Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Mens ministre fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer, hvordan de kan forhindre, at migranter kommer til Europa, har de ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen. Kortsigtet og helt utilstrækkeligt, lyder kritikken fra udviklingsorganisationer og forskere.

MM Special: EU’s migrantkrise

Selv om 11 migranter i snit drukner hver eneste dag i Middelhavet, og tusindvis af folk lever et trøstesløst liv på gaden i europæiske byer, har Danmark og resten af EU-landene forsat svært ved at håndtere problemet.

Det politiske fokus er på grænsekontrol og ikke på de årsager, der sender migranter ud på den livsfarlige vej over havet, lyder det nu samstemmende fra flere af landets største udviklings- og nødhjælpsorganisationer samt førende forskere, der nu slår alarm.

De opfordrer Danmark og de andre EU-lande til at nytænke alt – lige fra udviklingsbistand over samarbejdsaftaler med migrantlandene til skatteaftaler, remitter og fiskeripolitik.

”Danmark og de andre EU-lande vil gøre det svært for migranterne at tage af sted. Men meget lidt af det, man arbejder med, vil fjerne årsagen til, at folk tager af sted,” siger Hans Lucht, seniorforsker ved DIIS og ekspert i global migration.

Senest har EU-landenes udenrigsministre talt for et forbud mod eksport af gummibåde fra EU-lande til Libyen. Et forbud, der dog først træder i kraft, hvis man formoder, at gummibådene skal anvendes til at transportere migranter med.

Uanset forbuddet fortsætter migranterne med at komme.

Desværre tror kun de færreste af forskerne samt de store organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og 92-Gruppen, at Danmark og de andre EU-lande får held med deres forehavende.

Så længe de unge mænd i gummibådene ikke har udsigt til meget andet end tilfældige job i deres hjemland, vil migrationen bare fortsætte – og fortsætte.

Foreløbig er der bare til Italien kommet 95.000 migranter og flygtninge over Middelhavet i år. Næsten halvdelen kommer fra Nigeria, Elfenbenskysten, Guinea og syv andre vestafrikanske lande, hvor der ikke er krig. Ifølge FN-organisationen IOM befinder der sig for øjeblikket 350.000 migranter i Libyen, og af dem venter mindst 125.000 kun på muligheden for at tage den farefulde tur over Middelhavet til det forjættede Europa.

Flugten til Europa

| Forstør   Luk

Antallet af migranter og flygtninge ankommet til Italien over havet i 2017 og deres typisk ruter.

Kilde — Frontex og IUM.

Selvfølgelig kan Danmark ikke løse problemerne alene. Men de danske politikere kan påvirke og skubbe til en langsigtet og forebyggende strategi for at bekæmpe migration fra de afrikanske lande. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, efterlyser handling fra politikerne nu.

”Det ville være dejligt – og tillidsvækkende – hvis vores regering og politikere var tydelige, når det gælder om, at vi skal styrke fællesskaberne og vores egen deltagelse i dem for at overkomme de globale udfordringer som migration og klima. Sådanne signaler ville styrke befolkningens opbakning til både FN og ikke mindst EU. Det er der brug for. I dag gøres EU nærmest til problemet og ses slet ikke som forudsætningen for de store løsninger. Det er politikernes ansvar,” siger Andreas Kamm.

Halvhjertet indsats

EU-ministrenes diskussioner af gummibåde, hegn og menneskesmuglere bygger oven på årtiers aftaler med udviklingslande, der paradoksalt nok ikke fremmer lokal udvikling, men omvendt er med til at skubbe migrationen i gang.

Migranter til Europa fordelt på oprindelseslande

| Forstør   Luk

95.000 migranter og flygtninge er ankommet til Italien siden årsskiftet. Næsten halvdelen af migranterne i gummibåde på Middelhavet kommer fra ti lande i Vestafrika. Pct.

Kilde — Fontex og IUM.

Eksperterne opfatter den omfattende migration som et problem på linje med klimaproblemet. Det er globalt. Og det kræver et omfattende samarbejde mellem de involverede lande, hvis det skal løses.

I al sin enkelhed er aktørernes og forskernes budskab meget, meget klart: Danmark og de andre EU-lande kan enten købe flere varer og tjenesteydelser fra migrantlandene og skabe beskæftigelse der eller se frem til fortsat massive strømme af arbejdsløse migranter.

Aktører og forskere opfordrer til at se på udviklingsbistanden gennem helt nye briller – det kan være et skift fra udviklingsbistand til Marshallhjælp. For på samme måde som USA’s betydelige – og kortvarige – økonomiske bistand til de vesteuropæiske lande efter 2. Verdenskrig for alvor satte gang i Europas økonomiske udvikling, er der behov for en tilsvarende hjælp i store dele af Afrika.

Den tyske regering fremlagde tidligere på året en ambitiøs plan for en slags ny Marshallhjælp til Afrika med over 100 ideer og reformer til at sætte skub i en langsigtet udvikling af det afrikanske kontinent og dermed forebygge migration til Europa. Men foreløbig uden den store opbakning fra de andre europæiske statsledere.

Eksperterne er også enige om, at Danmark og de andre EU-lande for alvor kommer til at spytte i bøssen, hvis årsagerne til migrationen skal fjernes.

Antallet af afrikanere vil eksplodere

Verdens befolkning, udvikling og prognoser, 2000-2100, mia. | Forstør   Luk

Mens befolkningen i Europa falder, vokser den meget hurtigt i Afrika.

Kilde — Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016.

Der er da også mange gode grunde til at udvikle helt nye tiltag. Prognoserne for befolkningsudviklingen taler sit tydelige sprog. I dag er der omkring 1 milliard indbyggere i Afrika. Om 30 år er der 2,5 milliarder. Hvis ikke afrikanerne får udsigt til job og en troværdig fremtid, vil de igen og igen forsøge at tage til Europa, den rigere nabo mod nord.

Eksperterne understreger, at Danmark og EU ikke bare kan åbne dørene på vid gab for migranter og på den måde løse udviklings- og fattigdomsproblemet. Men den hidtil førte politik bidrager tydeligvis ikke nok til at løse problemerne.

Der skal langt mere til, mener generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

”Ind til nu har vi kun gjort en halvhjertet indsats for at stoppe strømmen af migranter. Når så mange unge i migrantlandene har mistet troen på, at de kan skabe en fremtid i deres hjemland, er vi er nødt til at gentænke vores politik over for deres hjemlande. Når vi f.eks. drikker en kop kaffe, så får kaffebønderne ikke ret meget ud af det i dag. Det må vi lave om på – også selv om det kommer til at gøre ondt på os selv,” siger Andreas Kamm.

Europa tjener kassen på afrikanernes kaffe

Den gode nyhed er, at EU-landene har taget de første, men dog meget små skridt på vejen til en løsning.

Hvor der i dag er told på forarbejdede råvarer som f.eks. ristede kaffebønner, fjerner en partnerskabsaftale mellem EU og de vestafrikanske lande med ganske enkelte undtagelser den europæiske told.

Når alle EU-lande har godkendt aftalen, kan kaffebønder og kakaobønder i et land som Elfenbenskysten sælge ikke bare de rå, grønne bønner, men også de færdige poser med kaffe, som forbrugerne køber i supermarkederne herhjemme.

Sådan er det langtfra i dag.

De seneste tal fra The European Coffee Federation fortæller, at EU-landene importerer ca. 60 ton grønne, uforarbejdede kaffebønner, for hver gang de 28 lande importerer 1 ton forarbejdede og ristede bønner.

En hollandsk analyse viser, at når forbrugeren køber en pose kaffe, så får kaffebonden de 75 øre. Resten går til mellemhandlere, til bearbejdning, ristning og distribution af kaffen.

