Efter mange års debat ser det nu endelig ud til, at it og digitale læremidler vil få en langt mere central rolle i fremtidens folkeskole. Det kan gøre danske skolebørn til en slags pionerer for fremtidens it-læring.

99 pct. af alle danske børn har adgang til internettet derhjemme. Hovedparten af dem bruger hver dag computere, tablets og mobiltelefoner til at søge viden, opbygge sociale netværk, lege eller spille på nettet.

Rundt omkring på de enkelte skoler bliver der eksperimenteret på livet løs med de digitale læremidler. Allerede for to år siden uddelte Odder Kommune som den første i landet iPads til alle ca. 2.500 elever og lærere i sine syv folkeskoler.

Flere undersøgelser har dokumenteret, at både lærere, skoleledere, elever og forældre er positive over for brugen af de nye digitale muligheder. Digitalisering stod da også næstøverst på Danske Skoleelevers ønskeseddel til den nye folkeskolereform.

Det ønske ser nu ud til at blive indfriet: Den nye skolereform og en række forskellige initiativer fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini kommer til at betyde, at it og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag. En pulje på 500 millioner kr. skal frem mod 2015 bruges til at styrke børn og unges it-kompetencer. De normale former for klasseundervisning og gruppearbejde skal kombineres med online-undervisning.

Afgangsprøver skal i langt større grad end i dag foregå digitalt. Flere lærere skal efteruddannes for at blive bedre til at undervise digitalt. It-didaktikken på læreruddannelserne skal styrkes. Både skoleledere og lærere skal også blive bedre til at netværke for at få de gode eksempler på it i undervisningen til at brede sig. Og kommuner skal investere i den nødvendige it-infrastruktur for bl.a. at sikre et stabilt trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet og computeradgang for de elever, der ikke selv kan medbringe en.

Kæmpemæssigt potentiale

Allerede i dag kan lærere og elever vælge mellem et hav af digitale undervisningsmidler. Bare få klik med musen på materialeplatformen.dk, der er et online-bibliotek over stort set samtlige undervisningsmaterialer i Danmark, afslører tusindvis af digitale læremidler, som lærere kan bruge i den daglige undervisning.

Men medlem af Det Digitale Råd, KMD’s administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, mener, at der er brug for langt mere forpligtende målsætninger for udbredelse af it i folkeskolen, hvis potentialet skal indfris.

”Teknologien er langt fremme, og der er mange gode intentioner. Der findes skoler i dag i Danmark med rigtig gode pilotprojekter. Men skal vi gå fra pilotprojekter til fuld skala, er der behov for nogle klare mål. Det kunne f.eks. være et bindende mål om, at senest i skoleåret 2015/16 skal undervisningen i udskolingen i fag som dansk, matematik, engelsk og naturfag være baseret på digitale læremidler og læringsplatforme. Det vil også være et klart signal til alle os aktører i sektoren om at investere i området, da der nu bliver et marked,” siger Lars Monrad-Gylling.

Eksplosion i e-læring

Førende globale tænkere, konsulentfirmaer og investeringsbanker forudser, at det globale marked for e-learning vil eksplodere de kommende år, og at de nye digitale muligheder vil komme til at ændre vores opfattelse af undervisning på en måde, som er svær at overdrive.

For fem år siden var Twitter i sin vorden. I dag sender folk en halv milliard tweets om dagen. For fem år siden var gratis online-kurser stadig på forsøgsstadiet på verdens førende universiteter. I dag bliver millioner af folk verden over undervist gratis af professorer fra prestigefyldte elite-universiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 100.000 studerende, som det ville tage en professor flere hundrede år at undervise, hvis det skulle foregå i auditoriet.

Han er stærkt inspireret af den britiske professor Simon Peyton Jones, der er forskningsleder ved Microsoft Research Cambridge. Under overskriften Computing at School startede professoren for tre år siden en folkebevægelse i Storbritannien for at få digital dannelse bragt ind i folkeskolen.

Første trin bestod i at formulere en slags hvidbog om det digitale læringsindhold – digital literacy. Næste trin bestod i at involvere lærere, skoleledere og politikere. Det har betydet, at der i dag er skabt 61 såkaldte CAS-hubs
(Computing at School) over hele Storbritannien. Her mødes undervisere for at dele ideer og udvikle den digitale undervisning. Og nu har den britiske regering indarbejdet digital dannelse som national folkeskolepolitik.

”Jeg foreslår, at vi starter en tilsvarende folkebevægelse. Det kan godt være, at vi skal op på nogle ølkasser rundt omkring i landet, så vi sammen med lærere og skoleledere på de enkelte skoler kan få det til at brede sig som ringe i vandet. Men nu har vi brugt meget energi gennem årene på at tale med undervisningsministeren, borgmestre og skoleledere for at fremme it i folkeskolen – altså top-down. Det er måske meget vigtigere at køre det bottom-up. Hvis de kan gøre det i England, kan vi også gøre det i Danmark,” siger Tom Togsverd.

Den nye folkeskolereform og presset fra industrien betyder, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt it og digitale læremidler vil komme til at spille en langt større rolle i fremtidens folkeskoler. Det er mere et spørgsmål om hastigheden og omfanget.

Kilder
Ibis Capital: ”Global e-Learning Report”, 2013.
The Sloan Consortium: ”Changing Course: Ten Years of Tracking Online Education in The United States”, 2012.
Økonomi- og Indenrigsministeriet: ”Digital velfærd – Nye muligheder for velfærdssamfundet”, 2013.
KMD: ”Folkeskolens digitale tilstand - Udfordringer og muligheder”, 2012.
Ministeriet for Børn og Undervisning: ”Gør en god skole bedre”, 2012.
Ministeriet for Børn og Undervisning: ”Fremtidens it-læring”, 2013.
Det Digitale Råd: ”Den digitale skole – En business case for fremtiden”, 2010.
Nesta: ”Plan I”, 2012.
McKinsey & Company: ”Transforming learning through mEducation”, 2012.