Det er uforsvarligt at udsætte klimahandling

Emissioner af drivhusgasser var højere i 2021 end nogensinde før. Det viser, at der måske nok er gode intentioner på klimaområdet, men den politiske handling mangler. Det er dybt uforsvarligt, skriver klimaprofessor Katherine Richardson.

Klima 

Hvordan undgår vi, at klimaet bliver krigens næste offer?

Krigen i Ukraine fylder med rette - næsten – alt i nyhedsbilledet. Men det betyder ikke, at klimakrisen holder pause.

Tværtimod, så har endnu en klimarapport fra FN slået fast, at forandringerne accelererer, og at vi har mere travlt end nogensinde med at få truffet de rigtige beslutninger for den grønne omstilling.  

Vi har spurgt fire eksperter, hvordan vi undgår, at klimaet bliver krigens næste offer. Læs deres svar i serien her:

• tir 19/4 Peter Birch: Opbyg et grønt NATO

• ons 20/4 Kathrine Richardson: Klimaet kan ikke sættes på pause

• tor 21/4 Torben Møger: Fremryk investeringer i den grønne omstilling

• fre 22/4 Michael Bang: Vi har brug for et HOPE-projekt for klimaet.

Indlæggene er et resultat af en éndagstænketank om lederskab under ekstreme vilkår efter initiativ af Navigating 360, Sustainia, Dansk Design Center og Board Network Navigating 360 og Mandag Morgen. 

Ved COP15 i København i 2009 tog verdenslederne konklusionerne fra klimaforskningen til sig med håndslag på, at den menneskeskabte globale opvarmning ikke skulle overstige 2°C i forhold til temperaturen lige inden den industrielle revolution. En milepæl. Seks år senere, i Paris, kiggede lederne på de nyeste resultater fra klimaforskningen og blev enige om, at 2°C nok alligevel var for højt. Ved COP21 vedtog man derfor, at den menneskeskabte globale opvarmning skulle begrænses til et ”godt stykke under” 2°C, samt at man skulle stile mod 1,5°C som den ydre grænse for menneskeskabt opvarmning. En anden vigtig milepæl.  

Set fra oven ser det således ud til, at politikerne har forstået de samfundsmæssige risici, der er forbundet med menneskeskabte klimaforandringer, og at der er grænser for, hvor meget opvarmning vores samfund kan tåle. Men den politiske handling glimrer fortsat ved sit fravær. 

Emissioner af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter var ifølge Det Internationale Energiagentur på det højeste niveau nogensinde i 2021. Med andre ord er de gode intentioner, som politikerne i over et årti har udtrykt i forbindelse med forhandlinger, endnu ikke blevet ført ud i konkret politik, der reducerer de globale emissioner.  Der synes altid at være en god undskyldning for at udsætte klimahandlingen – først finanskrisen, så coronakrisen, og nu er det krigen i Ukraine med dens følgevirkninger, der fjerner fokus fra klimaet. Vel er disse umiddelbare samfundsmæssige udfordringer enorme og truende her og nu, men i det lange løb udgør klimaforandringerne en langt større trussel mod samfundsudviklingen end alle de andre udfordringer, der tilsyneladende distraherer os fra at levere reel klimahandling. 

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu