Danskerne tager ikke nok efteruddannelse

Selv om behovet er stigende, deltager stadig færre danskere i efteruddannelse. Systemet er ikke godt nok, og så er det heller ikke trendy at efteruddanne sig. Nye undersøgelser dokumenterer, at manglende motivation hos medarbejdere og et uoverskueligt system er to vigtige barrierer for mere efteruddannelse.

Mens de unge medarbejdere tager på efteruddannelse, fortsætter de ældre og de ufaglærte med at gøre det, de plejer.

Sådan er situationen hos det danske teknologi-ikon, Brüel & Kjær. Og det ærgrer Amdi Lindgaard. Han er tillidsrepræsentant for Dansk Metal og den ene af to medarbejdere i virksomhedens uddannelsesudvalg. Han ville ønske, at alle hans kolleger havde et mål om hele tiden at opkvalificere deres viden og kompetencer.

Men den tankegang er ikke udbredt.

”Hvis vi skal bevare arbejdspladserne i Danmark, skal vi hele tiden lære og lære. Det er nogle af kollegerne helt med på, men vi skal have alle til at sige o.k. til efteruddannelse. Sådan er det ikke nu,” siger han.

Amdi Lindgaard siger, at Brüel & Kjær ligesom flere andre danske virksomheder ser ind i en fremtid, hvor robotter skal udføre flere og flere opgaver. Kollegerne skal med andre ord til at lære, hvordan man arbejder sammen med robotter.

Når så medarbejdere og ledelse bliver enige om, hvilke nye kompetencer der er behov for, er det desværre ikke altid sådan, at Amdi Lindgaard og uddannelsesudvalget hos Brüel & Kjær kan finde de kurser eller uddannelsestilbud, de har brug for.

”Vi vil meget gerne have nogle af kollegerne på kurser i digital teknologi, men der er ikke meget kød på de tilbud, vi får,” siger han.

Dermed sætter Amdi Lindgaard ord på det, langt de fleste vil betegne som en brændende platform.

Færre efteruddanner sig

Helt nye undersøgelser viser, at Brüel & Kjær langtfra er en undtagelse. Snarere tværtimod.

Selv om Danmark ofte bliver rost i en international sammenhæng – det skete sidst under sidste uges OECD Forum, der netop fremhæver Danmark som et eksempel på et af de lande, der prioriterer folks mulighed for hele tiden at efter- og videreuddanne sig – vokser træerne så langtfra ind i himmelen.

Undersøgelser foretaget på vegne af regeringens Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse dokumenterer på den ene side medarbejdernes vidt forskellige motivation for efteruddannelse, og på den anden side, at mange virksomheder ikke kan overskue eller finde vej i mylderet af forskellige tilbud i det nuværende voksen- og efteruddannelsessystem.

Hele 62 pct. af de ufaglærte føler slet ikke eller kun i mindre grad at have behov for efteruddannelse. Til sammenligning er det kun 36 pct. af folk med en videregående uddannelse, som ikke synes, de har brug for mere efteruddannelse.

Formanden for regeringens ekspertgruppe, Stina Vrang Elias, vil derfor gøre det mere attraktivt for især kortuddannede at tage en efteruddannelse.

”Vi ser et arbejdsmarked, der forandrer sig hurtigere og hurtigere. De af os, der har en uddannelse, er typisk mere motiverede for efteruddannelse. Vi befinder os godt med uddannelse. Der føler vi os hjemme. Andre borgere føler sig mere hjemme i et job og har ikke samme indre motivation for uddannelse. Det er samtidig lige netop den gruppe borgere, hvis job i særlig grad er truet af globalisering og digitalisering,” siger Stina Vrang Elias, der tirsdag fremlægger ekspertgruppens anbefalinger til en reform af voksen- og efteruddannelserne.

Samtidig efteruddanner stadig færre danskere sig. Efter en stigning i antallet af kursister frem til 2010 er antallet af kursister faldende. Nu er antallet lavere end i 2005. Se figur 1.

Færre danskere tager en efteruddannelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af kursister toppede midt under krisen i 2010, hvor den daværende VK-regering skar 20 pct. af støtten til de virksomheder, der sender medarbejdere på efteruddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik (VEU10).

Det er en udvikling, der var med til at begrunde, at den første Lars Løkke Rasmussen-regering nedsatte sit ekspertudvalg tilbage i august 2016.

Ufaglærte job i farezonen

Fremtidens arbejdsmarked stiller helt andre krav til medarbejderne end i dag. Det er senest dokumenteret af konsulenthuset McKinsey i en rapport til Innovationsfonden. Vurderingen er, at 40 pct. af alle arbejdstimer på det danske arbejdsmarked kan automatiseres. Der er dog tale om et gennemsnitstal.

For hovedreglen er ifølge rapporten, at jo mere arbejdstimerne er præget af forudsigelighed eller rutine, des større er muligheden for automatisering. Automatiseringen vil særligt ramme den type arbejdsfunktioner, som ufaglærte medarbejdere har flest af.

Dermed fortsætter udviklingen det mangeårige pres på ufaglærte og deres job. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for eksempel påvist, at der siden 2013 er forsvundet ca. 10.000 ufaglærte job om året. Frem mod 2025 vil denne udvikling bare fortsætte og fortsætte, så der i 2025 vil være et overskud af 65.000 ufaglærte.

Derfor er der i særlig grad behov for, at voksne ufaglærte løbende efteruddanner sig. Men det sker hverken i det omfang eller i det tempo, der er brug for. Og det bekymrer formanden for landets største fagforbund, Per Christensen fra 3F, der organiserer mange af de ufaglærte.

”Ufaglærte kan f.eks. være skeptiske over for efteruddannelse på grund af dårlige skoleerfaringer, men det kan også være uoverskueligt selv at udpege, hvad der er relevant efteruddannelse. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne tænker mere langsigtet i forhold til behovene for efteruddannelse,” siger Per Christensen og fortsætter:

”Der foregår desværre alt for lidt uddannelsesplanlægning i mange virksomheder. Man ’forbruger’ medarbejderkompetencer, men er ikke så gode til at investere i fremtidens nødvendige kompetencer.”

Små virksomheder glemmer efteruddannelse

Ekspertgruppens undersøgelser tyder på, at 3F-formanden kan have ret. 38 pct. af virksomhederne sender ikke medarbejderne på efteruddannelse. På tværs af brancher er der først og fremmest tale om små og mellemstore virksomheder.

Næsten alle virksomheder – 93 pct. – med mere end 100 medarbejdere vurderer årligt medarbejdernes behov for efteruddannelse. Det omvendte gælder for de mindre virksomheder, der mange gange ikke har en strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling eller en egentlig personaleafdeling eller HR-funktion med fokus på udviklingen af medarbejdernes kompetencer. Se figur 2.

Det offentlige prioriterer efteruddannelse højest

Figur 2 | Forstør   Luk

Offentlige virksomheder er ofte større end de fleste private virksomheder og har kunnet forankre voksen- og efteruddannelsesaktiviteterne i organisationen.

Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Der kan være gode grunde til, at mindre virksomheder ikke prioriterer efteruddannelse i samme grad som de store. En forklaring kan f.eks. være, at de ikke kan afse en medarbejder i den periode, hvor han eller hun deltager i efteruddannelserne. Et problem, der ikke bare gælder for en lille virksomhed, men også kan mærkes hos Brüel & Kjær.

”Hvis vi skal uddanne en af vore ufaglærte til faglært niveau, kan det tage fra et til to år. Det er en udfordring, også for os. Jeg tror, vi skal dele uddannelsesforløbet op i meget mindre dele, så vi ikke skal undvære en kollega i lange perioder,” siger Amdi Lindgaard.

En anden forklaring er, at det kan være svært for en virksomhed at overskue tilbuddene fra de forskellige aktører. Bare AMU-centrene udbyder for øjeblikket 3.200 kurser. Dertil kommer de mange læse- og skrivekurser på voksenuddannelsescentre. Og oven på det hele er der de videregående uddannelser.

