Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Et kig i spåkuglen

Af Torben M. Andersen

Udviklingen i Dansk økonomi igennem de seneste 30 år har været ganske bemærkelsesværdig. Fra at være et kriseland med en lang række økonomiske uligevægte står vi i dag som en af økonomiduksene blandt OECD-landene med godt styr på økonomien.

Denne udvikling kan indrammes ved at sammenligne ordvalget i temperaturmålingerne på dansk økonomi i Økonomisk Råds rapporter i 1989 og 2019. I efterårsrapporten fra 1989 fremhæves ”udlandsgælden og arbejdsløsheden, der begge er langt højere end for ti år siden, (…) et udtryk for den uligevægt, økonomien fortsat befinder sig i, og dermed for størrelsen af de problemer, den økonomiske politik skal søge at løse i de kommende år (…) afhjælpningen af arbejdsmarkedets systemfejl”.

I rapporten fra efteråret 2019 er ordvalget anderledes lyst med fremhævning af, at ”dansk økonomi er godt rustet og uden store ubalancer (…). De offentlige finanser er grundlæggende sunde” og gunstige effekter af blandt andet reformer af tilbagetrækningsalderen.

I den internationale debat bliver Danmark især fremhævet for at have forenet en høj velstand med en relativt lige indkomstfordeling og et udbygget velfærdssamfund. I en situation med stigende fokus på sociale ubalancer fremstår Danmark som et land, der bedre end de fleste andre har været i stand til at forene sociale hensyn med en stærk økonomisk performance.

Det danske arbejdsmarked fremhæves – typisk under overskriften flexicurity – for at understøtte en høj beskæftigelse med fleksibilitet for virksomhederne og sikkerhed for lønmodtagerne. Denne model blev udsat for en alvorlig test i forbindelse med finanskrisen, hvor Danmark havde et af de største BNP-fald blandt OECD-lande. Selv om arbejdsløsheden steg, var det bemærkelsesværdigt, at de fleste ledighedsperioder var korte – set i forhold til andre lande – og hverken langtids- eller ungdomsarbejdsløsheden steg voldsomt. Med OECD-jargon viste dansk økonomi sig at være resilient – robust og modstandsdygtig – selv under en dyb nedgangskonjunktur.

Rettidige reformer

Denne udvikling i økonomien over en 30-årig periode er ganske imponerende og er et resultat af en række reformer, som er gennemført i perioden. Grundlaget blev lagt med fastkurspolitikken i 1980’erne, efterfulgt af en række reformer, særligt arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne samt velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. Den økonomisk-politiske handlekraft har således været markant, og de fleste reformer har haft en ganske bred politisk opbakning.

Torben M. Andersen

Undertiden kritiseres den økonomisk-politiske debat for at være kedelig og domineret af et konsensus-syn. For en lille og åben økonomi som den danske er dette måske den afgørende faktor bag reformkapaciteten. I en sådan økonomi er det ret klart, at ambitioner knyttet til levestandard og velfærdsamfund kun kan opfyldes, hvis den private sektor kan klare sig i den internationale konkurrence. Styr på de offentlige finanser er en anden vigtig forudsætning. En bred opbakning om fastkurspolitikken og en række reformer har derfor været drevet af kontante krav, men udviklingen viser, at de også har været succesfulde. Reformkapaciteten er det, der adskiller os mest fra de fleste andre lande, mere end det tekniske indhold i reformerne.

Stigende krav forude

Fortidens fortjenester giver et godt udgangspunkt, men de er ingen garanti imod fremtidige problemer. Vi står over for en række problemer, hvoraf nogle er globale og andre mere specifikke for Danmark. Lidt enkelt er hovedspørgsmålet, om vi også i fremtiden vil være et af verdens rigeste lande med en lav ulighed og et udbygget velfærdssamfund.

Globalt sætter aldrende befolkninger pensionssystemerne under pres. Her er Danmark et af få lande med et samlet pensionssystem (skatte- og opsparingsbaseret), der både vil kunne levere ganske gode pensioner og også er finansielt robust trods en aldrende befolkning. De to vigtigste grunde hertil er opbygningen af arbejdsmarkedspensioner samt reformer til sikring af, at pensionsalderen følger med udviklingen i levetiden. Lidt forenklet kan man sige, at vi har løst problemet ved at spare noget mere op og ved at arbejde mere (blive længere tid på arbejdsmarkedet).

Når de offentlige finanser er robuste i forhold til en aldrende befolkning, er det en væsentlig præmis, at dette alene vedrører finansiering af de velfærdsstilbud, vi kender i dag. Dette er imidlertid ikke et realistisk målepunkt fremadrettet, da der vil være stigende krav og behov til velfærdssamfundet. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor nye og bedre behandlingsformer (typisk også dyrere) og stigende krav skaber en vanskelig cocktail for et skattefinansieret sundhedsvæsen. I en situation med begrænsede muligheder for at øge skatterne og yderligere forøgelser af arbejdsudbud og beskæftigelse, er handerummet beskedent, og kravet til prioriteringer mellem forskellige velfærdsområder bliver skarpere.

En høj beskæftigelse og job med rimelige lønninger er forudsætninger for både et højt velstandsniveau og en relativt lige indkomstfordeling. Den ulige indkomstfordeling, skabt i arbejdsmarkedet, kan til dels udlignes via progressive skatter og det sociale sikkerhedsnet. Hvis ikke arbejdsmarkedet kan levere en høj beskæftigelse og rimelige lønninger for de fleste, bliver det svært at leve op til målsætningerne knyttet til velstand og lighed.

Robotter og klimakrise ændrer arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet udfordres løbende af krav om omstillinger og tilpasninger som følge af både ny teknologi og ændrede konkurrenceforhold (globalisering). Den såkaldte fjerde industrielle revolution med automatiseringer, robotter og kunstig intelligens har på det seneste givet anledning til en jobpessimisme og genoplivet det klassiske spørgsmål ”hvad skal vi leve af?”.

Historien har gentagne gange vist, at en sådan pessimisme har været ubegrundet. Om det også vil være tilfældet denne gang, kan naturligvis diskuteres, men der er ingen tegn på faldende behov for arbejdskraft. Servicesektoren har været drivkraften igennem mange år og ser ikke ud til at have nået et mætningspunkt.

Men arbejdsmarkedet vil helt sikkert ændre sig, og kravene til kvalifikationer vil ændre sig og stige. Hvis teknologien i stigende omfang kan levere rutineløsninger, vil behovet for ikke-rutineløsninger, empati og social interaktion stige. Nye muligheder skaber eller forstærker andre behov, og det vil også vise sig i arbejdsmarkedet. Der er en dobbelt uddannelsesmæssig udfordring: at undgå en uddannelsesmæssig restgruppe, der er under stigende pres på arbejdsmarkedet, samt generelt at sikre relevante kvalifikationer, der kan holde et helt arbejdsliv.

Klima og miljø er den systemfejl, der i dag kræver politisk handling. Udfordringen har oplagt globale perspektiver, men kræver national handling. Det giver et kollektivt beslutningsproblem, fordi tiltagene umiddelbart vil have omkostninger, og resultaterne først vil vise sig i fremtiden. Der er derfor brug for store omstillinger.

Det hævdes nogle gange, at klimaudfordringen kun kan løses ved et fundamentalt opgør med vores samfundsmodel. Den konklusion er ikke helt klar. Netop reformkapaciteten i de nordiske lande gør, at vi har et bedre udgangspunkt for at håndtere sådanne kollektive beslutningsproblemer. Grundlaget for markedsøkonomien er fordelene ved specialisering og arbejdsdeling, og de forsvinder ikke, men vil skifte karakter på samme måde, som nye teknologier generelt medfører store forandringer.

Men det ændrer ikke ved, at udfordringen og omstillingskravene er store.

Forrige artikel Vi står over for et stort nyt systemgennembrud Vi står over for et stort nyt systemgennembrud Næste artikel De politiske brudflader rykker sig De politiske brudflader rykker sig

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.