Den aktive borger betjener sig selv

På torsdag lancerer Mandag Morgen rapporten Den aktive borger på Velfærdens Innovationsdag 2012. I de kommende dage vil projektleder, Morten Christensen, blogge om nogle af de vigtigste pointer. Her er andet indlæg.

I søndags argumenterede jeg her på bloggen for, at aktive borgere udgør en gentænkning af velfærden. Min pointe var, at vi skal stoppe med at måle kvaliteten af velfærden på den offentlige sektors udgiftsniveau. Flere penge er ikke nødvendigvis lig mere og bedre velfærd. Vi skal væk fra at tænke sådan, ellers vil velfærden langsomt, men sikkert blive afviklet i Danmark. Det paradigmeskifte kræver, at vi redefinerer borgernes behov, og derigennem opgaven og partnerne, der skal løfte den. Når vi har gjort det, kan vi begynde at snakke om aktivitet og velfærd på en helt ny og mere bæredygtig måde.

Vi har i projektet Den aktive borger indsamlet mere end 150 eksempler på aktive borgere i Velfærdsdanmark. Ud fra en analyse af de mange cases har vi identificeret tre former for aktivitet: selvbetjening, mestring og samskabelse. Jeg kigger i dagens blogpost nærmere på selvbetjeningen.

Selvbetjening er mere end en digital signatur

Selvbetjening har i gennem flere år vundet indpas på borgerserviceområdet. Når det gælder e-government, er der vedtaget massive handlingsplaner – både i EU og Danmark. Senest beskriver den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra august 2011, hvordan det frem mod 2015 vil blive obligatorisk for borgerne at bruge digitale løsninger i skriftlig kommunikation med de offentlige myndigheder.

Men selvbetjening er meget mere end at anmelde flytning over nettet eller booke sin egen tid hos lægen. Selvbetjening er muligheden for at ’gøre det selv’. Som f.eks. når kommunen stiller fliser til rådighed, og borgerne selv lægger fortovet. Det er også selvbetjening, når kommunen stiller lokaler til rådighed, og borgerne selv opretholder driften af det lokale kulturhus. Eller når en patient overvåger sin egen sygdomstilstand og indberetter relevante helbredstal til sin læge.

Den aktive borger

Selvbetjening betyder større fleksibilitet, tilgængelighed og selvstændighed for den enkelte borger, fordi man ikke skal vente på andre. Det kan altså være billigere, samtidig med at det opleves som bedre og mere individuel velfærd.

Vi gør det for dig, vi gør det med dig, du gør det selv

Et godt eksempel på intelligent selvbetjening er Syddjurs Kommunes borgerservice. Den største anke mod selvbetjening er, at nogle borgere ikke er i stand til at gøre brug af de redskaber, der stilles til rådighed. Det er netop her, at Syddjurs Kommune har sat ind. Frem for at gå direkte fra betjening til selvbetjening bruger kommunen tankegangen ’medbetjening’ som en trædesten: Borgere, der har behov for det, får hjælp af kommunens medarbejdere til at bruge de redskaber, der stilles rådighed.

Tankegangen har også manifesteret sig i fysiske forandringer i kommunens borgerservicecenter i Rønde. Skrankerne er afskaffet for at give øget nærvær og mindske afstanden mellem borgeren og repræsentanten for systemet. På den måde sikrer man, at borgere og kommunens medarbejdere lettere kan møde hinanden ligeværdigt og i øjenhøjde. Samtidig vender de skærme, hvor selvbetjeningen finder sted, nu ud mod borgerne. At fjerne de fysiske skranker har været et vigtigt skridt mod at fjerne de mentale skranker, der kan være mellem borgerne og kommunen. Vi er altså her langt fra den bureaukratiske borgerbetjening, som engang meget humoristisk blevet udstillet i en Asterix-film:

En anden interessant case er samarbejdet mellem KMD og Ældre Sagen, hvor ældre hjælper ældre til at bruge digitale løsninger. Det er som i Syddjurs et eksempel på, at der kan være behov for at give en hånd til nogle borgere, når vi snakker selvbetjening.

Selvbetjening egner sig særligt godt til rutineopgaver, der overvejende er ens fra borger til borger og ikke forudsætter en særlig faglig viden. Borgeren har selv den viden, hun skal bruge til at løse opgaven.

Dermed skal det også være sagt, at selvbetjeningsløsninger bestemt har sine begrænsninger. En lang række af vores velfærdsopgaver handler om udvikling. Det kan være udvikling hos den enkelte borger eller udvikling af eksisterende eller nye velfærdsløsninger. Det kigger jeg på i morgen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel København eller adieu Næste artikel Den aktive borger mestrer sit liv

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.