Danmark viser vilje til integration

Integrationens Danmarkskort viser med sine 100 eksempler, at rigtig mange i Danmark gør en stor integrationsindsats. Der er vilje til at gøre en forskel i både civilsamfund, det offentlige og hos virksomheder. Røde Kors efterlyser, at også politikerne kommer ind i kampen.

I Aarhus mødes mennesker fra mange forskellige nationaliteter i løbeklubben MO’s Friends, som lige har vundet DHL-stafetten i byen. I Sandholmlejren nord for København samles danske kvinder og asylansøgere med deres babyer til legestue. Og overalt i landet findes der Venligbo-caféer, hvor flygtninge og andre kommer for at drikke kaffe og møde nye mennesker. De tre eksempler er alle med på det nye Integrationens Danmarkskort, som er udarbejdet af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen, og som lanceres torsdag i forbindelse med konferencen "Godt for Danmark".

Konference: Godt for Danmark

Integrationens Danmarkskortet - en del af Videnbank om Integration - viser 100 integrationsløsninger fordelt landet over og står dermed i modsætning til fortællingen om den umulige integrationsopgave, som ellers fylder meget af mediebilledet: Når debattører som Mikael Jalving fra Jyllands-Posten siger, at flygtningetilstrømningen kan bringe os på randen af borgerkrig, når DF foreslår at ændre loven, så man kan sende flere flygtninge hjem, selv om de har fået opholdstilladelse, og når Inger Støjberg (V) lige har meldt ud, at hun vil stramme reglerne for opholdstilladelse og undlade at tage nogen kvoteflygtninge i år, viser det et Danmark, som har travlt med at skærme sig mod indvandring og integration.

Det mener Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors. Han siger, at der er brug for, at politikerne kommer ind i kampen, så det netop ikke bliver en diskussion om, hvor mange vi skal være i Danmark, men om at finde gode integrationsløsninger til dem, der allerede er her.

”Jeg kunne godt tænke mig lidt mere medvind på cykelstien fra politikerne, forstået på den måde, at hvis man taler løsningerne op, kan man få endnu flere til at engagere sig. I stedet for hele tiden at sige, at de flygtninge, der er her, er det største problem i hele verden, og at de er ved at vælte vores samfund, så skal man sige, at det faktisk godt kan lade sig gøre,” siger Anders Ladekarl.

Danmark vil i fremtiden blive ramt af et arbejdskraftsproblem, og Anders Ladekarl ser derfor et stort potentiale, hvis det lykkes at få flygtningene i job. Han mener, at det er afgørende, at virksomhederne bruger praktikforløb til opkvalificering af flygtningene, og at de på sigt bliver vekslet til ordinære job.

Danmarkskortet viser, at der er masser i grøde rundt omkring i landet. Mange vil gerne gøre en indsats, og det resulterer faktisk i handling.

”Danmarkskortet illustrerer, at det er godt på vej mange steder. Det går imod forestillingen om, at der ikke er nogen, som gør noget, og der ikke er noget, som kan lade sig gøre. Der er ingen, som siger, det kommer til virke, så integrationen bliver super god, men alle tidligere erfaringer viser, at et job, en bolig og en dansk ven er nøglen til, at det kommer til at lykkes,” siger han.

Anne-Marie Skov, direktør for Tuborgfondet, ser Danmarkskortet som en ny kilde til inspiration:

”Tuborgfondet har sammen med Mandag Morgen og Frivilligrådet taget initiativ til Integrationens Danmarkskort, fordi det skal være nemt at få adgang til praktiske eksempler på, hvad der rent faktisk virker. Der er masser af gode løsninger rundt omkring i landet, og dem vil vi gerne have frem i lyset til inspiration for andre.”

Hun mener derfor, at Danmarkskortet kan vise, hvor integration og mere samarbejde er lykkedes:

”Rigtig mange af de gode løsninger på integration er udviklet i et samarbejde på tværs af sektorer – altså det private erhvervsliv, det offentlig og civilsamfundet. I Tuborgfondet vil vi rigtig gerne støtte netop den type innovative partnerskaber, som kan være med til at bringe forskellige kompetencer og viden i spil,” siger hun.

Få en forsmag på danmarkskortet og nogle af løsningerne herunder:

Integrationens Danmarkskort

Danmarkskortet viser 100 integrationsløsninger spredt over hele Danmark. Nogle af dem er indsamlet af Mandag Morgen, som løbende arbejder med at indsamle løsninger. Andre er kommet gennem tips fra Mandag Morgens læsere via de sociale medier, og endelig har Velfærdspanelet, som består af ca. 3.000 ledere i offentlige, frivillige og private velfærdsorganisationer, indsendt forslag. Læs mere om syv af løsningerne herunder, eller gå selv på opdagelse i kortet.

Ugebrev_2_100

1. Et dansk, du kan arbejde med

På Den Erhvervsrettede Sprogskole i Kolding går sprog og job hånd i hånd. Det betyder, at jobkonsulenterne sidder på sprogskolen og dermed ser kursisterne på skolen hver dag og ofte taler med deres dansklærere. Halvdelen af ugen bruges på almindelig danskundervisning, mens resten bruges på erhvervsrettet undervisning. Siden projektet startede, har sprogskolen haft mere end 70 kursister, og mere end 60 pct. af dem er nu i virksomhedsforløb.

Tine Roos Nørgaard, afdelingsleder på Den Erhvervsrettede Sprogskole, fortæller, hvordan der både er fokus på det sproglige og det kulturelle.

”Det er undervisning med fokus på det, du umiddelbart har brug for, når du kommer ud på det danske arbejdsmarked. F.eks. hvad vil det sige at være mødestabil? Der er mange aspekter, som er sproglige, men der er også mange, som er kulturelle,” siger hun.

Sprogskolen tilbyder også brancherettede forløb til de sektorer, hvor der er størst muligheder for beskæftigelse. Den Erhvervsrettede Sprogskole arbejder for at fastholde, at det er kursisternes ansvar at lære sprog og komme i praktik for i sidste ende at få et job og blive selvforsørgende.

”Undersøgelser viser, at jo længere tid der går, jo færre flygtninge oplever, at det er deres eget ansvar. Mange kommer her med udfordringer, men grundforudsætningen er, at de fastholder deres eget ansvar. Dem, der kommer i fast beskæftigelse, er dem, der viser motivation og energi. Kvalifikationer kan man læres op i, men at være motiveret er noget, man skal komme med,” siger Tine Roos Nørgaard.

Årsagerne til den store succes med at få flygtninge i praktik er ifølge Tine Roos Nørgaard ambitionen om altid at skabe et godt match og ærlighed omkring f.eks. kursister med traumer. Samtidig rykker jobkonsulenterne hurtigt ud, hvis virksomhederne har brug for hjælp, og står oftest for at udfylde blanketter osv.

2. Cykeltutten

I Cykeltutten kan flygtninge få og selv være med til at reparere gamle cykler. Cyklerne kommer som donationer og indsamles bl.a. i samarbejde med den lokale genbrugsplads. Værkstedet er drevet af frivillige.

3. Sproglæring gennem bevægelse

Konceptet ”Dansk2 i Bevægelse” kobler bevægelse med læring af sprog. Det bruger f.eks. bevægelse til at illustrere den sproglige betydning af ord. Eksempelvis er ”GåDansk” et tilbud, hvor flygtninge kan lære dansk ved at gå ture sammen med frivillige.

4. Frederikshavn Kommune og Danish Crown sammen om job

Frederikshavn Kommune har indgået et partnerskab med Danish Crown, der skal skaffe arbejdskraft til Danish Crown og sikre flygtninge, der kommer til kommunen, mulighed for job.

5. Brandkadetuddannelsen i Skjern

Siden 2015 har en gruppe flygtningedrenge hver anden tirsdag skiftet skolebænken ud med brandstationen. Det frivillige brandmandskorps underviser drengene til at blive brandkadetter og giver dem både en mere alsidig hverdag, et stærkere netværk og danske rollemodeller.

6. Flygtninge og færger

Færgeselskabet Scandlines har forbundet Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Siden januar 2016 har virksomheden også forbundet flygtninge med arbejdsmarkedet gennem et 13 uger langt praktikforløb. Her har flygtningene bl.a. hjulpet med at anrette og servere mad fra kantinen, foretaget småreparationer i terminalen i Rødby, omdelt post med viceværten og haft andre forskellige opgaver som f.eks. at uddele flyers til passagerer i opmarchbanen.

I foråret havde Scandlines seks flygtninge i praktik, og lige nu er der to, fordi der er travlt i højsæsonen, og Scandlines gerne vil have tid til at tage sig af praktikanterne, så de ikke er overladt til sig selv, fortæller Anette Ustrup Svendsen, kommunikationsleder i Scandlines.

”Det kræver nogle ressourcer fra vores faste medarbejdere,” siger hun.

De ansatte hos Scandlines har ikke kun skullet lære flygtningene om selve arbejdet, de har også måttet fortælle, hvordan man tager bussen fra det ene sted til det andet, bestiller tid hos lægen osv.

”Tilbagemeldingen fra vores kolleger har været, at det har været en sjov udfordring. De er gået hjem om aftenen med en god følelse af, at de har haft nye udfordringer og har været med til at give flygtningene en god start i Danmark,” siger Anette Ustrup Svendsen.

Flygtningene er indtil videre alene i virksomhedspraktik, og Anette Ustrup Svendsen pointerer, at praktikmulighederne ikke vil erstatte faste jobs.

7. Kolonner og kolonihaver på Bornholm

Bornholm modtog sidste år 144 flygtninge. Året før var det 54. Dem står Bornholms Flygtningevenner klar til at hjælpe med at få en god start. Det er en forening, der har eksisteret siden 1987, men som først inden for de sidste 4-5 år har systematiseret den praktiske hjælp til flygtningene.

Hver tirsdag, onsdag og den første lørdag i måneden afholder foreningen caféer, hvor flygtninge kan komme og få hjælp til at udfylde blanketter til familiesammenføring, registrere nyfødte børn, få hjælp til at finde bolig og til andre opgaver, der er svære at klare uden megen danskkundskab.

Formanden, Gitte Grønnegård, fortæller, hvordan det er opgaver, flygtningevennerne løser for kommunen:

”Vi fik sidste år en partnerskabspris på 25.000 kr. fra Bornholms Regionskommune. Det skyldes, at vi hjælper dem med opgaver, som de ikke mere har mulighed for at udføre. Der findes skal- og kan-opgaver i en regionskommune. Skal-opgaver skal de selvfølgelig selv udføre, men vi har overtaget kan-opgaverne.”

Bornholms Flygtningevenner arrangerer også udflugter til f.eks. forlystelsesparken Brændegårdshaven, juletræsfester, busture rundt på Bornholm, og de har også lavet en kulturmesse. Det er den synlige glæde hos flygtningene, der driver værket.

”Når man laver et skema om familiesammenføring for en mand og hans tre børn, er det et stort værk på 33 sider, der skal udfyldes. Når så familien kommer op, kan man se den lille mand bliver fem centimeter højere, og der kommer liv i øjnene,” fortæller Gitte Grønnegård.

Forrige artikel 2025-plan mangler penge til velfærd 2025-plan mangler penge til velfærd Næste artikel Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist