Danske banker kæmper stadig med svage bestyrelser

Et af de mere spektakulære retsopgør i slipstrømmen på finanskrisen gik i går i gang ved Retten i Hjørring, hvor fem ledende medlemmer af den krakkede EBH Bank er tiltalt for kursmanipulation. Men intet tyder på, at den store fejekost endnu er nået til alle de svage bankbestyrelser, der ellers har været udnævnt til et af krisens kerneproblemer.

Godt fire år efter at finanskrisen brød ud, har danske bankbestyrelser stadig samme mildest talt brogede sammensætning som i EBH Bank. Den bestyrelse, der skulle holde snor i den nu anklagede EBH-direktør, Finn Strier Poulsen, bestod, foruden bestyrelsesformand Egon Korsbæk, af en revisor, en dambrugsejer, en skoleinspektør, en direktør og en galleriejer – de fleste med mange års anciennitet i bestyrelsen.

En fællesnævner i perlerækken af fallerede banker har været kombinationen af egenrådige direktører og svage bestyrelser. Og billedet langt hen ad vejen er det samme i dag. Det viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i samtlige danske banker.

Mandag Morgen har kortlagt erhvervsbaggrunden for de 475 eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer i den danske banksektor. Disse oplysninger er herefter krydset med data for bankernes performance fra NIRO Invests årlige risikoanalyse, der er bredt anerkendt i bankverdenen.

Analysen viser, at særligt de banker, der har klaret sig dårligst siden finanskrisens begyndelse i 2008, stadig domineres af godtfolk fra nærmiljøet, mens de bedst performende banker har en langt større andel af bestyrelsesmedlemmer med ledelseserfaring.

Kortlægningen viser endvidere, at udskiftningen i bestyrelseslokalerne i de dårligst præsterende banker har været mindre end i de banker, der har klaret sig godt. Gennemsnitsancienniteten blandt bestyrelsesmedlemmerme i de dårligst præsterende banker er på 9,5 år, mens den i banker, der har præsteret bedre, ligger på 6,3 år.

Ifølge professor Ken L. Bechmann fra CBS giver kortlægningen et fingerpeg om, at kvaliteten i bestyrelsesarbejdet stadig lader meget tilbage at ønske.

"Det indikerer, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilke kompetencer man har omkring bestyrelsesbordet, og at mange bankbestyrelser fortsat har nogle svaghedstegn," siger han.

"Sådan var det også på flere punkter i EBH Bank, hvor man havde en magtfuld direktør, som bestyrelsen tilsyneladende ikke formåede at kontrollere og have tilstrækkelig positiv indflydelse på," siger Ken Bechmann.

Tidligere bankdirektør og -bestyrelsesformand Jørn Astrup Hansen er overbevist om, at der er brug for at styrke bestyrelsesarbejdet for at nedbringe risiciene i banksektoren. I sidste instans handler det om, at bestyrelsen skal være i stand til at styre direktionen.

“Der er en klar risiko for, at svage bestyrelser forsømmer at gribe ind, når en egenrådig direktør er i færd med at bringe banken på afveje. Engagementer, som skulle have været bevilget af bestyrelsen, blev i Roskilde og i Fjerritslev (EBH Bank, red.) rask væk bevilget af direktionen,” siger Jørn Astrup Hansen, der bl.a. er forhenværende direktør i Midtbank. Han blev af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand for at rydde op i EBH Bank i 2008-2010.

Forstærket indsats er ikke nok

Både Jørn Astrup Hansen og Ken Bechmann mener, at der stadig venter en række kampe, før den danske banksektor er på ret køl – også selv om både Finanstilsynet, erhvervsminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet på det seneste har skruet op for retorikken over for bankerne.

Og det kommer tilsyneladende ikke af sig selv. Selv om bankerne har haft fire årlige generalforsamlinger til at råde bod på svaghederne, kniber det med at få professionaliseringen til at slå igennem. Det har allerede fået flere toneangivende parter til at reagere.

Finanstilsynet valgte i 2012 at forstærke indsatsen og præsenterede i foråret bankerne for en stribe krav til bestyrelsesarbejdet. Erhvervsminister Annette Vilhelmsen har plæderet for, at der skal være en større grad af uafhængige bestyrelsesmedlemmer. EU har også sat kritisk fokus på det svage bestyrelsesarbejde. Og sågar Finansrådet – bankernes eget brancheorgan – argumenterede i begyndelsen af december for en opstramning.
Men eksperter vurderer, at de igangværende initiativer slet ikke er nok til at løse problemerne med de svage bankbestyrelser.

I sin essens er problemet med bestyrelserne, at de ofte er mere i lommen på direktionen end på aktionærerne. Og dét kan ikke løses med bedre regler.

Brug for stærke aktionærer

I stedet bør man se nærmere på den svage ejerstruktur, vurderer Ken Bechmann. Ikke alene er ejerskabet i de danske banker som hovedregel spredt ud på mange aktionærerne. Ofte er der også forskellige former for stemmeretsbegrænsninger. I mange tilfælde vælges bestyrelsen slet ikke af aktionærerne, men af et repræsentantskab.

Ken Bechmanns egen forskning viser, at banker med en større koncentration af aktionærer klarer sig bedre end banker med spredt ejerskab. Bl.a. var bankernes tab på udlån markant mindre i banker med mindst én større investor.

“Vi har set på alle de 44 børsnoterede banker. Og dem med en storaktionær, der har mindst 5 pct. af aktierne og er uafhængig af ledelsen, klarer sig bedre. Det er typisk også de banker, der ikke har bragt sig i en situation, hvor finansieringen er skrøbelig,” fortæller han.

Også Jørn Astrup Hansen mener, at det er problematisk, når aktionærerne ikke har reel indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelseslokalerne.

“Mange bankbestyrelser er selvsupplerende. Eller værre endnu: De er reelt udpeget af direktionen. De er med andre ord afhængige af banken. Alt for mange steder er aktionærerne sat ud af spillet med absurde stemmeretsbegrænsninger. Ofte er bestyrelsen end ikke valgt af generalforsamlingen, men af et repræsentantskab. Uden et stærkt mandat fra generalforsamlingen får vi ikke stærke bestyrelser,” siger han.

Hos Finanstilsynet vil direktør Ulrik Nødgaard ikke forholde sig til, om en ændring af aktionærreglerne vil bidrage til stærkere banker. Han mener, at Finanstilsynets initiativer foreløbig er nok:

“Vi har siden 2009 bedt om, og fået, mange værktøjer fra Folketinget – og vi siger jo, når vi føler, at vi mangler noget. Vi undertrykker ikke behov for flere instrumenter," siger han og bedyrer, at han heller ikke fremadrettet vil tøve med at ytre ønske om den slags, hvis det er nødvendigt.

,

Forrige artikel Danske banker kæmper stadig med Korsbæk-syndromet Næste artikel Danmark bliver mere blå

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.