Cognitive computing skalerer vores intelligens

Ved at kombinere fire af de vigtigste teknologiske tendenser vil cognitive computing ændre måden, vi bruger computere på. Fremtidens computer har ikke en kunstig, men en komplementær intelligens.

Det tog evolutionen godt 5 millioner år at udvikle menneskets intelligens, mens forskere siden 1950’erne har forsøgt at skabe intelligente computersystemer, der kan matche den måde menneskets hjerne fungerer på. Man har længe talt om og arbejdet med kunstig intelligens, men nu flytter en helt ny gren inden for computerteknologien igen barren for de teknologiske muligheder. Fænomenet hedder cognitive computing.

Cognitive computing er baseret på fire elementer: big data, mobil forbundenhed, sociale netværk og internet of things, dvs. et netværk, hvor alle elektroniske apparater og maskiner er koblet op og kan tale sammen. Det kan f.eks. være vores køleskabe, der automatisk bestiller nye varer hjem, når der er brug for det, eller radiatorer, som vi automatisk kan styre via vores mobiltelefon, så der er varmt, når vi kommer hjem.

De fire elementer rummer store muligheder for vækst, og det er svært at forestille sig, hvor eller hvornår det ender. Da vi stadig befinder os i et tidligt teknologisk stadie, mangler vi nye former for teknologi til at håndtere kompleksiteten og mængderne af data.

Denne eksplosion i mængden af data danner grundlag for meget mere viden, end menneskets hjerne kan nå at indtage og rumme. Men ved at koble big data, mobil forbundenhed, sociale netværk og internet of things, kan cognitive computing faktisk forstærke vores kognitive formåen ved at levere information, der gør, at vi kan tage bedre beslutninger.

Det er ikke kunstig, men komplementær intelligens, som kan bidrage til en dybere forståelse af de problemer og udfordringer, som vi står over for. Fordelen ved cognitive computing er, at systemerne går på tværs af data og kan lære.

Teknologien har længe overgået vores menneskelige evner til at lave beregninger og til at lagre data og søge informationer. Men selve koden har været uintelligent, for outputtet – det, der sker, når koden ”afspilles” – afhænger af den udvikler, som har skrevet koden og opbygget algoritmerne, der gør, at vi som brugere får noget at se i den anden ende.

Følg Natasha Friis Saxberg

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Natasha Friis Saxberg skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Stormesteren Watson

Det output, vi oplever i den nuværende generation af computere, er typisk lineært og struktureret, modsat vores hjerner, der opererer parallelt, ustruktureret og dynamisk. Men cognitive computing nedbryder dette skel.

IBM har med deres supercomputer, Watson, sat en milepæl for mere intelligente computere. Watson danner sit output ved at sammensætte elementerne i cognitive computing, hvilket sikrede computeren en stormestertitel i Jeopardy i konkurrence med USA’s to bedste menneskelige Jeopardy-deltagere.

Forskellen på Watson og andre computere er, at den er i stand til at tyde talesprog, herunder ordspil, synonymer, slang og homonymer, hvilket indtil nu har været vanskeligt for computere at forstå. Under Jeopardy havde Watson ikke adgang til internettet, men trak på data, som den gennem årene har lært ved at interagere med store mængder ustruktureret viden, hvilket kan minde om den måde, menneskets hjerne fungerer på. Gennem maskinlæring, statistiske analyser og natural language processing kunne Watson forstå ledetrådene i de spørgsmål, der blev stillet, og ud fra en rangliste udvælge det bedste svar, baseret på en række forskelligartede datakilder.

[quote align="right" author=""]Den første æra af teknologi har handlet om at automatisere menneskets opgaver, men den næste store æra kommer til at handle om at skalere og forstærke vores formåen.[/quote]

I praksis bruges Watson allerede i dag til at hjælpe læger med at stille mere præcise diagnoser. Computeren modtager den seneste nye information om mulige behandlinger, bivirkninger og alle de andre data, der styrker lægens beslutningsgrundlag. Derved forbedres behandlingen, og patienterne bliver hurtigere raske.

Ny teknologisk æra

Et andet potentiale er at forbedre kundeservice. Hvem har ikke oplevet frustrationen ved lange svartider og besværlige procedurer, før man kunne få løst sit problem? Der har været mange forsøg med robotter, der forsøger at hjælpe os automatisk ved at søge i en database efter et svar, som matcher de nøgleord, vi har angivet. Men i praksis har det indtil nu været meget svært at udvikle robotter, der kan matche servicen fra et andet menneske.

Med cognitive computing vil virksomheder kunne samle flere informationer på tværs af systemer, og ikke mindst tage udgangspunkt i kunden og de produkter vedkommende har købt. Et eksempel kan være, at man registrerer kundens reaktion på sociale netværk og sørger for at hjælpen er på vej, allerede inden kunden begynder at søge den.

Den første æra af teknologi har handlet om at automatisere menneskets opgaver, men den næste store æra kommer til at handle om at skalere og forstærke vores formåen. Selv om udviklingen går hurtigt, må vi nok væbne os med tålmodighed, før forskerne skaber noget, der kan erstatte menneskets kognitive evner.

Som brugere kan vi derimod glæde os over, at vi ikke bliver erstattet af computere, men i stigende grad kan løse vores opgaver og leve vores liv langt mere effektivt, ikke mindst med udbredelsen af cognitive computing.

Forrige artikel Koalition af klimaskurke truer COP-forhandlinger Næste artikel ’Ja tak’ til private forskningsmidler