Danske Banks råddenskab

Hvis Danske Bank forestiller sig, at banken ved at ofre en direktør kan ’komme videre’ fra den seneste skandale om hvidvask og løgne, har topledelsen intet forstået. Dette handler ikke om enkeltpersoner, men om en rådden kultur, der starter i de øverste ledelseslag.

”Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank,” skrev den kyndige kommentator Henrik Ørholst for nylig her i Ugebrevet Mandag Morgen.

Det var, før offentligheden fik meddelelse om, at en direktør i Danske Bank havde sagt sit job op. Videre sagde Henrik Ørholst:

”Når skandalerne rammer, kan det være nødvendigt at ofre en topchef for at komme videre. Danske Banks uheldige eventyr i Estland afventer to undersøgelser, før et ansvar bliver placeret. VW, Mærsk og SAS reagerede hurtigere, da de blev ramt.”

Som om noget bliver ugjort eller ændrer sig, blot fordi en person med direktørtitel forlader banken eller bliver hjulpet til at forlade banken. Det minder mig om de alt for velkendte historier om ministre og andre, der, når de bliver afsløret i økonomiske fiflerier og uregelmæssigheder, straks tilbyder at tilbagebetale fadølspenge, hotelregninger og andet. Som om det ændrer noget som helst.

Lad mig sige det så klart som muligt: At en person med titel af direktør forlader Danske Bank (med fuld løn og pension i mange måneder), ændrer i sig selv intet i virksomheden. I Mandag Morgen-kommentaren tales der om, at det er nødvendigt ”for at komme videre”.

Det er en alt for simpel betragtning, der ikke skal stå uimodsagt. Dette handler ikke om en enkelt person i banken. Det handler om kulturen i banken. Man kunne næsten sige: Gid det var så enkelt, som antydet i kommentaren.

Kulturen viser den sande identitet

En kultur kan ikke uden videre og mekanisk undersøges og kortlægges. En kultur befinder sig under vandoverfladen. En kultur ses ikke umiddelbart. Det er resultaterne af kulturen, der viser sig i handlinger, adfærd, normal praksis m.m. i organisationen.

Kulturen viser virksomhedens dybeste og sande identitet. Kulturen viser, hvem virksomheden er, hvilke værdier der reelt er bestemmende og styrende. Kulturen er skabt gennem årtier – måske århundreder – og repræsenterer en tyngde af værdier, traditioner, tale- og væremåder.

Et par gange har jeg været rådgiver for advokathuse i ledelsesspørgsmål. Her havde jeg bl.a. den særlige oplevelse at iagttage, at lederne, der var advokater, havde den opfattelse, at når en aftale om f.eks. ledelse, arbejdsdeling, ledelsespraksis, organisering m.m. var indgået og skrevet ned på papir, så var virkeligheden også som beskrevet.

Virkeligheden var, som man skrev den ned på papir. På den måde var det let at lave ændringer og ledelses- og organisationsudvikling i disse organisationer, fordi man troede, at virkeligheden indrettede sig efter de indgåede skriftlige aftaler. Men sådan forholder det sig netop ikke i virkeligheden.

Man kan selvfølgelig ikke gå ind i banken og spørge: ’Er det tilladt at begå ulovligheder her?’, ’Er det i orden at tale usandt her?’, ’Er det i orden at snyde kunderne her?’ Man finder jo ikke i Danske Bank et papir, hvorpå der står: ’Hvidvaskning og løgnagtig adfærd er tilladt.’ Der kan være – og er det ofte – en endog meget stor forskel på overfladen, dokumenterne, de skriftlige regler og formuleringer og så den reelle daglige praksis i virksomheden.

Spises af med letkøbte floskler

Nu bilder man så offentligheden ind, at man (selv) vil lave undersøgelser, og at enhver sten vil blive vendt. Alle sådanne floskler bruges, og offentligheden stiller sig ofte tilfreds med sådanne ytringer. Får offentligheden så oven i købet et offer i forstand af en fyret direktør, så er offentligheden tilfreds, og så kan man ’køre videre’. Men det er lige netop det, man ikke kan.

Kulturen er uændret. Der kan sagtens være en rådden kultur i en organisation, samtidig med at overfladen er pæn. Og man kan i hvert fald sige om Danske Bank: Overfladen er pæn. Den eventuelle råddenskab ses jo ikke, umiddelbart. Skal ikke ses.

Eller rettere sagt: Det er ikke meningen, at man skal se råddenskaben. Det hele går netop ud på, at råddenskaben skal være usynlig for den dumme offentlighed – og denne offentlighed omfatter i disse tilfælde også de mange tusinde såkaldt menige medarbejdere.

Det er kun de indviede, mennesker inden for murene og højt oppe i organisationen, der skal kende sandheden, den dybere sandhed, og for dem er det en selvfølge, at man taler usandt, snyder, hvidvasker, lukker øjnene på bestemte tidspunkter og i bestemte situationer.

Det er noget, man gør, og der bliver ikke talt om det. De i banken, der ikke forstår dette komplicerede spil, vil aldrig avancere. De, der kalder tingene ved deres rette navn, kommer ikke langt i sådanne systemer – ja, kommer ikke langt nogen steder i det hele taget.

Kultur er noget meget mere subtilt, end de fænomener og spørgsmål, som revisorer og jurister finder ud af ved de typer af ’undersøgelser’, som de magter at gennemføre, og som der her er tale om. Derfor kan man med sindsro afvente disse såkaldte undersøgelser. Hvis de afslører noget særlig kritisabelt og dybtgående i banken, så er der virkelig noget galt.

Indtjening helliger midlerne

Sandheden er: Man kan ikke fyre sig ud af dette. Vi har igennem lang tid – i offentligheden – mærket, at der var og er noget galt med kulturen i Danske Bank. Jeg kunne også have skrevet: i danske banker, for dette handler ikke blot om Danske Bank.

Det handler meget mere om kulturen i finansielle virksomheder i almindelighed, eller muligvis specielt om kulturen i de største finansielle virksomheder; kulturer, hvis essens bl.a. er, at målet, at tjene penge, helliger midlerne.

Tænk lige på, hvad vi så under og efter finanskrisen. Mange har nok glemt det. Men alt, hvad offentligheden her fik indblik i, er jo ikke fjernet. Tværtimod. Det lever endnu. Det lever tilsyneladende i bedste velgående.

Det er det, vi ser her, og derfor har den ellers skarpsindige Henrik Ørholst ikke ret i, at hvis vi fyrer en direktør, så kan vi ’komme videre’. Det er lige præcist det, vi ikke kan. Vi kan netop ikke komme videre. Vi er ikke et skridt længere, blot fordi en person med direktørtitel forlader banken. Der er intet sket.

Offentligheden og den store medarbejdergruppe har fået, hvad de ønsker, nemlig endnu et svindelnummer. Men sygdommen i en organisation fjernes ikke, blot fordi en person med direktørtitel bliver sat eller sætter sig selv uden for døren. Dette stikker langt dybere, end juridiske og økonomiske undersøgelser kan håndtere og afsløre.

Hvis der er egentlig råddenskab til stede i en organisation, så er den tydeligst til stede i de øverste ledelseslag.

 

 

Forrige artikel Fri mig for den politiske værktøjskasse Fri mig for den politiske værktøjskasse Næste artikel Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed?
  • Anmeld

    Søren Skogstad Nielsen · civ. ing.

    Et bud på 'Monsterkapitalens' tjeneres kultur

    - Kend din chefs succes kriterier.
    - Vær klar til at tale enhver kendsgerning 30% op eller ned, ved at anlægge lidt andre forudsætninger.
    - Husk dine kollegers fejltrin, du kunne få brug for et våben en dag.
    - Brug ’lip service’ overfor alt fra din chef og overfor alle ideer fra dine medarbejdere.
    - Sørg for at have et netværk af ligemænd i din klan udenfor firmaet, du kan få brug for dem, hvis du skulle tabe en vigtig kamp.
    - Sørg for at lave om på den struktur du er i, så man kan se du er dynamisk og kreativ.
    - Sørg for at flytte til en ny position mindst hvert tredje år, så de negative konsekvenser af dine ændringer, ikke slår tilbage på dig selv.
    - I alle handlinger, sæt altid din egen fordel først.


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.