De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Et kig i spåkuglen

Af Noa Redington

Dansk politik står foran et dramatisk sporskifte, der vil sætte sit præg på det næste årti. Hvorfor? Fordi virkeligheden ændrer sig med voldsom hastighed. Den verden, vi kender, er under forandring. Teknologisk, socialt, demografisk, økonomisk, kulturelt. Og politisk.

Vi vil i løbet af de kommende ti år se nye politiske brudflader, der vil teste rammerne for, hvordan vores demokrati fungerer.

Det kan synes som et paradoksalt udsagn. For ret beset var folketingsvalget 5. juni en understregning af, hvor stabilt det politiske system i Danmark er. Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og De Radikale, altså de fire såkaldt gamle partier, gik 24 mandater frem. Men med over 60 år på bagen og konstant repræsentation i Folketinget synes det rimeligt at flytte SF fra børnebordet til voksenbordet. Således fik de gamle partier hele 31 nye mandater. Belønnet for at tage ansvar og opføre sig som det, de er: professionelle politiske maskiner.

Oprørerne fra Liberal Alliance og Alternativet fik slag af vælgerne. Straffet for at latterliggøre sig selv, fældet af inkompetence. Væsentligere er den skæbne, der ramte dansk politiks wonderboys, Dansk Folkeparti. Partiet smed 12,4 procentpoint, den største tilbagegang, der er registreret ved et folketingsvalg. Et kataklysmisk nederlag. Det gule Danmark er visket af landkortet. Dybere stak det politiske opbrud fra 2015 ikke.

Ved indgangen til det nye årti står de etablerede partier således stærkt. Ikke bare mandatmæssigt, men også og vigtigere, politisk. De er klar til at gå i arbejdstøjet, og 2020’erne kan derfor meget vel blive en periode, der vil forandre Danmark i et omfang, vi ikke har set længe. For på tre afgørende politiske udfordringer har de bærende politiske partier fået placeret sig på en måde, hvor summen af strategisk enighed langt overstiger den rationelle uenighed. Der er blevet skabt det, jeg kalder ”Den Nye Konsensus”.

Kernen er en fælles analyse af den fremtid, Danmark står overfor, og hvilke opgaver der skal prioriteres. Der er skabt et fælles sprog og en fælles spillebane, der vil drive de store partier – og dermed Danmark – i samme retning. Helt konkret består Den Nye Konsensus af tre substantielle delmængder, der har defineret de politiske kampe de seneste 20 år.

For det første er der opstået en ny udlændingepolitisk konsensus. Flygtningekrisen i 2015 viste sig at være et politisk digebrud. Ingen partier på Christiansborg – bortset måske fra Alternativet – ønskede svenske eller tyske tilstande.

For det andet er der opstået en ny grøn konsensus. Folketingsvalget blev et klimavalg. Bare uden klimapolitik. Hvilket debatten om, hvorvidt vi skal have tre, fem, seks eller ti havvindmølleparker, illustrerede.

For det tredje er der opstået en velfærdspolitisk konsensus. På valgkampens første dag udstedte Venstre et løfte om at bruge hele det økonomiske råderum frem mod 2025 på velfærd – ”velfærdsløftet”. Dermed blev der sat to fede streger under, at det borgerlige Danmark helhjertet tilslutter sig udbygningen af velfærdssamfundet – også selv om det betyder færre penge til skattelettelser.

Noa Redington

Hvor både den nye konsensus om udlændinge og klima giver mulighed for at accelerere forandringer, betyder velfærdskonsensussen først og fremmest, at den offentlige sektor om ti år vil ligne sig selv. Hvilket i en international kontekst dog er ganske ambitiøst.

Ved indgangen til 2020’erne står vi altså i en situation, hvor de gamle magtpartier er styrket, og Den Nye Konsensus skaber fremdrift om at nå de vigtigste samfundsmæssige mål. Der er naturligvis forskelle i valg af politiske værktøjer, men også her konvergerer aktørerne. Alt andet lige peger pilen i dansk politik på stabilitet.

Alligevel vil jeg hævde, at jorden ulmer under de etablerede strukturer på en måde, som i løbet af ganske få år kan skabe nye og afgørende brudflader i dansk politik. Det skyldes tre centrale dynamikker:

Det multilaterale opbrud: Brexit, Trumps handelskrige med Kina og det knirkende Nato-samarbejde har bragt den multilaterale verdensorden i defensiven. Det sker sammenfaldende med, at behovet for grænseoverskridende samarbejde mellem nationalstaterne formentligt ikke har været større siden Anden Verdenskrig. Reguleringen af tech-giganterne, det ændrede trusselsbillede, reguleringen af den finansielle sektor, migrantkrisen, ikkespredning af atomvåben og særligt klimakrisen kan objektivt set kun løses gennem internationalt samarbejde, der indeholder elementer af suverænitetsafgivelse – eller suverænitetsdelegation for at være mere præcis.

