Crowdsourcing af sociale problemer går uden om Danmark
Over hele Europa tager borgere digitaliseringen til sig og udvikler digitale velfærdsløsninger. Men mens borgere i andre lande selv sætter gang i udvikling af digital velfærd under overskriften digital social innovation, så tøver danskerne. Det viser en ny opgørelse over digital social innovation i Europa. Ud af 911 initiativer finder langt over halvdelen sted i Storbritannien, mens Finland med sine 50 initiativer ligger i top i Norden. Danmark er kun noteret for 5 initiativer. “Det overrasker mig meget, at der ikke sker mere i Danmark. Vi ved, at danskerne er et af de mest it-parate folk i verden,” siger seniorforsker Peter Bæck fra den britiske tænketank Nesta, der har lavet opgørelsen.
- EU's grønne succes ligger begravet under jorden i andre dele af verden
- Cirkulære produkter skal have en aftalt udløbsdato
- Forskere: Global kamp om mineraler fører til krig og korruption
- Urban mining: En af de bedste business-cases i den grønne omstilling
- Fakta: EU’s grønne omstilling afhænger af andre lande
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørDanskerne bryster sig ofte af at være et af de mest it-parate folkefærd i verden, og når alle danskere fra og med sidste lørdag skal have en digital postkasse, så har regeringen placeret Danmark i digitaliseringens absolutte førerposition. Intet andet land kræver, at kommunikationen mellem borger og kommune, region eller stat skal ske digitalt. Men mens borgere i andre lande selv sætter gang i udvikling af digital velfærd under overskriften digital social innovation, så tøver danske borgere.
De finske borgeres mulighed for at støtte et lovforslag ligner de muligheder, som europæiske borgere har for at sætte forslag til diskussion i Europa. Som følge af Lissabontraktaten kan en million borgere fra mindst syv lande støtte et forslag, som Europa-Kommissionen så skal behandle.
Ind til nu har Europa-Kommissionen behandlet to forslag. Det ene om begrænsninger i stamcelleforskning blev afvist, mens det andet, om borgernes ret til drikkevand, delvist er blevet taget til følge.
”Det er tit meget svært at sætte gang i en diskussion i alle europæiske lande samtidig. Men vores underskriftsindsamling hjalp til at skabe et fælles fokus i mange lande på samme tid,” siger Pablo Sánchez Centellas, rådgiver i European Federation of Public Service Unions, der står bag drikkevandsinitiativet.
Der er stor forskel på, hvad indsamlingen er blevet brugt til.
”Vi har været med til at åbne en debat om drikkevand over hele Europa, og det er vi meget glade for,” siger Pablo Sánchez Centellas.
Borgere hjælper forskere i kampen mod kræft
I Storbritannien har organisationen Cancer Research UK, der kan sammenlignes med Kræftens Bekæmpelse i Danmark, allieret sig med almindelige borgere og bedt dem om hjælp med analysen af kræftdata.
På hjemmesiden Cell Slider instruerer en lille undervisningsvideo interesserede borgere om, hvordan de kan skelne mellem blodceller, vævsceller og kræftceller. Ind til nu er næsten 2,5 millioner billeder blevet analyseret.
”Erfaringen er, at når mange borgere analyserer de samme billeder, så ender resultatet med at blive lige så godt som forskernes egne analyser. Og på den måde kan borgerne donere deres tid og hjælpe forskerne til at gennemføre hurtigere analyser af deres data,” siger Peter Bæck.
Cancer Research UK har opgjort, at borgerne på tre måneder har sparet forskerteamet 18 måneder. Organisationen vurderer selv, at borgernes ”tidsdonationer” frigiver tid til tungere forskningsopgaver.
”Erfaringerne med Cell Slider er ret gode, men det er et af de få eksempler, hvor vi har viden om effekten og kan se, at crowdsourcing af sociale problemer kan skabe resultater,” siger Peter Bæck.
Huller i vejen – huller i plejen
Helt lige som den digitale postkasse herhjemme erstatter den fysiske postkasse, så digitaliserer offentlige myndigheder arbejdsopgaver, der før krævede en skriftlig henvendelse eller en telefonsamtale. Derfor kan borgere f.eks. skrive deres barn op til en daginstitution eller en skole på en kommunal hjemmeside. Kun på enkelte områder sker der en kobling mellem de digitale muligheder og sociale innovation i bredere forstand.
”Teknik- og miljøforvaltningerne har i de fleste kommuner en app, så borgerne kan give besked og komme med løsninger, når der er huller i vejen. Men der er slet ikke de samme redskaber, hvis der er huller i plejen. Her er der store udviklingsperspektiver,” siger John René Keller Lauritzen, konsulent i Teknologisk Institut og forfatter til bogen ”Sammen om Velfærd”.
Digital social innovation giver ikke bare muligheder, men også udfordringer i et gennemorganiseret samfund som det danske, hvor de fleste, i al fald ind til nu, har opfattet velfærd som en offentlig opgave.
”De fleste ved godt, at kommunerne er pressede og har svært ved at løfte velfærdsopgaverne på samme måde som før. Det kan betyde, at flere og flere selv forsøger at bidrage med løsninger, og her rummer digitale platforme unikke muligheder. Den slags løsninger findes også herhjemme, men der mangler et gennembrud,” siger han.
John René Keller Lauritzen peger på, at megen social innovation drives af ildsjæle.
”Man kan ikke skabe en ildsjæl, men man kan gøre det mere attraktivt at være social innovatør,” siger han.