Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.

MM Special: Kampen om de digitale skattehuller

Mens Facebook tjener millioner på at vise annoncer til sine danske brugere, betaler selskabet – helt lovligt – ikke en krone i dansk selskabsskat. Digitaliseringen af økonomien har gjort de store techselskaber til citizens of nowhere.

Nu er der et skattepolitisk opbrud på vej. I USA og Europa lægger politikere store planer for, hvordan man bringer de globale skatteregler ind i den digitale tidsalder.

Men samtidig med at landene samarbejder om globale løsninger i EU og OECD, kæmper de indbyrdes om provenuet af tech-selskabernes endnu ikke beskattede milliardformuer.

EU gør klar til at beskatte den digitale økonomi

MM MENER: Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat

I Irland er skatten for digitale virksomheder -10%

Skattepolitisk guru: Digitalisering kan revolutionere det globale skattesystem

Virksomheder ruster sig til skatterevolution

Silicon Valley mærker presset: USA's techlobby advarer EU mod skatteplaner

Da Anders Fogh Rasmussen i 2006 var på besøg på Stanford University i San Francisco, påtog han sig rollen som fortaler for høj skat og statslige investeringer.

Den danske statsminister besøgte universitetets forsknings- og innovationscenter, SRI, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af en række af de tech-virksomheder, som i dag dominerer verdensøkonomien.

Anledningen til Foghs usædvanlige besyngelse af skattens lyksaligheder var et spørgsmål om, hvad der havde gjort det muligt for Danmark at øge sin energieffektivitet så kraftigt som det var tilfældet.

”Hvordan kunne man dog have 70 procents vækst på blot 25 år med samme energiforbrug?” ville en ung mand vide. ”En blanding af regeringsinvesteringer og skatter, I’m sorry to say,” svarede Fogh.

Nu er tiden kommet til, at Foghs efterfølger som leder af Danmarks liberale parti, Lars Løkke Rasmussen, rejser til Californien med et lignende budskab.

I vore dage, hvor den grønne omstilling er godt på vej takket være stærk politisk vilje og skattefinansieret statsstøtte, er det disruptionen af de nationale skattesystemer, der er en af politikernes største hovedpiner på begge sider af Atlanten.

Med aldrende og skrumpende befolkninger kan kun fortsat innovation baseret på undervisning, forskning og udvikling sikre Vesten fortsat velstand og dermed evne til at tage vare på sine befolkninger.

Denne øvelse kan kun gennemføres, hvis staterne har råderet over skatteindtægter, der sætter dem i stand til at investere i vækst. Samtidig er fair skat forudsætningen for fair konkurrence, på samme måde som unfair skat skaber unfair konkurrence. På den baggrund kan det konstateres, at det står rigtig skidt til med den fair konkurrence mellem aktørerne i EU’s indre marked.

Digitale og traditionelle virksomheder, der kun opererer i ét land, straffes via selskabsskatten i forhold til digitale virksomheder, der opererer i flere lande. Og de helt store vindere er de virksomheder, der er i stand til at placere deres skattepligtige indtægt i den skattejurisdiktion, hvor skatten bliver lavest.

Sandheden er, at EU’s digitale indre marked i dag er præget af ekstremt ulige konkurrencevilkår, som man først og fremmest kan takke de europæiske nationalstaters helt uigennemskuelige skattesystemer for.

Med Irland, Ungarn og Italien i spidsen lokker nationale regeringer internationale selskaber til med særregler, fradrag og undtagelser, der bevirker, at de effektive selskabsskattesatser ligefrem er negative.

Man bruger med andre ord skatteydernes penge til at betale virksomheder for at flytte deres skat til et land, hvilket igen betyder, at andre EU-lande må sige farvel til skatteprovenu fra virksomheder, der helt åbenlyst sætter et stort digitalt aftryk på deres markeder, men ikke er fysisk tilstede med kontorer og medarbejdere.

Man skal være skolebogsliberalist af den allermest verdensfjerne kaliber for at mene, at et sådant skattepolitisk ræs mod bunden giver nogen som helst mening.

Det er ikke virksomhedernes innovationskraft og evne til at være omkostningseffektive, der afgør, hvem der bliver vindere og tabere i et sådant marked. Det er derimod overbureaukratiske nationale regelsæt, som ovenikøbet tvinger virksomheder til at købe sig fattige hos dyre rådgivere, der afgør, om virksomhed A eller B klarer sig bedst.

Det fremgår med stor tydelighed af det såkaldte Digital Tax Index 2017: Locational Tax Attractiveness for Digital Business Models, som Mandag Morgen refererer til i denne uges analyse af de store skattepolitiske projekter, der er sat i søen af politikere i både Bruxelles og Washington.

I USA er præsident Donald Trump på vej til en sjælden politisk sejr med en skattereform, der kommer til at gavne de rigeste amerikanere, mens de almindelige amerikanske lønmodtagere over de kommende år vil opleve, at livremmen strammer.

Hvad angår erhvervsbeskatningen, er der i Europa meget stor interesse for, hvordan det kommer til at gå med selskabsbeskatningen, men det synes kun at være et spørgsmål om, hvorvidt den lander på 20 eller 22 pct.

De dage, hvor den lå på 35 pct., er sandsynligvis snart ovre, og dermed er der stor sandsynlighed for, at de store amerikanske virksomheder, som lige nu har flere tusinder milliarder dollar stående i udlandet, vil begynde at overveje at trække overskuddene hjem.

Apple, Facebook, Google, Airbnb og alle de andre fantastiske tech-virksomheder, der er udviklet i Silicon Valley, leverer produkter og ydelser, der uomtvisteligt bidrager til at gøre verden bedre – både for den enkelte borger og for vore samfund som helhed, selv om de også har negative konsekvenser og en faretruende dominans.

Men disse selskaber må betale deres skattemæssige bidrag til samfundet som alle andre. Det er helt i orden, at nystartede selskaber får en hjælpende hånd via skattesystemet, sådan som det sker med vedvarende energi og udvikling af ny medicin.

Men når selskaberne er blevet voksne og sunde forretninger, må samfundet forvente, at virksomhederne som ansvarlige aktører bidrager til fællesskabet.

”Don’t be evil,” lyder de tre første ord i Googles Code of Conduct. På samme måde ynder andre af de store tech-selskaber at fremstille sig selv som progressive og almennyttige.

Hvis vi skal tage den slags udsagn alvorligt, bør Silicon Valley lære at elske skat.

Forrige artikel Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Næste artikel Private penge er en del af løsningen på sociale problemer Private penge er en del af løsningen på sociale problemer