Der skal med andre ord vendes godt op og ned på den eksisterende værdikæde fra kaffebonde til forbruger, før der for alvor skabes værdier og arbejdspladser i de kaffeproducerende lande.

Derefter skal investorer være klar til at opbygge kapacitet til de forskellige faser af forarbejdningen f.eks. kaffe i et af de vestafrikanske lande. Her kan danske virksomheder hente inspiration hos COOP, som har etableret et kafferisteri, African Coffee Roasters, i østafrikanske Kenya. Landet kan allerede nu sælge f.eks. ristede kaffebønner og færdige kapsler uden told.

For African Coffee Roasters er målet at kunne levere produkter lige til hylderne i de europæiske supermarkeder. De går altså helt bevidst efter at forenkle kæden fra kaffebonde til forbruger og trække så meget værdi som muligt til Kenya.

[quote align="right" author="Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke"]Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i.[/quote]

Danmarks sorte samvittighed

Danmark kan ikke bare skyde skylden på de andre EU-lande og henvise til de mange milliarder kroner, der anvendes til bistandshjælp.

”Skal vi bare kunne bryste os af, at vi giver mange milliarder kroner i bistandshjælp, eller skal vi bruge pengene, så de rent faktisk skaber forandringer? Vi spørger ikke nok til, hvilke effekter bistandshjælpen skaber. Det bør vi gøre,” siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Dermed efterspørger han den samme tilgang til bistandshjælpen over for udviklingslande, som lige nu er på vej inden for socialpolitikken i Danmark. Ind til nu har Danmark brugt milliarder og atter milliarder af kroner på sociale indsatser uden den store viden om, hvorvidt pengene rent faktisk fører til udvikling og forandringer, eller om de tværtimod er med til at fastholde borgerne i deres udsatte position.

Samtidig efterspørger Stig Jensen vilje til at samarbejde med udviklingslande om de indsatser, der kan skubbe gang i udviklingen hos lige netop dem.

”I Danmark har vi været lidt for glade for os selv og troet lidt for meget på, at vi ved, hvad der skal til, og ikke indgået i forpligtende samarbejder om udvikling. Men hvis ikke vi er med til at skabe ejerskab for udviklingen lokalt, så bliver det svært,” siger han.

Stig Jensen opfordrer til, at Danmark kun indgår tidsbegrænsede samarbejdsaftaler om udvikling med for eksempel vestafrikanske migrantlande.

”Det kan ikke nytte, at vi sætter udviklingslandene på varig bistand. Vi skal gøre noget sammen med dem i en periode – og så skal det slutte,” siger han.

Men det er ikke nok at gentænke udviklingsbistanden. Der er behov for at ændre andre ting for at bekæmpe migrationen.

Snyder lande for skatteindtægter

For mens Danmark yder bistandshjælp med den ene hånd, indgår Folketinget og regeringen aftaler med udviklingslande, der forringer deres mulighed for selv at finansiere deres udvikling. Et eksempel er den seneste skatteaftale mellem Danmark og Ghana, et af de ti migrantlande.

”Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i. Og så handler det om at skabe rammebetingelserne for en god udvikling,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Når Tim Whyte taler om rammebetingelser, giver han Danmark meget dårlige karakterer. Som eksempel nævner han Danmarks skatteaftale med Ghana fra 2015.

”Skatterne i Ghana skal betale for deres udvikling, de skal bygge skoler, sygehuse og infrastruktur, og skatteaftalen med Danmark er mere fordelagtig for Danmark end for Ghana. Den snyder i virkeligheden Ghana for skatteindtægter,” siger Tim Whyte.

Han opfordrer regeringen og Folketinget til at evaluere skatteaftalen og undersøge, hvordan den påvirker Ghanas muligheder for at skabe den nødvendige udvikling i landet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er på ferie og har ikke ønsket at kommentere.

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

LÆS OGSÅ: Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

,

Forrige artikel Migrant drømmer om en afrikansk farm Migrant drømmer om en afrikansk farm Næste artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.