Danskerne slipper billigt i skat på arbejde

Selvom politikerne gentager, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er skatten på arbejde i Danmark ikke særlig høj. Både for marginalskatten og den gennemsnitlige skat på arbejde er den danske skattesats væsentlig under niveauet i de fleste europæiske lande.

At de danske skatter er skyhøje, er et dogme, der præger den danske debat, såvel som et mantra, de fleste danskere næsten kan gentage i søvne. Og hvis man dømmer ud fra den politiske debat under den netop overståede valgkamp, kunne man let få det indtryk, at det er skatten på arbejde, der er meget høj i Danmark.

Men det er ikke tilfældet. Faktisk er skatten på arbejde i Danmark ualmindelig lav sammenlignet med andre europæiske lande. Og forskellen bliver større og større. Det fremgår af den seneste OECD-opgørelse, Taxing Wages 2015, der sammenligner skatteniveauerne hos verdens industrilande.

Danmark skiller sig godt nok ud ved en meget høj moms på 25 pct. og er tilmed et af de lande, der ikke har en lavere momssats på fødevarer. Mange danske afgifter er også i den dyre ende, og Danmark er efterhånden også kommet til at ligge i den tunge ende, hvad angår ejendomsskatterne – selvom de engelsktalende lande dog stadig ligger højere.

Middel skat på arbejde" caption="Figur 1

Figur 2" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4e609-goul2_lav-marginalskat-i-snit.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1194d-goul2_lav-marginalskat-i-snit.png | Forstør   Luk

Skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – for en gennemsnitsarbejder er i Danmark lavere end i langt de fleste andre OECD-lande.  

Kilde: OECD Taxing Wages 2015.Tabel 3.1[/graph]

Men den danske skat på arbejde er pænt under EU-gennemsnittet. De fleste danske marginalskatter er endda meget under EU-gennemsnittet for OECD-lande. Men det faktum forplumres i debatten.

Hvis det er tilskyndelsen til – eller belønningen for – at have et arbejde, der er problemet i den evindelige debat om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så ligger Danmark faktisk lunt i svinget for skatten på arbejde hos de lavtlønnede, der er defineret som personer, der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i landet – altså p.t. 266.000 kr. i Danmark.

I Belgien går knap 50 pct. af hver euro, som arbejdsgiveren må punge ud med, til skatter og obligatoriske sociale bidrag. I Danmark er det kun 36,4 pct. – lidt under EU-gennemsnittet på 38,2 pct. Danmark ligger godt 4 procentpoint under Sverige og 2 procentpoint under Finland, mens nordmændene og islændingene slipper endnu billigere i arbejdsskat. I vores naboland Tyskland går der derimod hele 45,1 pct. til skat – altså rundt regnet en fjerdedel mere end i Danmark. Se figur 1.

Stor tilskyndelse til ekstra indsats

Den danske diskussion om, at det skal kunne betale sig at arbejde, har også drejet sig om marginalskatten – dvs. skatten af den sidst tjente krone. Den, der skal til for at få folk til at yde en ekstra indsats. Men her skiller Danmark sig endnu mere markant ud. Det gælder ganske vist ikke for den marginalskat, som medierne taler mest om, nemlig marginalskatten for de højtlønnede. Men Danmark ligger markant under gennemsnittet, når det gælder den marginalskat, det store flertal af befolkningen betaler.

For en dansk gennemsnitslønmodtager (med en årlig bruttoløn på ca. 400.000 kr.) er marginalskatten 42,5 pct. (for en ugift person uden børn). Det er faktisk lavere end i USA, hvor gennemsnitslønmodtageren må slippe 43,6 cent af den sidst tjente dollar. Se figur 2.

[graph title="Lav marginalskat i snit" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD Taxing Wages 2015, tabel 3.6.

Her ligger EU-gennemsnittet dog på 51,3 pct., dvs. knap 9 procentpoint højere end i Danmark, og i højskattelandet Belgien går hele 66,3 pct. af den sidst tjente euro til skatten på arbejde, altså knap 24 procentpoint højere end i Danmark – eller mere end 1,5 gang så meget!

Belgien er igen i den meget dyre ende, mens tallene i Tyskland, Østrig og Frankrig ligger lige omkring de 60 pct. Tilskyndelsen til at tage en times ekstra arbejde er altså markant højere for en dansk gennemsnitslønmodtager end i alle disse lande.

Vi finder faktisk ikke mange EU-lande, hvor marginalskatten er lavere. Blandt de 21 EU-lande i OECD er der kun tre lande, der har lavere marginalskat end Danmark for en gennemsnitslønmodtager. Det er Estland, Polen og Storbritannien.

I nordisk sammenhæng ligger Danmark på linje med Island, hvor man også må slippe 42,5 øre af hver krone. Men i Sverige må man af med 48 øre, i Norge er det 50,6 øre, og i Finland ryger der 55,4 cent af den sidst tjente euro.

Højtlønnedes marginalskat

Der er dog én gruppe danskere, hvor marginalskatten er over EU-gennemsnittet, nemlig hos de højtlønnede, dvs. dem, der tjener to tredjedele mere af en gennemsnitslønmodtager (det svarer p.t. til ca. 663.000 kr. årligt). Her tager skattefar 56,2 pct. i Danmark, mens EU-gennemsnittet ligger på 53,1 pct. Det er dog en ganske beskeden afvigelse sammenlignet med de knap 9 procentpoint, som danskeren slipper billigere, hvis han eller hun er lavtlønnet eller tjener som gennemsnittet.

Den højtlønnede kan så trøste sig med, at det kun er den sidst tjente krone, der skal betales lidt mere af på. Når det gælder skat på hele indkomsten, slipper den højtlønnede dansker stadig billigere: I gennemsnit betaler danskeren 3,2 procentpoint mindre i skat på sit arbejde, end de højtlønnede i andre EU-lande.

Når vi taler om de højtlønnede, hører det med til billedet, at skatten i Danmark bliver højere end gennemsnittet, når vi kommer op i de højeste indkomstlag. OECD’s standardtabeller dækker kun en månedlig bruttoløn på op til godt 55.000 kr., og selvom det rummer det overvældende flertal af danske lønmodtagere, findes der naturligvis også dem, der tjener mere.

I Tyskland er der en maksimumsgrænse på de sociale bidrag, så her oplever man det specielle, at marginalskatten falder, når indkomsten bliver høj nok. Man skal dog op på den rigtige side af millionen, før tyskeren samlet set får glæde af det. Udgangspunktet for en, der tjener det, der i Danmark svarer til 663.000 kr. om året, er nemlig, at danskeren slipper med 43,6 pct. af bruttolønudgiften i skatten på arbejde, mens tyskeren må aflevere 51,3 pct.

Flere familietyper

OECD opgør marginal- og gennemsnitsskatter på arbejde for hele otte forskellige familietyper – de fire er enlige, de fire andre er gifte. Tallene for de mest relevante typer er vist i figur 3.

[graph title="Nuancer i skat på arbejde" caption="Figur 3" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8eb62-goul3.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ded6d-goul3.png" text="Skatten på arbejde i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet for alle de fire typiske familietyper – lavtlønnede, højtlønnede og de gennemsnitlige – fra 1,8 procentpoint til 4,0 procentpoint."]Kilde: OECD (2015). Taxing Wages 2013-14, Paris, tabel 3.1. og 3.6.[/graph]

Her viser det sig, at skatten på arbejde i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet for alle otte familietyper – lavtlønnede, højtlønnede og de gennemsnitlige – fra 1,8 procentpoint til 4,0 procentpoint lavere (i øvrigt med den største besparelse for danskere med mellem- og højindkomster).

Hvis man tror på marginalskattens betydning for arbejdsindsatsen, så har Danmark et udpræget ”employment-friendly tax system”, som tyske kolleger plejer at sige.

Jeg har ikke medtaget tabellerne for familier, hvor kun én person arbejder, eller hvor den ene kun tjener en tredjedel af hovedforsørgeren. Disse familietyper er ganske atypiske i Danmark – men her betyder gammeldags sambeskatningsregler, at EU-gennemsnittet faktisk ligger lidt under det danske. 

Omvendt fik Danmark en lex Carina i 2012, fordi en mediedebat om ”fattig-Carina” udspillede sig samtidig med vedtagelsen af en af landets talrige skattereformer. Det har også sat sig spor i den ottende familietype: En enlig lavtlønnet med to børn betaler 9,1 pct. af bruttolønudgiften i Danmark mod et EU-gennemsnit på 22,6 pct. Og marginalskatten er 38,5 pct. i Danmark mod et EU-gennemsnit på 51,2 pct.

Beregningerne afspejler i øvrigt, at OECD modregner kontante børnebidrag i skatten for at kunne sammenligne mellem landene. I de fleste lande giver man nemlig sådanne tilskud til børnefamilier i form af skattefradrag eller som en blanding af kontante tilskud og skattefradrag. Det ændrer dog ikke ved, at ”fattig-Carina” ligesom de fleste andre danskere har væsentlig større tilskyndelse til at arbejde – og til at arbejde mere – end i andre EU-lande.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efter valget – find den internationale dagsorden frem igen! Næste artikel Byen: en designopgave

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.