De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Det splittede vælgerkorps

Danmarks kommende statsminister bliver leder for en befolkning, hvor politiske kløfter, som relaterer til køn, alder og uddannelse, udvider sig. Især kortuddannede mænd og højtuddannede kvinder står langt fra hinanden.

  • Forskellene på mandlige og kvindelige vælgere vokser
  • S og V er størst hos de ældre vælgere
  • De unge stemmer på de mindre partier
  • Kortuddannede vælgere dominerer det yderste højre.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Røde kvinder, blå mænd: Den politiske forskel mellem kønnene vokser

Generationsopgør om magten i Danmark er i gang

Hvis de kortest uddannede danskere skulle bestemme, kunne Danmark få en overraskende statsminister.

I så fald ville Dansk Folkeparti styrke sin position som Danmarks største borgerlige parti, og Kristian Thulesen Dahl ville have gode muligheder for at vippe Lars Løkke Rasmussen af statsministerpinden.

Stod det omvendt kun til borgere med lange videregående uddannelser, ville Socialdemokratiets Mette Frederiksen med stor sikkerhed blive statsminister. Hele 62,2 procent ville stemme på Socialdemokratiet eller et af de andre partier i rød blok.

Det viser en omfattende undersøgelse blandt vælgerne foretaget for Altinget af professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. Se figur 1.

”Vælgernes uddannelse er den største skillelinje i dansk politik. De kortere uddannede vender sig mod de blå partier, de højere uddannede mod de røde,” siger han.

Det er især Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs, der tiltrækker de kortuddannede borgere, hvor de står til at få mere end 30 pct. af stemmerne. Hos vælgere med lange uddannelser er tallet 10 procent.

”De kortest uddannede kan være i direkte konkurrence om jobbene med kortere uddannede fra lande som f.eks. Polen eller Litauen. Indvandring og udenlandsk arbejdskraft presser dem mere end de højtuddannede,” siger Kasper Møller Hansen.

Farvel til den røde arbejder og den blå velhaver

Dermed hamrer borgernes stemmeafgivning i dag en pæl gennem forestillingen om, at de kortest uddannede – der oftest også er de lavestlønnede – stemmer til venstre, mens de længst uddannede og også ofte højt lønnede borgere stemmer til højre.

”Arbejderne har tidligere stemt ud fra deres økonomiske interesser og sat deres kryds ud for socialdemokratiske partier eller partier længere til venstre. Nu betyder frygten for indvandring mere for de kortuddannedes kryds,” siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

Denne udvikling har ikke bare fundet sted i Danmark, men også i en række andre vestlige lande. Det viser en analyse af vælgernes stemmeafgivning i perioden fra 1947 til 2017 i Frankrig, Storbritannien og USA, som Thomas Piketty og hans World Inequality Lab har foretaget.

I alle tre lande var der i 1950’erne og i 1960’erne en sammenhæng mellem lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og en stemme på socialdemokratiske eller andre venstreorienterede partier. Omvendt stemte de bedst uddannede dengang typisk på et parti til højre for midten. Langsomt men sikkert har de to gruppers stemmeafgivning byttet side i det politiske spekter.

”Det er en væsentlig del af historien om vesteuropæisk politik gennem de seneste mere end 20 år. Det er slået igennem forskelligt i de enkelte lande,” siger Rune Stubager.

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu