Den glemte reform, der stadig styrer lønnen

POLITIK OG VELFÆRD De færreste husker tjenestemandsreformen fra juni 1969. Men den er værd at genbesøge, hvis man vil forstå, hvorfor typiske kvindefag stadig halter efter lønmæssigt.

Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

MM Special: Oprør mod lønhierarki

Sygeplejerske, pædagoger og andre kvindefag i det offentlige sidder fast i en historisk skruetvinge på grund af en 50 år gammel reform, og som de ikke kan komme ud af. Løngabet til en række mandefag er så stort, at det næppe kan klares alene i overenskomstsystemet. 

50 år gammelt lønsystem fryser kvindefag fast på lave lønninger

Den glemte reform, der stadig styrer lønnen

Fødslen varede i fem år.

Så længe arbejdede en kommission på at støbe kuglerne til den tjenestemandsreform, som et meget stort flertal af politikerne i Folketinget vedtog den 18. juni 1969.

Ingen af de tilstedeværende politikere i salen denne sommerdag for godt 50 år siden havde formentlig fantasi til at forestille sig de enorme konsekvenser, som den reform, de netop havde vedtaget, ville få for så mange mennesker så mange år ud i fremtiden.

Reformen skulle opbygge et objektivt og sagligt lønsystem for samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskolen og andre grupper. Den placerede de offentligt ansatte inden for 40 forskellige lønrammer. Målet var blandt andet at sikre større central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor, så lønudgifterne ikke eksploderede i takt med velfærdsstatens opbygning.

Reformen blev efter indførelsen meget hurtigt overført til de ansatte på det kommunale og amtslige område. På denne måde fik både de kommunale tjenestemænd og de overenskomstansatte en løn meget identisk med den, som de tilsvarende statsansatte tjenestemænd fik.

Mange af de store kvindefag som sygeplejersker og pædagoger blev placeret forholdsvis lavt på lønskalaen trods deres uddannelseslængde.

To sygeplejersker kunne før reformen godt have to vidt forskellige lønninger, hvis de var ansat i henholdsvis en kommune og i staten. Efter reformen fik de næsten det samme i løn, uanset om den ene var kommunalt ansat og den anden var statslig tjenestemand.

Staten tager styringen

Samtidig blev der med reformen vedtaget et princip om, at staten forhandler først, hvilket sikrer staten en relativt høj grad af kontrol med de offentligt ansattes generelle lønniveau.

Det lykkedes dog aldrig helt embedsmændene og politikerne at danne sig det fulde sammenlignelige grundlag for alle faggrupper. Det erkendte politikerne da også, da de lavede reformen.

Derfor blev der samtidig nedsat et såkaldt Stillingsvurderingsråd. Det skulle løbende holde øje med udviklingen og være en slags primus motor for løbende omklassificeringer. På den måde fik de mange kvindefag en slags løfte om, at de med tiden kunne rykkes op på lønstigen.  

Men rådet kom aldrig helt til at virke i praksis. Forsker, ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet har trods gennemgang af tusindvis af dokumenter blot fundet to sager, hvor rådet har haft en betydning for faggruppers lønniveau. Den ene var for politibetjentes løn i 1982. Den anden var for 350 offentlige lederes løn i 1987. Og da Venstres daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tog hul på sit opgør med råd og nævn, ramte det også Stillingsvurderingsrådet, som blev nedlagt i 2001.

Kujonagtigt

I dag er der meget få tjenestemænd tilbage. Men reformen har været toneangivende for lønniveauet på tværs af hele den offentlige sektor og er dermed også udgangspunktet for de overenskomstforhandlinger, der nu går i gang på det offentlige område. Som Astrid Elkjær Sørensen konkluderer:

”Reformen centraliserede og synkroniserede hele løndannelsen i den offentlige sektor. Når man laver sådan et system, har man også fastsat det hierarki, som alle andre forhandler videre på. Man er nødt til at være bevidst om den forhistorie, så hver eneste ny OK-forhandling ikke starter i sit eget lille vakuum. Derfor virker det også lidt kujonagtigt, når politikere siger, at de ikke har et ansvar for det system, der gør, at kvindedominerede fag bliver betalt lavere end mandsdominerede fag.”

Omtalte personer

Astrid Elkjær Sørensen

Postdoc i historie, Aarhus Universitet
Cand mag. i historie og nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 2014), Ph.d. i historie (Aarhus Uni. 2016)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu