Danmark viser vilje til integration

Integrationens Danmarkskort viser med sine 100 eksempler, at rigtig mange i Danmark gør en stor integrationsindsats. Der er vilje til at gøre en forskel i både civilsamfund, det offentlige og hos virksomheder. Røde Kors efterlyser, at også politikerne kommer ind i kampen.

I Aarhus mødes mennesker fra mange forskellige nationaliteter i løbeklubben MO’s Friends, som lige har vundet DHL-stafetten i byen. I Sandholmlejren nord for København samles danske kvinder og asylansøgere med deres babyer til legestue. Og overalt i landet findes der Venligbo-caféer, hvor flygtninge og andre kommer for at drikke kaffe og møde nye mennesker. De tre eksempler er alle med på det nye Integrationens Danmarkskort, som er udarbejdet af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen, og som lanceres torsdag i forbindelse med konferencen "Godt for Danmark".

Konference: Godt for Danmark

Integrationens Danmarkskortet - en del af Videnbank om Integration - viser 100 integrationsløsninger fordelt landet over og står dermed i modsætning til fortællingen om den umulige integrationsopgave, som ellers fylder meget af mediebilledet: Når debattører som Mikael Jalving fra Jyllands-Posten siger, at flygtningetilstrømningen kan bringe os på randen af borgerkrig, når DF foreslår at ændre loven, så man kan sende flere flygtninge hjem, selv om de har fået opholdstilladelse, og når Inger Støjberg (V) lige har meldt ud, at hun vil stramme reglerne for opholdstilladelse og undlade at tage nogen kvoteflygtninge i år, viser det et Danmark, som har travlt med at skærme sig mod indvandring og integration.

Det mener Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors. Han siger, at der er brug for, at politikerne kommer ind i kampen, så det netop ikke bliver en diskussion om, hvor mange vi skal være i Danmark, men om at finde gode integrationsløsninger til dem, der allerede er her.

”Jeg kunne godt tænke mig lidt mere medvind på cykelstien fra politikerne, forstået på den måde, at hvis man taler løsningerne op, kan man få endnu flere til at engagere sig. I stedet for hele tiden at sige, at de flygtninge, der er her, er det største problem i hele verden, og at de er ved at vælte vores samfund, så skal man sige, at det faktisk godt kan lade sig gøre,” siger Anders Ladekarl.

Danmark vil i fremtiden blive ramt af et arbejdskraftsproblem, og Anders Ladekarl ser derfor et stort potentiale, hvis det lykkes at få flygtningene i job. Han mener, at det er afgørende, at virksomhederne bruger praktikforløb til opkvalificering af flygtningene, og at de på sigt bliver vekslet til ordinære job.

Danmarkskortet viser, at der er masser i grøde rundt omkring i landet. Mange vil gerne gøre en indsats, og det resulterer faktisk i handling.

”Danmarkskortet illustrerer, at det er godt på vej mange steder. Det går imod forestillingen om, at der ikke er nogen, som gør noget, og der ikke er noget, som kan lade sig gøre. Der er ingen, som siger, det kommer til virke, så integrationen bliver super god, men alle tidligere erfaringer viser, at et job, en bolig og en dansk ven er nøglen til, at det kommer til at lykkes,” siger han.

Anne-Marie Skov, direktør for Tuborgfondet, ser Danmarkskortet som en ny kilde til inspiration:

”Tuborgfondet har sammen med Mandag Morgen og Frivilligrådet taget initiativ til Integrationens Danmarkskort, fordi det skal være nemt at få adgang til praktiske eksempler på, hvad der rent faktisk virker. Der er masser af gode løsninger rundt omkring i landet, og dem vil vi gerne have frem i lyset til inspiration for andre.”

Hun mener derfor, at Danmarkskortet kan vise, hvor integration og mere samarbejde er lykkedes:

”Rigtig mange af de gode løsninger på integration er udviklet i et samarbejde på tværs af sektorer – altså det private erhvervsliv, det offentlig og civilsamfundet. I Tuborgfondet vil vi rigtig gerne støtte netop den type innovative partnerskaber, som kan være med til at bringe forskellige kompetencer og viden i spil,” siger hun.

Få en forsmag på danmarkskortet og nogle af løsningerne herunder:

Integrationens Danmarkskort

Danmarkskortet viser 100 integrationsløsninger spredt over hele Danmark. Nogle af dem er indsamlet af Mandag Morgen, som løbende arbejder med at indsamle løsninger. Andre er kommet gennem tips fra Mandag Morgens læsere via de sociale medier, og endelig har Velfærdspanelet, som består af ca. 3.000 ledere i offentlige, frivillige og private velfærdsorganisationer, indsendt forslag. Læs mere om syv af løsningerne herunder, eller gå selv på opdagelse i kortet.

Ugebrev_2_100

1. Et dansk, du kan arbejde med

På Den Erhvervsrettede Sprogskole i Kolding går sprog og job hånd i hånd. Det betyder, at jobkonsulenterne sidder på sprogskolen og dermed ser kursisterne på skolen hver dag og ofte taler med deres dansklærere. Halvdelen af ugen bruges på almindelig danskundervisning, mens resten bruges på erhvervsrettet undervisning. Siden projektet startede, har sprogskolen haft mere end 70 kursister, og mere end 60 pct. af dem er nu i virksomhedsforløb.

Tine Roos Nørgaard, afdelingsleder på Den Erhvervsrettede Sprogskole, fortæller, hvordan der både er fokus på det sproglige og det kulturelle.

”Det er undervisning med fokus på det, du umiddelbart har brug for, når du kommer ud på det danske arbejdsmarked. F.eks. hvad vil det sige at være mødestabil? Der er mange aspekter, som er sproglige, men der er også mange, som er kulturelle,” siger hun.

