Danmark viser vilje til integration

Integrationens Danmarkskort viser med sine 100 eksempler, at rigtig mange i Danmark gør en stor integrationsindsats. Der er vilje til at gøre en forskel i både civilsamfund, det offentlige og hos virksomheder. Røde Kors efterlyser, at også politikerne kommer ind i kampen.

I Aarhus mødes mennesker fra mange forskellige nationaliteter i løbeklubben MO’s Friends, som lige har vundet DHL-stafetten i byen. I Sandholmlejren nord for København samles danske kvinder og asylansøgere med deres babyer til legestue. Og overalt i landet findes der Venligbo-caféer, hvor flygtninge og andre kommer for at drikke kaffe og møde nye mennesker. De tre eksempler er alle med på det nye Integrationens Danmarkskort, som er udarbejdet af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen, og som lanceres torsdag i forbindelse med konferencen "Godt for Danmark".

Konference: Godt for Danmark

Integrationens Danmarkskortet - en del af Videnbank om Integration - viser 100 integrationsløsninger fordelt landet over og står dermed i modsætning til fortællingen om den umulige integrationsopgave, som ellers fylder meget af mediebilledet: Når debattører som Mikael Jalving fra Jyllands-Posten siger, at flygtningetilstrømningen kan bringe os på randen af borgerkrig, når DF foreslår at ændre loven, så man kan sende flere flygtninge hjem, selv om de har fået opholdstilladelse, og når Inger Støjberg (V) lige har meldt ud, at hun vil stramme reglerne for opholdstilladelse og undlade at tage nogen kvoteflygtninge i år, viser det et Danmark, som har travlt med at skærme sig mod indvandring og integration.

Det mener Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors. Han siger, at der er brug for, at politikerne kommer ind i kampen, så det netop ikke bliver en diskussion om, hvor mange vi skal være i Danmark, men om at finde gode integrationsløsninger til dem, der allerede er her.

”Jeg kunne godt tænke mig lidt mere medvind på cykelstien fra politikerne, forstået på den måde, at hvis man taler løsningerne op, kan man få endnu flere til at engagere sig. I stedet for hele tiden at sige, at de flygtninge, der er her, er det største problem i hele verden, og at de er ved at vælte vores samfund, så skal man sige, at det faktisk godt kan lade sig gøre,” siger Anders Ladekarl.

Danmark vil i fremtiden blive ramt af et arbejdskraftsproblem, og Anders Ladekarl ser derfor et stort potentiale, hvis det lykkes at få flygtningene i job. Han mener, at det er afgørende, at virksomhederne bruger praktikforløb til opkvalificering af flygtningene, og at de på sigt bliver vekslet til ordinære job.

Danmarkskortet viser, at der er masser i grøde rundt omkring i landet. Mange vil gerne gøre en indsats, og det resulterer faktisk i handling.

”Danmarkskortet illustrerer, at det er godt på vej mange steder. Det går imod forestillingen om, at der ikke er nogen, som gør noget, og der ikke er noget, som kan lade sig gøre. Der er ingen, som siger, det kommer til virke, så integrationen bliver super god, men alle tidligere erfaringer viser, at et job, en bolig og en dansk ven er nøglen til, at det kommer til at lykkes,” siger han.

Anne-Marie Skov, direktør for Tuborgfondet, ser Danmarkskortet som en ny kilde til inspiration:

”Tuborgfondet har sammen med Mandag Morgen og Frivilligrådet taget initiativ til Integrationens Danmarkskort, fordi det skal være nemt at få adgang til praktiske eksempler på, hvad der rent faktisk virker. Der er masser af gode løsninger rundt omkring i landet, og dem vil vi gerne have frem i lyset til inspiration for andre.”

Hun mener derfor, at Danmarkskortet kan vise, hvor integration og mere samarbejde er lykkedes:

”Rigtig mange af de gode løsninger på integration er udviklet i et samarbejde på tværs af sektorer – altså det private erhvervsliv, det offentlig og civilsamfundet. I Tuborgfondet vil vi rigtig gerne støtte netop den type innovative partnerskaber, som kan være med til at bringe forskellige kompetencer og viden i spil,” siger hun.

Få en forsmag på danmarkskortet og nogle af løsningerne herunder:

Integrationens Danmarkskort

Danmarkskortet viser 100 integrationsløsninger spredt over hele Danmark. Nogle af dem er indsamlet af Mandag Morgen, som løbende arbejder med at indsamle løsninger. Andre er kommet gennem tips fra Mandag Morgens læsere via de sociale medier, og endelig har Velfærdspanelet, som består af ca. 3.000 ledere i offentlige, frivillige og private velfærdsorganisationer, indsendt forslag. Læs mere om syv af løsningerne herunder, eller gå selv på opdagelse i kortet.

Ugebrev_2_100

1. Et dansk, du kan arbejde med

På Den Erhvervsrettede Sprogskole i Kolding går sprog og job hånd i hånd. Det betyder, at jobkonsulenterne sidder på sprogskolen og dermed ser kursisterne på skolen hver dag og ofte taler med deres dansklærere. Halvdelen af ugen bruges på almindelig danskundervisning, mens resten bruges på erhvervsrettet undervisning. Siden projektet startede, har sprogskolen haft mere end 70 kursister, og mere end 60 pct. af dem er nu i virksomhedsforløb.

Tine Roos Nørgaard, afdelingsleder på Den Erhvervsrettede Sprogskole, fortæller, hvordan der både er fokus på det sproglige og det kulturelle.

”Det er undervisning med fokus på det, du umiddelbart har brug for, når du kommer ud på det danske arbejdsmarked. F.eks. hvad vil det sige at være mødestabil? Der er mange aspekter, som er sproglige, men der er også mange, som er kulturelle,” siger hun.

Sprogskolen tilbyder også brancherettede forløb til de sektorer, hvor der er størst muligheder for beskæftigelse. Den Erhvervsrettede Sprogskole arbejder for at fastholde, at det er kursisternes ansvar at lære sprog og komme i praktik for i sidste ende at få et job og blive selvforsørgende.

”Undersøgelser viser, at jo længere tid der går, jo færre flygtninge oplever, at det er deres eget ansvar. Mange kommer her med udfordringer, men grundforudsætningen er, at de fastholder deres eget ansvar. Dem, der kommer i fast beskæftigelse, er dem, der viser motivation og energi. Kvalifikationer kan man læres op i, men at være motiveret er noget, man skal komme med,” siger Tine Roos Nørgaard.

Årsagerne til den store succes med at få flygtninge i praktik er ifølge Tine Roos Nørgaard ambitionen om altid at skabe et godt match og ærlighed omkring f.eks. kursister med traumer. Samtidig rykker jobkonsulenterne hurtigt ud, hvis virksomhederne har brug for hjælp, og står oftest for at udfylde blanketter osv.

2. Cykeltutten

I Cykeltutten kan flygtninge få og selv være med til at reparere gamle cykler. Cyklerne kommer som donationer og indsamles bl.a. i samarbejde med den lokale genbrugsplads. Værkstedet er drevet af frivillige.

3. Sproglæring gennem bevægelse

Konceptet ”Dansk2 i Bevægelse” kobler bevægelse med læring af sprog. Det bruger f.eks. bevægelse til at illustrere den sproglige betydning af ord. Eksempelvis er ”GåDansk” et tilbud, hvor flygtninge kan lære dansk ved at gå ture sammen med frivillige.

4. Frederikshavn Kommune og Danish Crown sammen om job

Frederikshavn Kommune har indgået et partnerskab med Danish Crown, der skal skaffe arbejdskraft til Danish Crown og sikre flygtninge, der kommer til kommunen, mulighed for job.

5. Brandkadetuddannelsen i Skjern

Siden 2015 har en gruppe flygtningedrenge hver anden tirsdag skiftet skolebænken ud med brandstationen. Det frivillige brandmandskorps underviser drengene til at blive brandkadetter og giver dem både en mere alsidig hverdag, et stærkere netværk og danske rollemodeller.

6. Flygtninge og færger

Færgeselskabet Scandlines har forbundet Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Siden januar 2016 har virksomheden også forbundet flygtninge med arbejdsmarkedet gennem et 13 uger langt praktikforløb. Her har flygtningene bl.a. hjulpet med at anrette og servere mad fra kantinen, foretaget småreparationer i terminalen i Rødby, omdelt post med viceværten og haft andre forskellige opgaver som f.eks. at uddele flyers til passagerer i opmarchbanen.

I foråret havde Scandlines seks flygtninge i praktik, og lige nu er der to, fordi der er travlt i højsæsonen, og Scandlines gerne vil have tid til at tage sig af praktikanterne, så de ikke er overladt til sig selv, fortæller Anette Ustrup Svendsen, kommunikationsleder i Scandlines.

”Det kræver nogle ressourcer fra vores faste medarbejdere,” siger hun.

De ansatte hos Scandlines har ikke kun skullet lære flygtningene om selve arbejdet, de har også måttet fortælle, hvordan man tager bussen fra det ene sted til det andet, bestiller tid hos lægen osv.

”Tilbagemeldingen fra vores kolleger har været, at det har været en sjov udfordring. De er gået hjem om aftenen med en god følelse af, at de har haft nye udfordringer og har været med til at give flygtningene en god start i Danmark,” siger Anette Ustrup Svendsen.

Flygtningene er indtil videre alene i virksomhedspraktik, og Anette Ustrup Svendsen pointerer, at praktikmulighederne ikke vil erstatte faste jobs.

7. Kolonner og kolonihaver på Bornholm

Bornholm modtog sidste år 144 flygtninge. Året før var det 54. Dem står Bornholms Flygtningevenner klar til at hjælpe med at få en god start. Det er en forening, der har eksisteret siden 1987, men som først inden for de sidste 4-5 år har systematiseret den praktiske hjælp til flygtningene.

Hver tirsdag, onsdag og den første lørdag i måneden afholder foreningen caféer, hvor flygtninge kan komme og få hjælp til at udfylde blanketter til familiesammenføring, registrere nyfødte børn, få hjælp til at finde bolig og til andre opgaver, der er svære at klare uden megen danskkundskab.

Formanden, Gitte Grønnegård, fortæller, hvordan det er opgaver, flygtningevennerne løser for kommunen:

”Vi fik sidste år en partnerskabspris på 25.000 kr. fra Bornholms Regionskommune. Det skyldes, at vi hjælper dem med opgaver, som de ikke mere har mulighed for at udføre. Der findes skal- og kan-opgaver i en regionskommune. Skal-opgaver skal de selvfølgelig selv udføre, men vi har overtaget kan-opgaverne.”

Bornholms Flygtningevenner arrangerer også udflugter til f.eks. forlystelsesparken Brændegårdshaven, juletræsfester, busture rundt på Bornholm, og de har også lavet en kulturmesse. Det er den synlige glæde hos flygtningene, der driver værket.

”Når man laver et skema om familiesammenføring for en mand og hans tre børn, er det et stort værk på 33 sider, der skal udfyldes. Når så familien kommer op, kan man se den lille mand bliver fem centimeter højere, og der kommer liv i øjnene,” fortæller Gitte Grønnegård.

Forrige artikel 2025-plan mangler penge til velfærd 2025-plan mangler penge til velfærd Næste artikel Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla