Den forkætrede selskabsskat

Skattelettelser til virksomhederne? Ja, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen, der forbereder en vækstpakke med skattelettelser til erhvervslivet. DI håber, at selskabsskatten sænkes til svensk niveau, men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet siger nej.
Jens Reiermann
MM Special: Kampen om råderummet

Råderummet. Vi hører det dag ud og dag ind i den politiske debat. En pengetank af Joakim von And-dimensioner på 33,5 mia. kr. frem mod år 2025 er ifølge beregningerne til rådighed. Og der er rift om dem til mange formål.

Mandag Morgen gennemgår i dette tema de vigtigste forslag på skatte- og afgiftsområdet. Vi undersøger, hvad de koster, og hvilken effekt de kan få for danskerne.

Læs mere fra temaet:

Kampen om råderummet

MM mener: Kunsten at kunne tælle til 90

En skattereform for kassedamen og sygeplejersken

Lavere priser og gamle vaner driver grænsehandel

Danskerne elsker sodavand fra Tyskland

Bøvl med afgifter reducerer arbejdsudbuddet

Iskolde afgifter giver hovedpine i isbutikken

Skat, skat og skat. Sådan beskriver erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) hovedindholdet i den vækstpakke, hans ministerium lige nu arbejder med.

Står det til Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, kunne en nedsættelse af selskabsskatten med god mening stå på ministerens liste.

”Hvis vi skal bruge skatterne til at forbedre produktiviteten i virksomhederne, er selskabsskatten et af de bedste redskaber. En lav skat her betyder, at virksomhederne kan beholde en større del af gevinsten selv, og det kan få dem til at investere mere,” siger han.

Så når ministeren har fokus på skat, skat og skat, kunne den første være selskabsskatten, den anden kunne være skatten på indkomst fra aktier, mens den tredje kunne være nogle administrativt tunge erhvervsafgifter.

Den første af de tre skatter, selskabsskatten, er blevet sat på dagsordenen igen, dog ikke af en dansk minister, men af en svensk.

Kort før sommer fremlagde den socialdemokratisk ledede regering i Sverige en pakke, der skal forenkle erhvervsbeskatningen og reducere selskabsskatten fra de nuværende 22 til 20 pct.

Og så er Danmark igen kommet i klemme.

Tilbage i 2012 sænkede den daværende S-R-SF-regering selskabsskatten til de nuværende 22 pct. som reaktion på netop en svensk nedsættelse af selskabsskatten.

”Selskabsskatten påvirker i høj grad, hvor virksomhederne vil investere henne, så det er meget vigtigt, at politikerne har den inde på radaren,” siger vicedirektør Kent Damsgaard, DI.

Selskabsskat i frit fald

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmark og andre europæiske lande ønsker alle at tiltrække virksomheder og investeringer. Gennem de seneste godt 20 år har landene på skift sænket beskatningen af virksomhedernes overskud og på den måde presset selvskabsskatteniveauet ned.

Kilde: DI

Den svenske regerings forslag står langtfra alene.  I år har otte europæiske lande enten reduceret eller foreslået at reducere selskabsskatten.

Herhjemme er selskabsskatten faldet fra 34 pct. tilbage i 1990’erne til nu 22 pct. Se figur 1.

Udviklingen sker, fordi de enkelte lande hele tiden arbejder på at gøre netop deres beskatning så konkurrencedygtig som mulig. Den svenske finansminister, Magdalena Andersson (S), begrundede ved fremlæggelsen i juni da også sit forslag med henvisning til netop det svenske erhvervslivs konkurrencekraft.

Inspirationen fra Irland

Irland er et af de lande, der har lave skatter som et redskab til at tiltrække udenlandske virksomheder, og den mission har landet haft succes med.

I en pjece, der promoverer netop investeringer i Irland, lokker den irske regering med, at en lang række internationale virksomheder inden for it, farma og mediko har slået sig ned i landet. Virksomhederne er formentlig både tiltrukket af de lave skatter og så det faktum, at Irland efter briternes Brexit er det eneste engelsktalende land i eurozonen.

”Irland er et eksempel på, hvordan aggressive skattenedsættelser kan lokke virksomheder til. Går man langt ned, har det en effekt, men hvis Sverige sænker sine satser med 2 pct., behøver det ikke betyde den store udflytning af virksomheder fra Danmark til Sverige. Virksomheder kan have mange forskellige grunde til at slå sig ned i et bestemt land, og her er skatteniveauet kun ét af mange parametre, de ser på,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Politisk ser det dog kompliceret ud. Selskabsskatten er på linje med topskatten en af de mere ideologisk betonede skatter. Blå partier vil traditionelt lette skatten her, mens røde partier er skeptiske.

Før den svenske regerings beslutning fremlagde Dansk Folkeparti sit forslag til en vækstpakke og foreslår her at gå den modsatte vej og forhøje selskabsskatten med 1 pct. Pengene vil partiet bruge til at finansiere et samlet vækstpolitisk udspil. Efter fremlæggelsen af det svenske forslag har både DF og Socialdemokratiet afvist at følge med svenskerne ned.

Socialdemokratiet vil i stedet arbejde for at få stoppe konkurrencen mellem EU-landene om bl.a. at sætte selskabsskatten ned.

”Det vil ad åre underminere vores evne til at finansiere de europæiske velfærdssamfund. En løsning kan være at have en bund under den effektive selskabsbeskatning, som man ikke kan gå under,” siger Mette Frederiksen i et interview med Mandag Morgen.

Der er ingen tvivl om, at S-formanden har ret i analysen. Gennem de seneste mere end 20 år har fraværet af fælles europæiske regler på skatteområdet ført til, at medlemslandene konkurrerer mod hinanden om at tilbyde virksomheder de mest favorable forhold. Og så bliver skatten langsomt trykket ned.

Forslaget om et fælles beregningsgrundlag for selskabsskat og en minimumssats for skatten er dog et af de emner, EU-landene har haft på dagsordenen i årevis uden at kunne nå til enighed.

Økonomisk set er det dyrt, men ikke umuligt for Danmark at følge den svenske beslutning om at sænke selskabsskatten til 20 pct.

Skattelettelsen vil på den ene side betyde, at staten mister indtægter. På den anden side kan den lavere sats betyde, at virksomhederne sætter gang i flere aktiviteter, der så igen skaber indtægter for staten. Når begge sider af regnestykket er talt med, vil det ifølge et svar fra Skatteministeriet til Folketinget i 2015 koste omkring 2,25 mia. kr. at sænke selskabsskatten med 2 pct.

I DI håber Kent Damsgaard ikke, at det går selskabsskatten, som det gik med topskatten. Men skulle det ende med, at selskabsskatten ikke indgår i den kommende vækstpakke, har han et alternativ.

”Vil man ikke sænke selskabsskatten, vil vi foreslå, at politikerne aftaler, at de vil følge udviklingen i landene omkring os ganske nøje og garanterer virksomhederne, at hvis andre lande sænker, så gør Danmark også. Så vil virksomhederne trygt kunne investere i Danmark,” siger Kent Damsgaard.

Flere penge til investeringer

Skat nummer to kunne som sagt være skatten på indkomster fra aktier. Helt ligesom med selskabsskatten er der tale om et forslag, der står højt på bl.a. DI’s ønskeseddel.

I dag er det sådan, at man betaler 27 pct. af de første 51.200 kr., man måtte tjene på sine aktier. Derefter ryger satsen op på 42 pct.

En række politikere med erhvervsminister Brian Mikkelsen i spidsen har kritiseret den høje sats på 42 pct. og henviser igen bl.a. til Sverige, hvor den tilsvarende sats er på 27 pct. hele vejen op.

DI vurderer, at den høje sats betyder, at man hellere vil investere i sin bolig end i aktier, fordi man ikke skal betale en høj ’indkomstskat’, når man sælger sin bolig, mens man skal betale skat af indkomsten ved et aktiesalg.

Og hvis man så alligevel investerer i aktier, så tilskynder skattesystemet ifølge DI til at investere i store noterede virksomheder, hvor man kan forvente udbetalinger hvert år. Skulle man investere i små nystartede virksomheder, hvor udbyttet ofte først kommer efter en årrække men så til gengæld på én gang, så ryger indkomsten op over de 51.200 kr., og beskatningen går fra de 27 pct. til de 42 pct.

”Satsen på de 42 pct. må sænkes til nordisk niveau, hvis vi for alvor skal have borgerne til at investere i små og mellemstore virksomheder,” siger Kent Damsgaard.

Selv om både minister og DI vurderer, at en sænkning af satsen vil øge borgernes aktiekøb og dermed investeringer i virksomheder, er professor Bo Sandemann skeptisk.

”Hvis man sænker satsen, så det bedre kan betale sig at købe aktier, kan man jo ikke vide, om danskerne så også vil købe aktier i danske virksomheder. Det kunne jo være, at de ville købe aktier i Apple eller Google i stedet,” siger han.

Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet har prioriteret en nedsættelse af skatten på aktieindkomster i deres respektive vækstudspil fra foråret.

Selv om en nedsættelse af beskatningen på indtægter fra aktier får borgerne til at investere mere, så vurderer Dream i sin analyse fra 2014, at det vil koste 2,8 mia. kr. i tabte skatteindtægter, hvis den høje sats sænkes fra de nuværende 42 pct. til 27 pct.

Farvel til NOx-afgiften

Den tredje gruppe af skatter kunne handle om de afgifter, der er særligt bøvlede for virksomhederne. Mens et særligt saneringsudvalg under Skatteministeriet gennem det seneste halvandet år har kulegravet en række fødevareafgifter, peger DI på, at flere mere erhvervsrettede afgifter også kan være bøvlede.

Et eksempel er den i forvejen meget omdiskuterede afgift på NOx, kvælstof-ilter. I forbindelse med finansloven 2015 reducerede de fire blå partier afgiften per kilo fra 25 kr.  til 5 kr. Nu foreslår DI de blå partier, at afgiften helt fjernes.

”NOx-afgiften giver ret meget administrativt arbejde hos virksomhederne, og provenuet for staten er ikke ret stort. Den afgift vil vi meget gerne have fjernet helt,” siger Kent Damsgaard.

Det forslag støtter alle fire blå partier.

Ved siden af skatte- og afgiftselementerne er det forventningen, at vækstpakken også vil fokusere på initiativer, der kan fremme iværksætterkultur og en digital omstilling i virksomhederne. Her vil vækstpakken blandt andet bygge på anbefalingerne fra det nye Iværksætterpanel og Digitalt Vækstpanel. Ifølge regeringsgrundlaget skal vækstudspillet også give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovil­lig kapital og lette generationsskifte af virksomheder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu