Hårdt udskilningsløb har modnet IT-branchen
Innovation og outsourcing skal sikre vækst i 2004
IT-branchen er ved at blive voksen. Hver anden virksomhed har været i alvorlige økonomiske vanskeligheder de seneste år. Det har ført til et hårdt udskilningsløb i branchen.
De stærke har konsolideret sig -de svage eksisterer ikke længere. Seks ud af ti virksomheder har kun overlevet de svære år ved at reducere kraftigt i medarbejderstaben, indsætte ny ledelse og indføre forretningsprincipper, der lugter mere af gammel økonomi
end af dot-com. Den store oprydning har rustet branchen til fornyet tro på vækst allerede i år. Alliancer, outsourcing og innovation skal skabe et mere modent marked.