Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt

For nylig kunne jeg i en tv-debat se Karen Ellemann afvise videre forhandlinger om folkeskolen på baggrund af uenighed om sølle to undervisningstimer om ugen. Hvad i alverden sker der? Det er da ikke spørgsmålet om 35 eller 37 timer, der er vigtigt.

Forleden dag sad jeg og lyttede til et interview på tv med Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Karen Ellemann. Jeg lyttede intenst, for jeg tænkte uden videre, at det var et seriøst indslag. Men pludselig gik det op for mig, at her – for åben skærm – oplevede jeg et absolut lavpunkt af seriøsitet i den skolepolitiske debat.

Karen Ellemann var ved at forklare, at Venstre ikke (længere) kunne være med til, at børn skal have 37 timer om ugen i skolen. Venstre kunne kun være med til 35 timer om ugen. Ikke 37!

Argumentet var, at 37 timer i skolen ville gå ud over børnene og de unges deltagelse i fritidsklubber og deres erhvervsarbejde uden for skolen. Har man hørt mage? Udtalelsen blev fremført, som om den nærmest skulle opfattes som en opsigtsvækkende proklamation, der var blevet til efter lange og grundige overvejelser – måske oven i købet analyser.

Vi er i det 21. århundrede, og vi er i et land, der har et højt uddannelsesniveau, i hvert fald ifølge vores egen opfattelse. Som samfund står vi i de kommende årtier over for gigantiske udfordringer på uddannelsesområdet. Vore potentialer er enorme, men det forudsætter, at vi begriber og griber dem.

Lige nu har vi en intens debat om folkeskolens fremtid. Folkeskolen er noget af det vigtigste i dette land, og derfor er debatten om skolen vigtig og resultaterne af den har vidtrækkende konsekvenser. Det er noget, som vi alle bør tage alvorligt og seriøst.

Følg Steen Hildebrandt

Det er et område og en debat, hvor der er – og må være – mange og i nogle tilfælde også modsatrettede røster, bl.a. fordi vi ikke har sikker forskningsmæssig og erfaringsmæssig viden om, hvordan vi skal indrette fremtidens folkeskole. Og vi kan selvfølgelig ikke have sikker viden, da der er så mange værdimæssige og holdningsmæssige aspekter involveret. Samtidig handler det om fremtiden og om, hvad der er gode svar på fremtidens udfordringer og muligheder, og det kan vi naturligvis ikke nå frem til noget entydigt svar på. Det, vi har brug for, er en faglig, men også en holdnings- og værdipræget debat.

35 timer er et lavpunkt i debatten

Derfor skal lytte til hinanden. Vi skal samtale, undersøge, se, forhandle, eksperimentere og konkludere. Men vi skal også være anstændige i vore udmeldinger og argumenter. Dermed mener jeg, at det selvfølgelig ikke handler om 35, 36 eller 37 timer om ugen. Det kan enhver se.

Det handler ikke om, hvorvidt børnene skal møde kl. 8.00 eller kl. 8.15. Det handler ikke om, hvorvidt børnene skal bruge den ene eller den anden lærebog, om der skal være 18, 19 eller 20 grader varmt i undervisningslokalerne, eller om spisepauserne skal være 30 eller 40 minutter.

Selvfølgelig skal der træffes beslutninger om alt dette, men det skal ikke ske i Folketinget!

[quote align="right" author=""]Nu gør Karen Ellemann med flere spørgsmålet om 35 eller 37 timer om ugen til et kardinalpunkt, ja, til et afgørende tema for forhandlingernes eventuelle fortsættelse. Det sker uden nogen som helst substantiel argumentation.[/quote]

Karen Ellemanns tilkendegivelse om de 35 timer forekommer mig derfor som et uhørt lavtflyvende indlæg i debatten. For ikke nok med, at Karen Ellemann hævdede og på fattig vis argumenterede for standpunktet, hun gjorde tillige gældende, at dette forhold var så vigtigt, at der på den baggrund og med denne afgrundsdybe uenighed mellem parterne ikke længere forelå forhandlings- og forligsmuligheder.

Det er jo helt sort snak. Og det er sådanne udmeldinger, der kan gøre, at man pludselig begynder at tvivle på vore politikeres evner til at håndtere de problemer og potentialer, som samfundet står over for.

Hvor lavt kan debatniveauet synke?

Det handler ikke om en teknisk detaildiskussion ude på en skole, det handler ikke om et afgrænset juridisk eller administrativt anliggende, og det handler ikke om, hvorvidt vi skal gennemføre et skolebyggeri på den ene eller anden måde. Det handler derimod om, hvad man drøfter på det allerøverste ledelsesniveau i det danske samfund vedrørende folkeskolens fremtid. Det handler om debatten i Folketinget og med vore folkevalgte politikere som aktører.

Hvad vil vi med folkeskolen?

Folketinget er det øverste ledelsesniveau, når det handler om folkeskolen. Og folkeskolen er en institution af vital betydning for samfundets udvikling. Det handler selvsagt ikke om 35 kontra 37 timer om ugen. Det handler om indhold, metoder, processer, ledelse, samarbejde, fremtidsvurderinger m.m. Men frem for alt: Det handler om, hvad vi vil med folkeskolen. Det handler om formålet med folkeskolen.

Men nu gør Karen Ellemann med flere spørgsmålet om 35 eller 37 timer om ugen til et kardinalpunkt, ja, til et afgørende tema for forhandlingernes eventuelle fortsættelse. Det sker uden nogen som helst substantiel argumentation.

Det er mere end beskæmmende. Det er et lavpunkt til skræk og advarsel. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Jo, det har jeg, men dette er slemt. Og det forklarer, hvorfor det går så langsomt med at gennemføre de egentlige folkeskolereformer, som mange er enige om nødvendigheden af, men som vi ingen vegne kommer med, fordi vi befinder os i en politisk sandkasse som den, vi her ser Karen Ellemann vedligeholde.

Politikerne påtager sig et meget stort fremtidsansvar, når de på denne måde lægger gift for seriøse, oplyste og fremtidsrettede drøftelser og forhandlinger. Det er politikernes skyld, at vi ikke kommer længere. Politikerne har på deres side travlt med at skyde på de faglige mennesker, bl.a. lærerne og pædagogerne. Det er dem, der svigter, siger man. Men de største og mest fatale svigt udgår fra politikerne, der spiller kortsigtede, og det vil ofte sige dag-til-dag-politiske, spil med hele folkeskolens situation og fremtid.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Læren efter Lobbygate Næste artikel Vi mangler reel ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.

Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

KOMMENTAR: For mange ledere er grænsen mellem konstruktive tankeprocesser og endeløse bekymringer hårfin. Skal hovedet bruges effektivt og bæredygtigt, kræver det viden om, hvordan hjernen fungerer. Erhvervspsykolog Susanne Dalgaard fortæller dig her, hvad du som leder bør vide om din hjerne, hvis du skal bruge hovedet klogt.