Danskerne tager ikke nok efteruddannelse

Selv om behovet er stigende, deltager stadig færre danskere i efteruddannelse. Systemet er ikke godt nok, og så er det heller ikke trendy at efteruddanne sig. Nye undersøgelser dokumenterer, at manglende motivation hos medarbejdere og et uoverskueligt system er to vigtige barrierer for mere efteruddannelse.

Mens de unge medarbejdere tager på efteruddannelse, fortsætter de ældre og de ufaglærte med at gøre det, de plejer.

Sådan er situationen hos det danske teknologi-ikon, Brüel & Kjær. Og det ærgrer Amdi Lindgaard. Han er tillidsrepræsentant for Dansk Metal og den ene af to medarbejdere i virksomhedens uddannelsesudvalg. Han ville ønske, at alle hans kolleger havde et mål om hele tiden at opkvalificere deres viden og kompetencer.

Men den tankegang er ikke udbredt.

”Hvis vi skal bevare arbejdspladserne i Danmark, skal vi hele tiden lære og lære. Det er nogle af kollegerne helt med på, men vi skal have alle til at sige o.k. til efteruddannelse. Sådan er det ikke nu,” siger han.

Amdi Lindgaard siger, at Brüel & Kjær ligesom flere andre danske virksomheder ser ind i en fremtid, hvor robotter skal udføre flere og flere opgaver. Kollegerne skal med andre ord til at lære, hvordan man arbejder sammen med robotter.

Når så medarbejdere og ledelse bliver enige om, hvilke nye kompetencer der er behov for, er det desværre ikke altid sådan, at Amdi Lindgaard og uddannelsesudvalget hos Brüel & Kjær kan finde de kurser eller uddannelsestilbud, de har brug for.

”Vi vil meget gerne have nogle af kollegerne på kurser i digital teknologi, men der er ikke meget kød på de tilbud, vi får,” siger han.

Dermed sætter Amdi Lindgaard ord på det, langt de fleste vil betegne som en brændende platform.

Færre efteruddanner sig

Helt nye undersøgelser viser, at Brüel & Kjær langtfra er en undtagelse. Snarere tværtimod.

Selv om Danmark ofte bliver rost i en international sammenhæng – det skete sidst under sidste uges OECD Forum, der netop fremhæver Danmark som et eksempel på et af de lande, der prioriterer folks mulighed for hele tiden at efter- og videreuddanne sig – vokser træerne så langtfra ind i himmelen.

Undersøgelser foretaget på vegne af regeringens Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse dokumenterer på den ene side medarbejdernes vidt forskellige motivation for efteruddannelse, og på den anden side, at mange virksomheder ikke kan overskue eller finde vej i mylderet af forskellige tilbud i det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem.

Hele 62 pct. af de ufaglærte føler slet ikke eller kun i mindre grad at have behov for efteruddannelse. Til sammenligning er det kun 36 pct. af folk med en videregående uddannelse, som ikke synes, de har brug for mere efteruddannelse.

Formanden for regeringens ekspertgruppe, Stina Vrang Elias, vil derfor gøre det mere attraktivt for især kortuddannede at tage en efteruddannelse.

”Vi ser et arbejdsmarked, der forandrer sig hurtigere og hurtigere. De af os, der har en uddannelse, er typisk mere motiverede for efteruddannelse. Vi befinder os godt med uddannelse. Der føler vi os hjemme. Andre borgere føler sig mere hjemme i et job og har ikke samme indre motivation for uddannelse. Det er samtidig lige netop den gruppe borgere, hvis job i særlig grad er truet af globalisering og digitalisering,” siger Stina Vrang Elias, der tirsdag fremlægger ekspertgruppens anbefalinger til en reform af voksen- og efteruddannelserne.

Samtidig efteruddanner stadig færre danskere sig. Efter en stigning i antallet af kursister frem til 2010 er antallet af kursister faldende. Nu er antallet lavere end i 2005. Se figur 1.

Færre danskere tager en efteruddannelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af kursister toppede midt under krisen i 2010, hvor den daværende VK-regering skar 20 pct. af støtten til de virksomheder, der sender medarbejdere på efteruddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik (VEU10).

Det er en udvikling, der var med til at begrunde, at den første Lars Løkke Rasmussen-regering nedsatte sit ekspertudvalg tilbage i august 2016.

Ufaglærte job i farezonen

Fremtidens arbejdsmarked stiller helt andre krav til medarbejderne end i dag. Det er senest dokumenteret af konsulenthuset McKinsey i en rapport til Innovationsfonden. Vurderingen er, at 40 pct. af alle arbejdstimer på det danske arbejdsmarked kan automatiseres. Der er dog tale om et gennemsnitstal.

For hovedreglen er ifølge rapporten, at jo mere arbejdstimerne er præget af forudsigelighed eller rutine, des større er muligheden for automatisering. Automatiseringen vil særligt ramme den type arbejdsfunktioner, som ufaglærte medarbejdere har flest af.

Dermed fortsætter udviklingen det mangeårige pres på ufaglærte og deres job. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for eksempel påvist, at der siden 2013 er forsvundet ca. 10.000 ufaglærte job om året. Frem mod 2025 vil denne udvikling bare fortsætte og fortsætte, så der i 2025 vil være et overskud af 65.000 ufaglærte.

Derfor er der i særlig grad behov for, at voksne ufaglærte løbende efteruddanner sig. Men det sker hverken i det omfang eller i det tempo, der er brug for. Og det bekymrer formanden for landets største fagforbund, Per Christensen fra 3F, der organiserer mange af de ufaglærte.

”Ufaglærte kan f.eks. være skeptiske over for efteruddannelse på grund af dårlige skoleerfaringer, men det kan også være uoverskueligt selv at udpege, hvad der er relevant efteruddannelse. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne tænker mere langsigtet i forhold til behovene for efteruddannelse,” siger Per Christensen og fortsætter:

”Der foregår desværre alt for lidt uddannelsesplanlægning i mange virksomheder. Man ’forbruger’ medarbejderkompetencer, men er ikke så gode til at investere i fremtidens nødvendige kompetencer.”

Små virksomheder glemmer efteruddannelse

Ekspertgruppens undersøgelser tyder på, at 3F-formanden kan have ret. 38 pct. af virksomhederne sender ikke medarbejderne på efteruddannelse. På tværs af brancher er der først og fremmest tale om små og mellemstore virksomheder.

Næsten alle virksomheder – 93 pct. – med mere end 100 medarbejdere vurderer årligt medarbejdernes behov for efteruddannelse. Det omvendte gælder for de mindre virksomheder, der mange gange ikke har en strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling eller en egentlig personaleafdeling eller HR-funktion med fokus på udviklingen af medarbejdernes kompetencer. Se figur 2.

Det offentlige prioriterer efteruddannelse højest

Figur 2 | Forstør   Luk

Offentlige virksomheder er ofte større end de fleste private virksomheder og har kunnet forankre voksen- og efteruddannelsesaktiviteterne i organisationen.

Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Der kan være gode grunde til, at mindre virksomheder ikke prioriterer efteruddannelse i samme grad som de store. En forklaring kan f.eks. være, at de ikke kan afse en medarbejder i den periode, hvor han eller hun deltager i efteruddannelserne. Et problem, der ikke bare gælder for en lille virksomhed, men også kan mærkes hos Brüel & Kjær.

”Hvis vi skal uddanne en af vore ufaglærte til faglært niveau, kan det tage fra et til to år. Det er en udfordring, også for os. Jeg tror, vi skal dele uddannelsesforløbet op i meget mindre dele, så vi ikke skal undvære en kollega i lange perioder,” siger Amdi Lindgaard.

En anden forklaring er, at det kan være svært for en virksomhed at overskue tilbuddene fra de forskellige aktører. Bare AMU-centrene udbyder for øjeblikket 3.200 kurser. Dertil kommer de mange læse- og skrivekurser på voksenuddannelsescentre. Og oven på det hele er der de videregående uddannelser.

Og det er bare begyndelsen. Når virksomheden skal finde ud af, om den kan få godtgjort nogle af udgifterne til medarbejdernes efteruddannelse, begynder et nyt forhindringsløb på diverse hjemmesider.

Derfor kan det være en fordel at have en HR-funktion, hvor medarbejderne kan få tid til hele tiden at være opdateret på både udbud af kurser og på muligheder for godtgørelse.

Konsulenter i massevis

Som systemet er indrettet i dag, kan små og mellemstore virksomheder, ligesom mange ufaglærte medarbejdere, have svært ved at overskue, hvad de kan få ud af efteruddannelse. Se figur 3.

Efteruddannelse – byggeklodser til ny viden

Figur 3 | Forstør   Luk

Blok for blok kan voksen- og efteruddannelser bygge uddannelser og kompetencer – parallelt med det ordinære uddannelsessystem.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Derfor foreslår 3F’s Per Christensen, at de små og mellemstore virksomheder ”får en håndsrækning” i deres arbejde med at udvikle medarbejdernes kompetencer.

”Vi bliver nødt til at have et stærkt opsøgende arbejde, der kan hjælpe virksomhederne med at matche deres vækstvisioner med de kompetencer, de planer kræver. På samme måde er der brug for en stærk voksenvejledning til de mange voksne, der af naturlige grunde ikke er så opsøgende selv eller ikke kan overskue efteruddannelsessystemet,” siger han.

Umiddelbart kan forslaget give god mening. I praksis kan det dog betyde, at virksomhederne får besøg af endnu en konsulent.

En af ekspertgruppens undersøgelser foretaget af Iris Group viser, at der i forvejen er ret mange konsulenter, der gerne vil besøge virksomhederne for at tale om kompetenceudvikling. De er nærmest ved at falde over hinandens fødder for at få lov til at hjælpe. Det kan være konsulenter fra en erhvervsskole eller et AMU-center, en konsulent fra regionens center for erhvervs- eller vækstfremme, eller det kan være en medarbejder fra det lokale jobcenter.

Undersøgelsen viser, at fragmenteringen også går igen på andre områder.

 

    • Fem forskellige instanser analyserer løbende det lokale arbejdsmarkeds behov.

 

    • Virksomhederne kan hente bidrag til finansiering i mindst fire forskellige kasser.

 

    • Flere både regionale og kommunale instanser beder virksomhederne bidrage til udviklingen af lige netop deres ydelser.

 


På den måde gennemsyrer fragmenteringen hele voksen- og efteruddannelsessystemet i en grad, så man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om der bare er ét system.

Det forøger uoverskueligheden. Og når der er så mange forskellige aktører, ender det hurtigt med, at virksomhederne må spørge sig selv, hvem der er vigtigst? Hvem er det, virksomheden først skal lytte til? Er det konsulenten fra jobcentret eller måske hende fra det lokale væksthus?

Virksomhederne fravælger offentlige kursustilbud

Hvis man lader tallene tale, er det vigtigste for virksomhederne, at kurserne knyttes så tæt som muligt til virksomheden. Langt de fleste virksomheder foretrækker interne kurser eller kurser fra en privat udbyder frem for kurser på de offentlige AMU-centre eller erhvervsskoler.

”De interne kurser og kurserne hos private udbydere er mere fleksible og målrettet til den enkelte virksomheds behov. AMU-kurserne har et godt og relevant indhold, men systemet er for bureaukratisk og ufleksibelt. Det er simpelthen sværere at tilpasse AMU-kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes hverdag,” siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA.

Han mener, der er brug for at gentænke AMU-kurserne, hvis de skal genvinde deres relevans for virksomhederne. Det handler først og fremmest om øget fleksibilitet og om i højere grad at fokusere kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes behov.

Jannik Bay tror også, at det bliver lettere at motivere medarbejderne, når kurserne ligger så tæt som muligt på deres hverdag i en virksomhed.

”Medarbejderne skal også selv tage ansvar for efteruddannelsen, men kurserne skal også opleves som relevante. Det vil øge motivationen, så det er tydeligt for medarbejderne, at de kan bruge kursernes indhold i deres arbejde,” siger han.

