Danske banker kæmper stadig med svage bestyrelser

Et af de mere spektakulære retsopgør i slipstrømmen på finanskrisen gik i går i gang ved Retten i Hjørring, hvor fem ledende medlemmer af den krakkede EBH Bank er tiltalt for kursmanipulation. Men intet tyder på, at den store fejekost endnu er nået til alle de svage bankbestyrelser, der ellers har været udnævnt til et af krisens kerneproblemer.

Godt fire år efter at finanskrisen brød ud, har danske bankbestyrelser stadig samme mildest talt brogede sammensætning som i EBH Bank. Den bestyrelse, der skulle holde snor i den nu anklagede EBH-direktør, Finn Strier Poulsen, bestod, foruden bestyrelsesformand Egon Korsbæk, af en revisor, en dambrugsejer, en skoleinspektør, en direktør og en galleriejer – de fleste med mange års anciennitet i bestyrelsen.

En fællesnævner i perlerækken af fallerede banker har været kombinationen af egenrådige direktører og svage bestyrelser. Og billedet langt hen ad vejen er det samme i dag. Det viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i samtlige danske banker.

Mandag Morgen har kortlagt erhvervsbaggrunden for de 475 eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer i den danske banksektor. Disse oplysninger er herefter krydset med data for bankernes performance fra NIRO Invests årlige risikoanalyse, der er bredt anerkendt i bankverdenen.

Analysen viser, at særligt de banker, der har klaret sig dårligst siden finanskrisens begyndelse i 2008, stadig domineres af godtfolk fra nærmiljøet, mens de bedst performende banker har en langt større andel af bestyrelsesmedlemmer med ledelseserfaring.

Kortlægningen viser endvidere, at udskiftningen i bestyrelseslokalerne i de dårligst præsterende banker har været mindre end i de banker, der har klaret sig godt. Gennemsnitsancienniteten blandt bestyrelsesmedlemmerme i de dårligst præsterende banker er på 9,5 år, mens den i banker, der har præsteret bedre, ligger på 6,3 år.

Ifølge professor Ken L. Bechmann fra CBS giver kortlægningen et fingerpeg om, at kvaliteten i bestyrelsesarbejdet stadig lader meget tilbage at ønske.

"Det indikerer, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilke kompetencer man har omkring bestyrelsesbordet, og at mange bankbestyrelser fortsat har nogle svaghedstegn," siger han.

"Sådan var det også på flere punkter i EBH Bank, hvor man havde en magtfuld direktør, som bestyrelsen tilsyneladende ikke formåede at kontrollere og have tilstrækkelig positiv indflydelse på," siger Ken Bechmann.

Tidligere bankdirektør og -bestyrelsesformand Jørn Astrup Hansen er overbevist om, at der er brug for at styrke bestyrelsesarbejdet for at nedbringe risiciene i banksektoren. I sidste instans handler det om, at bestyrelsen skal være i stand til at styre direktionen.

“Der er en klar risiko for, at svage bestyrelser forsømmer at gribe ind, når en egenrådig direktør er i færd med at bringe banken på afveje. Engagementer, som skulle have været bevilget af bestyrelsen, blev i Roskilde og i Fjerritslev (EBH Bank, red.) rask væk bevilget af direktionen,” siger Jørn Astrup Hansen, der bl.a. er forhenværende direktør i Midtbank. Han blev af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand for at rydde op i EBH Bank i 2008-2010.

Forstærket indsats er ikke nok

Både Jørn Astrup Hansen og Ken Bechmann mener, at der stadig venter en række kampe, før den danske banksektor er på ret køl – også selv om både Finanstilsynet, erhvervsminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet på det seneste har skruet op for retorikken over for bankerne.

Og det kommer tilsyneladende ikke af sig selv. Selv om bankerne har haft fire årlige generalforsamlinger til at råde bod på svaghederne, kniber det med at få professionaliseringen til at slå igennem. Det har allerede fået flere toneangivende parter til at reagere.

Finanstilsynet valgte i 2012 at forstærke indsatsen og præsenterede i foråret bankerne for en stribe krav til bestyrelsesarbejdet. Erhvervsminister Annette Vilhelmsen har plæderet for, at der skal være en større grad af uafhængige bestyrelsesmedlemmer. EU har også sat kritisk fokus på det svage bestyrelsesarbejde. Og sågar Finansrådet – bankernes eget brancheorgan – argumenterede i begyndelsen af december for en opstramning.
Men eksperter vurderer, at de igangværende initiativer slet ikke er nok til at løse problemerne med de svage bankbestyrelser.

I sin essens er problemet med bestyrelserne, at de ofte er mere i lommen på direktionen end på aktionærerne. Og dét kan ikke løses med bedre regler.

Brug for stærke aktionærer

I stedet bør man se nærmere på den svage ejerstruktur, vurderer Ken Bechmann. Ikke alene er ejerskabet i de danske banker som hovedregel spredt ud på mange aktionærerne. Ofte er der også forskellige former for stemmeretsbegrænsninger. I mange tilfælde vælges bestyrelsen slet ikke af aktionærerne, men af et repræsentantskab.

Ken Bechmanns egen forskning viser, at banker med en større koncentration af aktionærer klarer sig bedre end banker med spredt ejerskab. Bl.a. var bankernes tab på udlån markant mindre i banker med mindst én større investor.

“Vi har set på alle de 44 børsnoterede banker. Og dem med en storaktionær, der har mindst 5 pct. af aktierne og er uafhængig af ledelsen, klarer sig bedre. Det er typisk også de banker, der ikke har bragt sig i en situation, hvor finansieringen er skrøbelig,” fortæller han.

Også Jørn Astrup Hansen mener, at det er problematisk, når aktionærerne ikke har reel indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelseslokalerne.

“Mange bankbestyrelser er selvsupplerende. Eller værre endnu: De er reelt udpeget af direktionen. De er med andre ord afhængige af banken. Alt for mange steder er aktionærerne sat ud af spillet med absurde stemmeretsbegrænsninger. Ofte er bestyrelsen end ikke valgt af generalforsamlingen, men af et repræsentantskab. Uden et stærkt mandat fra generalforsamlingen får vi ikke stærke bestyrelser,” siger han.

Hos Finanstilsynet vil direktør Ulrik Nødgaard ikke forholde sig til, om en ændring af aktionærreglerne vil bidrage til stærkere banker. Han mener, at Finanstilsynets initiativer foreløbig er nok:

“Vi har siden 2009 bedt om, og fået, mange værktøjer fra Folketinget – og vi siger jo, når vi føler, at vi mangler noget. Vi undertrykker ikke behov for flere instrumenter," siger han og bedyrer, at han heller ikke fremadrettet vil tøve med at ytre ønske om den slags, hvis det er nødvendigt.

,

Forrige artikel Danske banker kæmper stadig med Korsbæk-syndromet Næste artikel Danmark bliver mere blå

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.