Sprogskolen tilbyder også brancherettede forløb til de sektorer, hvor der er størst muligheder for beskæftigelse. Den Erhvervsrettede Sprogskole arbejder for at fastholde, at det er kursisternes ansvar at lære sprog og komme i praktik for i sidste ende at få et job og blive selvforsørgende.

”Undersøgelser viser, at jo længere tid der går, jo færre flygtninge oplever, at det er deres eget ansvar. Mange kommer her med udfordringer, men grundforudsætningen er, at de fastholder deres eget ansvar. Dem, der kommer i fast beskæftigelse, er dem, der viser motivation og energi. Kvalifikationer kan man læres op i, men at være motiveret er noget, man skal komme med,” siger Tine Roos Nørgaard.

Årsagerne til den store succes med at få flygtninge i praktik er ifølge Tine Roos Nørgaard ambitionen om altid at skabe et godt match og ærlighed omkring f.eks. kursister med traumer. Samtidig rykker jobkonsulenterne hurtigt ud, hvis virksomhederne har brug for hjælp, og står oftest for at udfylde blanketter osv.

2. Cykeltutten

I Cykeltutten kan flygtninge få og selv være med til at reparere gamle cykler. Cyklerne kommer som donationer og indsamles bl.a. i samarbejde med den lokale genbrugsplads. Værkstedet er drevet af frivillige.

3. Sproglæring gennem bevægelse

Konceptet ”Dansk2 i Bevægelse” kobler bevægelse med læring af sprog. Det bruger f.eks. bevægelse til at illustrere den sproglige betydning af ord. Eksempelvis er ”GåDansk” et tilbud, hvor flygtninge kan lære dansk ved at gå ture sammen med frivillige.

4. Frederikshavn Kommune og Danish Crown sammen om job

Frederikshavn Kommune har indgået et partnerskab med Danish Crown, der skal skaffe arbejdskraft til Danish Crown og sikre flygtninge, der kommer til kommunen, mulighed for job.

5. Brandkadetuddannelsen i Skjern

Siden 2015 har en gruppe flygtningedrenge hver anden tirsdag skiftet skolebænken ud med brandstationen. Det frivillige brandmandskorps underviser drengene til at blive brandkadetter og giver dem både en mere alsidig hverdag, et stærkere netværk og danske rollemodeller.

6. Flygtninge og færger

Færgeselskabet Scandlines har forbundet Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Siden januar 2016 har virksomheden også forbundet flygtninge med arbejdsmarkedet gennem et 13 uger langt praktikforløb. Her har flygtningene bl.a. hjulpet med at anrette og servere mad fra kantinen, foretaget småreparationer i terminalen i Rødby, omdelt post med viceværten og haft andre forskellige opgaver som f.eks. at uddele flyers til passagerer i opmarchbanen.

I foråret havde Scandlines seks flygtninge i praktik, og lige nu er der to, fordi der er travlt i højsæsonen, og Scandlines gerne vil have tid til at tage sig af praktikanterne, så de ikke er overladt til sig selv, fortæller Anette Ustrup Svendsen, kommunikationsleder i Scandlines.

”Det kræver nogle ressourcer fra vores faste medarbejdere,” siger hun.

De ansatte hos Scandlines har ikke kun skullet lære flygtningene om selve arbejdet, de har også måttet fortælle, hvordan man tager bussen fra det ene sted til det andet, bestiller tid hos lægen osv.

”Tilbagemeldingen fra vores kolleger har været, at det har været en sjov udfordring. De er gået hjem om aftenen med en god følelse af, at de har haft nye udfordringer og har været med til at give flygtningene en god start i Danmark,” siger Anette Ustrup Svendsen.

Flygtningene er indtil videre alene i virksomhedspraktik, og Anette Ustrup Svendsen pointerer, at praktikmulighederne ikke vil erstatte faste jobs.

7. Kolonner og kolonihaver på Bornholm

Bornholm modtog sidste år 144 flygtninge. Året før var det 54. Dem står Bornholms Flygtningevenner klar til at hjælpe med at få en god start. Det er en forening, der har eksisteret siden 1987, men som først inden for de sidste 4-5 år har systematiseret den praktiske hjælp til flygtningene.

Hver tirsdag, onsdag og den første lørdag i måneden afholder foreningen caféer, hvor flygtninge kan komme og få hjælp til at udfylde blanketter til familiesammenføring, registrere nyfødte børn, få hjælp til at finde bolig og til andre opgaver, der er svære at klare uden megen danskkundskab.

Formanden, Gitte Grønnegård, fortæller, hvordan det er opgaver, flygtningevennerne løser for kommunen:

”Vi fik sidste år en partnerskabspris på 25.000 kr. fra Bornholms Regionskommune. Det skyldes, at vi hjælper dem med opgaver, som de ikke mere har mulighed for at udføre. Der findes skal- og kan-opgaver i en regionskommune. Skal-opgaver skal de selvfølgelig selv udføre, men vi har overtaget kan-opgaverne.”

Bornholms Flygtningevenner arrangerer også udflugter til f.eks. forlystelsesparken Brændegårdshaven, juletræsfester, busture rundt på Bornholm, og de har også lavet en kulturmesse. Det er den synlige glæde hos flygtningene, der driver værket.

”Når man laver et skema om familiesammenføring for en mand og hans tre børn, er det et stort værk på 33 sider, der skal udfyldes. Når så familien kommer op, kan man se den lille mand bliver fem centimeter højere, og der kommer liv i øjnene,” fortæller Gitte Grønnegård.

Forrige artikel 2025-plan mangler penge til velfærd 2025-plan mangler penge til velfærd Næste artikel Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.