Fra corona til klima: Kriser skal mødes med adfærdsdata

Coronakrisen lærte os, at borgernes adfærdsændringer i mindre grad blev drevet af frygt og i højere grad handlede om oplevelsen af kompetence. Som borger skal man vide præcist, hvilke adfærdsændringer man skal foretage, og hvorfor de adfærdsændringer hjælper til at håndtere den trussel, man står overfor.

Hvordan undgår vi, at klimaet bliver krigens næste offer?

Krigen i Ukraine fylder med rette - næsten – alt i nyhedsbilledet. Men det betyder ikke, at klimakrisen holder pause.

Tværtimod, så har endnu en klimarapport fra FN slået fast, at forandringerne accelererer, og at vi har mere travlt end nogensinde med at få truffet de rigtige beslutninger for den grønne omstilling.  

Vi har spurgt fire eksperter, hvordan vi undgår, at klimaet bliver krigens næste offer.

Indlæggene er et resultat af en éndagstænketank om lederskab under ekstreme vilkår efter initiativ af Navigating 360, Sustainia, Dansk Design Center og Board Network Navigating 360 og Mandag Morgen.

Coronakrisen var formentlig verdenshistoriens største adfærdseksperiment. Aldrig har så mange mennesker ændret adfærd på samme måde på samme tid.  

Fredag den 13. marts 2020 var den første dag, Danmark officielt var nedlukket på grund af covid-19. Fra dén dag og mere end to år frem indsamlede vi i Hope-projektet surveydata fra mere end 400.000 danskere, som detaljeret fortalte offentligheden, medierne og myndighederne om deres efterlevelse af retningslinjerne, deres opbakning til håndteringen og de omkostninger, som de oplevede i form af stress og ensomhed.  

Det er afgørende, at vi bruger den indsigt, som vi har opnået omkring adfærd og omkring data til de næste adfærdskriser, som vi allerede står midt i: en fortsat pandemi, konflikten med Rusland og – den største krise af dem alle – klimaforandringer. 

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu