Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt

For nylig kunne jeg i en tv-debat se Karen Ellemann afvise videre forhandlinger om folkeskolen på baggrund af uenighed om sølle to undervisningstimer om ugen. Hvad i alverden sker der? Det er da ikke spørgsmålet om 35 eller 37 timer, der er vigtigt.

Forleden dag sad jeg og lyttede til et interview på tv med Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Karen Ellemann. Jeg lyttede intenst, for jeg tænkte uden videre, at det var et seriøst indslag. Men pludselig gik det op for mig, at her – for åben skærm – oplevede jeg et absolut lavpunkt af seriøsitet i den skolepolitiske debat.

Karen Ellemann var ved at forklare, at Venstre ikke (længere) kunne være med til, at børn skal have 37 timer om ugen i skolen. Venstre kunne kun være med til 35 timer om ugen. Ikke 37!

Argumentet var, at 37 timer i skolen ville gå ud over børnene og de unges deltagelse i fritidsklubber og deres erhvervsarbejde uden for skolen. Har man hørt mage? Udtalelsen blev fremført, som om den nærmest skulle opfattes som en opsigtsvækkende proklamation, der var blevet til efter lange og grundige overvejelser – måske oven i købet analyser.

Vi er i det 21. århundrede, og vi er i et land, der har et højt uddannelsesniveau, i hvert fald ifølge vores egen opfattelse. Som samfund står vi i de kommende årtier over for gigantiske udfordringer på uddannelsesområdet. Vore potentialer er enorme, men det forudsætter, at vi begriber og griber dem.

Lige nu har vi en intens debat om folkeskolens fremtid. Folkeskolen er noget af det vigtigste i dette land, og derfor er debatten om skolen vigtig og resultaterne af den har vidtrækkende konsekvenser. Det er noget, som vi alle bør tage alvorligt og seriøst.

Følg Steen Hildebrandt

Det er et område og en debat, hvor der er – og må være – mange og i nogle tilfælde også modsatrettede røster, bl.a. fordi vi ikke har sikker forskningsmæssig og erfaringsmæssig viden om, hvordan vi skal indrette fremtidens folkeskole. Og vi kan selvfølgelig ikke have sikker viden, da der er så mange værdimæssige og holdningsmæssige aspekter involveret. Samtidig handler det om fremtiden og om, hvad der er gode svar på fremtidens udfordringer og muligheder, og det kan vi naturligvis ikke nå frem til noget entydigt svar på. Det, vi har brug for, er en faglig, men også en holdnings- og værdipræget debat.

35 timer er et lavpunkt i debatten

Derfor skal lytte til hinanden. Vi skal samtale, undersøge, se, forhandle, eksperimentere og konkludere. Men vi skal også være anstændige i vore udmeldinger og argumenter. Dermed mener jeg, at det selvfølgelig ikke handler om 35, 36 eller 37 timer om ugen. Det kan enhver se.

Det handler ikke om, hvorvidt børnene skal møde kl. 8.00 eller kl. 8.15. Det handler ikke om, hvorvidt børnene skal bruge den ene eller den anden lærebog, om der skal være 18, 19 eller 20 grader varmt i undervisningslokalerne, eller om spisepauserne skal være 30 eller 40 minutter.

Selvfølgelig skal der træffes beslutninger om alt dette, men det skal ikke ske i Folketinget!

[quote align="right" author=""]Nu gør Karen Ellemann med flere spørgsmålet om 35 eller 37 timer om ugen til et kardinalpunkt, ja, til et afgørende tema for forhandlingernes eventuelle fortsættelse. Det sker uden nogen som helst substantiel argumentation.[/quote]

Karen Ellemanns tilkendegivelse om de 35 timer forekommer mig derfor som et uhørt lavtflyvende indlæg i debatten. For ikke nok med, at Karen Ellemann hævdede og på fattig vis argumenterede for standpunktet, hun gjorde tillige gældende, at dette forhold var så vigtigt, at der på den baggrund og med denne afgrundsdybe uenighed mellem parterne ikke længere forelå forhandlings- og forligsmuligheder.

Det er jo helt sort snak. Og det er sådanne udmeldinger, der kan gøre, at man pludselig begynder at tvivle på vore politikeres evner til at håndtere de problemer og potentialer, som samfundet står over for.

Hvor lavt kan debatniveauet synke?

Det handler ikke om en teknisk detaildiskussion ude på en skole, det handler ikke om et afgrænset juridisk eller administrativt anliggende, og det handler ikke om, hvorvidt vi skal gennemføre et skolebyggeri på den ene eller anden måde. Det handler derimod om, hvad man drøfter på det allerøverste ledelsesniveau i det danske samfund vedrørende folkeskolens fremtid. Det handler om debatten i Folketinget og med vore folkevalgte politikere som aktører.

Hvad vil vi med folkeskolen?

Folketinget er det øverste ledelsesniveau, når det handler om folkeskolen. Og folkeskolen er en institution af vital betydning for samfundets udvikling. Det handler selvsagt ikke om 35 kontra 37 timer om ugen. Det handler om indhold, metoder, processer, ledelse, samarbejde, fremtidsvurderinger m.m. Men frem for alt: Det handler om, hvad vi vil med folkeskolen. Det handler om formålet med folkeskolen.

Men nu gør Karen Ellemann med flere spørgsmålet om 35 eller 37 timer om ugen til et kardinalpunkt, ja, til et afgørende tema for forhandlingernes eventuelle fortsættelse. Det sker uden nogen som helst substantiel argumentation.

Det er mere end beskæmmende. Det er et lavpunkt til skræk og advarsel. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Jo, det har jeg, men dette er slemt. Og det forklarer, hvorfor det går så langsomt med at gennemføre de egentlige folkeskolereformer, som mange er enige om nødvendigheden af, men som vi ingen vegne kommer med, fordi vi befinder os i en politisk sandkasse som den, vi her ser Karen Ellemann vedligeholde.

Politikerne påtager sig et meget stort fremtidsansvar, når de på denne måde lægger gift for seriøse, oplyste og fremtidsrettede drøftelser og forhandlinger. Det er politikernes skyld, at vi ikke kommer længere. Politikerne har på deres side travlt med at skyde på de faglige mennesker, bl.a. lærerne og pædagogerne. Det er dem, der svigter, siger man. Men de største og mest fatale svigt udgår fra politikerne, der spiller kortsigtede, og det vil ofte sige dag-til-dag-politiske, spil med hele folkeskolens situation og fremtid.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Læren efter Lobbygate Næste artikel Vi mangler reel ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.