Det kan godt være, at klodens økonomiske og geopolitiske tyngdepunkt langsomt flytter sig mod øst. Men i de næste mange år vil det stadig være den amerikanske præsident, der bestyrer verdens største økonomi og verdens største hær. Derfor vil resten af verden også i mange år frem være dybt afhængige af, om den person, der sidder i Det Hvide Hus, bidrager positivt til økonomisk, sikkerhedspolitisk og klimamæssig stabilitet i verden.

Bliver det republikansk sejr i 2024, må man forvente et mærkbart skifte i amerikansk handels- og sikkerhedspolitik. Det er ikke for tidligt at begynde at forholde sig til, hvad det kan betyde. For det vil være fuldstændigt afgørende for den spilleplade, som også danske virksomheder skal navigere på, om den næste præsident i USA hedder Biden, Trump eller DeSantis. 

 

DA TRUMP BLEV VALGT ind i Det Hvide Hus i november 2016, kom det som et chok for alle andre end hans egne vælgere. Dengang kunne ingen ane, hvilken atombombe der var landet i Washington, og hvilke ringe den ville sprede i resten af verden. Det ved vi i dag. Og denne gang kan vi i god tid se, hvordan Donald Trump igen samler millioner af vælgere, der er utilfredse med det amerikanske establishment og ønsker systemforandringer, der ikke nødvendigvis flugter med de europæiske værdier og idealer.

Er vi forberedte på en amerikansk præsident, der anser klimamål og ESG som et venstreorienteret angreb på samfundet?

Biden og Trump ligger så tæt i målingerne, at et valg i morgen kunne tippe begge veje. Men der kan ske meget de næste 18 måneder. Et stort flertal af de amerikanske vælgerne ønsker, at både den 76-årige Trump og 81-årige Joe Biden trådte til side og lod yngre kræfter komme til.

Det kan blive 44-årige Ron DeSantis’ chance. Torsdag meddelte han officie sit kandidatur til præsidentvalget.

 

RON DESANTIS er vokset ud af den republikanske Tea Party-bevægelse og appellerer ligesom Trump til vælgere, der føler sig kørt over af eliten. Han har som kongresmedlem stemt mod klimalove og LGBT-rettigheder og har som guvernør i Florida indført en stribe lokale love, der udfordrer den amerikanske forfatning. 

Nogle  af de mere kontroversielle er et forbud mod at undervise i kritisk raceteori og diversitet i skolerne, mulighed for at idømme dødsstraf uden krav om en enig jury, et forbud mod abort efter sjette uge og forbud mod lokale byråds beslutninger om at udfase fossil energi. Og så har den republikanske guvernør sin egen helt særlige vendetta mod Disney, som udtalte sig kritisk over for den mest omdiskuterede af alle Floridas nye forbudslove, den såkaldte ’Dont Say Gay Act’, der forbyder skolelærere i Florida at omtale eksistensen af homoseksualitet eller transpersoner i undervisningen.

DeSantis selv lægger ikke skjul på, at ’woke-kapitalister’ som Disney ikke skal forventet statsstøtte i hans stat, og derfor fjerner han nu en stribe privilegier, som Disney World, tidligere har haft. Også den lokale sukkerindustri, som støttede DeSantis’ politiske modstander, har pludselig fået svære rammebetingelser i Florida. USA’s mulige nye præsident er med andre ord en mand, der ikke viger tilbage fra at (mis)bruge politisk magt over for selv stærke erhvervsinteresser, hvis de kommer på tværs af hans personlige interesser eller hans vælgeres værdisæt.

LIGE NU ligger DeSantis betydeligt under Trump i meningsmålingerne. Men det kan ændre sig - selvom hans kampagnestart med en mindre vellykket liveseance med Elon Musk på Twitter. Her takkede den nyudsprungne præsidentkandidat Musk for at have givet ytringsfriheden tilbage til den republikanske højrefløj.

Flere kritiske journalister er ellers blevet slettet fra Twitter, efter Tesla-milliardærens overtagelse af det sociale medie. Til gengæld kan selv de mest outrerede stemmer nu frit tweete nedsættende om transkønnede, benægte corona eller klimakrisens eksistens eller udtale sig racistisk uden at blive forstyrret af ’woke’ administratorer.

Stemmer, der kan blive vigtige for DeSantis, hvis han vil vinde det republikanske primærvalg.

Men DeSantis har også en anden stærk mediepartner: Murdoch-familien og Fox News, som giver ham stadig mere taletid og support, efter at forholdet til Trump er kølet ned. 

Ron DeSantis’ kampagne henter især sin energi fra alt det, hans vælgere hader: Magteliten – både den politiske, den kulturelle og den økonomiske. Og værst af alt det, han betegner som ’woke-bevægelsen'. Til den hører også virksomheder og investorer, der arbejder med FN’s verdensmål eller bæredygtighedskriterier. Den definition kan meget vel rumme og ramme danske virksomheder og investorer med interesser i USA.

 

HVIS DESANTIS BLIVER PRÆSIDENT, har han lovet at forbyde investorer og politikere at stille bæredygtighedskrav til amerikanske virksomheder. ESG er, siger DeSantis, ”et forsøg på at påtvinge samfundet den venstreorienterede elites ideologi gennem børsnoterede virksomheder og formueforvaltning”. Derfor har han også for længst taget kampen op mod ’woke-kapital’ hjemme i Florida, og det er han ikke alene om.

En opgørelse fra Reuters viser, at republikanske politikere over hele USA har anti-ESG-love på programmet. Det fik i februar Trump til at love, at også han vil bekæmpe ESG, hvis han får magten igen.

Lever man af at sælge grøn teknologi til USA, må man forberede sig på, at forretningsvilkårene kan ændre sig meget pludseligt.

Den grønne jobbølge, som Joe Biden forsøger at skabe gennem historisk store subsidier til virksomheder inden for grøn teknologi og energi, kan med andre ord hurtigt blive historie igen, hvis Trump, DeSantis eller en anden republikansk trumpist slår Biden. Endnu en grund til, at danske virksomheder skal holde sig godt ekstra godt orienteret om amerikansk politik i denne tid.

Lever man af at sælge grøn teknologi til USA, må man forberede sig på, at forretningsvilkårene kan ændre sig meget pludseligt. Det samme kan ske, hvis man opererer på andre markeder, der er afhængige af store amerikanske investorers tilgang til ESG. Det er ikke vanskeligt at forudse kultursammenstødet, hvis Trumps eller DeSantis’ USA skal lave handelsaftaler med Von der Leyens EU, hvor stadig skrappere ESG-afrapporteringskrav møder virksomhederne og en klimatold snart kan blive en realitet.

 

JOE BIDENS ÅR VED MAGTEN har genetableret en form for forudsigelighed og normalitet i amerikansk politik. De fleste europæere håber, den tilstand varer ved. Men det kan være en stakket frist. Om 18 måneder kan vi stå med en ny trumpist i Det Hvide Hus. Er vi klar til det?

Er vi forberedt på en amerikansk præsident, der anser klimamål og ESG som et venstreorienteret angreb på samfundet? Har vi gjort os klart, hvad det betyder for os, hvis vi om bare halvandet år igen står med et USA, der vender ryggen til internationale institutioner, trækker støtten til Ukraine og optrapper konflikten med Kina? Hvis ikke, er det på høje tid at tænke tanken.

Det kan blive forretningskritisk at have en plan B klar i strategiskuffen, hvis det viser sig, at Bidens blågrønne bølge bare var et skvulp i det tidevand, der trækker USA og Europa i hver sin retning.