Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Mens ministre fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer, hvordan de kan forhindre, at migranter kommer til Europa, har de ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen. Kortsigtet og helt utilstrækkeligt, lyder kritikken fra udviklingsorganisationer og forskere.

MM Special: EU’s migrantkrise

Selv om 11 migranter i snit drukner hver eneste dag i Middelhavet, og tusindvis af folk lever et trøstesløst liv på gaden i europæiske byer, har Danmark og resten af EU-landene forsat svært ved at håndtere problemet.

Det politiske fokus er på grænsekontrol og ikke på de årsager, der sender migranter ud på den livsfarlige vej over havet, lyder det nu samstemmende fra flere af landets største udviklings- og nødhjælpsorganisationer samt førende forskere, der nu slår alarm.

De opfordrer Danmark og de andre EU-lande til at nytænke alt – lige fra udviklingsbistand over samarbejdsaftaler med migrantlandene til skatteaftaler, remitter og fiskeripolitik.

”Danmark og de andre EU-lande vil gøre det svært for migranterne at tage af sted. Men meget lidt af det, man arbejder med, vil fjerne årsagen til, at folk tager af sted,” siger Hans Lucht, seniorforsker ved DIIS og ekspert i global migration.

Senest har EU-landenes udenrigsministre talt for et forbud mod eksport af gummibåde fra EU-lande til Libyen. Et forbud, der dog først træder i kraft, hvis man formoder, at gummibådene skal anvendes til at transportere migranter med.

Uanset forbuddet fortsætter migranterne med at komme.

Desværre tror kun de færreste af forskerne samt de store organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og 92-Gruppen, at Danmark og de andre EU-lande får held med deres forehavende.

Så længe de unge mænd i gummibådene ikke har udsigt til meget andet end tilfældige job i deres hjemland, vil migrationen bare fortsætte – og fortsætte.

Foreløbig er der bare til Italien kommet 95.000 migranter og flygtninge over Middelhavet i år. Næsten halvdelen kommer fra Nigeria, Elfenbenskysten, Guinea og syv andre vestafrikanske lande, hvor der ikke er krig. Ifølge FN-organisationen IOM befinder der sig for øjeblikket 350.000 migranter i Libyen, og af dem venter mindst 125.000 kun på muligheden for at tage den farefulde tur over Middelhavet til det forjættede Europa.

Flugten til Europa

| Forstør   Luk

Antallet af migranter og flygtninge ankommet til Italien over havet i 2017 og deres typisk ruter.

Kilde — Frontex og IUM.

Selvfølgelig kan Danmark ikke løse problemerne alene. Men de danske politikere kan påvirke og skubbe til en langsigtet og forebyggende strategi for at bekæmpe migration fra de afrikanske lande. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, efterlyser handling fra politikerne nu.

”Det ville være dejligt – og tillidsvækkende – hvis vores regering og politikere var tydelige, når det gælder om, at vi skal styrke fællesskaberne og vores egen deltagelse i dem for at overkomme de globale udfordringer som migration og klima. Sådanne signaler ville styrke befolkningens opbakning til både FN og ikke mindst EU. Det er der brug for. I dag gøres EU nærmest til problemet og ses slet ikke som forudsætningen for de store løsninger. Det er politikernes ansvar,” siger Andreas Kamm.

Halvhjertet indsats

EU-ministrenes diskussioner af gummibåde, hegn og menneskesmuglere bygger oven på årtiers aftaler med udviklingslande, der paradoksalt nok ikke fremmer lokal udvikling, men omvendt er med til at skubbe migrationen i gang.

Migranter til Europa fordelt på oprindelseslande

| Forstør   Luk

95.000 migranter og flygtninge er ankommet til Italien siden årsskiftet. Næsten halvdelen af migranterne i gummibåde på Middelhavet kommer fra ti lande i Vestafrika. Pct.

Kilde — Fontex og IUM.

