Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Mens ministre fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer, hvordan de kan forhindre, at migranter kommer til Europa, har de ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen. Kortsigtet og helt utilstrækkeligt, lyder kritikken fra udviklingsorganisationer og forskere.

MM Special: EU’s migrantkrise

Selv om 11 migranter i snit drukner hver eneste dag i Middelhavet, og tusindvis af folk lever et trøstesløst liv på gaden i europæiske byer, har Danmark og resten af EU-landene forsat svært ved at håndtere problemet.

Det politiske fokus er på grænsekontrol og ikke på de årsager, der sender migranter ud på den livsfarlige vej over havet, lyder det nu samstemmende fra flere af landets største udviklings- og nødhjælpsorganisationer samt førende forskere, der nu slår alarm.

De opfordrer Danmark og de andre EU-lande til at nytænke alt – lige fra udviklingsbistand over samarbejdsaftaler med migrantlandene til skatteaftaler, remitter og fiskeripolitik.

”Danmark og de andre EU-lande vil gøre det svært for migranterne at tage af sted. Men meget lidt af det, man arbejder med, vil fjerne årsagen til, at folk tager af sted,” siger Hans Lucht, seniorforsker ved DIIS og ekspert i global migration.

Senest har EU-landenes udenrigsministre talt for et forbud mod eksport af gummibåde fra EU-lande til Libyen. Et forbud, der dog først træder i kraft, hvis man formoder, at gummibådene skal anvendes til at transportere migranter med.

Uanset forbuddet fortsætter migranterne med at komme.

Desværre tror kun de færreste af forskerne samt de store organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og 92-Gruppen, at Danmark og de andre EU-lande får held med deres forehavende.

Så længe de unge mænd i gummibådene ikke har udsigt til meget andet end tilfældige job i deres hjemland, vil migrationen bare fortsætte – og fortsætte.

Foreløbig er der bare til Italien kommet 95.000 migranter og flygtninge over Middelhavet i år. Næsten halvdelen kommer fra Nigeria, Elfenbenskysten, Guinea og syv andre vestafrikanske lande, hvor der ikke er krig. Ifølge FN-organisationen IOM befinder der sig for øjeblikket 350.000 migranter i Libyen, og af dem venter mindst 125.000 kun på muligheden for at tage den farefulde tur over Middelhavet til det forjættede Europa.

Flugten til Europa

| Forstør   Luk

Antallet af migranter og flygtninge ankommet til Italien over havet i 2017 og deres typisk ruter.

Kilde — Frontex og IUM.

Selvfølgelig kan Danmark ikke løse problemerne alene. Men de danske politikere kan påvirke og skubbe til en langsigtet og forebyggende strategi for at bekæmpe migration fra de afrikanske lande. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, efterlyser handling fra politikerne nu.

”Det ville være dejligt – og tillidsvækkende – hvis vores regering og politikere var tydelige, når det gælder om, at vi skal styrke fællesskaberne og vores egen deltagelse i dem for at overkomme de globale udfordringer som migration og klima. Sådanne signaler ville styrke befolkningens opbakning til både FN og ikke mindst EU. Det er der brug for. I dag gøres EU nærmest til problemet og ses slet ikke som forudsætningen for de store løsninger. Det er politikernes ansvar,” siger Andreas Kamm.

Halvhjertet indsats

EU-ministrenes diskussioner af gummibåde, hegn og menneskesmuglere bygger oven på årtiers aftaler med udviklingslande, der paradoksalt nok ikke fremmer lokal udvikling, men omvendt er med til at skubbe migrationen i gang.

Migranter til Europa fordelt på oprindelseslande

| Forstør   Luk

95.000 migranter og flygtninge er ankommet til Italien siden årsskiftet. Næsten halvdelen af migranterne i gummibåde på Middelhavet kommer fra ti lande i Vestafrika. Pct.

Kilde — Fontex og IUM.

Eksperterne opfatter den omfattende migration som et problem på linje med klimaproblemet. Det er globalt. Og det kræver et omfattende samarbejde mellem de involverede lande, hvis det skal løses.

I al sin enkelhed er aktørernes og forskernes budskab meget, meget klart: Danmark og de andre EU-lande kan enten købe flere varer og tjenesteydelser fra migrantlandene og skabe beskæftigelse der eller se frem til fortsat massive strømme af arbejdsløse migranter.

Aktører og forskere opfordrer til at se på udviklingsbistanden gennem helt nye briller – det kan være et skift fra udviklingsbistand til Marshallhjælp. For på samme måde som USA’s betydelige – og kortvarige – økonomiske bistand til de vesteuropæiske lande efter 2. Verdenskrig for alvor satte gang i Europas økonomiske udvikling, er der behov for en tilsvarende hjælp i store dele af Afrika.

Den tyske regering fremlagde tidligere på året en ambitiøs plan for en slags ny Marshallhjælp til Afrika med over 100 ideer og reformer til at sætte skub i en langsigtet udvikling af det afrikanske kontinent og dermed forebygge migration til Europa. Men foreløbig uden den store opbakning fra de andre europæiske statsledere.

Eksperterne er også enige om, at Danmark og de andre EU-lande for alvor kommer til at spytte i bøssen, hvis årsagerne til migrationen skal fjernes.

Antallet af afrikanere vil eksplodere

Verdens befolkning, udvikling og prognoser, 2000-2100, mia. | Forstør   Luk

Mens befolkningen i Europa falder, vokser den meget hurtigt i Afrika.

Kilde — Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016.

Der er da også mange gode grunde til at udvikle helt nye tiltag. Prognoserne for befolkningsudviklingen taler sit tydelige sprog. I dag er der omkring 1 milliard indbyggere i Afrika. Om 30 år er der 2,5 milliarder. Hvis ikke afrikanerne får udsigt til job og en troværdig fremtid, vil de igen og igen forsøge at tage til Europa, den rigere nabo mod nord.

Eksperterne understreger, at Danmark og EU ikke bare kan åbne dørene på vid gab for migranter og på den måde løse udviklings- og fattigdomsproblemet. Men den hidtil førte politik bidrager tydeligvis ikke nok til at løse problemerne.

Der skal langt mere til, mener generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

”Ind til nu har vi kun gjort en halvhjertet indsats for at stoppe strømmen af migranter. Når så mange unge i migrantlandene har mistet troen på, at de kan skabe en fremtid i deres hjemland, er vi er nødt til at gentænke vores politik over for deres hjemlande. Når vi f.eks. drikker en kop kaffe, så får kaffebønderne ikke ret meget ud af det i dag. Det må vi lave om på – også selv om det kommer til at gøre ondt på os selv,” siger Andreas Kamm.

Europa tjener kassen på afrikanernes kaffe

Den gode nyhed er, at EU-landene har taget de første, men dog meget små skridt på vejen til en løsning.

Hvor der i dag er told på forarbejdede råvarer som f.eks. ristede kaffebønner, fjerner en partnerskabsaftale mellem EU og de vestafrikanske lande med ganske enkelte undtagelser den europæiske told.

Når alle EU-lande har godkendt aftalen, kan kaffebønder og kakaobønder i et land som Elfenbenskysten sælge ikke bare de rå, grønne bønner, men også de færdige poser med kaffe, som forbrugerne køber i supermarkederne herhjemme.

Sådan er det langtfra i dag.

De seneste tal fra The European Coffee Federation fortæller, at EU-landene importerer ca. 60 ton grønne, uforarbejdede kaffebønner, for hver gang de 28 lande importerer 1 ton forarbejdede og ristede bønner.

En hollandsk analyse viser, at når forbrugeren køber en pose kaffe, så får kaffebonden de 75 øre. Resten går til mellemhandlere, til bearbejdning, ristning og distribution af kaffen.

Der skal med andre ord vendes godt op og ned på den eksisterende værdikæde fra kaffebonde til forbruger, før der for alvor skabes værdier og arbejdspladser i de kaffeproducerende lande.

Derefter skal investorer være klar til at opbygge kapacitet til de forskellige faser af forarbejdningen f.eks. kaffe i et af de vestafrikanske lande. Her kan danske virksomheder hente inspiration hos COOP, som har etableret et kafferisteri, African Coffee Roasters, i østafrikanske Kenya. Landet kan allerede nu sælge f.eks. ristede kaffebønner og færdige kapsler uden told.

For African Coffee Roasters er målet at kunne levere produkter lige til hylderne i de europæiske supermarkeder. De går altså helt bevidst efter at forenkle kæden fra kaffebonde til forbruger og trække så meget værdi som muligt til Kenya.

[quote align="right" author="Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke"]Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i.[/quote]

Danmarks sorte samvittighed

Danmark kan ikke bare skyde skylden på de andre EU-lande og henvise til de mange milliarder kroner, der anvendes til bistandshjælp.

”Skal vi bare kunne bryste os af, at vi giver mange milliarder kroner i bistandshjælp, eller skal vi bruge pengene, så de rent faktisk skaber forandringer? Vi spørger ikke nok til, hvilke effekter bistandshjælpen skaber. Det bør vi gøre,” siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Dermed efterspørger han den samme tilgang til bistandshjælpen over for udviklingslande, som lige nu er på vej inden for socialpolitikken i Danmark. Ind til nu har Danmark brugt milliarder og atter milliarder af kroner på sociale indsatser uden den store viden om, hvorvidt pengene rent faktisk fører til udvikling og forandringer, eller om de tværtimod er med til at fastholde borgerne i deres udsatte position.

Samtidig efterspørger Stig Jensen vilje til at samarbejde med udviklingslande om de indsatser, der kan skubbe gang i udviklingen hos lige netop dem.

”I Danmark har vi været lidt for glade for os selv og troet lidt for meget på, at vi ved, hvad der skal til, og ikke indgået i forpligtende samarbejder om udvikling. Men hvis ikke vi er med til at skabe ejerskab for udviklingen lokalt, så bliver det svært,” siger han.

Stig Jensen opfordrer til, at Danmark kun indgår tidsbegrænsede samarbejdsaftaler om udvikling med for eksempel vestafrikanske migrantlande.

”Det kan ikke nytte, at vi sætter udviklingslandene på varig bistand. Vi skal gøre noget sammen med dem i en periode – og så skal det slutte,” siger han.

Men det er ikke nok at gentænke udviklingsbistanden. Der er behov for at ændre andre ting for at bekæmpe migrationen.

Snyder lande for skatteindtægter

For mens Danmark yder bistandshjælp med den ene hånd, indgår Folketinget og regeringen aftaler med udviklingslande, der forringer deres mulighed for selv at finansiere deres udvikling. Et eksempel er den seneste skatteaftale mellem Danmark og Ghana, et af de ti migrantlande.

”Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i. Og så handler det om at skabe rammebetingelserne for en god udvikling,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Når Tim Whyte taler om rammebetingelser, giver han Danmark meget dårlige karakterer. Som eksempel nævner han Danmarks skatteaftale med Ghana fra 2015.

”Skatterne i Ghana skal betale for deres udvikling, de skal bygge skoler, sygehuse og infrastruktur, og skatteaftalen med Danmark er mere fordelagtig for Danmark end for Ghana. Den snyder i virkeligheden Ghana for skatteindtægter,” siger Tim Whyte.

Han opfordrer regeringen og Folketinget til at evaluere skatteaftalen og undersøge, hvordan den påvirker Ghanas muligheder for at skabe den nødvendige udvikling i landet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er på ferie og har ikke ønsket at kommentere.

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

LÆS OGSÅ: Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

Forrige artikel Migrant drømmer om en afrikansk farm Migrant drømmer om en afrikansk farm Næste artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.