Crowdfunding er meget mere end finansiering

Princippet bag crowdfunding er, at man på websitet beskriver sit projekt og beder interesserede bidrage med investeringer. Til gengæld lover man typisk at levere et eksemplar af produktet, når det er klar.

De, der søger finansiering til et projekt, skal også angive det beløb, som de mener, det er nødvendigt at skaffe for at kunne nå de mål, som de lover i beskrivelsen af produktet. Kampagnen løber en måned.

Crowdfunding i vild vækst" caption="Figur 1  

Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6b832-fig01_innovationscyklus-for-entreprenorer_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6a9b4-fig01_innovationscyklus-for-entreprenorer_web.png | Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen 

Når et projekt først fanger interessen hos brugerne på sitet, deler de typisk historien på andre sociale medier, og derfor sker det ofte, at projekter opnår langt flere forhåndstilkendegivelser, end de oprindelig havde troet muligt.

Mange virksomheder investerer års udvikling i en idé, blot for at opdage at ingen reelt er interesseret i at købe produktet.

”Med crowdfunding ved udviklerne på forhånd, at der er interesse for idéen, fordi køberne har været villige til at skyde penge i produktet, længe før det overhovedet har fået ben at gå på. Det giver et langt bedre udgangspunkt for udviklingen, at vide at den første serie af produktionen er solgt på forhånd. Med andre ord: It’s real,” siger Sigurd Schou Madsen. 

En stor del af crowdfunding-processen er at holde kontakten med backerne, der har skudt penge i udviklingen. Der skal sendes jævnlige opdateringer om fremskridt og vanskeligheder.

I mange tilfælde bruger entreprenørerne også deres community af backere til at få gode råd og konkrete forslag til tekniske løsninger. De mennesker, der investerer penge i ideer på Kickstarter, er typisk selv af den lidt nørdede type, der er meget interesseret i teknologisk udvikling. De kan være særdeles nyttige, men også særdeles tidskrævende at servicere.

Løftestang til yderligere finansiering

En entreprenør, der har kørt en succesfuld crowdfunding-kampagne, har et langt bedre udgangspunkt for at søge yderligere funding. Når man har gennemført den første runde og leveret til køberne som lovet, kan man bedre gå til en bank, en business angel eller et venturekapitalfirma og få midler til at skalere forretningen.

Dansk Erhverv udgav i foråret en rapport om brugen af crowdfunding i Danmark. Sigurd Schou Madsen forventer, at crowdfunding vil vokse kraftigt i de kommende år. Fra at være en nichetilgang kan principperne bag crowdfunding blive et vigtigt alternativ til traditionel finansiering fra banker eller anden privat kapital.

”I øjeblikket er det mest startups, der benytter metoden, men vi forventer, at også større, etablerede virksomheder i fremtiden vil bruge crowdfunding, netop fordi man også får fordel af markedsføringen og løbende tilbagemeldinger fra brugerne,” siger han.

Han forventer også, at de konventionelle banker vil forsøge at finde en plads i udviklingen. Eksempelvis samarbejder pengeinstituttet Fælleskassen med lånemarkedet Lendino, på den måde at banken investerer i lovende projekter på linje med de øvrige private backere.

Danske Open Mono blev kickstartet

Mini-tema om startups

Forrige artikel Fitnesscenter for nørder Næste artikel Giganten i garagen

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.