Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt

For nylig kunne jeg i en tv-debat se Karen Ellemann afvise videre forhandlinger om folkeskolen på baggrund af uenighed om sølle to undervisningstimer om ugen. Hvad i alverden sker der? Det er da ikke spørgsmålet om 35 eller 37 timer, der er vigtigt.

Forleden dag sad jeg og lyttede til et interview på tv med Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Karen Ellemann. Jeg lyttede intenst, for jeg tænkte uden videre, at det var et seriøst indslag. Men pludselig gik det op for mig, at her – for åben skærm – oplevede jeg et absolut lavpunkt af seriøsitet i den skolepolitiske debat.

Karen Ellemann var ved at forklare, at Venstre ikke (længere) kunne være med til, at børn skal have 37 timer om ugen i skolen. Venstre kunne kun være med til 35 timer om ugen. Ikke 37!

Argumentet var, at 37 timer i skolen ville gå ud over børnene og de unges deltagelse i fritidsklubber og deres erhvervsarbejde uden for skolen. Har man hørt mage? Udtalelsen blev fremført, som om den nærmest skulle opfattes som en opsigtsvækkende proklamation, der var blevet til efter lange og grundige overvejelser – måske oven i købet analyser.

Vi er i det 21. århundrede, og vi er i et land, der har et højt uddannelsesniveau, i hvert fald ifølge vores egen opfattelse. Som samfund står vi i de kommende årtier over for gigantiske udfordringer på uddannelsesområdet. Vore potentialer er enorme, men det forudsætter, at vi begriber og griber dem.

Lige nu har vi en intens debat om folkeskolens fremtid. Folkeskolen er noget af det vigtigste i dette land, og derfor er debatten om skolen vigtig og resultaterne af den har vidtrækkende konsekvenser. Det er noget, som vi alle bør tage alvorligt og seriøst.

Følg Steen Hildebrandt

Det er et område og en debat, hvor der er – og må være – mange og i nogle tilfælde også modsatrettede røster, bl.a. fordi vi ikke har sikker forskningsmæssig og erfaringsmæssig viden om, hvordan vi skal indrette fremtidens folkeskole. Og vi kan selvfølgelig ikke have sikker viden, da der er så mange værdimæssige og holdningsmæssige aspekter involveret. Samtidig handler det om fremtiden og om, hvad der er gode svar på fremtidens udfordringer og muligheder, og det kan vi naturligvis ikke nå frem til noget entydigt svar på. Det, vi har brug for, er en faglig, men også en holdnings- og værdipræget debat.

35 timer er et lavpunkt i debatten

Derfor skal lytte til hinanden. Vi skal samtale, undersøge, se, forhandle, eksperimentere og konkludere. Men vi skal også være anstændige i vore udmeldinger og argumenter. Dermed mener jeg, at det selvfølgelig ikke handler om 35, 36 eller 37 timer om ugen. Det kan enhver se.

Det handler ikke om, hvorvidt børnene skal møde kl. 8.00 eller kl. 8.15. Det handler ikke om, hvorvidt børnene skal bruge den ene eller den anden lærebog, om der skal være 18, 19 eller 20 grader varmt i undervisningslokalerne, eller om spisepauserne skal være 30 eller 40 minutter.

Selvfølgelig skal der træffes beslutninger om alt dette, men det skal ikke ske i Folketinget!

[quote align="right" author=""]Nu gør Karen Ellemann med flere spørgsmålet om 35 eller 37 timer om ugen til et kardinalpunkt, ja, til et afgørende tema for forhandlingernes eventuelle fortsættelse. Det sker uden nogen som helst substantiel argumentation.[/quote]

Karen Ellemanns tilkendegivelse om de 35 timer forekommer mig derfor som et uhørt lavtflyvende indlæg i debatten. For ikke nok med, at Karen Ellemann hævdede og på fattig vis argumenterede for standpunktet, hun gjorde tillige gældende, at dette forhold var så vigtigt, at der på den baggrund og med denne afgrundsdybe uenighed mellem parterne ikke længere forelå forhandlings- og forligsmuligheder.

Det er jo helt sort snak. Og det er sådanne udmeldinger, der kan gøre, at man pludselig begynder at tvivle på vore politikeres evner til at håndtere de problemer og potentialer, som samfundet står over for.

Hvor lavt kan debatniveauet synke?

Det handler ikke om en teknisk detaildiskussion ude på en skole, det handler ikke om et afgrænset juridisk eller administrativt anliggende, og det handler ikke om, hvorvidt vi skal gennemføre et skolebyggeri på den ene eller anden måde. Det handler derimod om, hvad man drøfter på det allerøverste ledelsesniveau i det danske samfund vedrørende folkeskolens fremtid. Det handler om debatten i Folketinget og med vore folkevalgte politikere som aktører.

Hvad vil vi med folkeskolen?

Folketinget er det øverste ledelsesniveau, når det handler om folkeskolen. Og folkeskolen er en institution af vital betydning for samfundets udvikling. Det handler selvsagt ikke om 35 kontra 37 timer om ugen. Det handler om indhold, metoder, processer, ledelse, samarbejde, fremtidsvurderinger m.m. Men frem for alt: Det handler om, hvad vi vil med folkeskolen. Det handler om formålet med folkeskolen.

Men nu gør Karen Ellemann med flere spørgsmålet om 35 eller 37 timer om ugen til et kardinalpunkt, ja, til et afgørende tema for forhandlingernes eventuelle fortsættelse. Det sker uden nogen som helst substantiel argumentation.

Det er mere end beskæmmende. Det er et lavpunkt til skræk og advarsel. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Jo, det har jeg, men dette er slemt. Og det forklarer, hvorfor det går så langsomt med at gennemføre de egentlige folkeskolereformer, som mange er enige om nødvendigheden af, men som vi ingen vegne kommer med, fordi vi befinder os i en politisk sandkasse som den, vi her ser Karen Ellemann vedligeholde.

Politikerne påtager sig et meget stort fremtidsansvar, når de på denne måde lægger gift for seriøse, oplyste og fremtidsrettede drøftelser og forhandlinger. Det er politikernes skyld, at vi ikke kommer længere. Politikerne har på deres side travlt med at skyde på de faglige mennesker, bl.a. lærerne og pædagogerne. Det er dem, der svigter, siger man. Men de største og mest fatale svigt udgår fra politikerne, der spiller kortsigtede, og det vil ofte sige dag-til-dag-politiske, spil med hele folkeskolens situation og fremtid.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Læren efter Lobbygate Næste artikel Vi mangler reel ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.