Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Det splittede vælgerkorps

Danmarks kommende statsminister bliver leder for en befolkning, hvor politiske kløfter, som relaterer til køn, alder og uddannelse, udvider sig. Især kortuddannede mænd og højtuddannede kvinder står langt fra hinanden.

  • Forskellene på mandlige og kvindelige vælgere vokser
  • S og V er størst hos de ældre vælgere
  • De unge stemmer på de mindre partier
  • Kortuddannede vælgere dominerer det yderste højre.

De kortuddannede trækker mod blå blok

Røde kvinder, blå mænd: Den politiske forskel mellem kønnene vokser

Generationsopgør om magten i Danmark er i gang 

Danskernes køn, uddannelse og alder spiller en stadigt stigende rolle for, hvor vi sætter vores kryds.

Kvinder stemmer til venstre, og mænd stemmer til højre. Specielt de tre nye partier – Nye Borgerlige, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersens parti – står til en historisk tårnhøj andel af mandlige vælgere og appellerer næsten ikke til kvinder.

”Forskellen mellem mænd og kvinder er blevet større og større over tid, og vi ser nu den største forskel nogensinde i danmarkshistorien. Jeg kan godt forestille mig, at forskellen bliver endnu større på sigt,” siger en af landets førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Også uddannelsesniveau kløver vælgerne og udgør nu den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Dermed hamrer de en pæl gennem forestillingen om, at de kortest uddannede stemmer til venstre, mens de længst uddannede stemmer til højre.

Udviklingen betyder, at der i dag er et politisk gab mellem den kortuddannede unge mand og den højtuddannede unge kvinde, som er større end nogensinde, forklarer professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

”Forskellen mellem højtuddannede kvinder, der stemmer rødt, og kortuddannede mænd, der stemmer blåt, bliver større og større,” siger Rune Stubager.

Endelig er der også meget stor forskel på generationerne. Både Socialdemokratiet og Venstre har begge godt fat i de ældre vælgere. Men jo yngre generationer, jo mindre opbakning er der til de to statsministerpartier. Specielt de unge stemmer mere rødt og har stor fokus på den grønne dagsorden. Og derfor ser der ud til at være gevaldige forskydninger på vej i dansk politik de kommende år.

Mandag Morgens valganalyse her få dage før folketingsvalget bygger blandt andet på det vægtede gennemsnit af meningsmålinger, som Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget baseret på over 14.000 vælgere. En analyse, som også viser, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet står til en storsejr ved valget på onsdag.

En æra kan være slut

Efter en periode på 18 år, hvor Venstre med henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i spidsen har siddet i Statsministeriet i de 14, peger alle målinger på, at magten skifter.

Socialdemokratiet og dets støttepartier står til at vinde valget med en styrke, der svarer til Venstres overbevisende valgsejr tilbage i 2001. En valgsejr, som partiet selv med den daværende formand, Anders Fogh Rasmussen, i front opfattede som et systemskifte. Se figur 1.

Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet forudser, at Mette Fredriksen kan komme til at sidde mange år som statsminister.

”Hvis valget ender med den store sejr, meningsmålingerne tyder på, kan Mette Frederiksen bedre tåle at tabe stemmer i den kommende valgperiode, uden det truer hendes genvalg. Hun har mere at stå imod med, når nedslidningen af Socialdemokratiet som regeringsparti begynder. Det kan ende med, at Mette Frederiksen bliver statsminister som Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, der alle var statsministre i op mod ti år,” siger Kasper Møller Hansen.

Hans seneste måling viser, at Socialdemokratiet og de andre partier i rød blok – inklusive Alternativet – står til at få opbakning fra 54,5 procent af vælgerne, svarende til 98 mandater.

Mette F.s fornemmelse for vælgere

Valgkampen har afsløret, at Mette Frederiksen har forberedt sig grundigt gennem sine fire år som formand til valget grundlovsdag.

Med sine over 20 politiske udspil lanceret gennem det seneste år har hun masser af politiske varer på hylderne, som imødekommer store dele af hendes vælgersegment fordelt på køn, uddannelse og alder. Lad os tage nogle eksempler:

Hun lægger op til et sporskifte i den offentlige sektor og et opgør med det udskældte new public management, så sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger får større frihed til at løse kernevelfærden. Samtidig vil hun bruge flere penge på velfærd end Løkke. Dermed imødekommer hun mange af sine vælgeres ønsker blandt offentligt ansatte og specielt kvinder.

Hun vil skrue op for den grønne dagsorden, og hendes fire ”røde” støttepartier er mindst lige så ambitiøse. Dermed tegner der sig et bredt flertal i Folketinget for at gennemføre en langt mere ambitiøs klimaindsats end hidtil. Det har især stor appel til både de yngre vælgere og en bred del af erhvervslivet. 

Socialdemokratiet vil indføre en topskat på arv og beskatte de rigeste hårdere. Det er med til at mindske uligheden i Danmark. Det er hjerteblod for mange socialdemokrater. Og kampen mod ulighed er en dagsorden, som især optager mange kvinder.

Hun vil investere i et løft af især ufaglærtes kompetencer, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Det vil imødekomme et stort ønske blandt unge og ufaglærte mænd, som i dag søger over mod andre politiske partier.

Partiet vil også indføre en pligt til at bidrage 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp. Det vil især sende flere indvandrerkvinder i arbejde, som kan være med til at løse problemet med den massive mangel på sosu’er de kommende år, i takt med at antallet af plejekrævende ældre eksploderer og dermed truer velfærden. Det efterkommer et stort ønske blandt især kvinder og ældre af begge køn.

Udfordringerne er overdrevet

Vinder Mette Frederiksen valget, bliver hendes første store udfordring at samle opbakning til sin S-regering. Det bliver selvfølgelig ikke let. Alle partier i rød blok har pustet sig op. Specielt De Radikale. Men udfordringerne synes alligevel ikke så massive, som de er gjort til i store dele af debatten i medierne.

Udlændingepolitikken tegner til at blive den største udfordring. Her er Mette Frederiksen nødt til at give indrømmelser, uden at det skaber tvivl om, at hun er garanti for en fortsat stram udlændingepolitik.

Den politiske landingsbane kan bestå af kompromiser om for eksempel at droppe eller ændre planerne om det omstridte udrejsecenter på øen Lindholm og forbedre forholdene for børn på udrejsecenter Sjælsmark. Tanken om, at Danmark igen skal tage imod en gruppe kvoteflygtninge, og ideen om særlige hjælpepakker til børn af fattige forældre på integrationsydelse kan også være de indrømmelser, som kan få støttepartierne til at vende tommelfingeren op.

En anden stor udfordring for Mette Frederiksen bliver den økonomiske politik. Her vil Enhedslisten og de radikale trække i hver sin retning. Men meget kan løses, når Mette Frederiksen skal lave sin økonomiske 2030-plan. Her ligger der en nemlig en stor skattekiste gemt, idet Mette Frederiksen kan øge det økonomiske råderum med over 20 milliarder kroner ved at udskyde tidspunktet for, hvornår der skal være balance på de offentlige budgetter. Fra 2025, som er målet i dag, til 2030.

Samtidig ved støttepartierne også, at hvis det ikke lykkes for Mette Frederiksen at lande et regeringsgrundlag, kan det betyde fire år mere med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, som formentlig vil være afhængig af mandater fra Pernille Vermunds Nye Borgerlige eller Rasmus Paludans Stram Kurs, som ifølge de seneste målinger står til at blive valgt ind i Folketinget med tilsammen ni mandater.

Det vil socialdemokraternes støttepartier få mere end svært ved at skulle forklare deres vælgere, som havde sat næsen op efter at få Mette Frederiksen som statsminister.

Masser af minefelter

Mette Frederiksen kommer dog til at skulle sno sig gennem masser af politiske minefelter og lave skiftende flertal på de store områder.

Hun vil lave grøn politik sammen med sine røde venner samt De Konservative. Hun vil lave udlændingepolitik med partierne i blå blok. Og hun vil lave velfærd og pension sammen med Dansk Folkeparti. Denne giftige balancegang mellem fordelingspolitik og værdipolitik kan gøre livet svært for Mette Frederiksen, forudser professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

”Den kommende periode vil Folketinget blive præget af diskussioner om værdipolitiske emner som udlændinge og indvandring. Det er den ene dimension i diskussionerne. Den anden er den traditionelle fordelingspolitiske dimension. Når begge dimensioner er til stede, giver det større usikkerhed, for så er der ikke en stabil ligevægt, men partierne vil slås om indrømmelser på begge dimensioner,” siger Rune Stubager.

Allerede få dage efter valget vil en eventuel ny socialdemokratisk finansminister have borgmestre og regionsrådsfolk stående uden for sin dør for at skulle lave nye økonomiaftaler for næste år. De vil møde op med krav om knap fire milliarder kroner ekstra til næste år til ældrepleje, børnepasning og sygehuse. Det vil sluge hele det økonomiske råderum.

Den store eksamen venter til efteråret, når alle støttepartier kommer med hver deres bunke af krav til næste års finanslov. Her vil en S-regering for alvor blive tryktestet af sit parlamentariske grundlag for at leve op til de tårnhøje forventninger, som er skabt både før og under valgkampen med løfter om ekstra milliarder til ældre, sygehuse, klima, uddannelser og børn.

Et af de mere oversete politiske minefelter for landets kommende statsminister er det nye boligskattesystem. Det skal efter planen foldes ud i 2021 og betyder, at nogle boligejere skal betale mere i skat, mens andre skal betale mindre.

Den slags er gjort af et stof, der indeholder politisk dynamit for enhver siddende statsminister, mener professor og valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

”Hvis noget kan bringe sindene i kog, er det netop boligskatter. For nogle boligejere vil konsekvenserne være mærkbare. Derfor ligger der lidt af en bombe forude for den regering, som har vagten, når de nye boligskatter træder i kraft,” siger Jørgen Goul Andersen.

Formandsopgør i Venstre

Ligesom Venstres kæmpesejr i 2001 sendte chokbølger ind gennem Socialdemokratiet og blandt andet førte til to opslidende og dramatiske formandsskifter på få år, kan et Venstre-nederlag i tilsvarende dimensioner sende Venstre ud i en tilsvarende søgen efter en ny formand, der igen kan slå Socialdemokratiet.

Allerede under valgkampen har vælgerne fået en forsmag på et måske kommende og ondt valgopgør i Venstre. I sin nye bog ’Befrielsens Øjeblik’ sagde Løkke Rasmussen, at arvefølgen i Venstre ”ikke er en naturlov”.

Det er altså ikke givet, at den nuværende næstformand, finansminister Kristian Jensen, skal overtage roret efter Løkke Rasmussen. I hvert fald ikke, hvis det står til Løkke selv. Det store spørgsmål for Venstre kan derfor meget hurtigt blive: Hvem kan og skal så samle partiet op?

Kristian Jensen er favorit til at overtage formandsposten efter Løkke. Men andre kandidater kan stå klar i kulissen. Søren Gade er pludselig blevet et navn igen efter hans fantastiske valg til Europa-Parlamentet. Men han sidder ikke i Folketinget og vil derfor næppe have chance for at blive V-formand. Inger Støjberg deler partiet for meget til at blive ny formand. Derfor peger pilen mest på miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, som kan komme ind fra siden og udfordre Kristian Jensen.

I en måling tidligere lavet af analyseinstituttet YouGov for B.T. er Jakob Ellemann mest populær. Hele 30 procent af Venstres vælgere mener, han er det bedste bud på en ny formand. Kun 21 procent peger på kronprinsen Kristian Jensen.

Under alle omstændigheder kan et opgør rippe op i gamle sår efter striden om formandsposten mellem Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen og hæmme arbejdet på igen at stille i stærkeste formation.

Omtalte personer

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu