Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.

MM Special: Kampen om de digitale skattehuller

Da Anders Fogh Rasmussen i 2006 var på besøg på Stanford University i San Francisco, påtog han sig rollen som fortaler for høj skat og statslige investeringer.

Den danske statsminister besøgte universitetets forsknings- og innovationscenter, SRI, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af en række af de tech-virksomheder, som i dag dominerer verdensøkonomien.

Anledningen til Foghs usædvanlige besyngelse af skattens lyksaligheder var et spørgsmål om, hvad der havde gjort det muligt for Danmark at øge sin energieffektivitet så kraftigt som det var tilfældet.

”Hvordan kunne man dog have 70 procents vækst på blot 25 år med samme energiforbrug?” ville en ung mand vide. ”En blanding af regeringsinvesteringer og skatter, I’m sorry to say,” svarede Fogh.

Nu er tiden kommet til, at Foghs efterfølger som leder af Danmarks liberale parti, Lars Løkke Rasmussen, rejser til Californien med et lignende budskab.

I vore dage, hvor den grønne omstilling er godt på vej takket være stærk politisk vilje og skattefinansieret statsstøtte, er det disruptionen af de nationale skattesystemer, der er en af politikernes største hovedpiner på begge sider af Atlanten.

Med aldrende og skrumpende befolkninger kan kun fortsat innovation baseret på undervisning, forskning og udvikling sikre Vesten fortsat velstand og dermed evne til at tage vare på sine befolkninger.

Denne øvelse kan kun gennemføres, hvis staterne har råderet over skatteindtægter, der sætter dem i stand til at investere i vækst. Samtidig er fair skat forudsætningen for fair konkurrence, på samme måde som unfair skat skaber unfair konkurrence. På den baggrund kan det konstateres, at det står rigtig skidt til med den fair konkurrence mellem aktørerne i EU’s indre marked.

Digitale og traditionelle virksomheder, der kun opererer i ét land, straffes via selskabsskatten i forhold til digitale virksomheder, der opererer i flere lande. Og de helt store vindere er de virksomheder, der er i stand til at placere deres skattepligtige indtægt i den skattejurisdiktion, hvor skatten bliver lavest.

Sandheden er, at EU’s digitale indre marked i dag er præget af ekstremt ulige konkurrencevilkår, som man først og fremmest kan takke de europæiske nationalstaters helt uigennemskuelige skattesystemer for.

Med Irland, Ungarn og Italien i spidsen lokker nationale regeringer internationale selskaber til med særregler, fradrag og undtagelser, der bevirker, at de effektive selskabsskattesatser ligefrem er negative.

Man bruger med andre ord skatteydernes penge til at betale virksomheder for at flytte deres skat til et land, hvilket igen betyder, at andre EU-lande må sige farvel til skatteprovenu fra virksomheder, der helt åbenlyst sætter et stort digitalt aftryk på deres markeder, men ikke er fysisk tilstede med kontorer og medarbejdere.

Man skal være skolebogsliberalist af den allermest verdensfjerne kaliber for at mene, at et sådant skattepolitisk ræs mod bunden giver nogen som helst mening.

Det er ikke virksomhedernes innovationskraft og evne til at være omkostningseffektive, der afgør, hvem der bliver vindere og tabere i et sådant marked. Det er derimod overbureaukratiske nationale regelsæt, som ovenikøbet tvinger virksomheder til at købe sig fattige hos dyre rådgivere, der afgør, om virksomhed A eller B klarer sig bedst.

Det fremgår med stor tydelighed af det såkaldte Digital Tax Index 2017: Locational Tax Attractiveness for Digital Business Models, som Mandag Morgen refererer til i denne uges analyse af de store skattepolitiske projekter, der er sat i søen af politikere i både Bruxelles og Washington.

I USA er præsident Donald Trump på vej til en sjælden politisk sejr med en skattereform, der kommer til at gavne de rigeste amerikanere, mens de almindelige amerikanske lønmodtagere over de kommende år vil opleve, at livremmen strammer.

Hvad angår erhvervsbeskatningen, er der i Europa meget stor interesse for, hvordan det kommer til at gå med selskabsbeskatningen, men det synes kun at være et spørgsmål om, hvorvidt den lander på 20 eller 22 pct.

De dage, hvor den lå på 35 pct., er sandsynligvis snart ovre, og dermed er der stor sandsynlighed for, at de store amerikanske virksomheder, som lige nu har flere tusinder milliarder dollar stående i udlandet, vil begynde at overveje at trække overskuddene hjem.

Apple, Facebook, Google, Airbnb og alle de andre fantastiske tech-virksomheder, der er udviklet i Silicon Valley, leverer produkter og ydelser, der uomtvisteligt bidrager til at gøre verden bedre – både for den enkelte borger og for vore samfund som helhed, selv om de også har negative konsekvenser og en faretruende dominans.

Men disse selskaber må betale deres skattemæssige bidrag til samfundet som alle andre. Det er helt i orden, at nystartede selskaber får en hjælpende hånd via skattesystemet, sådan som det sker med vedvarende energi og udvikling af ny medicin.

Men når selskaberne er blevet voksne og sunde forretninger, må samfundet forvente, at virksomhederne som ansvarlige aktører bidrager til fællesskabet.

”Don’t be evil,” lyder de tre første ord i Googles Code of Conduct. På samme måde ynder andre af de store tech-selskaber at fremstille sig selv som progressive og almennyttige.

Hvis vi skal tage den slags udsagn alvorligt, bør Silicon Valley lære at elske skat.

Forrige artikel Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Næste artikel Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.