Danmark er vidensøkonomiens lavtlønsland
Nøglemedarbejderne er blandt Europas billigste
Kompetencer bliver nyt konkurrenceparameter
Danmark har én afgørende fordel i kampen om at tiltrække globale investeringer og beskæftigelse:Europas billigste vidensarbejdere. Det fremgår af IMDs World Competitiveness Yearbook 2004, der har sammenlignet lønninger til administrerende direktører, produktionschefer og personaledirektører i en lang række lande. Kun i lande som Grækenland og Portugal, hvor arbejdsmarkederne er langt mindre fleksible, er nøglemedarbejderne billigere. Dermed står Danmark godt rustet, når det gælder om at skabe nye arbejdspladser til erstatning for dem, der nu i stort tal flytter til Kina og Indien. “Kapløbet er ikke tabt for de udviklede økonomier -det har blot ændret karakter. Europa kan ikke konkurrere på omkostninger, så derfor handler fremtiden om kompetencer, ” siger Roel Spee, partner i IBM Global Services, der hvert år placerer opgaver til en værdi af 3 milliarder kr. for koncerner som General Electric, Nestlé og Coca-Cola.