Danskerne klar til dialog med islam
Ikke en trussel mod demokratiet
Danskerne er klar til at bygge bro til islam. Efter to ugers krisestemning rækker befolkningen nu hånden ud til landets muslimer. Et flertal ser ingen problemer i at forene islam med demokrati. Og mere end 6 ud af 10 ønsker, at folkeskolen opprioriterer undervisningen i de store verdensreligioner. Det viser en undersøgelse, som Zapera har foretaget for Mandag Morgen. “Efter en uge, hvor danske ambassader og flag er blevet brændt, er det bemærkelsesværdigt, at et flertal ikke ser en modsætning mellem islam og moderne demokrati, ” siger lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.