Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Et kig i spåkuglen

Af Torben M. Andersen

Udviklingen i Dansk økonomi igennem de seneste 30 år har været ganske bemærkelsesværdig. Fra at være et kriseland med en lang række økonomiske uligevægte står vi i dag som en af økonomiduksene blandt OECD-landene med godt styr på økonomien.

Denne udvikling kan indrammes ved at sammenligne ordvalget i temperaturmålingerne på dansk økonomi i Økonomisk Råds rapporter i 1989 og 2019. I efterårsrapporten fra 1989 fremhæves ”udlandsgælden og arbejdsløsheden, der begge er langt højere end for ti år siden, (…) et udtryk for den uligevægt, økonomien fortsat befinder sig i, og dermed for størrelsen af de problemer, den økonomiske politik skal søge at løse i de kommende år (…) afhjælpningen af arbejdsmarkedets systemfejl”.

I rapporten fra efteråret 2019 er ordvalget anderledes lyst med fremhævning af, at ”dansk økonomi er godt rustet og uden store ubalancer (…). De offentlige finanser er grundlæggende sunde” og gunstige effekter af blandt andet reformer af tilbagetrækningsalderen.

I den internationale debat bliver Danmark især fremhævet for at have forenet en høj velstand med en relativt lige indkomstfordeling og et udbygget velfærdssamfund. I en situation med stigende fokus på sociale ubalancer fremstår Danmark som et land, der bedre end de fleste andre har været i stand til at forene sociale hensyn med en stærk økonomisk performance.

Det danske arbejdsmarked fremhæves – typisk under overskriften flexicurity – for at understøtte en høj beskæftigelse med fleksibilitet for virksomhederne og sikkerhed for lønmodtagerne. Denne model blev udsat for en alvorlig test i forbindelse med finanskrisen, hvor Danmark havde et af de største BNP-fald blandt OECD-lande. Selv om arbejdsløsheden steg, var det bemærkelsesværdigt, at de fleste ledighedsperioder var korte – set i forhold til andre lande – og hverken langtids- eller ungdomsarbejdsløsheden steg voldsomt. Med OECD-jargon viste dansk økonomi sig at være resilient – robust og modstandsdygtig – selv under en dyb nedgangskonjunktur.

Rettidige reformer

Denne udvikling i økonomien over en 30-årig periode er ganske imponerende og er et resultat af en række reformer, som er gennemført i perioden. Grundlaget blev lagt med fastkurspolitikken i 1980’erne, efterfulgt af en række reformer, særligt arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne samt velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. Den økonomisk-politiske handlekraft har således været markant, og de fleste reformer har haft en ganske bred politisk opbakning.

Torben M. Andersen

Undertiden kritiseres den økonomisk-politiske debat for at være kedelig og domineret af et konsensus-syn. For en lille og åben økonomi som den danske er dette måske den afgørende faktor bag reformkapaciteten. I en sådan økonomi er det ret klart, at ambitioner knyttet til levestandard og velfærdsamfund kun kan opfyldes, hvis den private sektor kan klare sig i den internationale konkurrence. Styr på de offentlige finanser er en anden vigtig forudsætning. En bred opbakning om fastkurspolitikken og en række reformer har derfor været drevet af kontante krav, men udviklingen viser, at de også har været succesfulde. Reformkapaciteten er det, der adskiller os mest fra de fleste andre lande, mere end det tekniske indhold i reformerne.

Stigende krav forude

Fortidens fortjenester giver et godt udgangspunkt, men de er ingen garanti imod fremtidige problemer. Vi står over for en række problemer, hvoraf nogle er globale og andre mere specifikke for Danmark. Lidt enkelt er hovedspørgsmålet, om vi også i fremtiden vil være et af verdens rigeste lande med en lav ulighed og et udbygget velfærdssamfund.

Globalt sætter aldrende befolkninger pensionssystemerne under pres. Her er Danmark et af få lande med et samlet pensionssystem (skatte- og opsparingsbaseret), der både vil kunne levere ganske gode pensioner og også er finansielt robust trods en aldrende befolkning. De to vigtigste grunde hertil er opbygningen af arbejdsmarkedspensioner samt reformer til sikring af, at pensionsalderen følger med udviklingen i levetiden. Lidt forenklet kan man sige, at vi har løst problemet ved at spare noget mere op og ved at arbejde mere (blive længere tid på arbejdsmarkedet).

Når de offentlige finanser er robuste i forhold til en aldrende befolkning, er det en væsentlig præmis, at dette alene vedrører finansiering af de velfærdsstilbud, vi kender i dag. Dette er imidlertid ikke et realistisk målepunkt fremadrettet, da der vil være stigende krav og behov til velfærdssamfundet. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor nye og bedre behandlingsformer (typisk også dyrere) og stigende krav skaber en vanskelig cocktail for et skattefinansieret sundhedsvæsen. I en situation med begrænsede muligheder for at øge skatterne og yderligere forøgelser af arbejdsudbud og beskæftigelse, er handerummet beskedent, og kravet til prioriteringer mellem forskellige velfærdsområder bliver skarpere.

En høj beskæftigelse og job med rimelige lønninger er forudsætninger for både et højt velstandsniveau og en relativt lige indkomstfordeling. Den ulige indkomstfordeling, skabt i arbejdsmarkedet, kan til dels udlignes via progressive skatter og det sociale sikkerhedsnet. Hvis ikke arbejdsmarkedet kan levere en høj beskæftigelse og rimelige lønninger for de fleste, bliver det svært at leve op til målsætningerne knyttet til velstand og lighed.

Robotter og klimakrise ændrer arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet udfordres løbende af krav om omstillinger og tilpasninger som følge af både ny teknologi og ændrede konkurrenceforhold (globalisering). Den såkaldte fjerde industrielle revolution med automatiseringer, robotter og kunstig intelligens har på det seneste givet anledning til en jobpessimisme og genoplivet det klassiske spørgsmål ”hvad skal vi leve af?”.

Historien har gentagne gange vist, at en sådan pessimisme har været ubegrundet. Om det også vil være tilfældet denne gang, kan naturligvis diskuteres, men der er ingen tegn på faldende behov for arbejdskraft. Servicesektoren har været drivkraften igennem mange år og ser ikke ud til at have nået et mætningspunkt.

Men arbejdsmarkedet vil helt sikkert ændre sig, og kravene til kvalifikationer vil ændre sig og stige. Hvis teknologien i stigende omfang kan levere rutineløsninger, vil behovet for ikke-rutineløsninger, empati og social interaktion stige. Nye muligheder skaber eller forstærker andre behov, og det vil også vise sig i arbejdsmarkedet. Der er en dobbelt uddannelsesmæssig udfordring: at undgå en uddannelsesmæssig restgruppe, der er under stigende pres på arbejdsmarkedet, samt generelt at sikre relevante kvalifikationer, der kan holde et helt arbejdsliv.

Klima og miljø er den systemfejl, der i dag kræver politisk handling. Udfordringen har oplagt globale perspektiver, men kræver national handling. Det giver et kollektivt beslutningsproblem, fordi tiltagene umiddelbart vil have omkostninger, og resultaterne først vil vise sig i fremtiden. Der er derfor brug for store omstillinger.

Det hævdes nogle gange, at klimaudfordringen kun kan løses ved et fundamentalt opgør med vores samfundsmodel. Den konklusion er ikke helt klar. Netop reformkapaciteten i de nordiske lande gør, at vi har et bedre udgangspunkt for at håndtere sådanne kollektive beslutningsproblemer. Grundlaget for markedsøkonomien er fordelene ved specialisering og arbejdsdeling, og de forsvinder ikke, men vil skifte karakter på samme måde, som nye teknologier generelt medfører store forandringer.

Men det ændrer ikke ved, at udfordringen og omstillingskravene er store.

Forrige artikel Vi står over for et stort nyt systemgennembrud Vi står over for et stort nyt systemgennembrud Næste artikel De politiske brudflader rykker sig De politiske brudflader rykker sig

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.