Danmark viser vilje til integration

Integrationens Danmarkskort viser med sine 100 eksempler, at rigtig mange i Danmark gør en stor integrationsindsats. Der er vilje til at gøre en forskel i både civilsamfund, det offentlige og hos virksomheder. Røde Kors efterlyser, at også politikerne kommer ind i kampen.

I Aarhus mødes mennesker fra mange forskellige nationaliteter i løbeklubben MO’s Friends, som lige har vundet DHL-stafetten i byen. I Sandholmlejren nord for København samles danske kvinder og asylansøgere med deres babyer til legestue. Og overalt i landet findes der Venligbo-caféer, hvor flygtninge og andre kommer for at drikke kaffe og møde nye mennesker. De tre eksempler er alle med på det nye Integrationens Danmarkskort, som er udarbejdet af Tuborgfondet, Frivilligrådet og Mandag Morgen, og som lanceres torsdag i forbindelse med konferencen "Godt for Danmark".

Konference: Godt for Danmark

Integrationens Danmarkskortet - en del af Videnbank om Integration - viser 100 integrationsløsninger fordelt landet over og står dermed i modsætning til fortællingen om den umulige integrationsopgave, som ellers fylder meget af mediebilledet: Når debattører som Mikael Jalving fra Jyllands-Posten siger, at flygtningetilstrømningen kan bringe os på randen af borgerkrig, når DF foreslår at ændre loven, så man kan sende flere flygtninge hjem, selv om de har fået opholdstilladelse, og når Inger Støjberg (V) lige har meldt ud, at hun vil stramme reglerne for opholdstilladelse og undlade at tage nogen kvoteflygtninge i år, viser det et Danmark, som har travlt med at skærme sig mod indvandring og integration.

Det mener Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors. Han siger, at der er brug for, at politikerne kommer ind i kampen, så det netop ikke bliver en diskussion om, hvor mange vi skal være i Danmark, men om at finde gode integrationsløsninger til dem, der allerede er her.

”Jeg kunne godt tænke mig lidt mere medvind på cykelstien fra politikerne, forstået på den måde, at hvis man taler løsningerne op, kan man få endnu flere til at engagere sig. I stedet for hele tiden at sige, at de flygtninge, der er her, er det største problem i hele verden, og at de er ved at vælte vores samfund, så skal man sige, at det faktisk godt kan lade sig gøre,” siger Anders Ladekarl.

Danmark vil i fremtiden blive ramt af et arbejdskraftsproblem, og Anders Ladekarl ser derfor et stort potentiale, hvis det lykkes at få flygtningene i job. Han mener, at det er afgørende, at virksomhederne bruger praktikforløb til opkvalificering af flygtningene, og at de på sigt bliver vekslet til ordinære job.

Danmarkskortet viser, at der er masser i grøde rundt omkring i landet. Mange vil gerne gøre en indsats, og det resulterer faktisk i handling.

”Danmarkskortet illustrerer, at det er godt på vej mange steder. Det går imod forestillingen om, at der ikke er nogen, som gør noget, og der ikke er noget, som kan lade sig gøre. Der er ingen, som siger, det kommer til virke, så integrationen bliver super god, men alle tidligere erfaringer viser, at et job, en bolig og en dansk ven er nøglen til, at det kommer til at lykkes,” siger han.

Anne-Marie Skov, direktør for Tuborgfondet, ser Danmarkskortet som en ny kilde til inspiration:

”Tuborgfondet har sammen med Mandag Morgen og Frivilligrådet taget initiativ til Integrationens Danmarkskort, fordi det skal være nemt at få adgang til praktiske eksempler på, hvad der rent faktisk virker. Der er masser af gode løsninger rundt omkring i landet, og dem vil vi gerne have frem i lyset til inspiration for andre.”

Hun mener derfor, at Danmarkskortet kan vise, hvor integration og mere samarbejde er lykkedes:

”Rigtig mange af de gode løsninger på integration er udviklet i et samarbejde på tværs af sektorer – altså det private erhvervsliv, det offentlig og civilsamfundet. I Tuborgfondet vil vi rigtig gerne støtte netop den type innovative partnerskaber, som kan være med til at bringe forskellige kompetencer og viden i spil,” siger hun.

Få en forsmag på danmarkskortet og nogle af løsningerne herunder:

Integrationens Danmarkskort

Danmarkskortet viser 100 integrationsløsninger spredt over hele Danmark. Nogle af dem er indsamlet af Mandag Morgen, som løbende arbejder med at indsamle løsninger. Andre er kommet gennem tips fra Mandag Morgens læsere via de sociale medier, og endelig har Velfærdspanelet, som består af ca. 3.000 ledere i offentlige, frivillige og private velfærdsorganisationer, indsendt forslag. Læs mere om syv af løsningerne herunder, eller gå selv på opdagelse i kortet.

Ugebrev_2_100

1. Et dansk, du kan arbejde med

På Den Erhvervsrettede Sprogskole i Kolding går sprog og job hånd i hånd. Det betyder, at jobkonsulenterne sidder på sprogskolen og dermed ser kursisterne på skolen hver dag og ofte taler med deres dansklærere. Halvdelen af ugen bruges på almindelig danskundervisning, mens resten bruges på erhvervsrettet undervisning. Siden projektet startede, har sprogskolen haft mere end 70 kursister, og mere end 60 pct. af dem er nu i virksomhedsforløb.

Tine Roos Nørgaard, afdelingsleder på Den Erhvervsrettede Sprogskole, fortæller, hvordan der både er fokus på det sproglige og det kulturelle.

”Det er undervisning med fokus på det, du umiddelbart har brug for, når du kommer ud på det danske arbejdsmarked. F.eks. hvad vil det sige at være mødestabil? Der er mange aspekter, som er sproglige, men der er også mange, som er kulturelle,” siger hun.

Sprogskolen tilbyder også brancherettede forløb til de sektorer, hvor der er størst muligheder for beskæftigelse. Den Erhvervsrettede Sprogskole arbejder for at fastholde, at det er kursisternes ansvar at lære sprog og komme i praktik for i sidste ende at få et job og blive selvforsørgende.

”Undersøgelser viser, at jo længere tid der går, jo færre flygtninge oplever, at det er deres eget ansvar. Mange kommer her med udfordringer, men grundforudsætningen er, at de fastholder deres eget ansvar. Dem, der kommer i fast beskæftigelse, er dem, der viser motivation og energi. Kvalifikationer kan man læres op i, men at være motiveret er noget, man skal komme med,” siger Tine Roos Nørgaard.

Årsagerne til den store succes med at få flygtninge i praktik er ifølge Tine Roos Nørgaard ambitionen om altid at skabe et godt match og ærlighed omkring f.eks. kursister med traumer. Samtidig rykker jobkonsulenterne hurtigt ud, hvis virksomhederne har brug for hjælp, og står oftest for at udfylde blanketter osv.

2. Cykeltutten

I Cykeltutten kan flygtninge få og selv være med til at reparere gamle cykler. Cyklerne kommer som donationer og indsamles bl.a. i samarbejde med den lokale genbrugsplads. Værkstedet er drevet af frivillige.

3. Sproglæring gennem bevægelse

Konceptet ”Dansk2 i Bevægelse” kobler bevægelse med læring af sprog. Det bruger f.eks. bevægelse til at illustrere den sproglige betydning af ord. Eksempelvis er ”GåDansk” et tilbud, hvor flygtninge kan lære dansk ved at gå ture sammen med frivillige.

4. Frederikshavn Kommune og Danish Crown sammen om job

Frederikshavn Kommune har indgået et partnerskab med Danish Crown, der skal skaffe arbejdskraft til Danish Crown og sikre flygtninge, der kommer til kommunen, mulighed for job.

5. Brandkadetuddannelsen i Skjern

Siden 2015 har en gruppe flygtningedrenge hver anden tirsdag skiftet skolebænken ud med brandstationen. Det frivillige brandmandskorps underviser drengene til at blive brandkadetter og giver dem både en mere alsidig hverdag, et stærkere netværk og danske rollemodeller.

6. Flygtninge og færger

Færgeselskabet Scandlines har forbundet Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Siden januar 2016 har virksomheden også forbundet flygtninge med arbejdsmarkedet gennem et 13 uger langt praktikforløb. Her har flygtningene bl.a. hjulpet med at anrette og servere mad fra kantinen, foretaget småreparationer i terminalen i Rødby, omdelt post med viceværten og haft andre forskellige opgaver som f.eks. at uddele flyers til passagerer i opmarchbanen.

I foråret havde Scandlines seks flygtninge i praktik, og lige nu er der to, fordi der er travlt i højsæsonen, og Scandlines gerne vil have tid til at tage sig af praktikanterne, så de ikke er overladt til sig selv, fortæller Anette Ustrup Svendsen, kommunikationsleder i Scandlines.

”Det kræver nogle ressourcer fra vores faste medarbejdere,” siger hun.

De ansatte hos Scandlines har ikke kun skullet lære flygtningene om selve arbejdet, de har også måttet fortælle, hvordan man tager bussen fra det ene sted til det andet, bestiller tid hos lægen osv.

”Tilbagemeldingen fra vores kolleger har været, at det har været en sjov udfordring. De er gået hjem om aftenen med en god følelse af, at de har haft nye udfordringer og har været med til at give flygtningene en god start i Danmark,” siger Anette Ustrup Svendsen.

Flygtningene er indtil videre alene i virksomhedspraktik, og Anette Ustrup Svendsen pointerer, at praktikmulighederne ikke vil erstatte faste jobs.

7. Kolonner og kolonihaver på Bornholm

Bornholm modtog sidste år 144 flygtninge. Året før var det 54. Dem står Bornholms Flygtningevenner klar til at hjælpe med at få en god start. Det er en forening, der har eksisteret siden 1987, men som først inden for de sidste 4-5 år har systematiseret den praktiske hjælp til flygtningene.

Hver tirsdag, onsdag og den første lørdag i måneden afholder foreningen caféer, hvor flygtninge kan komme og få hjælp til at udfylde blanketter til familiesammenføring, registrere nyfødte børn, få hjælp til at finde bolig og til andre opgaver, der er svære at klare uden megen danskkundskab.

Formanden, Gitte Grønnegård, fortæller, hvordan det er opgaver, flygtningevennerne løser for kommunen:

”Vi fik sidste år en partnerskabspris på 25.000 kr. fra Bornholms Regionskommune. Det skyldes, at vi hjælper dem med opgaver, som de ikke mere har mulighed for at udføre. Der findes skal- og kan-opgaver i en regionskommune. Skal-opgaver skal de selvfølgelig selv udføre, men vi har overtaget kan-opgaverne.”

Bornholms Flygtningevenner arrangerer også udflugter til f.eks. forlystelsesparken Brændegårdshaven, juletræsfester, busture rundt på Bornholm, og de har også lavet en kulturmesse. Det er den synlige glæde hos flygtningene, der driver værket.

”Når man laver et skema om familiesammenføring for en mand og hans tre børn, er det et stort værk på 33 sider, der skal udfyldes. Når så familien kommer op, kan man se den lille mand bliver fem centimeter højere, og der kommer liv i øjnene,” fortæller Gitte Grønnegård.

Forrige artikel 2025-plan mangler penge til velfærd 2025-plan mangler penge til velfærd Næste artikel Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.