Danske banker kæmper stadig med svage bestyrelser

Et af de mere spektakulære retsopgør i slipstrømmen på finanskrisen gik i går i gang ved Retten i Hjørring, hvor fem ledende medlemmer af den krakkede EBH Bank er tiltalt for kursmanipulation. Men intet tyder på, at den store fejekost endnu er nået til alle de svage bankbestyrelser, der ellers har været udnævnt til et af krisens kerneproblemer.

Godt fire år efter at finanskrisen brød ud, har danske bankbestyrelser stadig samme mildest talt brogede sammensætning som i EBH Bank. Den bestyrelse, der skulle holde snor i den nu anklagede EBH-direktør, Finn Strier Poulsen, bestod, foruden bestyrelsesformand Egon Korsbæk, af en revisor, en dambrugsejer, en skoleinspektør, en direktør og en galleriejer – de fleste med mange års anciennitet i bestyrelsen.

En fællesnævner i perlerækken af fallerede banker har været kombinationen af egenrådige direktører og svage bestyrelser. Og billedet langt hen ad vejen er det samme i dag. Det viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i samtlige danske banker.

Mandag Morgen har kortlagt erhvervsbaggrunden for de 475 eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer i den danske banksektor. Disse oplysninger er herefter krydset med data for bankernes performance fra NIRO Invests årlige risikoanalyse, der er bredt anerkendt i bankverdenen.

Analysen viser, at særligt de banker, der har klaret sig dårligst siden finanskrisens begyndelse i 2008, stadig domineres af godtfolk fra nærmiljøet, mens de bedst performende banker har en langt større andel af bestyrelsesmedlemmer med ledelseserfaring.

Kortlægningen viser endvidere, at udskiftningen i bestyrelseslokalerne i de dårligst præsterende banker har været mindre end i de banker, der har klaret sig godt. Gennemsnitsancienniteten blandt bestyrelsesmedlemmerme i de dårligst præsterende banker er på 9,5 år, mens den i banker, der har præsteret bedre, ligger på 6,3 år.

Ifølge professor Ken L. Bechmann fra CBS giver kortlægningen et fingerpeg om, at kvaliteten i bestyrelsesarbejdet stadig lader meget tilbage at ønske.

"Det indikerer, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilke kompetencer man har omkring bestyrelsesbordet, og at mange bankbestyrelser fortsat har nogle svaghedstegn," siger han.

"Sådan var det også på flere punkter i EBH Bank, hvor man havde en magtfuld direktør, som bestyrelsen tilsyneladende ikke formåede at kontrollere og have tilstrækkelig positiv indflydelse på," siger Ken Bechmann.

Tidligere bankdirektør og -bestyrelsesformand Jørn Astrup Hansen er overbevist om, at der er brug for at styrke bestyrelsesarbejdet for at nedbringe risiciene i banksektoren. I sidste instans handler det om, at bestyrelsen skal være i stand til at styre direktionen.

“Der er en klar risiko for, at svage bestyrelser forsømmer at gribe ind, når en egenrådig direktør er i færd med at bringe banken på afveje. Engagementer, som skulle have været bevilget af bestyrelsen, blev i Roskilde og i Fjerritslev (EBH Bank, red.) rask væk bevilget af direktionen,” siger Jørn Astrup Hansen, der bl.a. er forhenværende direktør i Midtbank. Han blev af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand for at rydde op i EBH Bank i 2008-2010.

Forstærket indsats er ikke nok

Både Jørn Astrup Hansen og Ken Bechmann mener, at der stadig venter en række kampe, før den danske banksektor er på ret køl – også selv om både Finanstilsynet, erhvervsminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet på det seneste har skruet op for retorikken over for bankerne.

Og det kommer tilsyneladende ikke af sig selv. Selv om bankerne har haft fire årlige generalforsamlinger til at råde bod på svaghederne, kniber det med at få professionaliseringen til at slå igennem. Det har allerede fået flere toneangivende parter til at reagere.

Finanstilsynet valgte i 2012 at forstærke indsatsen og præsenterede i foråret bankerne for en stribe krav til bestyrelsesarbejdet. Erhvervsminister Annette Vilhelmsen har plæderet for, at der skal være en større grad af uafhængige bestyrelsesmedlemmer. EU har også sat kritisk fokus på det svage bestyrelsesarbejde. Og sågar Finansrådet – bankernes eget brancheorgan – argumenterede i begyndelsen af december for en opstramning.
Men eksperter vurderer, at de igangværende initiativer slet ikke er nok til at løse problemerne med de svage bankbestyrelser.

I sin essens er problemet med bestyrelserne, at de ofte er mere i lommen på direktionen end på aktionærerne. Og dét kan ikke løses med bedre regler.

Brug for stærke aktionærer

I stedet bør man se nærmere på den svage ejerstruktur, vurderer Ken Bechmann. Ikke alene er ejerskabet i de danske banker som hovedregel spredt ud på mange aktionærerne. Ofte er der også forskellige former for stemmeretsbegrænsninger. I mange tilfælde vælges bestyrelsen slet ikke af aktionærerne, men af et repræsentantskab.

Ken Bechmanns egen forskning viser, at banker med en større koncentration af aktionærer klarer sig bedre end banker med spredt ejerskab. Bl.a. var bankernes tab på udlån markant mindre i banker med mindst én større investor.

“Vi har set på alle de 44 børsnoterede banker. Og dem med en storaktionær, der har mindst 5 pct. af aktierne og er uafhængig af ledelsen, klarer sig bedre. Det er typisk også de banker, der ikke har bragt sig i en situation, hvor finansieringen er skrøbelig,” fortæller han.

Også Jørn Astrup Hansen mener, at det er problematisk, når aktionærerne ikke har reel indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelseslokalerne.

“Mange bankbestyrelser er selvsupplerende. Eller værre endnu: De er reelt udpeget af direktionen. De er med andre ord afhængige af banken. Alt for mange steder er aktionærerne sat ud af spillet med absurde stemmeretsbegrænsninger. Ofte er bestyrelsen end ikke valgt af generalforsamlingen, men af et repræsentantskab. Uden et stærkt mandat fra generalforsamlingen får vi ikke stærke bestyrelser,” siger han.

Hos Finanstilsynet vil direktør Ulrik Nødgaard ikke forholde sig til, om en ændring af aktionærreglerne vil bidrage til stærkere banker. Han mener, at Finanstilsynets initiativer foreløbig er nok:

“Vi har siden 2009 bedt om, og fået, mange værktøjer fra Folketinget – og vi siger jo, når vi føler, at vi mangler noget. Vi undertrykker ikke behov for flere instrumenter," siger han og bedyrer, at han heller ikke fremadrettet vil tøve med at ytre ønske om den slags, hvis det er nødvendigt.

Forrige artikel Danske banker kæmper stadig med Korsbæk-syndromet Næste artikel Danmark bliver mere blå