De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Et kig i spåkuglen

Af Noa Redington

Dansk politik står foran et dramatisk sporskifte, der vil sætte sit præg på det næste årti. Hvorfor? Fordi virkeligheden ændrer sig med voldsom hastighed. Den verden, vi kender, er under forandring. Teknologisk, socialt, demografisk, økonomisk, kulturelt. Og politisk.

Vi vil i løbet af de kommende ti år se nye politiske brudflader, der vil teste rammerne for, hvordan vores demokrati fungerer.

Det kan synes som et paradoksalt udsagn. For ret beset var folketingsvalget 5. juni en understregning af, hvor stabilt det politiske system i Danmark er. Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og De Radikale, altså de fire såkaldt gamle partier, gik 24 mandater frem. Men med over 60 år på bagen og konstant repræsentation i Folketinget synes det rimeligt at flytte SF fra børnebordet til voksenbordet. Således fik de gamle partier hele 31 nye mandater. Belønnet for at tage ansvar og opføre sig som det, de er: professionelle politiske maskiner.

Oprørerne fra Liberal Alliance og Alternativet fik slag af vælgerne. Straffet for at latterliggøre sig selv, fældet af inkompetence. Væsentligere er den skæbne, der ramte dansk politiks wonderboys, Dansk Folkeparti. Partiet smed 12,4 procentpoint, den største tilbagegang, der er registreret ved et folketingsvalg. Et kataklysmisk nederlag. Det gule Danmark er visket af landkortet. Dybere stak det politiske opbrud fra 2015 ikke.

Ved indgangen til det nye årti står de etablerede partier således stærkt. Ikke bare mandatmæssigt, men også og vigtigere, politisk. De er klar til at gå i arbejdstøjet, og 2020’erne kan derfor meget vel blive en periode, der vil forandre Danmark i et omfang, vi ikke har set længe. For på tre afgørende politiske udfordringer har de bærende politiske partier fået placeret sig på en måde, hvor summen af strategisk enighed langt overstiger den rationelle uenighed. Der er blevet skabt det, jeg kalder ”Den Nye Konsensus”.

Kernen er en fælles analyse af den fremtid, Danmark står overfor, og hvilke opgaver der skal prioriteres. Der er skabt et fælles sprog og en fælles spillebane, der vil drive de store partier – og dermed Danmark – i samme retning. Helt konkret består Den Nye Konsensus af tre substantielle delmængder, der har defineret de politiske kampe de seneste 20 år.

For det første er der opstået en ny udlændingepolitisk konsensus. Flygtningekrisen i 2015 viste sig at være et politisk digebrud. Ingen partier på Christiansborg – bortset måske fra Alternativet – ønskede svenske eller tyske tilstande.

For det andet er der opstået en ny grøn konsensus. Folketingsvalget blev et klimavalg. Bare uden klimapolitik. Hvilket debatten om, hvorvidt vi skal have tre, fem, seks eller ti havvindmølleparker, illustrerede.

For det tredje er der opstået en velfærdspolitisk konsensus. På valgkampens første dag udstedte Venstre et løfte om at bruge hele det økonomiske råderum frem mod 2025 på velfærd – ”velfærdsløftet”. Dermed blev der sat to fede streger under, at det borgerlige Danmark helhjertet tilslutter sig udbygningen af velfærdssamfundet – også selv om det betyder færre penge til skattelettelser.

Noa Redington

Hvor både den nye konsensus om udlændinge og klima giver mulighed for at accelerere forandringer, betyder velfærdskonsensussen først og fremmest, at den offentlige sektor om ti år vil ligne sig selv. Hvilket i en international kontekst dog er ganske ambitiøst.

Ved indgangen til 2020’erne står vi altså i en situation, hvor de gamle magtpartier er styrket, og Den Nye Konsensus skaber fremdrift om at nå de vigtigste samfundsmæssige mål. Der er naturligvis forskelle i valg af politiske værktøjer, men også her konvergerer aktørerne. Alt andet lige peger pilen i dansk politik på stabilitet.

Alligevel vil jeg hævde, at jorden ulmer under de etablerede strukturer på en måde, som i løbet af ganske få år kan skabe nye og afgørende brudflader i dansk politik. Det skyldes tre centrale dynamikker:

Det multilaterale opbrud: Brexit, Trumps handelskrige med Kina og det knirkende Nato-samarbejde har bragt den multilaterale verdensorden i defensiven. Det sker sammenfaldende med, at behovet for grænseoverskridende samarbejde mellem nationalstaterne formentligt ikke har været større siden Anden Verdenskrig. Reguleringen af tech-giganterne, det ændrede trusselsbillede, reguleringen af den finansielle sektor, migrantkrisen, ikkespredning af atomvåben og særligt klimakrisen kan objektivt set kun løses gennem internationalt samarbejde, der indeholder elementer af suverænitetsafgivelse – eller suverænitetsdelegation for at være mere præcis.