Og det er bare begyndelsen. Når virksomheden skal finde ud af, om den kan få godtgjort nogle af udgifterne til medarbejdernes efteruddannelse, begynder et nyt forhindringsløb på diverse hjemmesider.

Derfor kan det være en fordel at have en HR-funktion, hvor medarbejderne kan få tid til hele tiden at være opdateret på både udbud af kurser og på muligheder for godtgørelse.

Konsulenter i massevis

Som systemet er indrettet i dag, kan små og mellemstore virksomheder, ligesom mange ufaglærte medarbejdere, have svært ved at overskue, hvad de kan få ud af efteruddannelse. Se figur 3.

Efteruddannelse – byggeklodser til ny viden

Figur 3 | Forstør   Luk

Blok for blok kan voksen- og efteruddannelser bygge uddannelser og kompetencer – parallelt med det ordinære uddannelsessystem.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Derfor foreslår 3F’s Per Christensen, at de små og mellemstore virksomheder ”får en håndsrækning” i deres arbejde med at udvikle medarbejdernes kompetencer.

”Vi bliver nødt til at have et stærkt opsøgende arbejde, der kan hjælpe virksomhederne med at matche deres vækstvisioner med de kompetencer, de planer kræver. På samme måde er der brug for en stærk voksenvejledning til de mange voksne, der af naturlige grunde ikke er så opsøgende selv eller ikke kan overskue efteruddannelsessystemet,” siger han.

Umiddelbart kan forslaget give god mening. I praksis kan det dog betyde, at virksomhederne får besøg af endnu en konsulent.

En af ekspertgruppens undersøgelser foretaget af Iris Group viser, at der i forvejen er ret mange konsulenter, der gerne vil besøge virksomhederne for at tale om kompetenceudvikling. De er nærmest ved at falde over hinandens fødder for at få lov til at hjælpe. Det kan være konsulenter fra en erhvervsskole eller et AMU-center, en konsulent fra regionens center for erhvervs- eller vækstfremme, eller det kan være en medarbejder fra det lokale jobcenter.

Undersøgelsen viser, at fragmenteringen også går igen på andre områder.

 

    • Fem forskellige instanser analyserer løbende det lokale arbejdsmarkeds behov.

 

    • Virksomhederne kan hente bidrag til finansiering i mindst fire forskellige kasser.

 

    • Flere både regionale og kommunale instanser beder virksomhederne bidrage til udviklingen af lige netop deres ydelser.

 


På den måde gennemsyrer fragmenteringen hele voksen- og efteruddannelsessystemet i en grad, så man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om der bare er ét system.

Det forøger uoverskueligheden. Og når der er så mange forskellige aktører, ender det hurtigt med, at virksomhederne må spørge sig selv, hvem der er vigtigst? Hvem er det, virksomheden først skal lytte til? Er det konsulenten fra jobcentret eller måske hende fra det lokale væksthus?

Virksomhederne fravælger offentlige kursustilbud

Hvis man lader tallene tale, er det vigtigste for virksomhederne, at kurserne knyttes så tæt som muligt til virksomheden. Langt de fleste virksomheder foretrækker interne kurser eller kurser fra en privat udbyder frem for kurser på de offentlige AMU-centre eller erhvervsskoler.

”De interne kurser og kurserne hos private udbydere er mere fleksible og målrettet til den enkelte virksomheds behov. AMU-kurserne har et godt og relevant indhold, men systemet er for bureaukratisk og ufleksibelt. Det er simpelthen sværere at tilpasse AMU-kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes hverdag,” siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA.

Han mener, der er brug for at gentænke AMU-kurserne, hvis de skal genvinde deres relevans for virksomhederne. Det handler først og fremmest om øget fleksibilitet og om i højere grad at fokusere kurserne til virksomhedernes og medarbejdernes behov.

Jannik Bay tror også, at det bliver lettere at motivere medarbejderne, når kurserne ligger så tæt som muligt på deres hverdag i en virksomhed.

