Kompetencer som forhandlingsevne og diplomati har altid været vigtige for enhver statsminister.  Men i en tid hvor kriserne står i kø, stilles der yderligere krav til lederskab for landets kommende statsminister, mener to professorer i offentlig ledelse.  
 
Der er ingen tvivl om, at Danmark lige nu står et sted, hvor mange ting er usikre, uprøvede og forandrede. Tiden er præget af geopolitisk ustabilitet, kæmpestore klimaudfordringer, recession i horisonten og efterdønningerne af en sundhedskrise, der har rykket ved alt fra digitaliseringen af samfundet og erhvervslivet til trivslen blandt de unge.  

Når de tidligere gældende faktorer ændrer sig, så kan man ikke bruge ’plejer’ længere.

Lotte Bøgh Andersen
Professor i offentlig ledelse

  
Usikkerhed og forandring kræver en særlig form for lederskab, som rækker ud over politiske strategier og værdier. Det kræver et lederskab, som kan sætte retning, sikre følgeskab og anspore til tillid og tryghed. Og så kræver det, mere end nogensinde før, at landets kommende statsminister også har stærke kommunikationsevner.  
  
Det mener Lotte Bøgh Andersen, som er professor i statskundskab og i mange år har forsket og undervist i offentlig ledelse på Aarhus Universitet.  

Læs også: Jobopslag. Riget Danmark søger topleder

 ”På det seneste er der sket nogle meget bratte temposkift, og den kontekst, som vi har været vant til i årtier, er ved at ændre sig ret radikalt. Det stiller nogen nye krav til ledelse, fordi man er nødt til at gøre op med gamle programteorier, hvor vi tror, at hvis vi fortsat gør A, så sker B. For når de tidligere gældende faktorer ændrer sig, så kan man ikke bruge ’plejer’ længere,” siger Lotte Bøgh Andersen. 

Uanset hvad, der besluttes, og hvad vedkommende foretager sig, vil det være vurderingen, at det kunne have været grebet anderledes an.

Kurt Klaudi Klausen
Professor i offentlig ledelse

  
Af lederegenskaber kræver det derfor en udpræget situationsfornemmelse og åbenhed over for nye måder at gøre tingene på, forklarer hun. Med et populært ord i de fleste jobopslag kan man kalde det ’omstillingsparat’. Landets nye leder skal desuden kunne reagere hurtigt og argumentere for sine handlinger uden nødvendigvis at kende det endelige resultat på forhånd, forklarer hun.  
  
Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, fremhæver ”robusthed, troværdighed og empati” som lederegenskaber, der ligeledes vil være afgørende for landets leder i de kommende år. Det skal ses i lyset af, at vi befinder os i en krisetid, og hvis det før har krævet robusthed at være landets leder, så gør det det i endnu højere grad nu. 
  
”De beslutninger, landets kommende leder kommer til at træffe, vil størstedelen af gangene vedrøre spørgsmål, hvor der ikke findes én rigtig løsning, men mange. Uanset hvad der besluttes, og hvad vedkommende foretager sig, vil det være vurderingen, at det kunne have været grebet anderledes an,” siger Kurt Klaudi Klausen.  
  
Derfor skal man ikke blot kunne modstå og håndtere enorme mængder af kritik som menneske, men også konstant kunne argumentere fagligt for, at beslutningerne holder stik i relation til de overordnede mål og den samlede vision, forklarer han. Altså et psykisk robust menneske og en dygtig visionsleder. 
  
”Og så ligger der også et udtalt krav om, at du som leder viser, at du i processen har evnet at sætte dig i andres sted, har lyttet og har respekt for dem, der er forskellige fra dig selv.”