De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Et kig i spåkuglen

Af Noa Redington

Dansk politik står foran et dramatisk sporskifte, der vil sætte sit præg på det næste årti. Hvorfor? Fordi virkeligheden ændrer sig med voldsom hastighed. Den verden, vi kender, er under forandring. Teknologisk, socialt, demografisk, økonomisk, kulturelt. Og politisk.

Vi vil i løbet af de kommende ti år se nye politiske brudflader, der vil teste rammerne for, hvordan vores demokrati fungerer.

Det kan synes som et paradoksalt udsagn. For ret beset var folketingsvalget 5. juni en understregning af, hvor stabilt det politiske system i Danmark er. Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og De Radikale, altså de fire såkaldt gamle partier, gik 24 mandater frem. Men med over 60 år på bagen og konstant repræsentation i Folketinget synes det rimeligt at flytte SF fra børnebordet til voksenbordet. Således fik de gamle partier hele 31 nye mandater. Belønnet for at tage ansvar og opføre sig som det, de er: professionelle politiske maskiner.

Oprørerne fra Liberal Alliance og Alternativet fik slag af vælgerne. Straffet for at latterliggøre sig selv, fældet af inkompetence. Væsentligere er den skæbne, der ramte dansk politiks wonderboys, Dansk Folkeparti. Partiet smed 12,4 procentpoint, den største tilbagegang, der er registreret ved et folketingsvalg. Et kataklysmisk nederlag. Det gule Danmark er visket af landkortet. Dybere stak det politiske opbrud fra 2015 ikke.

Ved indgangen til det nye årti står de etablerede partier således stærkt. Ikke bare mandatmæssigt, men også og vigtigere, politisk. De er klar til at gå i arbejdstøjet, og 2020’erne kan derfor meget vel blive en periode, der vil forandre Danmark i et omfang, vi ikke har set længe. For på tre afgørende politiske udfordringer har de bærende politiske partier fået placeret sig på en måde, hvor summen af strategisk enighed langt overstiger den rationelle uenighed. Der er blevet skabt det, jeg kalder ”Den Nye Konsensus”.

Kernen er en fælles analyse af den fremtid, Danmark står overfor, og hvilke opgaver der skal prioriteres. Der er skabt et fælles sprog og en fælles spillebane, der vil drive de store partier – og dermed Danmark – i samme retning. Helt konkret består Den Nye Konsensus af tre substantielle delmængder, der har defineret de politiske kampe de seneste 20 år.

For det første er der opstået en ny udlændingepolitisk konsensus. Flygtningekrisen i 2015 viste sig at være et politisk digebrud. Ingen partier på Christiansborg – bortset måske fra Alternativet – ønskede svenske eller tyske tilstande.

For det andet er der opstået en ny grøn konsensus. Folketingsvalget blev et klimavalg. Bare uden klimapolitik. Hvilket debatten om, hvorvidt vi skal have tre, fem, seks eller ti havvindmølleparker, illustrerede.

For det tredje er der opstået en velfærdspolitisk konsensus. På valgkampens første dag udstedte Venstre et løfte om at bruge hele det økonomiske råderum frem mod 2025 på velfærd – ”velfærdsløftet”. Dermed blev der sat to fede streger under, at det borgerlige Danmark helhjertet tilslutter sig udbygningen af velfærdssamfundet – også selv om det betyder færre penge til skattelettelser.

Noa Redington

Hvor både den nye konsensus om udlændinge og klima giver mulighed for at accelerere forandringer, betyder velfærdskonsensussen først og fremmest, at den offentlige sektor om ti år vil ligne sig selv. Hvilket i en international kontekst dog er ganske ambitiøst.

Ved indgangen til 2020’erne står vi altså i en situation, hvor de gamle magtpartier er styrket, og Den Nye Konsensus skaber fremdrift om at nå de vigtigste samfundsmæssige mål. Der er naturligvis forskelle i valg af politiske værktøjer, men også her konvergerer aktørerne. Alt andet lige peger pilen i dansk politik på stabilitet.

Alligevel vil jeg hævde, at jorden ulmer under de etablerede strukturer på en måde, som i løbet af ganske få år kan skabe nye og afgørende brudflader i dansk politik. Det skyldes tre centrale dynamikker:

Det multilaterale opbrud: Brexit, Trumps handelskrige med Kina og det knirkende Nato-samarbejde har bragt den multilaterale verdensorden i defensiven. Det sker sammenfaldende med, at behovet for grænseoverskridende samarbejde mellem nationalstaterne formentligt ikke har været større siden Anden Verdenskrig. Reguleringen af tech-giganterne, det ændrede trusselsbillede, reguleringen af den finansielle sektor, migrantkrisen, ikkespredning af atomvåben og særligt klimakrisen kan objektivt set kun løses gennem internationalt samarbejde, der indeholder elementer af suverænitetsafgivelse – eller suverænitetsdelegation for at være mere præcis.

Vi ser internationaliseringsskismaet overalt i de moderne demokratier. Nationalstat kontra samarbejde. I den danske kontekst vil særligt to spørgsmål præge dagsordenen. Forsvarsudgifterne vil være under et pres for at stige, så vi når Nato-målsætningen om to procent.

Mere betændt er vores placering i det europæiske samarbejde, der vil blive genaktualiseret, når Brexit er gennemført.

Den bio-datalogiske revolution: Den eksponentielle udvikling af AI og nye banebrydende

metoder inden for genforskning og medico, såsom CRISPR, fører til fremkomsten af en lang række nye politiske spørgsmål. Hvem tilhører data? Hvor meget må vi manipulere med genmateriale? Hvor meget må data samkøres? Kan borgerne nægte at indgå i offentlige databanker?

Danmark er formentlig det land i verden, der står stærkest i forhold til at forløse potentialerne i den bio-datalogiske revolution. Med oprettelsen af CPR-registret i 1969 er der enestående mulighed for tidsforløbsanalyser. Mængden af viden er enorm. It-penetrationen næsten 100 procent. Og mulighederne for anvendelse er voksende.

Det politiske system er imidlertid slet ikke gearet til at håndtere spørgsmål, der kan synes tekniske, men som i sin essens er etiske, økonomiske og dybt politiske. Tag bare den aktuelle debat om, hvem der skal have adgang til data i Skoleintras afløser, Aula. 

Der er groft sagt to udfaldsrum. Det ene er, at der sker en udbygning af den teknokratiske tilgang. Eksempelvis med udbygningen af et dataetisk råd, der ligger i forlængelse af det tandløse Etiske Råd. Sker det, risikerer partierne at miste kontrollen over en af fremtidens vigtigste dagsordner og dermed fremstå mindre relevante for store vælgergrupper.

Det andet udfald er, at partierne tager dagsordenen til sig og lukker den politiske kamp ind i Folketinget. Eksempelvis giver anvendelsen af AI helt nye muligheder for forebyggelse i sundhedsvæsnet og dermed store besparelser og bedre sundhed. De politiske kampe i slipstrømmen af den bio-datalogiske revolution kan meget vel blive startskuddet på en ny liberal renæssance over for venstrefløjens kollektivisme og indbyggede tro på staten.

Flydende legitimitet: Det danske demokrati er stabilt. Og i den forstand i topform. Men det seneste folketingsvalg viste, hvordan nye teknologier på kort tid kan sikre to nye partier adgang til valgkampen – Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Adgangsbarrieren til at deltage i politik på et højt niveau er forbløffende lav i det danske demokrati.

Samtidig er offentligheden under et massivt pres fra ekkokamre på sociale medier, hvor selve den fælles demokratiske samtale er ved at blive omformet.

Den teknologiske udvikling stopper ikke ved de sociale medier. Deep-fakes og virtual reality vil i løbet af få år blive en del af den politiske kommunikation og fastholde det politiske system i en dobbeltkamp. En kamp om legitimitet: Sat helt på spidsen, hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Og en evig valgkamp, fordi behovet for aggressiv tilstedeværelse på de sociale medier stiger, hvilket muliggøres af faldende priser.

Samtidig opstår nye demokratiske former og ideer. Eksempelvis liquid-democracy-bevægelsen, der forsøger at redefinere forholdet mellem vælgere og valgte fra repræsentation til delegation, hvor mandatet hele tiden kan ændres eller deles mellem flere.

I en dansk sammenhæng ser vi flere og flere kommuner udvikle nye metoder til borgerinddragelse, der går uden om partierne, eksempelvis i Gentofte Kommune. Og med muligheden for, at borgerforslag kan ende på Folketingets dagsorden, er der skabt et nybrud i vores repræsentative demokrati. Det politiske system, ikke mindst partierne, skal med andre ord forholde sig til, at legitimiteten konstant bliver udfordret.

Vi står således foran et nyt årti, hvor stabilitet og Den Nye Konsensus på den ene side giver muligheder for markante samfundsforandringer ført an af de gamle partier.

På den anden side presser nye og komplekse dagsordener sig på. De udfordrer de vante aktører på deres rolle i vores demokrati. Og deres ageren i forhold til det multilaterale opbrud, den bio-datalogiske revolution og den flydende legitimitet vil være helt afgørende for, i hvilket omfang vi formår at indfri det enorme potentiale, der er bygget op i Danmark gennem de seneste års reformpolitik.

Forrige artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi Næste artikel Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.