Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Mens ministre fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer, hvordan de kan forhindre, at migranter kommer til Europa, har de ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen. Kortsigtet og helt utilstrækkeligt, lyder kritikken fra udviklingsorganisationer og forskere.

MM Special: EU’s migrantkrise

Selv om 11 migranter i snit drukner hver eneste dag i Middelhavet, og tusindvis af folk lever et trøstesløst liv på gaden i europæiske byer, har Danmark og resten af EU-landene forsat svært ved at håndtere problemet.

Det politiske fokus er på grænsekontrol og ikke på de årsager, der sender migranter ud på den livsfarlige vej over havet, lyder det nu samstemmende fra flere af landets største udviklings- og nødhjælpsorganisationer samt førende forskere, der nu slår alarm.

De opfordrer Danmark og de andre EU-lande til at nytænke alt – lige fra udviklingsbistand over samarbejdsaftaler med migrantlandene til skatteaftaler, remitter og fiskeripolitik.

”Danmark og de andre EU-lande vil gøre det svært for migranterne at tage af sted. Men meget lidt af det, man arbejder med, vil fjerne årsagen til, at folk tager af sted,” siger Hans Lucht, seniorforsker ved DIIS og ekspert i global migration.

Senest har EU-landenes udenrigsministre talt for et forbud mod eksport af gummibåde fra EU-lande til Libyen. Et forbud, der dog først træder i kraft, hvis man formoder, at gummibådene skal anvendes til at transportere migranter med.

Uanset forbuddet fortsætter migranterne med at komme.

Desværre tror kun de færreste af forskerne samt de store organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og 92-Gruppen, at Danmark og de andre EU-lande får held med deres forehavende.

Så længe de unge mænd i gummibådene ikke har udsigt til meget andet end tilfældige job i deres hjemland, vil migrationen bare fortsætte – og fortsætte.

Foreløbig er der bare til Italien kommet 95.000 migranter og flygtninge over Middelhavet i år. Næsten halvdelen kommer fra Nigeria, Elfenbenskysten, Guinea og syv andre vestafrikanske lande, hvor der ikke er krig. Ifølge FN-organisationen IOM befinder der sig for øjeblikket 350.000 migranter i Libyen, og af dem venter mindst 125.000 kun på muligheden for at tage den farefulde tur over Middelhavet til det forjættede Europa.

Flugten til Europa

| Forstør   Luk

Antallet af migranter og flygtninge ankommet til Italien over havet i 2017 og deres typisk ruter.

Kilde — Frontex og IUM.

Selvfølgelig kan Danmark ikke løse problemerne alene. Men de danske politikere kan påvirke og skubbe til en langsigtet og forebyggende strategi for at bekæmpe migration fra de afrikanske lande. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, efterlyser handling fra politikerne nu.

”Det ville være dejligt – og tillidsvækkende – hvis vores regering og politikere var tydelige, når det gælder om, at vi skal styrke fællesskaberne og vores egen deltagelse i dem for at overkomme de globale udfordringer som migration og klima. Sådanne signaler ville styrke befolkningens opbakning til både FN og ikke mindst EU. Det er der brug for. I dag gøres EU nærmest til problemet og ses slet ikke som forudsætningen for de store løsninger. Det er politikernes ansvar,” siger Andreas Kamm.

Halvhjertet indsats

EU-ministrenes diskussioner af gummibåde, hegn og menneskesmuglere bygger oven på årtiers aftaler med udviklingslande, der paradoksalt nok ikke fremmer lokal udvikling, men omvendt er med til at skubbe migrationen i gang.

Migranter til Europa fordelt på oprindelseslande

| Forstør   Luk

95.000 migranter og flygtninge er ankommet til Italien siden årsskiftet. Næsten halvdelen af migranterne i gummibåde på Middelhavet kommer fra ti lande i Vestafrika. Pct.

Kilde — Fontex og IUM.

Eksperterne opfatter den omfattende migration som et problem på linje med klimaproblemet. Det er globalt. Og det kræver et omfattende samarbejde mellem de involverede lande, hvis det skal løses.

I al sin enkelhed er aktørernes og forskernes budskab meget, meget klart: Danmark og de andre EU-lande kan enten købe flere varer og tjenesteydelser fra migrantlandene og skabe beskæftigelse der eller se frem til fortsat massive strømme af arbejdsløse migranter.

Aktører og forskere opfordrer til at se på udviklingsbistanden gennem helt nye briller – det kan være et skift fra udviklingsbistand til Marshallhjælp. For på samme måde som USA’s betydelige – og kortvarige – økonomiske bistand til de vesteuropæiske lande efter 2. Verdenskrig for alvor satte gang i Europas økonomiske udvikling, er der behov for en tilsvarende hjælp i store dele af Afrika.

Den tyske regering fremlagde tidligere på året en ambitiøs plan for en slags ny Marshallhjælp til Afrika med over 100 ideer og reformer til at sætte skub i en langsigtet udvikling af det afrikanske kontinent og dermed forebygge migration til Europa. Men foreløbig uden den store opbakning fra de andre europæiske statsledere.

Eksperterne er også enige om, at Danmark og de andre EU-lande for alvor kommer til at spytte i bøssen, hvis årsagerne til migrationen skal fjernes.

Antallet af afrikanere vil eksplodere

Verdens befolkning, udvikling og prognoser, 2000-2100, mia. | Forstør   Luk

Mens befolkningen i Europa falder, vokser den meget hurtigt i Afrika.

Kilde — Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016.

Der er da også mange gode grunde til at udvikle helt nye tiltag. Prognoserne for befolkningsudviklingen taler sit tydelige sprog. I dag er der omkring 1 milliard indbyggere i Afrika. Om 30 år er der 2,5 milliarder. Hvis ikke afrikanerne får udsigt til job og en troværdig fremtid, vil de igen og igen forsøge at tage til Europa, den rigere nabo mod nord.

Eksperterne understreger, at Danmark og EU ikke bare kan åbne dørene på vid gab for migranter og på den måde løse udviklings- og fattigdomsproblemet. Men den hidtil førte politik bidrager tydeligvis ikke nok til at løse problemerne.

Der skal langt mere til, mener generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

”Ind til nu har vi kun gjort en halvhjertet indsats for at stoppe strømmen af migranter. Når så mange unge i migrantlandene har mistet troen på, at de kan skabe en fremtid i deres hjemland, er vi er nødt til at gentænke vores politik over for deres hjemlande. Når vi f.eks. drikker en kop kaffe, så får kaffebønderne ikke ret meget ud af det i dag. Det må vi lave om på – også selv om det kommer til at gøre ondt på os selv,” siger Andreas Kamm.

Europa tjener kassen på afrikanernes kaffe

Den gode nyhed er, at EU-landene har taget de første, men dog meget små skridt på vejen til en løsning.

Hvor der i dag er told på forarbejdede råvarer som f.eks. ristede kaffebønner, fjerner en partnerskabsaftale mellem EU og de vestafrikanske lande med ganske enkelte undtagelser den europæiske told.

Når alle EU-lande har godkendt aftalen, kan kaffebønder og kakaobønder i et land som Elfenbenskysten sælge ikke bare de rå, grønne bønner, men også de færdige poser med kaffe, som forbrugerne køber i supermarkederne herhjemme.

Sådan er det langtfra i dag.

De seneste tal fra The European Coffee Federation fortæller, at EU-landene importerer ca. 60 ton grønne, uforarbejdede kaffebønner, for hver gang de 28 lande importerer 1 ton forarbejdede og ristede bønner.

En hollandsk analyse viser, at når forbrugeren køber en pose kaffe, så får kaffebonden de 75 øre. Resten går til mellemhandlere, til bearbejdning, ristning og distribution af kaffen.

Der skal med andre ord vendes godt op og ned på den eksisterende værdikæde fra kaffebonde til forbruger, før der for alvor skabes værdier og arbejdspladser i de kaffeproducerende lande.

Derefter skal investorer være klar til at opbygge kapacitet til de forskellige faser af forarbejdningen f.eks. kaffe i et af de vestafrikanske lande. Her kan danske virksomheder hente inspiration hos COOP, som har etableret et kafferisteri, African Coffee Roasters, i østafrikanske Kenya. Landet kan allerede nu sælge f.eks. ristede kaffebønner og færdige kapsler uden told.

For African Coffee Roasters er målet at kunne levere produkter lige til hylderne i de europæiske supermarkeder. De går altså helt bevidst efter at forenkle kæden fra kaffebonde til forbruger og trække så meget værdi som muligt til Kenya.

[quote align="right" author="Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke"]Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i.[/quote]

Danmarks sorte samvittighed

Danmark kan ikke bare skyde skylden på de andre EU-lande og henvise til de mange milliarder kroner, der anvendes til bistandshjælp.

”Skal vi bare kunne bryste os af, at vi giver mange milliarder kroner i bistandshjælp, eller skal vi bruge pengene, så de rent faktisk skaber forandringer? Vi spørger ikke nok til, hvilke effekter bistandshjælpen skaber. Det bør vi gøre,” siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Dermed efterspørger han den samme tilgang til bistandshjælpen over for udviklingslande, som lige nu er på vej inden for socialpolitikken i Danmark. Ind til nu har Danmark brugt milliarder og atter milliarder af kroner på sociale indsatser uden den store viden om, hvorvidt pengene rent faktisk fører til udvikling og forandringer, eller om de tværtimod er med til at fastholde borgerne i deres udsatte position.

Samtidig efterspørger Stig Jensen vilje til at samarbejde med udviklingslande om de indsatser, der kan skubbe gang i udviklingen hos lige netop dem.

”I Danmark har vi været lidt for glade for os selv og troet lidt for meget på, at vi ved, hvad der skal til, og ikke indgået i forpligtende samarbejder om udvikling. Men hvis ikke vi er med til at skabe ejerskab for udviklingen lokalt, så bliver det svært,” siger han.

Stig Jensen opfordrer til, at Danmark kun indgår tidsbegrænsede samarbejdsaftaler om udvikling med for eksempel vestafrikanske migrantlande.

”Det kan ikke nytte, at vi sætter udviklingslandene på varig bistand. Vi skal gøre noget sammen med dem i en periode – og så skal det slutte,” siger han.

Men det er ikke nok at gentænke udviklingsbistanden. Der er behov for at ændre andre ting for at bekæmpe migrationen.

Snyder lande for skatteindtægter

For mens Danmark yder bistandshjælp med den ene hånd, indgår Folketinget og regeringen aftaler med udviklingslande, der forringer deres mulighed for selv at finansiere deres udvikling. Et eksempel er den seneste skatteaftale mellem Danmark og Ghana, et af de ti migrantlande.

”Danmark gør slet, slet ikke nok for at skabe de muligheder, som kan begrænse migrationen. Der er brug for investeringer i de her lande for at skabe bæredygtige samfund, som folk har lyst til at blive boende i. Og så handler det om at skabe rammebetingelserne for en god udvikling,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Når Tim Whyte taler om rammebetingelser, giver han Danmark meget dårlige karakterer. Som eksempel nævner han Danmarks skatteaftale med Ghana fra 2015.

”Skatterne i Ghana skal betale for deres udvikling, de skal bygge skoler, sygehuse og infrastruktur, og skatteaftalen med Danmark er mere fordelagtig for Danmark end for Ghana. Den snyder i virkeligheden Ghana for skatteindtægter,” siger Tim Whyte.

Han opfordrer regeringen og Folketinget til at evaluere skatteaftalen og undersøge, hvordan den påvirker Ghanas muligheder for at skabe den nødvendige udvikling i landet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er på ferie og har ikke ønsket at kommentere.

LÆS OGSÅ: Migrant drømmer om en afrikansk farm

LÆS OGSÅ: Syv måder til at tackle migrantkrisen

LÆS OGSÅ: Kina skaber job til millioner af afrikanere

LÆS OGSÅ: Migrantkrisen kan ændre Europas fremtid

Forrige artikel Migrant drømmer om en afrikansk farm Migrant drømmer om en afrikansk farm Næste artikel Kina skaber job til millioner af afrikanere Kina skaber job til millioner af afrikanere