Værdikamp om efteruddannelse

Behovet for forenkling og overskuelighed er stort. Men efteruddannelse og videreuddannelse er også et spørgsmål om indstilling.

”Vi er nødt til at tage en diskussion om livslang læring, så det bliver mere moderne eller trendy at lære,” siger Amdi Lindgaard.

Efteruddannelse sker kun, når danskerne vil og også kan lære nyt. Netop derfor siger OECD i sin analyse af behovene frem mod 2030, at uddannelser og også efteruddannelser ikke bare handler om viden og færdigheder, men også om evnen og viljen til at lære nyt. Se figur 4.

Kvalifikationer i 2030: Viden, kompetence og vilje til at lære

Figur 4 | Forstør   Luk

— I sit bud på kompetencebehovet i 2030 udbygger OECD de tradi- tionelle krav om viden og færdigheder med værdier og holdninger. Det skal forberede de unge på en verden, der bliver stadig mere kompleks, uforudsigelig og ustabil. Værdier og holdninger drejer sig både om viljen til hele tiden at lære nyt og om viljen til at handle på problemer i omverdenen.

Kilde: Yuri Belfali: Togetherness as motivation — a 21st century skill?OECD perspectives, 2016.

”Vi har brug for at få voksen og efteruddannelserne sat på dagsordenen så alle kan forstå, at det betyder noget for den enkelte dansker og for hans og hendes muligheder for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. I dag er voksen- og efteruddannelserne et område uden prestige,” siger Stina Vrang Elias.

Ekspertgruppen har i sit arbejde med voksen- og efteruddannelserne også set til udlandet for at hente inspiration.

I international sammenhæng udpeges bl.a. Singapore som et af de lande, der har arbejdet mest med nyudvikling af deres voksen- og efteruddannelsessystem.

I Singapore taler man direkte om, at der skal udvikles en helt ny tan­kegang, hvor hver enkelt borger løbende har ansvaret for at vedlige­holde sine kompetencer, så de matcher arbejdsmarkedets behov.

Derfor har borgerne fået hver deres personlige konto med uddannelseskreditter, der er en sum penge reserveret til efteruddannelse. Målet er at højne uddannelses­niveauet i gruppen af 25-65-årige og ikke mindst at opmuntre bor­gerne til selv at tage ansvar for løbende at udvikle deres kompeten­ceniveau. Fremover er det altså ikke kun statens, virksomhedernes eller fagforeningernes ansvar at holde singaporeanernes kvalifika­tioner ved lige – det er også deres eget.

Og meget tyder på, at det er ved at lykkes. En opgørelse efter uddan­nelseskredittens første år viser, at næsten to ud af tre kursister er fyldt 40 år.

“Uddannelseskreditterne har været en god måde at få borgerne til selv at tage ansvar for at opgradere deres kompetencer,” sagde Sin­gapores minister for uddannelser og kompetencer, Ong Ye Kung, således i et interview med avisen The Straits Times i begyndelsen af året.

I morgen sætter arbejdsmarkedets parter og regeringen anført af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gang i en ny runde af trepartsforhandlinger.

Lykkes det for Løkke at lande en ny trepartsaftale, vil han kunne lave et historisk hattrick. Men voksen- og efteruddannelse er et område med talrige interesser. Meget kan gå galt. Det første fingerpeg om, hvor omfattende og nytænkende fremtidens VEU-system bliver, afsløres tirsdag, når ekspertgruppen offentliggør sine anbefalinger.

LÆS OGSÅ:

Nu skal der ryddes op i efteruddannelses-junglen

Efteruddannelse skal ud af skyggen

Forrige artikel Svenskerne gør op med offentlig detailstyring Svenskerne gør op med offentlig detailstyring Næste artikel Fagbevægelsen til Disruptionrådet: Involver medarbejderne i teknologirevolutionen Fagbevægelsen til Disruptionrådet: Involver medarbejderne i teknologirevolutionen

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.