Danmarks ukendte nobelprisvinder

Connie Hasemann kan noget, som ingen af landets mest fremtrædende topchefer kan. Hun kan kalde sig nobelprisvinder.

Hun var én af blot fem forretningsfolk fra hele verden, der i maj i år vandt den prestigefyldte Oslo Business for Peace Award – populært kaldet Erhvervslivets Nobelpris. Prisen fik Connie Hasemann for sit unikke arbejde med at forene socialt arbejde og god forretning ved at udnytte synshandicappedes talegaver.

Connie Hasemann

Komiteen af tidligere nobelpristagere pegede på den forholdsvis ukendte Connie Hasemann fra Taastrup i Danmark, fordi hun i flere år har vist, at blinde og svagtsynede er en værdifuld ressource på arbejdsmarkedet.

“Det er en meget stor ære at blive anerkendt uden for landets grænser og få overrakt prisen af nogle meget kompetente forretningsfolk, som også brænder for at gøre en forskel. Det gjorde et meget stort indtryk på mig,” siger Connie Hasemann.

Hun er direktør i virksomheden Telehandelshuset, der uddanner og beskæftiger mennesker med synshandicap inden for telemarketing og kundeservice. Virksomheden fungerer på normale markedsvilkår i knivskarp konkurrence med andre telemarketingsfirmaer og har for øjeblikket 20 ansatte, hvoraf 3 ud af 4 er blinde eller svagtseende.

Virksomheden vækster med ca. 20 pct. om året og forventer i år en omsætning på 6,5 millioner kr. Mens andre virksomheder har skåret ned under krisen, har Telehandelshuset skruet op for blusset, og alene sidste år ansatte man seks nye phonere i sit callcenter – svarende til en vækst på 50 pct. Virksomheden har et vækstmål om at tredoble sit aktivitetsniveau i løbet af fem år.

God forretning for Danmark A/S

Det kræver ikke en doktorgrad i nationaløkonomi at regne ud, at virksomheden er en god forretning for den danske samfundsøkonomi. For blinde og svagtsynede er en af de handicapgrupper i Danmark, der har lavest tilknytning til arbejdsmarkedet. Mellem 70 og 80 pct. af dem er arbejdsløse eller på førtidspension. Hver eneste af dem sparer Danmark for millioner af kroner, hvis de i stedet kommer i arbejde.

Fem forandringsledere i socialt engagerede virksomheder

“Tag nu bare en af mine medarbejdere, som hedder Torsten. Han er født blind og har været ansat her på helt normale vilkår i 11 år. Han har ingen sygefraværsdage. Han er topmotiveret, stryger selv sin skjorte og smører sin madpakke. Han er mit private fyrtårn. Hvis jeg kommer i tvivl om, hvorfor jeg laver det, jeg nu gør, så tænker jeg bare på Torsten. Forleden dag sendte han mig en mail, hvor han skrev: ‘Du skal bare vide, at jeg er lige så glad for at være her i dag som for 11 år siden, da jeg startede.’ Det er vist ikke så mange arbejdsgivere, der får sådan en mail,” siger Connie Hasemann.

Telehandelshusets kunder omfatter bl.a. Læger uden Grænser, Verdensnaturfonden, Diabetesforeningen, Dansk Epilepsiforening og Plan Danmark. Opgaverne omfatter alt lige fra mødebooking og direkte salg til fundraising og opdatering af kundedatabaser.

Virksomhedens succes bunder i, at synshandicappede har nogle særlige lyttegaver, som de formår at omsætte i deres daglige arbejde.

“De har et nærvær og formår at være 100 pct. til stede hos den person, de taler med. De har trænet deres lyttesans og spørgeteknik så meget, at de ved, hvornår den anden person har tvivl i stemmen, bare lirer noget af eller er lige ved at sige ja, og de derfor skal slå til. Det er vores hemmelige guld,” siger Connie Hasemann.

6 ud af 8 får job

Telehandelshuset står ligesom mange andre socialøkonomiske virksomheder på to ben. Ud over at beskæftige folk inden for telemarketing, samarbejder den også tæt med kommuner om at omskole mennesker, som er blevet synshandicappede efter en ulykke eller svær sygdom.

Seks ud af otte personer, som træder over dørtrinet til Telehandelshuset for at blive omskolet, bliver sluset ud på arbejdsmarkedet igen – enten i form af ansættelse i Telehandelshuset eller i andre virksomheder som Movia eller Nykredit.

“Jeg er meget optaget af at vise verden, at det kan lade sig gøre. En ting er, at vi ansætter folk hos os selv. Men vi hjælper også mennesker, som er i stor risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, tilbage i job igen. Vi har en specialiseret viden, og vi ved, hvad der kræves for at blive på arbejdsmarkedet,” siger Connie Hasemann.

Vil udvide til udlandet

Siden virksomhedens start for 18 år siden har den beskæftiget eller opkvalificeret 130 mennesker med synshandicap. Telehandelshusets overskud bliver investeret i virksomheden for at skabe ny vækst. Derudover har den fået en kapitalindsprøjtning på op imod 2 millioner kr. fra Danmarks første sociale venturefond, Den Sociale Kapitalfond.

Connie Hasemann har også store planer for fremtiden. Hun drømmer om at etablere afdelinger af Telehandelshuset andre steder i Danmark og i udlandet.

“Det er min private visionsplan. Men den er ikke så langt fra at blive realiseret. Vi har redskaberne, kompetencerne og knowhow. Der er bud efter os fra andre lande. Det vil da være spændende at give folk med synshandicap i Norge og England samme muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet som i Danmark. Vi vil jo alle gerne gøre en forskel. Og jeg er glad for, at jeg har fået lov til at skabe rammerne for, at mennesker kan lykkes.”

Forrige artikel Personerne gør den store forskel Næste artikel Fokus på mangfoldighed er god forretning
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.