Danske banker kæmper stadig med svage bestyrelser

Et af de mere spektakulære retsopgør i slipstrømmen på finanskrisen gik i går i gang ved Retten i Hjørring, hvor fem ledende medlemmer af den krakkede EBH Bank er tiltalt for kursmanipulation. Men intet tyder på, at den store fejekost endnu er nået til alle de svage bankbestyrelser, der ellers har været udnævnt til et af krisens kerneproblemer.

Godt fire år efter at finanskrisen brød ud, har danske bankbestyrelser stadig samme mildest talt brogede sammensætning som i EBH Bank. Den bestyrelse, der skulle holde snor i den nu anklagede EBH-direktør, Finn Strier Poulsen, bestod, foruden bestyrelsesformand Egon Korsbæk, af en revisor, en dambrugsejer, en skoleinspektør, en direktør og en galleriejer – de fleste med mange års anciennitet i bestyrelsen.

En fællesnævner i perlerækken af fallerede banker har været kombinationen af egenrådige direktører og svage bestyrelser. Og billedet langt hen ad vejen er det samme i dag. Det viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i samtlige danske banker.

Mandag Morgen har kortlagt erhvervsbaggrunden for de 475 eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer i den danske banksektor. Disse oplysninger er herefter krydset med data for bankernes performance fra NIRO Invests årlige risikoanalyse, der er bredt anerkendt i bankverdenen.

Analysen viser, at særligt de banker, der har klaret sig dårligst siden finanskrisens begyndelse i 2008, stadig domineres af godtfolk fra nærmiljøet, mens de bedst performende banker har en langt større andel af bestyrelsesmedlemmer med ledelseserfaring.

Kortlægningen viser endvidere, at udskiftningen i bestyrelseslokalerne i de dårligst præsterende banker har været mindre end i de banker, der har klaret sig godt. Gennemsnitsancienniteten blandt bestyrelsesmedlemmerme i de dårligst præsterende banker er på 9,5 år, mens den i banker, der har præsteret bedre, ligger på 6,3 år.

Ifølge professor Ken L. Bechmann fra CBS giver kortlægningen et fingerpeg om, at kvaliteten i bestyrelsesarbejdet stadig lader meget tilbage at ønske.

"Det indikerer, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilke kompetencer man har omkring bestyrelsesbordet, og at mange bankbestyrelser fortsat har nogle svaghedstegn," siger han.

"Sådan var det også på flere punkter i EBH Bank, hvor man havde en magtfuld direktør, som bestyrelsen tilsyneladende ikke formåede at kontrollere og have tilstrækkelig positiv indflydelse på," siger Ken Bechmann.

Tidligere bankdirektør og -bestyrelsesformand Jørn Astrup Hansen er overbevist om, at der er brug for at styrke bestyrelsesarbejdet for at nedbringe risiciene i banksektoren. I sidste instans handler det om, at bestyrelsen skal være i stand til at styre direktionen.

“Der er en klar risiko for, at svage bestyrelser forsømmer at gribe ind, når en egenrådig direktør er i færd med at bringe banken på afveje. Engagementer, som skulle have været bevilget af bestyrelsen, blev i Roskilde og i Fjerritslev (EBH Bank, red.) rask væk bevilget af direktionen,” siger Jørn Astrup Hansen, der bl.a. er forhenværende direktør i Midtbank. Han blev af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand for at rydde op i EBH Bank i 2008-2010.

Forstærket indsats er ikke nok

Både Jørn Astrup Hansen og Ken Bechmann mener, at der stadig venter en række kampe, før den danske banksektor er på ret køl – også selv om både Finanstilsynet, erhvervsminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet på det seneste har skruet op for retorikken over for bankerne.

Og det kommer tilsyneladende ikke af sig selv. Selv om bankerne har haft fire årlige generalforsamlinger til at råde bod på svaghederne, kniber det med at få professionaliseringen til at slå igennem. Det har allerede fået flere toneangivende parter til at reagere.

Finanstilsynet valgte i 2012 at forstærke indsatsen og præsenterede i foråret bankerne for en stribe krav til bestyrelsesarbejdet. Erhvervsminister Annette Vilhelmsen har plæderet for, at der skal være en større grad af uafhængige bestyrelsesmedlemmer. EU har også sat kritisk fokus på det svage bestyrelsesarbejde. Og sågar Finansrådet – bankernes eget brancheorgan – argumenterede i begyndelsen af december for en opstramning.
Men eksperter vurderer, at de igangværende initiativer slet ikke er nok til at løse problemerne med de svage bankbestyrelser.

I sin essens er problemet med bestyrelserne, at de ofte er mere i lommen på direktionen end på aktionærerne. Og dét kan ikke løses med bedre regler.

Brug for stærke aktionærer

I stedet bør man se nærmere på den svage ejerstruktur, vurderer Ken Bechmann. Ikke alene er ejerskabet i de danske banker som hovedregel spredt ud på mange aktionærerne. Ofte er der også forskellige former for stemmeretsbegrænsninger. I mange tilfælde vælges bestyrelsen slet ikke af aktionærerne, men af et repræsentantskab.

Ken Bechmanns egen forskning viser, at banker med en større koncentration af aktionærer klarer sig bedre end banker med spredt ejerskab. Bl.a. var bankernes tab på udlån markant mindre i banker med mindst én større investor.

“Vi har set på alle de 44 børsnoterede banker. Og dem med en storaktionær, der har mindst 5 pct. af aktierne og er uafhængig af ledelsen, klarer sig bedre. Det er typisk også de banker, der ikke har bragt sig i en situation, hvor finansieringen er skrøbelig,” fortæller han.

Også Jørn Astrup Hansen mener, at det er problematisk, når aktionærerne ikke har reel indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelseslokalerne.

“Mange bankbestyrelser er selvsupplerende. Eller værre endnu: De er reelt udpeget af direktionen. De er med andre ord afhængige af banken. Alt for mange steder er aktionærerne sat ud af spillet med absurde stemmeretsbegrænsninger. Ofte er bestyrelsen end ikke valgt af generalforsamlingen, men af et repræsentantskab. Uden et stærkt mandat fra generalforsamlingen får vi ikke stærke bestyrelser,” siger han.

Hos Finanstilsynet vil direktør Ulrik Nødgaard ikke forholde sig til, om en ændring af aktionærreglerne vil bidrage til stærkere banker. Han mener, at Finanstilsynets initiativer foreløbig er nok:

“Vi har siden 2009 bedt om, og fået, mange værktøjer fra Folketinget – og vi siger jo, når vi føler, at vi mangler noget. Vi undertrykker ikke behov for flere instrumenter," siger han og bedyrer, at han heller ikke fremadrettet vil tøve med at ytre ønske om den slags, hvis det er nødvendigt.

,

Forrige artikel Danske banker kæmper stadig med Korsbæk-syndromet Næste artikel Danmark bliver mere blå

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.