”Medarbejderne skal også selv tage ansvar for efteruddannelsen, men kurserne skal også opleves som relevante. Det vil øge motivationen, så det er tydeligt for medarbejderne, at de kan bruge kursernes indhold i deres arbejde,” siger han.

Værdikamp om efteruddannelse

Behovet for forenkling og overskuelighed er stort. Men efteruddannelse og videreuddannelse er også et spørgsmål om indstilling.

”Vi er nødt til at tage en diskussion om livslang læring, så det bliver mere moderne eller trendy at lære,” siger Amdi Lindgaard.

Efteruddannelse sker kun, når danskerne vil og også kan lære nyt. Netop derfor siger OECD i sin analyse af behovene frem mod 2030, at uddannelser og også efteruddannelser ikke bare handler om viden og færdigheder, men også om evnen og viljen til at lære nyt. Se figur 4.

Kvalifikationer i 2030: Viden, kompetence og vilje til at lære

Figur 4 | Forstør   Luk

— I sit bud på kompetencebehovet i 2030 udbygger OECD de tradi- tionelle krav om viden og færdigheder med værdier og holdninger. Det skal forberede de unge på en verden, der bliver stadig mere kompleks, uforudsigelig og ustabil. Værdier og holdninger drejer sig både om viljen til hele tiden at lære nyt og om viljen til at handle på problemer i omverdenen.

Kilde: Yuri Belfali: Togetherness as motivation — a 21st century skill?OECD perspectives, 2016.

”Vi har brug for at få voksen og efteruddannelserne sat på dagsordenen så alle kan forstå, at det betyder noget for den enkelte dansker og for hans og hendes muligheder for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. I dag er voksen- og efteruddannelserne et område uden prestige,” siger Stina Vrang Elias.

Ekspertgruppen har i sit arbejde med voksen- og efteruddannelserne også set til udlandet for at hente inspiration.

I international sammenhæng udpeges bl.a. Singapore som et af de lande, der har arbejdet mest med nyudvikling af deres voksen- og efteruddannelsessystem.

I Singapore taler man direkte om, at der skal udvikles en helt ny tan­kegang, hvor hver enkelt borger løbende har ansvaret for at vedlige­holde sine kompetencer, så de matcher arbejdsmarkedets behov.

Derfor har borgerne fået hver deres personlige konto med uddannelseskreditter, der er en sum penge reserveret til efteruddannelse. Målet er at højne uddannelses­niveauet i gruppen af 25-65-årige og ikke mindst at opmuntre bor­gerne til selv at tage ansvar for løbende at udvikle deres kompeten­ceniveau. Fremover er det altså ikke kun statens, virksomhedernes eller fagforeningernes ansvar at holde singaporeanernes kvalifika­tioner ved lige – det er også deres eget.

Og meget tyder på, at det er ved at lykkes. En opgørelse efter uddan­nelseskredittens første år viser, at næsten to ud af tre kursister er fyldt 40 år.

“Uddannelseskreditterne har været en god måde at få borgerne til selv at tage ansvar for at opgradere deres kompetencer,” sagde Sin­gapores minister for uddannelser og kompetencer, Ong Ye Kung, således i et interview med avisen The Straits Times i begyndelsen af året.

I morgen sætter arbejdsmarkedets parter og regeringen anført af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gang i en ny runde af trepartsforhandlinger.

Lykkes det for Løkke at lande en ny trepartsaftale, vil han kunne lave et historisk hattrick. Men voksen- og efteruddannelse er et område med talrige interesser. Meget kan gå galt. Det første fingerpeg om, hvor omfattende og nytænkende fremtidens VEU-system bliver, afsløres tirsdag, når ekspertgruppen offentliggør sine anbefalinger.

LÆS OGSÅ:

Nu skal der ryddes op i efteruddannelses-junglen

Efteruddannelse skal ud af skyggen

,

Forrige artikel Svenskerne gør op med offentlig detailstyring Svenskerne gør op med offentlig detailstyring Næste artikel Fagbevægelsen til Disruptionrådet: Involver medarbejderne i teknologirevolutionen Fagbevægelsen til Disruptionrådet: Involver medarbejderne i teknologirevolutionen

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.