De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Et kig i spåkuglen

Af Noa Redington

Dansk politik står foran et dramatisk sporskifte, der vil sætte sit præg på det næste årti. Hvorfor? Fordi virkeligheden ændrer sig med voldsom hastighed. Den verden, vi kender, er under forandring. Teknologisk, socialt, demografisk, økonomisk, kulturelt. Og politisk.

Vi vil i løbet af de kommende ti år se nye politiske brudflader, der vil teste rammerne for, hvordan vores demokrati fungerer.

Det kan synes som et paradoksalt udsagn. For ret beset var folketingsvalget 5. juni en understregning af, hvor stabilt det politiske system i Danmark er. Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og De Radikale, altså de fire såkaldt gamle partier, gik 24 mandater frem. Men med over 60 år på bagen og konstant repræsentation i Folketinget synes det rimeligt at flytte SF fra børnebordet til voksenbordet. Således fik de gamle partier hele 31 nye mandater. Belønnet for at tage ansvar og opføre sig som det, de er: professionelle politiske maskiner.

Oprørerne fra Liberal Alliance og Alternativet fik slag af vælgerne. Straffet for at latterliggøre sig selv, fældet af inkompetence. Væsentligere er den skæbne, der ramte dansk politiks wonderboys, Dansk Folkeparti. Partiet smed 12,4 procentpoint, den største tilbagegang, der er registreret ved et folketingsvalg. Et kataklysmisk nederlag. Det gule Danmark er visket af landkortet. Dybere stak det politiske opbrud fra 2015 ikke.

Ved indgangen til det nye årti står de etablerede partier således stærkt. Ikke bare mandatmæssigt, men også og vigtigere, politisk. De er klar til at gå i arbejdstøjet, og 2020’erne kan derfor meget vel blive en periode, der vil forandre Danmark i et omfang, vi ikke har set længe. For på tre afgørende politiske udfordringer har de bærende politiske partier fået placeret sig på en måde, hvor summen af strategisk enighed langt overstiger den rationelle uenighed. Der er blevet skabt det, jeg kalder ”Den Nye Konsensus”.

Kernen er en fælles analyse af den fremtid, Danmark står overfor, og hvilke opgaver der skal prioriteres. Der er skabt et fælles sprog og en fælles spillebane, der vil drive de store partier – og dermed Danmark – i samme retning. Helt konkret består Den Nye Konsensus af tre substantielle delmængder, der har defineret de politiske kampe de seneste 20 år.

For det første er der opstået en ny udlændingepolitisk konsensus. Flygtningekrisen i 2015 viste sig at være et politisk digebrud. Ingen partier på Christiansborg – bortset måske fra Alternativet – ønskede svenske eller tyske tilstande.

For det andet er der opstået en ny grøn konsensus. Folketingsvalget blev et klimavalg. Bare uden klimapolitik. Hvilket debatten om, hvorvidt vi skal have tre, fem, seks eller ti havvindmølleparker, illustrerede.

For det tredje er der opstået en velfærdspolitisk konsensus. På valgkampens første dag udstedte Venstre et løfte om at bruge hele det økonomiske råderum frem mod 2025 på velfærd – ”velfærdsløftet”. Dermed blev der sat to fede streger under, at det borgerlige Danmark helhjertet tilslutter sig udbygningen af velfærdssamfundet – også selv om det betyder færre penge til skattelettelser.

Noa Redington

Hvor både den nye konsensus om udlændinge og klima giver mulighed for at accelerere forandringer, betyder velfærdskonsensussen først og fremmest, at den offentlige sektor om ti år vil ligne sig selv. Hvilket i en international kontekst dog er ganske ambitiøst.

Ved indgangen til 2020’erne står vi altså i en situation, hvor de gamle magtpartier er styrket, og Den Nye Konsensus skaber fremdrift om at nå de vigtigste samfundsmæssige mål. Der er naturligvis forskelle i valg af politiske værktøjer, men også her konvergerer aktørerne. Alt andet lige peger pilen i dansk politik på stabilitet.

Alligevel vil jeg hævde, at jorden ulmer under de etablerede strukturer på en måde, som i løbet af ganske få år kan skabe nye og afgørende brudflader i dansk politik. Det skyldes tre centrale dynamikker:

Det multilaterale opbrud: Brexit, Trumps handelskrige med Kina og det knirkende Nato-samarbejde har bragt den multilaterale verdensorden i defensiven. Det sker sammenfaldende med, at behovet for grænseoverskridende samarbejde mellem nationalstaterne formentligt ikke har været større siden Anden Verdenskrig. Reguleringen af tech-giganterne, det ændrede trusselsbillede, reguleringen af den finansielle sektor, migrantkrisen, ikkespredning af atomvåben og særligt klimakrisen kan objektivt set kun løses gennem internationalt samarbejde, der indeholder elementer af suverænitetsafgivelse – eller suverænitetsdelegation for at være mere præcis.

Vi ser internationaliseringsskismaet overalt i de moderne demokratier. Nationalstat kontra samarbejde. I den danske kontekst vil særligt to spørgsmål præge dagsordenen. Forsvarsudgifterne vil være under et pres for at stige, så vi når Nato-målsætningen om to procent.

Mere betændt er vores placering i det europæiske samarbejde, der vil blive genaktualiseret, når Brexit er gennemført.

Den bio-datalogiske revolution: Den eksponentielle udvikling af AI og nye banebrydende

metoder inden for genforskning og medico, såsom CRISPR, fører til fremkomsten af en lang række nye politiske spørgsmål. Hvem tilhører data? Hvor meget må vi manipulere med genmateriale? Hvor meget må data samkøres? Kan borgerne nægte at indgå i offentlige databanker?

Danmark er formentlig det land i verden, der står stærkest i forhold til at forløse potentialerne i den bio-datalogiske revolution. Med oprettelsen af CPR-registret i 1969 er der enestående mulighed for tidsforløbsanalyser. Mængden af viden er enorm. It-penetrationen næsten 100 procent. Og mulighederne for anvendelse er voksende.

Det politiske system er imidlertid slet ikke gearet til at håndtere spørgsmål, der kan synes tekniske, men som i sin essens er etiske, økonomiske og dybt politiske. Tag bare den aktuelle debat om, hvem der skal have adgang til data i Skoleintras afløser, Aula. 

Der er groft sagt to udfaldsrum. Det ene er, at der sker en udbygning af den teknokratiske tilgang. Eksempelvis med udbygningen af et dataetisk råd, der ligger i forlængelse af det tandløse Etiske Råd. Sker det, risikerer partierne at miste kontrollen over en af fremtidens vigtigste dagsordner og dermed fremstå mindre relevante for store vælgergrupper.

Det andet udfald er, at partierne tager dagsordenen til sig og lukker den politiske kamp ind i Folketinget. Eksempelvis giver anvendelsen af AI helt nye muligheder for forebyggelse i sundhedsvæsnet og dermed store besparelser og bedre sundhed. De politiske kampe i slipstrømmen af den bio-datalogiske revolution kan meget vel blive startskuddet på en ny liberal renæssance over for venstrefløjens kollektivisme og indbyggede tro på staten.

Flydende legitimitet: Det danske demokrati er stabilt. Og i den forstand i topform. Men det seneste folketingsvalg viste, hvordan nye teknologier på kort tid kan sikre to nye partier adgang til valgkampen – Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Adgangsbarrieren til at deltage i politik på et højt niveau er forbløffende lav i det danske demokrati.

Samtidig er offentligheden under et massivt pres fra ekkokamre på sociale medier, hvor selve den fælles demokratiske samtale er ved at blive omformet.

Den teknologiske udvikling stopper ikke ved de sociale medier. Deep-fakes og virtual reality vil i løbet af få år blive en del af den politiske kommunikation og fastholde det politiske system i en dobbeltkamp. En kamp om legitimitet: Sat helt på spidsen, hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Og en evig valgkamp, fordi behovet for aggressiv tilstedeværelse på de sociale medier stiger, hvilket muliggøres af faldende priser.

Samtidig opstår nye demokratiske former og ideer. Eksempelvis liquid-democracy-bevægelsen, der forsøger at redefinere forholdet mellem vælgere og valgte fra repræsentation til delegation, hvor mandatet hele tiden kan ændres eller deles mellem flere.

I en dansk sammenhæng ser vi flere og flere kommuner udvikle nye metoder til borgerinddragelse, der går uden om partierne, eksempelvis i Gentofte Kommune. Og med muligheden for, at borgerforslag kan ende på Folketingets dagsorden, er der skabt et nybrud i vores repræsentative demokrati. Det politiske system, ikke mindst partierne, skal med andre ord forholde sig til, at legitimiteten konstant bliver udfordret.

Vi står således foran et nyt årti, hvor stabilitet og Den Nye Konsensus på den ene side giver muligheder for markante samfundsforandringer ført an af de gamle partier.

På den anden side presser nye og komplekse dagsordener sig på. De udfordrer de vante aktører på deres rolle i vores demokrati. Og deres ageren i forhold til det multilaterale opbrud, den bio-datalogiske revolution og den flydende legitimitet vil være helt afgørende for, i hvilket omfang vi formår at indfri det enorme potentiale, der er bygget op i Danmark gennem de seneste års reformpolitik.

Forrige artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi Næste artikel Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.