Analyse af 
Claus Kragh

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Markedet sætter ikke en pris på den skadevirkning, som udledning af drivhusgasser til atmosfæren er. Og så længe verden er sådan skruet sammen, forhindrer markedsmekanismerne ikke klimaskadelig produktion og forbrug. Det er den simple logik, der får økonomer til at konkludere, at klimakrisen er resultatet af en markedsfejl.

Eftersom klimaforandringerne udgør stadigt større risici for borgere og virksomheder og verdensøkonomien, er det samtidig en markedsfejl, der ikke længere kan ignoreres.

Problemet forstærkes yderligere af, at de politikker, man er begyndt at føre for at stoppe klimaforandringerne, i sig selv udgør økonomiske risici, fordi de betyder, at nogle aktiver − eksempelvis forurenende fabrikker − bliver mindre værd.

Det er nogle af de konklusioner, man er nået til i Danmarks Nationalbank og i andre centralbanker som Den Europæiske Centralbank og ikke mindst Bank of England.

I Danmark udgav Nationalbanken i september arbejdspapiret Macroeconomic and Financial Policies for Climate Change Mitigation: A review of the Literature en 60 sider lang rapport skrevet af to fremtrædende økonomer, hvoraf den ene er Signe Krogstrup, som siden 1. juni i år har været vicedirektør i Nationalbanken, hvor hun er chef for afdelingen for Økonomi og Pengepolitik.

Rapporten kommer, efter at Danmarks Nationalbank i foråret meldte sig ind i det globale klimanetværk for centralbanker, NGFS, og disse bestræbelser viser, at også nationalbankdirektør Lars Rohde nu har indset, at klimakrisen er af en sådan karakter, at også Danmarks Nationalbank bliver nødt til at forholde sig til den.

Rapporten er en sober gennemgang af den vigtigste fagøkonomiske litteratur. Den gennemgår systematisk, hvilke makroøkonomiske og pengepolitiske værktøjer politikere og centralbanker kan gøre brug af i kampen mod klimaforandringerne og i håndteringen af de ændrede risici for økonomien og de finansielle systemer.

LÆS OGSÅ: Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Også i Frankfurt, hvor den franske konservative Christine Lagarde tiltræder 1. november som leder af Den Europæiske Centralbank, har man blikket stift rettet mod klimapolitikken, fordi den står allerøverst på den politiske dagsorden. Det gør sig gældende både i Bruxelles, København og mange andre europæiske hovedstæder.

Christine Lagarde er meget opmærksom på temaet, fordi der rejser sig stadigt flere politiske krav om, at Den Europæiske Centralbank skal til at tage seriøse klimapolitiske hensyn i hele sit virke. Dette gælder både i forbindelse med de programmer for opkøb af aktiver, som banken foretager i forbindelse med de kvantitative lempelser, som man netop har besluttet at genoptage, og i forbindelse med de risikovægtninger, som indgår i bankens overvågning af systemiske risici i det finansielle system i Europa, som var tæt på at bryde sammen under finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise i en række eurolande.

Lagarde selv lovede under høringerne i Europa-Parlamentet i september, at ECB under hendes ledelse vil have fokus på klimaproblematikken.

Det har potentielt meget store konsekvenser for borgere og virksomheder i Europa, at Den Europæiske Centralbank nu lægger op til at forsøge at korrigere de markedsfejl, som ifølge den økonomiske faglitteratur har bidraget kraftigt til at skabe den globale opvarmning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu