Cognitive computing skalerer vores intelligens

Ved at kombinere fire af de vigtigste teknologiske tendenser vil cognitive computing ændre måden, vi bruger computere på. Fremtidens computer har ikke en kunstig, men en komplementær intelligens.

Det tog evolutionen godt 5 millioner år at udvikle menneskets intelligens, mens forskere siden 1950’erne har forsøgt at skabe intelligente computersystemer, der kan matche den måde menneskets hjerne fungerer på. Man har længe talt om og arbejdet med kunstig intelligens, men nu flytter en helt ny gren inden for computerteknologien igen barren for de teknologiske muligheder. Fænomenet hedder cognitive computing.

Cognitive computing er baseret på fire elementer: big data, mobil forbundenhed, sociale netværk og internet of things, dvs. et netværk, hvor alle elektroniske apparater og maskiner er koblet op og kan tale sammen. Det kan f.eks. være vores køleskabe, der automatisk bestiller nye varer hjem, når der er brug for det, eller radiatorer, som vi automatisk kan styre via vores mobiltelefon, så der er varmt, når vi kommer hjem.

De fire elementer rummer store muligheder for vækst, og det er svært at forestille sig, hvor eller hvornår det ender. Da vi stadig befinder os i et tidligt teknologisk stadie, mangler vi nye former for teknologi til at håndtere kompleksiteten og mængderne af data.

Denne eksplosion i mængden af data danner grundlag for meget mere viden, end menneskets hjerne kan nå at indtage og rumme. Men ved at koble big data, mobil forbundenhed, sociale netværk og internet of things, kan cognitive computing faktisk forstærke vores kognitive formåen ved at levere information, der gør, at vi kan tage bedre beslutninger.

Det er ikke kunstig, men komplementær intelligens, som kan bidrage til en dybere forståelse af de problemer og udfordringer, som vi står over for. Fordelen ved cognitive computing er, at systemerne går på tværs af data og kan lære.

Teknologien har længe overgået vores menneskelige evner til at lave beregninger og til at lagre data og søge informationer. Men selve koden har været uintelligent, for outputtet – det, der sker, når koden ”afspilles” – afhænger af den udvikler, som har skrevet koden og opbygget algoritmerne, der gør, at vi som brugere får noget at se i den anden ende.

Følg Natasha Friis Saxberg

Stormesteren Watson

Det output, vi oplever i den nuværende generation af computere, er typisk lineært og struktureret, modsat vores hjerner, der opererer parallelt, ustruktureret og dynamisk. Men cognitive computing nedbryder dette skel.

IBM har med deres supercomputer, Watson, sat en milepæl for mere intelligente computere. Watson danner sit output ved at sammensætte elementerne i cognitive computing, hvilket sikrede computeren en stormestertitel i Jeopardy i konkurrence med USA’s to bedste menneskelige Jeopardy-deltagere.

Forskellen på Watson og andre computere er, at den er i stand til at tyde talesprog, herunder ordspil, synonymer, slang og homonymer, hvilket indtil nu har været vanskeligt for computere at forstå. Under Jeopardy havde Watson ikke adgang til internettet, men trak på data, som den gennem årene har lært ved at interagere med store mængder ustruktureret viden, hvilket kan minde om den måde, menneskets hjerne fungerer på. Gennem maskinlæring, statistiske analyser og natural language processing kunne Watson forstå ledetrådene i de spørgsmål, der blev stillet, og ud fra en rangliste udvælge det bedste svar, baseret på en række forskelligartede datakilder.

[quote align="right" author=""]Den første æra af teknologi har handlet om at automatisere menneskets opgaver, men den næste store æra kommer til at handle om at skalere og forstærke vores formåen.[/quote]

I praksis bruges Watson allerede i dag til at hjælpe læger med at stille mere præcise diagnoser. Computeren modtager den seneste nye information om mulige behandlinger, bivirkninger og alle de andre data, der styrker lægens beslutningsgrundlag. Derved forbedres behandlingen, og patienterne bliver hurtigere raske.

Ny teknologisk æra

Et andet potentiale er at forbedre kundeservice. Hvem har ikke oplevet frustrationen ved lange svartider og besværlige procedurer, før man kunne få løst sit problem? Der har været mange forsøg med robotter, der forsøger at hjælpe os automatisk ved at søge i en database efter et svar, som matcher de nøgleord, vi har angivet. Men i praksis har det indtil nu været meget svært at udvikle robotter, der kan matche servicen fra et andet menneske.

Med cognitive computing vil virksomheder kunne samle flere informationer på tværs af systemer, og ikke mindst tage udgangspunkt i kunden og de produkter vedkommende har købt. Et eksempel kan være, at man registrerer kundens reaktion på sociale netværk og sørger for at hjælpen er på vej, allerede inden kunden begynder at søge den.

Den første æra af teknologi har handlet om at automatisere menneskets opgaver, men den næste store æra kommer til at handle om at skalere og forstærke vores formåen. Selv om udviklingen går hurtigt, må vi nok væbne os med tålmodighed, før forskerne skaber noget, der kan erstatte menneskets kognitive evner.

Som brugere kan vi derimod glæde os over, at vi ikke bliver erstattet af computere, men i stigende grad kan løse vores opgaver og leve vores liv langt mere effektivt, ikke mindst med udbredelsen af cognitive computing.

Forrige artikel Koalition af klimaskurke truer COP-forhandlinger Næste artikel ’Ja tak’ til private forskningsmidler
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.