IT-industrien oplever ny vækst
Danske it-virksomheder sælger tryghed og sikkerhed
Voldsom konsolidering på nyt marked
Også it-branchen har tryghed øverst på dagsordenen. En eksplosiv vækst i it-trusler har skabt et stort marked for sikkerhedsløsninger. Produkter til it-sikkerhed vokser fire gange hurtigere en it-produkter generelt. Virksomheder og private forbrugere er blevet afhængige af deres it-systemer og kræver nu tryghed fra producenterne. “Hvis vi ikke skaber en vis form for tryghed i vores kommunikation, så underminerer vi fuldstændig e-handel og alle andre former for transaktioner og mere konfidentielle udvekslinger af informationer i virksomheder, ” siger professor Jens Frøslev Christensen fra CBS. Han står bag en ny undersøgelse om markedet for it-sikkerhed. Undersøgelsen viser, at der sker voldsomme bevægelser på markedet for it-sikkerhed. I 2004 var der en syvdobling i værdien af opkøb og fusioner.