Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.

MM Special: Kampen om de digitale skattehuller

Da Anders Fogh Rasmussen i 2006 var på besøg på Stanford University i San Francisco, påtog han sig rollen som fortaler for høj skat og statslige investeringer.

Den danske statsminister besøgte universitetets forsknings- og innovationscenter, SRI, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af en række af de tech-virksomheder, som i dag dominerer verdensøkonomien.

Anledningen til Foghs usædvanlige besyngelse af skattens lyksaligheder var et spørgsmål om, hvad der havde gjort det muligt for Danmark at øge sin energieffektivitet så kraftigt som det var tilfældet.

”Hvordan kunne man dog have 70 procents vækst på blot 25 år med samme energiforbrug?” ville en ung mand vide. ”En blanding af regeringsinvesteringer og skatter, I’m sorry to say,” svarede Fogh.

Nu er tiden kommet til, at Foghs efterfølger som leder af Danmarks liberale parti, Lars Løkke Rasmussen, rejser til Californien med et lignende budskab.

I vore dage, hvor den grønne omstilling er godt på vej takket være stærk politisk vilje og skattefinansieret statsstøtte, er det disruptionen af de nationale skattesystemer, der er en af politikernes største hovedpiner på begge sider af Atlanten.

Med aldrende og skrumpende befolkninger kan kun fortsat innovation baseret på undervisning, forskning og udvikling sikre Vesten fortsat velstand og dermed evne til at tage vare på sine befolkninger.

Denne øvelse kan kun gennemføres, hvis staterne har råderet over skatteindtægter, der sætter dem i stand til at investere i vækst. Samtidig er fair skat forudsætningen for fair konkurrence, på samme måde som unfair skat skaber unfair konkurrence. På den baggrund kan det konstateres, at det står rigtig skidt til med den fair konkurrence mellem aktørerne i EU’s indre marked.

Digitale og traditionelle virksomheder, der kun opererer i ét land, straffes via selskabsskatten i forhold til digitale virksomheder, der opererer i flere lande. Og de helt store vindere er de virksomheder, der er i stand til at placere deres skattepligtige indtægt i den skattejurisdiktion, hvor skatten bliver lavest.

Sandheden er, at EU’s digitale indre marked i dag er præget af ekstremt ulige konkurrencevilkår, som man først og fremmest kan takke de europæiske nationalstaters helt uigennemskuelige skattesystemer for.

Med Irland, Ungarn og Italien i spidsen lokker nationale regeringer internationale selskaber til med særregler, fradrag og undtagelser, der bevirker, at de effektive selskabsskattesatser ligefrem er negative.

Man bruger med andre ord skatteydernes penge til at betale virksomheder for at flytte deres skat til et land, hvilket igen betyder, at andre EU-lande må sige farvel til skatteprovenu fra virksomheder, der helt åbenlyst sætter et stort digitalt aftryk på deres markeder, men ikke er fysisk tilstede med kontorer og medarbejdere.

Man skal være skolebogsliberalist af den allermest verdensfjerne kaliber for at mene, at et sådant skattepolitisk ræs mod bunden giver nogen som helst mening.

Det er ikke virksomhedernes innovationskraft og evne til at være omkostningseffektive, der afgør, hvem der bliver vindere og tabere i et sådant marked. Det er derimod overbureaukratiske nationale regelsæt, som ovenikøbet tvinger virksomheder til at købe sig fattige hos dyre rådgivere, der afgør, om virksomhed A eller B klarer sig bedst.

Det fremgår med stor tydelighed af det såkaldte Digital Tax Index 2017: Locational Tax Attractiveness for Digital Business Models, som Mandag Morgen refererer til i denne uges analyse af de store skattepolitiske projekter, der er sat i søen af politikere i både Bruxelles og Washington.

I USA er præsident Donald Trump på vej til en sjælden politisk sejr med en skattereform, der kommer til at gavne de rigeste amerikanere, mens de almindelige amerikanske lønmodtagere over de kommende år vil opleve, at livremmen strammer.

Hvad angår erhvervsbeskatningen, er der i Europa meget stor interesse for, hvordan det kommer til at gå med selskabsbeskatningen, men det synes kun at være et spørgsmål om, hvorvidt den lander på 20 eller 22 pct.

De dage, hvor den lå på 35 pct., er sandsynligvis snart ovre, og dermed er der stor sandsynlighed for, at de store amerikanske virksomheder, som lige nu har flere tusinder milliarder dollar stående i udlandet, vil begynde at overveje at trække overskuddene hjem.

Apple, Facebook, Google, Airbnb og alle de andre fantastiske tech-virksomheder, der er udviklet i Silicon Valley, leverer produkter og ydelser, der uomtvisteligt bidrager til at gøre verden bedre – både for den enkelte borger og for vore samfund som helhed, selv om de også har negative konsekvenser og en faretruende dominans.

Men disse selskaber må betale deres skattemæssige bidrag til samfundet som alle andre. Det er helt i orden, at nystartede selskaber får en hjælpende hånd via skattesystemet, sådan som det sker med vedvarende energi og udvikling af ny medicin.

Men når selskaberne er blevet voksne og sunde forretninger, må samfundet forvente, at virksomhederne som ansvarlige aktører bidrager til fællesskabet.

”Don’t be evil,” lyder de tre første ord i Googles Code of Conduct. På samme måde ynder andre af de store tech-selskaber at fremstille sig selv som progressive og almennyttige.

Hvis vi skal tage den slags udsagn alvorligt, bør Silicon Valley lære at elske skat.

Forrige artikel Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Næste artikel Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.