ANBEFALING 1: Alment praktiserende læger skal have flere ressourcer og større ansvar for patienterne.

De praktiserende læger skal spille en langt større og dominerende rolle i fremtidens sundhedsvæsen. De skal i højere grad være vejvisere for patienterne på deres rejse gennem sundhedsvæsenet.

Sådan lyder visionen fra en bred kreds af centrale aktører på sundhedsområdet. Det bliver et af sundhedsreformens vigtigste mål.

Men det er lettere sagt end gjort. Mangel på læger breder sig år for år. 

Der skal ikke bare uddannes flere læger. Der skal også bruges både pisk og økonomisk gulerod for at få flere læger ud til områder med stor lægemangel. Der skal ansættes mere støttepersonale til lægerne i almen praksis. Lægerne skal prioritere mere tid på de mest syge og udsatte.

”Kernen i en ny sundhedsreform handler om at forbedre almen praksis,” siger professor og programleder for Sundhed i Vive, Jakob Kjellberg, og tilføjer:

”Det er almen praksis, som henviser. De er tovholdere mellem systemerne, og det er folk i almen praksis, som vi mangler rundtomkring i landet. Reformen skal sikre, at ressourcerne kommer derhen, hvor de mangler i dag, og at flere ting kan løses ét sted, så patienterne ikke bliver pisket fra det ene sted til det andet. Vi skal også have vendt kulturen om på sygehusene. De ansatte skal spørge sig selv hver morgen, når de går på arbejde på sygehuset, hvad jeg kan gøre for almen praksis i dag. Patienterne er trods alt kun flygtige gæster på sygehuset, mens de har fast kontakt til deres egne læger i almen praksis,” siger Jakob Kjellberg.

140.000 danskere uden fast læge

Antallet af praktiserende læger er raslet ned gennem de senere år. Der er i dag 3.326 praktiserende læger med ydernummer; et fald på ni procent siden 2007. Samtidig er befolkningsantallet steget, viser nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Se figur 1.

Det betyder, at knap 140.000 danskere i dag ikke har egen praktiserende læge, men hører under en regions- eller udbudsklinik. Det vil stige til næsten 300.000 danskere allerede i 2023, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Regeringen har ganske vist taget initiativ til at uddanne flere speciallæger i almen medicin både i 2020 og i 2021. Men PLO mener, at der er brug for et endnu større løft, hvis man skal lægemanglen til livs.

Står det til Jakob Kjellberg, skal der skrues på honoraret til læger for at lokke flere til at arbejde i områder med stor lægemangel.

”Den almene praksis har den fuldstændig bizarre logik, at man som læge får tildelt penge per patient, uanset om patientgruppen består af multisyge diabetikere, folk, der ikke kan tale dansk, eller om den er som på Østerbro, hvor det kan være lidt lettere at snakke med folk, og hvor kontakttiden er kortere per patient. Det dummeste, du kan gøre som læge, er derfor at tage til områder som Ishøj eller Lolland. Så kan det jo ikke komme som et chok, at der er lægemangel netop der,” siger Jakob Kjellberg.

Han henviser til erfaringer fra England. De viser, at der er signifikante overlevelsesgevinster at hente ved at investere flere penge og ressourcer i almen praksis i socialt udfordrede områder sammenlignet med investeringer i de områder, hvor folk i forvejen klarer sig bedre.

Bemærkelsesværdig fælles vision for 2030

Det er da også bemærkelsesværdigt, at PLO og landets sygehusejere, Danske Regioner, har lagt kamphandskerne på hylden og er gået sammen om at skrive en fælles vision for almen praksis i 2030 forud for de aktuelle overenskomstforhandlinger.

”Rollerne er til en vis grad byttet om i sundhedsvæsenet. Sygehusene understøtter almen praksis og leverer det, praksis har brug for, for at kunne håndtere patienterne,” hedder det i udspillet.

Resultatet af de aktuelle overenskomstforhandlinger vil følge den kurs, som de to parter har nedfældet i deres fælles vision om almen praksis i 2030. Som formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), udtrykker det: 

”Der er ingen tvivl om, at hvis vores ønsker til fremtidens sundhedsvæsen skal realiseres, er det afgørende, at der kommer flere praktiserende læger. Det vil også være mærkeligt, hvis vi lavede en overenskomst med PLO uden at kunne genfinde vores ønsker i vores fælles vision om fremtidens almen praksis.”