Danske Banks råddenskab

Hvis Danske Bank forestiller sig, at banken ved at ofre en direktør kan ’komme videre’ fra den seneste skandale om hvidvask og løgne, har topledelsen intet forstået. Dette handler ikke om enkeltpersoner, men om en rådden kultur, der starter i de øverste ledelseslag.

”Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank,” skrev den kyndige kommentator Henrik Ørholst for nylig her i Ugebrevet Mandag Morgen.

Det var, før offentligheden fik meddelelse om, at en direktør i Danske Bank havde sagt sit job op. Videre sagde Henrik Ørholst:

”Når skandalerne rammer, kan det være nødvendigt at ofre en topchef for at komme videre. Danske Banks uheldige eventyr i Estland afventer to undersøgelser, før et ansvar bliver placeret. VW, Mærsk og SAS reagerede hurtigere, da de blev ramt.”

Som om noget bliver ugjort eller ændrer sig, blot fordi en person med direktørtitel forlader banken eller bliver hjulpet til at forlade banken. Det minder mig om de alt for velkendte historier om ministre og andre, der, når de bliver afsløret i økonomiske fiflerier og uregelmæssigheder, straks tilbyder at tilbagebetale fadølspenge, hotelregninger og andet. Som om det ændrer noget som helst.

Lad mig sige det så klart som muligt: At en person med titel af direktør forlader Danske Bank (med fuld løn og pension i mange måneder), ændrer i sig selv intet i virksomheden. I Mandag Morgen-kommentaren tales der om, at det er nødvendigt ”for at komme videre”.

Det er en alt for simpel betragtning, der ikke skal stå uimodsagt. Dette handler ikke om en enkelt person i banken. Det handler om kulturen i banken. Man kunne næsten sige: Gid det var så enkelt, som antydet i kommentaren.

Kulturen viser den sande identitet

En kultur kan ikke uden videre og mekanisk undersøges og kortlægges. En kultur befinder sig under vandoverfladen. En kultur ses ikke umiddelbart. Det er resultaterne af kulturen, der viser sig i handlinger, adfærd, normal praksis m.m. i organisationen.

Kulturen viser virksomhedens dybeste og sande identitet. Kulturen viser, hvem virksomheden er, hvilke værdier der reelt er bestemmende og styrende. Kulturen er skabt gennem årtier – måske århundreder – og repræsenterer en tyngde af værdier, traditioner, tale- og væremåder.

Et par gange har jeg været rådgiver for advokathuse i ledelsesspørgsmål. Her havde jeg bl.a. den særlige oplevelse at iagttage, at lederne, der var advokater, havde den opfattelse, at når en aftale om f.eks. ledelse, arbejdsdeling, ledelsespraksis, organisering m.m. var indgået og skrevet ned på papir, så var virkeligheden også som beskrevet.

Virkeligheden var, som man skrev den ned på papir. På den måde var det let at lave ændringer og ledelses- og organisationsudvikling i disse organisationer, fordi man troede, at virkeligheden indrettede sig efter de indgåede skriftlige aftaler. Men sådan forholder det sig netop ikke i virkeligheden.

Man kan selvfølgelig ikke gå ind i banken og spørge: ’Er det tilladt at begå ulovligheder her?’, ’Er det i orden at tale usandt her?’, ’Er det i orden at snyde kunderne her?’ Man finder jo ikke i Danske Bank et papir, hvorpå der står: ’Hvidvaskning og løgnagtig adfærd er tilladt.’ Der kan være – og er det ofte – en endog meget stor forskel på overfladen, dokumenterne, de skriftlige regler og formuleringer og så den reelle daglige praksis i virksomheden.

Spises af med letkøbte floskler

Nu bilder man så offentligheden ind, at man (selv) vil lave undersøgelser, og at enhver sten vil blive vendt. Alle sådanne floskler bruges, og offentligheden stiller sig ofte tilfreds med sådanne ytringer. Får offentligheden så oven i købet et offer i forstand af en fyret direktør, så er offentligheden tilfreds, og så kan man ’køre videre’. Men det er lige netop det, man ikke kan.

Kulturen er uændret. Der kan sagtens være en rådden kultur i en organisation, samtidig med at overfladen er pæn. Og man kan i hvert fald sige om Danske Bank: Overfladen er pæn. Den eventuelle råddenskab ses jo ikke, umiddelbart. Skal ikke ses.

Eller rettere sagt: Det er ikke meningen, at man skal se råddenskaben. Det hele går netop ud på, at råddenskaben skal være usynlig for den dumme offentlighed – og denne offentlighed omfatter i disse tilfælde også de mange tusinde såkaldt menige medarbejdere.

Det er kun de indviede, mennesker inden for murene og højt oppe i organisationen, der skal kende sandheden, den dybere sandhed, og for dem er det en selvfølge, at man taler usandt, snyder, hvidvasker, lukker øjnene på bestemte tidspunkter og i bestemte situationer.

Det er noget, man gør, og der bliver ikke talt om det. De i banken, der ikke forstår dette komplicerede spil, vil aldrig avancere. De, der kalder tingene ved deres rette navn, kommer ikke langt i sådanne systemer – ja, kommer ikke langt nogen steder i det hele taget.

Kultur er noget meget mere subtilt, end de fænomener og spørgsmål, som revisorer og jurister finder ud af ved de typer af ’undersøgelser’, som de magter at gennemføre, og som der her er tale om. Derfor kan man med sindsro afvente disse såkaldte undersøgelser. Hvis de afslører noget særlig kritisabelt og dybtgående i banken, så er der virkelig noget galt.

Indtjening helliger midlerne

Sandheden er: Man kan ikke fyre sig ud af dette. Vi har igennem lang tid – i offentligheden – mærket, at der var og er noget galt med kulturen i Danske Bank. Jeg kunne også have skrevet: i danske banker, for dette handler ikke blot om Danske Bank.

Det handler meget mere om kulturen i finansielle virksomheder i almindelighed, eller muligvis specielt om kulturen i de største finansielle virksomheder; kulturer, hvis essens bl.a. er, at målet, at tjene penge, helliger midlerne.

Tænk lige på, hvad vi så under og efter finanskrisen. Mange har nok glemt det. Men alt, hvad offentligheden her fik indblik i, er jo ikke fjernet. Tværtimod. Det lever endnu. Det lever tilsyneladende i bedste velgående.

Det er det, vi ser her, og derfor har den ellers skarpsindige Henrik Ørholst ikke ret i, at hvis vi fyrer en direktør, så kan vi ’komme videre’. Det er lige præcist det, vi ikke kan. Vi kan netop ikke komme videre. Vi er ikke et skridt længere, blot fordi en person med direktørtitel forlader banken. Der er intet sket.

Offentligheden og den store medarbejdergruppe har fået, hvad de ønsker, nemlig endnu et svindelnummer. Men sygdommen i en organisation fjernes ikke, blot fordi en person med direktørtitel bliver sat eller sætter sig selv uden for døren. Dette stikker langt dybere, end juridiske og økonomiske undersøgelser kan håndtere og afsløre.

Hvis der er egentlig råddenskab til stede i en organisation, så er den tydeligst til stede i de øverste ledelseslag.

 

 

Forrige artikel Fri mig for den politiske værktøjskasse Fri mig for den politiske værktøjskasse Næste artikel Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed?
  • Anmeld

    Søren Skogstad Nielsen · civ. ing.

    Et bud på 'Monsterkapitalens' tjeneres kultur

    - Kend din chefs succes kriterier.
    - Vær klar til at tale enhver kendsgerning 30% op eller ned, ved at anlægge lidt andre forudsætninger.
    - Husk dine kollegers fejltrin, du kunne få brug for et våben en dag.
    - Brug ’lip service’ overfor alt fra din chef og overfor alle ideer fra dine medarbejdere.
    - Sørg for at have et netværk af ligemænd i din klan udenfor firmaet, du kan få brug for dem, hvis du skulle tabe en vigtig kamp.
    - Sørg for at lave om på den struktur du er i, så man kan se du er dynamisk og kreativ.
    - Sørg for at flytte til en ny position mindst hvert tredje år, så de negative konsekvenser af dine ændringer, ikke slår tilbage på dig selv.
    - I alle handlinger, sæt altid din egen fordel først.


Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.