Vi ser internationaliseringsskismaet overalt i de moderne demokratier. Nationalstat kontra samarbejde. I den danske kontekst vil særligt to spørgsmål præge dagsordenen. Forsvarsudgifterne vil være under et pres for at stige, så vi når Nato-målsætningen om to procent.

Mere betændt er vores placering i det europæiske samarbejde, der vil blive genaktualiseret, når Brexit er gennemført.

Den bio-datalogiske revolution: Den eksponentielle udvikling af AI og nye banebrydende

metoder inden for genforskning og medico, såsom CRISPR, fører til fremkomsten af en lang række nye politiske spørgsmål. Hvem tilhører data? Hvor meget må vi manipulere med genmateriale? Hvor meget må data samkøres? Kan borgerne nægte at indgå i offentlige databanker?

Danmark er formentlig det land i verden, der står stærkest i forhold til at forløse potentialerne i den bio-datalogiske revolution. Med oprettelsen af CPR-registret i 1969 er der enestående mulighed for tidsforløbsanalyser. Mængden af viden er enorm. It-penetrationen næsten 100 procent. Og mulighederne for anvendelse er voksende.

Det politiske system er imidlertid slet ikke gearet til at håndtere spørgsmål, der kan synes tekniske, men som i sin essens er etiske, økonomiske og dybt politiske. Tag bare den aktuelle debat om, hvem der skal have adgang til data i Skoleintras afløser, Aula. 

Der er groft sagt to udfaldsrum. Det ene er, at der sker en udbygning af den teknokratiske tilgang. Eksempelvis med udbygningen af et dataetisk råd, der ligger i forlængelse af det tandløse Etiske Råd. Sker det, risikerer partierne at miste kontrollen over en af fremtidens vigtigste dagsordner og dermed fremstå mindre relevante for store vælgergrupper.

Det andet udfald er, at partierne tager dagsordenen til sig og lukker den politiske kamp ind i Folketinget. Eksempelvis giver anvendelsen af AI helt nye muligheder for forebyggelse i sundhedsvæsnet og dermed store besparelser og bedre sundhed. De politiske kampe i slipstrømmen af den bio-datalogiske revolution kan meget vel blive startskuddet på en ny liberal renæssance over for venstrefløjens kollektivisme og indbyggede tro på staten.

Flydende legitimitet: Det danske demokrati er stabilt. Og i den forstand i topform. Men det seneste folketingsvalg viste, hvordan nye teknologier på kort tid kan sikre to nye partier adgang til valgkampen – Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Adgangsbarrieren til at deltage i politik på et højt niveau er forbløffende lav i det danske demokrati.

Samtidig er offentligheden under et massivt pres fra ekkokamre på sociale medier, hvor selve den fælles demokratiske samtale er ved at blive omformet.

Den teknologiske udvikling stopper ikke ved de sociale medier. Deep-fakes og virtual reality vil i løbet af få år blive en del af den politiske kommunikation og fastholde det politiske system i en dobbeltkamp. En kamp om legitimitet: Sat helt på spidsen, hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Og en evig valgkamp, fordi behovet for aggressiv tilstedeværelse på de sociale medier stiger, hvilket muliggøres af faldende priser.

Samtidig opstår nye demokratiske former og ideer. Eksempelvis liquid-democracy-bevægelsen, der forsøger at redefinere forholdet mellem vælgere og valgte fra repræsentation til delegation, hvor mandatet hele tiden kan ændres eller deles mellem flere.

I en dansk sammenhæng ser vi flere og flere kommuner udvikle nye metoder til borgerinddragelse, der går uden om partierne, eksempelvis i Gentofte Kommune. Og med muligheden for, at borgerforslag kan ende på Folketingets dagsorden, er der skabt et nybrud i vores repræsentative demokrati. Det politiske system, ikke mindst partierne, skal med andre ord forholde sig til, at legitimiteten konstant bliver udfordret.

Vi står således foran et nyt årti, hvor stabilitet og Den Nye Konsensus på den ene side giver muligheder for markante samfundsforandringer ført an af de gamle partier.

På den anden side presser nye og komplekse dagsordener sig på. De udfordrer de vante aktører på deres rolle i vores demokrati. Og deres ageren i forhold til det multilaterale opbrud, den bio-datalogiske revolution og den flydende legitimitet vil være helt afgørende for, i hvilket omfang vi formår at indfri det enorme potentiale, der er bygget op i Danmark gennem de seneste års reformpolitik.

Forrige artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi Næste artikel Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.