Crowdfunding er meget mere end finansiering
Peter Hesseldahl
Redaktør, digital omstillingPrincippet bag crowdfunding er, at man på websitet beskriver sit projekt og beder interesserede bidrage med investeringer. Til gengæld lover man typisk at levere et eksemplar af produktet, når det er klar.
De, der søger finansiering til et projekt, skal også angive det beløb, som de mener, det er nødvendigt at skaffe for at kunne nå de mål, som de lover i beskrivelsen af produktet. Kampagnen løber en måned.
Crowdfunding i vild vækst" caption="Figur 1
Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6b832-fig01_innovationscyklus-for-entreprenorer_web.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6a9b4-fig01_innovationscyklus-for-entreprenorer_web.png | Forstør Luk
For mange iværksætterprojekter er det resultatet af crowdfunding-kampagnen, der afgør, om man skal gå videre, lukke ned, eller begynde forfra et tidligere sted i processen. Er der ikke opbakning i crowdfundingmiljøet, er det ofte et signal om, at produktet endnu er mangelfuldt eller ikke udfylder et behov hos forbrugerne.
Kilde: TABB Group 2014 [/graph]
Kilde: Mandag Morgen
Når et projekt først fanger interessen hos brugerne på sitet, deler de typisk historien på andre sociale medier, og derfor sker det ofte, at projekter opnår langt flere forhåndstilkendegivelser, end de oprindelig havde troet muligt.
Mange virksomheder investerer års udvikling i en idé, blot for at opdage at ingen reelt er interesseret i at købe produktet.
”Med crowdfunding ved udviklerne på forhånd, at der er interesse for idéen, fordi køberne har været villige til at skyde penge i produktet, længe før det overhovedet har fået ben at gå på. Det giver et langt bedre udgangspunkt for udviklingen, at vide at den første serie af produktionen er solgt på forhånd. Med andre ord: It’s real,” siger Sigurd Schou Madsen.
En stor del af crowdfunding-processen er at holde kontakten med backerne, der har skudt penge i udviklingen. Der skal sendes jævnlige opdateringer om fremskridt og vanskeligheder.
I mange tilfælde bruger entreprenørerne også deres community af backere til at få gode råd og konkrete forslag til tekniske løsninger. De mennesker, der investerer penge i ideer på Kickstarter, er typisk selv af den lidt nørdede type, der er meget interesseret i teknologisk udvikling. De kan være særdeles nyttige, men også særdeles tidskrævende at servicere.
Løftestang til yderligere finansiering
En entreprenør, der har kørt en succesfuld crowdfunding-kampagne, har et langt bedre udgangspunkt for at søge yderligere funding. Når man har gennemført den første runde og leveret til køberne som lovet, kan man bedre gå til en bank, en business angel eller et venturekapitalfirma og få midler til at skalere forretningen.
Dansk Erhverv udgav i foråret en rapport om brugen af crowdfunding i Danmark. Sigurd Schou Madsen forventer, at crowdfunding vil vokse kraftigt i de kommende år. Fra at være en nichetilgang kan principperne bag crowdfunding blive et vigtigt alternativ til traditionel finansiering fra banker eller anden privat kapital.
”I øjeblikket er det mest startups, der benytter metoden, men vi forventer, at også større, etablerede virksomheder i fremtiden vil bruge crowdfunding, netop fordi man også får fordel af markedsføringen og løbende tilbagemeldinger fra brugerne,” siger han.
Han forventer også, at de konventionelle banker vil forsøge at finde en plads i udviklingen. Eksempelvis samarbejder pengeinstituttet Fælleskassen med lånemarkedet Lendino, på den måde at banken investerer i lovende projekter på linje med de øvrige private backere.
Et lovende dansk eksempel på crowdfunding er den lille virksomhed Mono, som i skrivende stund arbejder hårdt på at færdiggøre og levere 800 små display, som de fik solgt på forhånd gennem en Kickstarter-kampagne i november sidste år.
Monos display er trådløst forbundet til internettet og kan bruges som en byggeklods i gør-det-selv-elektronikprojekter, f.eks. til at overvåge og styre hjemmets elektroniske apparater.
De to stiftere af Mono, Lasse Hansen og Kristoffer Andersen, havde i forvejen et lille konsulentfirma og var velbevandrede inden for åben software og elektronikbyggesæt som Arduino. Men de mente, at der var et behov for et interface, der er pænt nok til, at man vil have det hængende i hjemmet, på køleskabslågen eller ved hoveddøren.
Efter at have puslet med idéen et halvt års tid besluttede de sig for at prøve en Kickstarter-kampagne. De fik bygget en model, der viste designet, og med hjælp fra et par mediedesignere fik de skabt en overbevisende og appetitlig webpræsentation.
Mono satte som mål, at de ville udvikle og levere skærmene, hvis de kunne få tilsagn om støtte og salg for 500.000 kr., men da kampagnen sluttede efter en måned, havde de rejst 620.000 kr. fra backere i 34 lande. Så nu skulle der leveres.
Som mange andre projekter på Kickstarter har Mono måttet sande, at det tager længere tid end beregnet – forhåbentlig ender forsinkelsen kun med at blive omkring et halvt år. Til gengæld er displayet endt med at blive langt mere avanceret end oprindelig planlagt.
Uden crowdfunding, intet projekt
”Vi var ikke gået i gang med projektet uden Kickstarter,” fortæller Lasse Hansen, der har ansvaret for den tekniske udvikling.
”Vi ville ikke have turdet tage chancen økonomisk uden sikkerhed for at kunne sælge. Men med Kickstarter kan man markedsføre en idé over hele verden uden at skulle bruge millioner på reklamer, inden man overhovedet har et produkt klar.”
Foreløbig har projektet dog langtfra været en guldgrube. Lasse Hansen skønner, at de har været 3-4 mand i gang i halvandet år. De 620.000 kr. fra Kickstarter er ikke gået til løn, de er alle øremærket til udvikling og produktionen af den første serie.
”Vi laver 1.200 enheder, så vi har nogen at sælge af, når vi har leveret til dem, der bakkede os op. Det er, hvad vi får ud af det i første runde. Men vi har trods alt fået betalt udviklingen uden selv at skulle putte penge i projektet,” siger han.
Lasse Hansen er meget bevidst om, at deres forretningsmodel er væsensforskellig fra de fleste etablerede virksomheders.
”Vi er en del af en bølge af makers og softwareudviklere, som deler information og programmer helt åbent. Vi har brugt open source-software og design til at skabe vores produkt, og vi lægger selv løbende al information ud, så andre kan bygge videre på det,” siger Lasse Hansen.
”Vi har ikke tænkt os at søge patenter. Vores sats er, at vi ved at være en nyttig del af et udviklermiljø også kan gøre flere interesseret i at bruge vores produkt. Enhver kan kopiere vores produkt, hvis de vil, men det er besværligt at bygge det, så de vælger nok i stedet at købe det færdigt fra os.”