Vi ser internationaliseringsskismaet overalt i de moderne demokratier. Nationalstat kontra samarbejde. I den danske kontekst vil særligt to spørgsmål præge dagsordenen. Forsvarsudgifterne vil være under et pres for at stige, så vi når Nato-målsætningen om to procent.

Mere betændt er vores placering i det europæiske samarbejde, der vil blive genaktualiseret, når Brexit er gennemført.

Den bio-datalogiske revolution: Den eksponentielle udvikling af AI og nye banebrydende

metoder inden for genforskning og medico, såsom CRISPR, fører til fremkomsten af en lang række nye politiske spørgsmål. Hvem tilhører data? Hvor meget må vi manipulere med genmateriale? Hvor meget må data samkøres? Kan borgerne nægte at indgå i offentlige databanker?

Danmark er formentlig det land i verden, der står stærkest i forhold til at forløse potentialerne i den bio-datalogiske revolution. Med oprettelsen af CPR-registret i 1969 er der enestående mulighed for tidsforløbsanalyser. Mængden af viden er enorm. It-penetrationen næsten 100 procent. Og mulighederne for anvendelse er voksende.

Det politiske system er imidlertid slet ikke gearet til at håndtere spørgsmål, der kan synes tekniske, men som i sin essens er etiske, økonomiske og dybt politiske. Tag bare den aktuelle debat om, hvem der skal have adgang til data i Skoleintras afløser, Aula. 

Der er groft sagt to udfaldsrum. Det ene er, at der sker en udbygning af den teknokratiske tilgang. Eksempelvis med udbygningen af et dataetisk råd, der ligger i forlængelse af det tandløse Etiske Råd. Sker det, risikerer partierne at miste kontrollen over en af fremtidens vigtigste dagsordner og dermed fremstå mindre relevante for store vælgergrupper.

Det andet udfald er, at partierne tager dagsordenen til sig og lukker den politiske kamp ind i Folketinget. Eksempelvis giver anvendelsen af AI helt nye muligheder for forebyggelse i sundhedsvæsnet og dermed store besparelser og bedre sundhed. De politiske kampe i slipstrømmen af den bio-datalogiske revolution kan meget vel blive startskuddet på en ny liberal renæssance over for venstrefløjens kollektivisme og indbyggede tro på staten.

Flydende legitimitet: Det danske demokrati er stabilt. Og i den forstand i topform. Men det seneste folketingsvalg viste, hvordan nye teknologier på kort tid kan sikre to nye partier adgang til valgkampen – Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Adgangsbarrieren til at deltage i politik på et højt niveau er forbløffende lav i det danske demokrati.

Samtidig er offentligheden under et massivt pres fra ekkokamre på sociale medier, hvor selve den fælles demokratiske samtale er ved at blive omformet.

Den teknologiske udvikling stopper ikke ved de sociale medier. Deep-fakes og virtual reality vil i løbet af få år blive en del af den politiske kommunikation og fastholde det politiske system i en dobbeltkamp. En kamp om legitimitet: Sat helt på spidsen, hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Og en evig valgkamp, fordi behovet for aggressiv tilstedeværelse på de sociale medier stiger, hvilket muliggøres af faldende priser.

Samtidig opstår nye demokratiske former og ideer. Eksempelvis liquid-democracy-bevægelsen, der forsøger at redefinere forholdet mellem vælgere og valgte fra repræsentation til delegation, hvor mandatet hele tiden kan ændres eller deles mellem flere.

I en dansk sammenhæng ser vi flere og flere kommuner udvikle nye metoder til borgerinddragelse, der går uden om partierne, eksempelvis i Gentofte Kommune. Og med muligheden for, at borgerforslag kan ende på Folketingets dagsorden, er der skabt et nybrud i vores repræsentative demokrati. Det politiske system, ikke mindst partierne, skal med andre ord forholde sig til, at legitimiteten konstant bliver udfordret.

Vi står således foran et nyt årti, hvor stabilitet og Den Nye Konsensus på den ene side giver muligheder for markante samfundsforandringer ført an af de gamle partier.

På den anden side presser nye og komplekse dagsordener sig på. De udfordrer de vante aktører på deres rolle i vores demokrati. Og deres ageren i forhold til det multilaterale opbrud, den bio-datalogiske revolution og den flydende legitimitet vil være helt afgørende for, i hvilket omfang vi formår at indfri det enorme potentiale, der er bygget op i Danmark gennem de seneste års reformpolitik.

Forrige artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi Næste artikel Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.