Eksperterne opfatter den omfattende migration som et problem på linje med klimaproblemet. Det er globalt. Og det kræver et omfattende samarbejde mellem de involverede lande, hvis det skal løses.

I al sin enkelhed er aktørernes og forskernes budskab meget, meget klart: Danmark og de andre EU-lande kan enten købe flere varer og tjenesteydelser fra migrantlandene og skabe beskæftigelse der eller se frem til fortsat massive strømme af arbejdsløse migranter.

Aktører og forskere opfordrer til at se på udviklingsbistanden gennem helt nye briller – det kan være et skift fra udviklingsbistand til Marshallhjælp. For på samme måde som USA’s betydelige – og kortvarige – økonomiske bistand til de vesteuropæiske lande efter 2. Verdenskrig for alvor satte gang i Europas økonomiske udvikling, er der behov for en tilsvarende hjælp i store dele af Afrika.

Den tyske regering fremlagde tidligere på året en ambitiøs plan for en slags ny Marshallhjælp til Afrika med over 100 ideer og reformer til at sætte skub i en langsigtet udvikling af det afrikanske kontinent og dermed forebygge migration til Europa. Men foreløbig uden den store opbakning fra de andre europæiske statsledere.

Eksperterne er også enige om, at Danmark og de andre EU-lande for alvor kommer til at spytte i bøssen, hvis årsagerne til migrationen skal fjernes.

Antallet af afrikanere vil eksplodere

Verdens befolkning, udvikling og prognoser, 2000-2100, mia. | Forstør   Luk

Mens befolkningen i Europa falder, vokser den meget hurtigt i Afrika.

Kilde — Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016.

Der er da også mange gode grunde til at udvikle helt nye tiltag. Prognoserne for befolkningsudviklingen taler sit tydelige sprog. I dag er der omkring 1 milliard indbyggere i Afrika. Om 30 år er der 2,5 milliarder. Hvis ikke afrikanerne får udsigt til job og en troværdig fremtid, vil de igen og igen forsøge at tage til Europa, den rigere nabo mod nord.

Eksperterne understreger, at Danmark og EU ikke bare kan åbne dørene på vid gab for migranter og på den måde løse udviklings- og fattigdomsproblemet. Men den hidtil førte politik bidrager tydeligvis ikke nok til at løse problemerne.

Der skal langt mere til, mener generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

”Ind til nu har vi kun gjort en halvhjertet indsats for at stoppe strømmen af migranter. Når så mange unge i migrantlandene har mistet troen på, at de kan skabe en fremtid i deres hjemland, er vi er nødt til at gentænke vores politik over for deres hjemlande. Når vi f.eks. drikker en kop kaffe, så får kaffebønderne ikke ret meget ud af det i dag. Det må vi lave om på – også selv om det kommer til at gøre ondt på os selv,” siger Andreas Kamm.

Europa tjener kassen på afrikanernes kaffe

Den gode nyhed er, at EU-landene har taget de første, men dog meget små skridt på vejen til en løsning.

Hvor der i dag er told på forarbejdede råvarer som f.eks. ristede kaffebønner, fjerner en partnerskabsaftale mellem EU og de vestafrikanske lande med ganske enkelte undtagelser den europæiske told.

Når alle EU-lande har godkendt aftalen, kan kaffebønder og kakaobønder i et land som Elfenbenskysten sælge ikke bare de rå, grønne bønner, men også de færdige poser med kaffe, som forbrugerne køber i supermarkederne herhjemme.

Sådan er det langtfra i dag.

De seneste tal fra The European Coffee Federation fortæller, at EU-landene importerer ca. 60 ton grønne, uforarbejdede kaffebønner, for hver gang de 28 lande importerer 1 ton forarbejdede og ristede bønner.

En hollandsk analyse viser, at når forbrugeren køber en pose kaffe, så får kaffebonden de 75 øre. Resten går til mellemhandlere, til bearbejdning, ristning og distribution af kaffen.

