I morgen sker det: Velfærdens Innovationsdag 2012. Den største konference om velfærd og innovation i Danmark. Konferencen sætter i år rekord med over 1100 tilmeldte velfærdsledere og politikere. En god indikation på, at mange leder efter nye svar rundt i det danske velfærdslandskab.

Mandag Morgen lancerer på Velfærdens Innovationsdag 2012 rapporten Den aktive borger, der rummer en række af de svar, der ledes efter. Nemlig at borgerne skal spille en langt mere central og dermed aktiv rolle i løsningen af velfærdsopgaverne. Det forudsætter, at vi gentænker velfærden, men så kan der til gengæld også skabes positive effekter af indsatsen. I går kiggede jeg på selvbetjening som aktivitet. I dag kigger jeg på den form for aktivitet, vi i rapporten har døbt mestring.

Mestring giver livskvalitet

Mestring har for alvor vundet indpas som et spændende svar på ældreområdet i de seneste år. Det skyldes først og fremmest, at Fredericia Kommune har haft stor succes med projektet ’Længst muligt i eget liv’ – og været gode til at fortælle om det! Projektet, der vandt KLs innovationspris i 2010, går kort fortalt ud på at træne ældre borgere til at kunne klare flest mulige hverdagsting selv. Det kaldes også hverdagsrehabilitering.

Projektet har gået sin sejrsgang i de danske kommuner, og mere end 60 kommuner er i gang med hverdagsrehabilitering på ældreområdet. Men mestring rummer også et stort potentiale på andre velfærdsområder.

Mestring egner sig særligt godt til opgaver, hvor det handler om borgerens udvikling, enten i form af genopretning eller udvikling af færdigheder. Det er opgaver, der i større eller mindre grad vil variere fra borger til borger. Arbejdsmarkedsområdet og det sociale område er andre oplagte arenaer for mestringstankegangen. Samtidig kan også områder, hvor opgaven er at udvikle borgerens samfundsmæssige færdigheder (fx undervisning og social forebyggelse), placeres her.

Fra mangler til ressourcer

Det, der gør mestring så interessant, er, at der anlægges et blik på borgeren som ressource. Ofte har vi i dag en tendens til at se borgeren som mangelfuld, og derfor bliver indsatsen tilrettelagt som kompensation for manglerne. Med mestringsbrillerne på ses borgeren i stedet som ressourcefyldt. Ofte starter indsatsen med at spørge borgeren: ”Hvad kan du i dag, og hvad vil du gerne kunne i morgen?”. Det er alt andet lige et mere positivt og sympatisk menneskesyn.

Samtidig har mestring mange bundlinjer. For borgeren er flere kompetencer ensbetydende med selvværd, autonomi og værdighed. For samfundet har mere funktionsduelige og kompetente borgere værdi i sig selv – og giver et mindsket træk på de økonomiske ressourcer. Det viser beregninger fra Fredericia Kommunes projekt, hvor den økonomiske besparelse er opgjort til ca. 13 millioner kr.

Mestring er dog ikke uden udfordringer – og dem skal vi være pinligt bevidste om. Borgeren skal selv deltage, og de nærmeste skal ofte spille med. På ældreområdet er der masser af eksempler på, at pårørende bliver oprørte over, at deres mor eller far skal gøre noget selv, som de måske tidligere fik gjort for sig. Den automatreaktion er forståelig, men problematisk – og skal overvindes. Opgaven ligger på velfærdsledernes bord. De skal forklare de pårørende, at den nye måde at gøre tingene på er bedre for deres kære.

En anden udfordring er medarbejderne. De er ofte drevet af en særlig faglig kultur og selvforståelse, der tilsiger, at de ved, hvordan velfærden bedst leveres. Når vi snakker mestring, skal medarbejderne imidlertid i nogen grad til at arbejde med hænderne på ryggen. De skal vejlede borgerne og hjælpe til at øge deres aktivitet, frem for at løse opgaverne for dem. At skabe den ændring er også en opgave, der ligger på velfærdsledernes bord. Men de skal have hjælp – bl.a. fra professionshøjskolerne, der skal uddanne velfærdspersonale med et mindset og en værktøjskasse, der understøtter mestring.

Mestring egner sig som nævnt særligt godt til opgaver, hvor der skal ske en udvikling hos borgeren. Men der findes også andre udviklingsopgaver i velfærdssamfundet. Det handler om udviklingen af eksisterende eller nye velfærdsløsninger. Her snakker vi om, at borgeren skal bidrage til den løbende skabelse af velfærd i Danmark. Den form for aktivitet kigger jeg på i morgen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.