Afgifterne på nødder er i særklasse den mest komplicerede del af nogen afgiftslov.

Det er den lov, som langt de fleste fremhæver som eksempel, når de taler om bøvlede afgifter, dvs. afgifter, hvor virksomhederne bruger mange timer på at holde styr på at tælle, notere og afregne de i alt otte forskellige afgiftssatser til Skat.

Som om det ikke var nok, bruger Skat bagefter tid på at tælle, notere og kontrollere, at virksomhederne rent faktisk betaler de lovpligtige afgifter.

”Afgifterne på nødder fører til rigtig meget administrativt bøvl for mange af vores medlemmer. Den rammer jo importører af alt muligt. Man skal tænke på, at der er nødder i rigtig mange produkter. Der er alle mulige former for nøddemiks, der er Nutella, der er nødder i kager, og hvis man tænker på fuglene og køber fuglefoder, så er der også nødder i det. Der er nødder i flere produkter, end man lige tænker over,” siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn.

Problemerne opstår, fordi de otte forskellige afgifter på nødder bl.a. afhænger af, om det er nødder med eller uden skal. Det betyder også noget, om nødderne er behandlet eller ej. Og så afhænger afgiften selvfølgelig også af, hvad det er for en type nødder. Afgiften på jordnødder er f.eks. lavere end afgiften på hasselnødder. Cashewnødder er med en afgift på 34,88 kr. per kilo den i særklasse dyreste nød. Se figur 1.

Samlet set giver afgifterne på nødder staten en årlig indtægt på 180 mio. kr. Ikke overraskende foreslår Jacob Ravn, at afgiften på nødder helt fjernes.

”Det er en mærkelig afgift, og vi håber, at regeringen vil afskaffe den,” siger han.

Kulegravning i Skatteministeriet

Gennem mere end et år har embedsmænd i Skatteministeriet kulegravet den danske afgiftslovgivning sammen med repræsentanter fra erhvervslivets organisationer. Det er der kommet hele 20 delrapporter ud af. Nogle af rapporterne handler alene om sproglige forenklinger af forskellige love, der regulerer det samme felt. Her handler det f.eks. om, at de forskellige love skal bruge de samme ord og begreber.

Derudover har ministeriets kortlægning afdækket administrativt bøvl på mindst 45 områder.

Lige nu arbejder Skatteministeriet med skatteminister Karsten Lauritzen (V) i spidsen på at samle forslagene og ikke mindst prioritere mellem dem.

Og det er han nød(t) til. For hvor afgifterne på nødder ’kun’ indbringer 180 mio. kr. om året, så indbringer de samlede afgifter på tobak, vin og spiritus samt afgifter på fødevarer som f.eks. chokolade i alt 15 mia. kr.

Kort før folketingsvalget i 2015 øremærkede den daværende SR-regering 200 mio. kr. til at afskaffe bøvlede afgifter. Under valgkampen toppede Venstre det beløb til 250 mio. kr., og nu håber erhvervsorganisationerne, at regeringen vil forhøje beløbet yderligere.

”Man kan komme langt for 250 mio. kr., men jeg så gerne, at beløbet blev forhøjet,” siger Jacob Ravn.

Man kan selvfølgelig begynde i den lave ende. Godt 300 virksomheder indbetaler f.eks. i alt 8 mio. kr., som te-afgiften indbringer om året. I gennemsnit betyder det, at de 300 virksomheder hver især betaler godt 26.000 kr. i afgifter til staten.

Lige præcis med hensyn til te-afgiften foreslår Skats egne embedsmænd, at afgiften fjernes. Men hvad så med kaffe? Her er der selvfølgelig også en afgift, og da danskerne drikker mange gange mere kaffe end te, indbringer kaffeafgiften hele 280 mio. kr. om året – eller mere end de 250 mio. kr., som Venstre stillede i udsigt under valgkampen.

Lægger man provenuet fra afgifterne på nødder, te og kaffe sammen, bliver det til en årlig indtægt til staten på 468 mio. kr. Fjerner regeringen også is-afgiften, skal den finde endnu 330 mio. kr.

På det her tidspunkt i gennemgangen er det samlede beløb nået op på 798 mio. kr., og det er rigtig mange penge.

I DI håber man på, at regeringen kan finde pengene.

”Vi anbefaler en oprydning i afgifterne. Det vil frigøre ressourcer hos virksomhederne og i Skat, og så får forbrugerne fordelen ved nogle billigere varer. Vi mener, at man kan gøre ret meget for en halv mia. kr. og virkelig meget for 1 mia. kr.,” siger vicedirektør Kent Damsgaard, DI.

Afgifter reducerer arbejdsudbud

Nu behøver en forenkling ikke at indebære, at afgifterne fjernes. Det giver selvfølgelig mening, når der er tale om te-afgiften og dens provenu på 8 mio. kr., men Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har et alternativ til de for staten dyre afgiftslettelser.

”Det må være muligt at forenkle lovgivningen, så der for eksempel ikke er otte forskellige satser på nødder, men måske to eller tre eller allerhelst bare én,” siger han.

Han stiller direkte spørgsmål ved, om alt for detaljerede afgifter overhovedet er en god forretning for samfundet.

”I mine øjne giver det ikke mening at være så detaljeret at påføre virksomhederne og Skatteministeriet nogle omkostninger, som kunne bruges til andre ting. Den slags afgifter reducerer arbejdsudbuddet, fordi der skal bruges arbejdstid både i virksomhederne og i Skat på afgifterne. Det er et skjult forbrug af arbejdstid, som ikke opgøres nogen steder,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Både Dansk Erhverv og DI roser Skatteministeriets kulegravning og de 20 delrapporter. Det saglige udgangspunkt for at gennemføre en oprydning i afgiftsjunglen er til stede. Når det handler om kroner og øre, har socialdemokraterne og Radikale som skrevet forpligtet sig til at bruge 200 mio. kr., og Venstre 250 mio. kr.

Om man så når helt op på de beløb, der skal til for at gennemføre den store oprydning, erhvervsorganisationerne forestiller sig, er stadig et åbent spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Iskolde afgifter giver hovedpine i isbutikken