Der skal med andre ord vendes godt op og ned på den eksisterende værdikæde fra kaffebonde til forbruger, før der for alvor skabes værdier og arbejdspladser i de kaffeproducerende lande.

Derefter skal investorer være klar til at opbygge kapacitet til de forskellige faser af forarbejdningen f.eks. kaffe i et af de vestafrikanske lande. Her kan danske virksomheder hente inspiration hos COOP, som har etableret et kafferisteri, African Coffee Roasters, i østafrikanske Kenya. Landet kan allerede nu sælge f.eks. ristede kaffebønner og færdige kapsler uden told.

For African Coffee Roasters er målet at kunne levere produkter lige til hylderne i de europæiske supermarkeder. De går altså helt bevidst efter at forenkle kæden fra kaffebonde til forbruger og trække så meget værdi som muligt til Kenya.

[quote align="right" author="Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke"]Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i.[/quote]

Danmarks sorte samvittighed

Danmark kan ikke bare skyde skylden på de andre EU-lande og henvise til de mange milliarder kroner, der anvendes til bistandshjælp.

”Skal vi bare kunne bryste os af, at vi giver mange milliarder kroner i bistandshjælp, eller skal vi bruge pengene, så de rent faktisk skaber forandringer? Vi spørger ikke nok til, hvilke effekter bistandshjælpen skaber. Det bør vi gøre,” siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Dermed efterspørger han den samme tilgang til bistandshjælpen over for udviklingslande, som lige nu er på vej inden for socialpolitikken i Danmark. Ind til nu har Danmark brugt milliarder og atter milliarder af kroner på sociale indsatser uden den store viden om, hvorvidt pengene rent faktisk fører til udvikling og forandringer, eller om de tværtimod er med til at fastholde borgerne i deres udsatte position.

Samtidig efterspørger Stig Jensen vilje til at samarbejde med udviklingslande om de indsatser, der kan skubbe gang i udviklingen hos lige netop dem.

”I Danmark har vi været lidt for glade for os selv og troet lidt for meget på, at vi ved, hvad der skal til, og ikke indgået i forpligtende samarbejder om udvikling. Men hvis ikke vi er med til at skabe ejerskab for udviklingen lokalt, så bliver det svært,” siger han.

Stig Jensen opfordrer til, at Danmark kun indgår tidsbegrænsede samarbejdsaftaler om udvikling med for eksempel vestafrikanske migrantlande.

”Det kan ikke nytte, at vi sætter udviklingslandene på varig bistand. Vi skal gøre noget sammen med dem i en periode – og så skal det slutte,” siger han.

Men det er ikke nok at gentænke udviklingsbistanden. Der er behov for at ændre andre ting for at bekæmpe migrationen.

Snyder lande for skatteindtægter

For mens Danmark yder bistandshjælp med den ene hånd, indgår Folketinget og regeringen aftaler med udviklingslande, der forringer deres mulighed for selv at finansiere deres udvikling. Et eksempel er den seneste skatteaftale mellem Danmark og Ghana, et af de ti migrantlande.

”Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i. Og så handler det om at skabe rammebetingelserne for en god udvikling,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Når Tim Whyte taler om rammebetingelser, giver han Danmark meget dårlige karakterer. Som eksempel nævner han Danmarks skatteaftale med Ghana fra 2015.

”Skatterne i Ghana skal betale for deres udvikling, de skal bygge skoler, sygehuse og infrastruktur, og skatteaftalen med Danmark er mere fordelagtig for Danmark end for Ghana. Den snyder i virkeligheden Ghana for skatteindtægter,” siger Tim Whyte.

Han opfordrer regeringen og Folketinget til at evaluere skatteaftalen og undersøge, hvordan den påvirker Ghanas muligheder for at skabe den nødvendige udvikling i landet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er på ferie og har ikke ønsket at kommentere.

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

LÆS OGSÅ: Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

,

Forrige artikel Migrant drømmer om en afrikansk farm Migrant drømmer om en afrikansk farm Næste artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.