Det tager længere tid at danne regeringer i Europa

Danmark er ikke noget særtilfælde. Politiske ledere i europæiske demokratier bruger stadigt længere tid på at sammensætte regeringer og udvikle duelige regeringsgrundlag. Nye partier dannet af velkendte politikere og befolkningens forventninger udgør nogle af de særlige udfordringer, konstaterer ekspert.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Efter valget den 1. november arbejder den genvalgte socialdemokratiske statsminister og kongelige undersøger intenst på at skabe en bred regering hen over midten. Den forhenværende statsminister, der med sit nystiftede parti Moderaterne har præsteret en sensationel politisk genfødsel, er en oplagt deltager. Men han stiller skarpe betingelser for at støtte regeringen og opfører sig mildest talt egensindigt i forhandlingslokalet. Omvendt er det detroniserede midterparti De Radikale villige til at sluge både kameler og skovsnegle, hvis de får et par ministerposter.

Oppositionslederen fra partiet Venstre er derimod lunken ved de brede samarbejdsplaner og vakler mellem på den ene side at sige ja tak til ministerbiler og de dertilhørende højlydte protester fra baglandet, og på den anden side fire års ørkenvandring i blå blok hvor de mere yderligtgående oppositionspartier konstant våger over, om han er til fals for statsministen, som de kalder ’minkdræberen fra Prins Jørgens Gaard’. Kampen om magten over midten bliver dramatisk og kommer til at tage tid.

Sådan kunne et kort TV-resumé af den aktuelle situation i dansk politik lyde. Og det er samtidig et billede på en helt aktuel trend i europæisk politik, som Danmark nu ser ud til at skrive sig ind i.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu