Efter to ugelange og milliondyre konflikter med Norwegian og SAS ruster fagbevægelsen sig til at gå på barrikaderne igen, når Ryanair i næste uge letter fra Københavns Lufthavn for første gang.

Lavprisselskabet bliver beskyldt for kreative selskabskonstruktioner og tvivlsomme kontrakter, der hverken giver medarbejderne ret til ferie, pension eller løn under sygdom. Ryanair nægter at indgå danske overenskomster, og fagbevægelsen nægter at lade dem slippe. Den truer med at blokere selskabet, som til gengæld truer med helt at droppe sin base i København.

Det er ikke alene en faglig strid mellem den danske fagbevægelse og et udenlandsk selskab i hård international konkurrence. Det er også en kamp om den danske model, siger danske fagforeningschefer og arbejdsmarkedsforskere.

“Hvis Ryanair får lov til at etablere en base i København helt uden overenskomster, vil det være et slemt anslag mod en af fagbevægelsens store bastioner. Det kan sætte en proces i gang i lufthaven, som vil være ubehagelig for de faglige organisationer, fordi andre selskaber vil forsøge at efterligne Ryanairs model,” forklarer Steen Scheuer, professor på Syddansk Universitet.

LO’s formand, Harald Børsting, frygter, at det vil få endnu videre konsekvenser: “Samfundet kan ikke holde til, at vi accepterer arbejdsvilkår som dem, vi ser hos Ryanair, for hvis vi accepterer dem, spreder de sig som en steppebrand,” siger han.

Jan Villadsen, der er formand for transportgruppen i 3F, gruer også for, at det ikke bare er lønmodtagerne i flybranchen, der kommer til at opleve en deroute, hvis Ryanair får lov til at smyge sig uden om overenskomsterne.

“Ryanair og hele transportområdet er et eksempel på, hvad der sker med den danske model. Selskaber presser lønmodtagerne for at nedbringe priserne,” siger Jan Villadsen. Fagbevægelsen har nu indklaget Ryanair for Arbejdsretten for at få mulighed for at føre konflikt mod flyselskabet.

Der er da heller ikke tvivl om, at den danske model er under pres, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve. Lige nu er offentlighedens fokus rettet mod luftfarten, men også inden for resten af transportområdet, rengøring, landbrug, håndværk og andre servicefag må fagforeningerne kæmpe for at få arbejderne overenskomstdækket, så de konkurrerer på lige vilkår:

“Modellen er under stærkt pres. Dels som følge af globalisering, fri bevægelighed og den store mobilitet på det europæiske arbejdsmarked, som først for alvor slog igennem med EU’s østudvidelse. Dels fordi den danske fagbevægelse står svagere, da den organiserer færre,” siger Bent Greve.

Men selvom den danske model er udfordret, og fagbevægelsen ramponeret, er det ikke nødvendigvis dårligt nyt for bevægelsen, forklarer Steen Scheuer:

“Det er vigtigt for fagbevægelsen at have noget at kæmpe for, og det har de fået med det her pres på den danske model. Det kan være med til at genoplive fagbevægelsen,” siger han.

Frit fald mod bunden

Det er ikke kun Ryanair, der trykker arbejdsvilkårene i flybranchen, påpeger professor Yves Jorens fra universitetet i Gent. Han står bag et nyt studie, hvor mere end 6.000 europæiske piloter har fortalt om deres arbejdsvilkår.

“Der er opstået et kapløb mod bunden i luftindustrien på globalt plan. Det kan få alvorlige konsekvenser, ikke bare ved at undergrave de ansattes rettigheder, men også fordi det skævvrider konkurrencen i industrien og risikerer at kompromittere flysikkerheden,” siger Yves Jorens til Mandag Morgen.

Især EU’s østudvidelse har i mange brancher øget presset på de danske lønninger, som ifølge internationale opgørelser er blandt de højeste i verden. Se figur 2 & 3. Sidste år arbejdede 239.000 udlændinge i Danmark – svarende til 133.000 fuldtidsstillinger. Omkring 90.000 af dem er fra Østeuropa, og det har skabt et særligt stort lønpres inden for rengøring, gartneriarbejde og byggeri, hvor man ikke nødvendigvis skal kunne tale dansk for at arbejde.

Derfor er det især de ufaglærte arbejdere i 3F, som kan se den skærpede konkurrence på lønsedlen. Formand Per Christensen gætter på, at godt halvdelen af de cirka 90.000 østeuropæerne i Danmark er med til at presse de danske arbejdsvilkår.

“Der er mindst 45.000 mennesker, som på uretfærdige vilkår konkurrerer om 3F’ernes arbejdspladser,” siger Per Christensen.

De brancher, hvor 3F repræsenterer lønmodtagerne, har i de seneste år set en ren kavalkade af sager om social dumping, hvor arbejdsgivere eller deres underleverandører underbetaler arbejdere og bryder overenskomster. I 2011 rejste og vandt 3F 122 sager om social dumping i byggebranchen. I 2013 var det mere end fordoblet til 283 sager.

Alternativt vil vi som i flybranchen se flere og flere kreative eksempler på, at en person fungerer som lønmodtager, men i stedet kalder sig selvstændig erhvervsdrivende for at smyge sig uden om fagforeninger,­ overenskomster og pensionsindbetalinger.

Et politisk indgreb kan foretages på flere måder. I Tyskland har man vedtaget en national mindsteløn, der gælder for alle job på arbejdsmarkedet. I Norge har man løftet en overenskomstaftale op til at gælde for alle ansatte i den specifikke branche.

“Man kan diskutere, hvilken model der er bedst, men jeg tror ikke, vi kommer uden om mindsteløn i en eller anden form. Så kan udenlandske virksomheder ikke undgå at betale en ordentlig løn ved at gå uden om overenskomsterne,” siger Bent Greve.

Den idé er arbejdsmarkedets parter dog ikke meget for.

“Det er vi meget stærke modstandere af, fordi vi så går væk fra den danske model,” siger viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard, som får entydig opbakning fra modparten hos fagbevægelsen.

“Vi vil meget gerne holde fast i, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der bestemmer løn- og arbejdsvilkår. Det er os, der har forstand på det,” siger 3F’s Per Christensen.

Men den danske model er allerede i dag en sirlig blanding af politisk og overenskomstbestemt regulering, påpeger professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

“Vi har f.eks. en ferielov, hvor man skal holde 5 uger. Og så har vi en 6. uge, som er overenskomstbestemt. Så man kan nok bevare det meste af den danske model, selvom man supplerer med noget offentlig regulering. Hvis vi giver den danske model et par krykker, skal den nok bestå,” siger Goul Andersen.

“Den danske model har brug for støtteben i form af lovgivning,” siger Bent Greve.

Nyt liv til fagbevægelsen

Strejker, blokader og kampagner slider på fagbevægelsen. Men de mange konflikter kan også være med til at styrke dens position på det danske arbejdsmarked, vurderer flere arbejdsmarkedsforskere.

“Hvor de for få år siden næsten havde sejret sig ihjel, så har bevægelsen nu fået en ny mission ved at skulle kæmpe for de lavtlønnede, østeuropæiske arbejdere,” siger Steen Scheuer.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det helt store problem for den danske model ikke alene, at udlændinge, men også at mange unge danskere ikke ved, hvilken rolle fagforeninger spiller på arbejdsmarkedet. Det kan stridigheder om social dumping eller den aktuelle strid med Ryanair være en kærkommen påmindelse om.

“Det kan være en øjenåbner med en diskussion af social dumping, hvor fagbevægelsen går på barrikaderne. De unge får øje på, at de ikke kan tage gode arbejdsforhold for givet. Det kan ironisk nok være med til at bevare den danske model,” siger Jørgen Goul Andersen, der også er medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.

Det er fagbevægelsen ikke uenig i.

“Der er ingen tvivl om, at kampene minder folk om, hvorfor de skal være i en fagforening. Det minder folk om, at vi skal stå sammen, og at vi ikke kan tage forholdene for givet,” siger formanden for LO, Harald Børsting. “Forudsætningen for, at den danske model kan overleve, er, at alle aktører – politikere, arbejdsgivere, lønmodtagere – bliver ved med at bakke op om den. Hvis vi er enige om det, så kan vi stå imod presset udefra.”

Det er ikke kun de danske fagforeninger, der oplever presset. I sidste uge udsendte paraplyorganisationen for de europæiske fagforeninger, European Trade Union, en deklaration, som opfordrer EU til at lave fælles regler for luftfartsindustrien, så selskaberne ikke kan regelshoppe mellem de enkelte lande.