Den publicistiske rolle genopfundet

De professionelle publicistiske medier må tage et aktivt ansvar for at bygge bro mellem eliten og folket, bekæmpe forsimplingen af den offentlige debat og bidrage til at opbygge kundskab og dannelse.

Aldrig har ansvarlige medier haft så stor og vigtig en rolle at spille som netop nu. Ja, jeg skrev ansvarlige medier og ikke sociale medier. Den demokratiske samtale er flyttet til fora ejet af internationale, kommercielle virksomhedsgiganter uden publicistisk ansvar, uden for dansk lovgivning og styret af en udefinerbar global logik, censur og etik. Og vi kaster os frådende over de nye muligheder for at få luft, eksponering og opmærksomhed i ytringsfrihedens ubegrænsede ocean af informationer og rygter, sandheder og falsknerier, væsentligheder og ligegyldigheder på Facebook, snapchat, YouTube m.v.

Derfor har de ansvarlige medier aldrig været så vigtige som nu for et demokratisk samfund, der bygger på antagelsen om oplyste, velinformerede borgere. Som indsigtsfuld modvægt til faktaresistens og populisme. Som troværdig modvægt til desinformation og propaganda. Som kritisk modvægt til uvidenhed og magtarrogance. Som uafhængig brobygger mellem folket og eliten. Som inkluderende modvægt til rodløshed og afmagt.

Tager de ansvarlige medier den opgave alvorligt at nydefinere deres egen rolle i det 21. århundredes demokratiske arena? Nej, desværre. De private medier har lige nu travlt med at overleve og public service-medierne med at gå i beskyttelsesrum for at afparere politiske angreb.

Peger udviklingen af journalistikken så i den retning? Nej, desværre. Den har svært ved at finde en ny mening, svært ved at blive troværdig, autentisk og indsigtsfuld i den nye digitale virkelighed. Når alle i dag er blevet publicister, hvad skal så de professionelle publicister tage sig af? At være netop troværdig, autentisk og indsigtsfuld. Men hvordan? Når ressourcerne bliver mindre. Når informationsstøjen er infernalsk høj. Når reportage og kommentar æltes sammen i en pærevælling, og det kan være svært at skelne mellem uafhængigt og sponseret stof.

Laves der slet ikke god og vigtig journalistik i dag? Jo, bestemt. Masser af det. Det drukner bare i mængden af tomme proceshistorier, rullende live-sendinger, historieløse analyser og overfladiske interviews, hvor alle meninger er lige gode, bare de giver en god konflikt eller fremkalder stærke følelser. Tid til egentligt at efterprøve validiteten af de enkelte udsagn er der ikke. Vi skal videre til næste emne.

De kommercielle mediers forretningsmodel er ikke langtidsholdbar. En ny model skal findes hurtigt. Og mens jagten på overlevelse er i gang, drejes forretningen gradvis fra hovedvægt på at producere viden og kundskab om vigtige samfundsdagsordener til at producere mere underholdning, relevansstof til hverdagslivet, stof til følelserne og identifikationen, livsstilsstof og kontroversielle meninger – alt sammen elementer, som giver flere klik og mere trafik.

Også de statsejede public service-medier er udfordret. På den ene side af politikerne, som vil have dem til at fylde mindre, koste mindre og zoome ind på et snævrere felt af kerneopgaver, og på den anden side af brugerne, som bliver mere fragmenterede i deres forbrug, kræver mere og gerne bruger mange penge på indkøb af diverse streamingtjenester og anden underholdning. Og er der ikke et publikum tilbage af en vis størrelse, så fjerner det den politiske legitimitet for public service. Og det ved ledelserne i DR og TV2 ganske udmærket. Derfor slipper de ikke bredden og går smalt med programmer og sendeflader, men prøver med flere platforme og segmenterede kanaler og nye digitale tilbud at være noget for alle.

En forretningsmodel der blev væk

Man kan nemt blive sortseer af at beskæftige sig med mediebranchen, men i virkeligheden handler den teknologiske, adfærdsmæssige og økonomiske disruption af mediebranchen om det samme, som kommer til alle andre brancher. Medie- og underholdningsbranchen kom bare til at køre først ind i det 21. århundredes nye realiteter. Nu er detailhandlen, finanssektoren og andre brancher fulgt hastigt efter.

Og så er der lige den forskel, at mediebranchen – uden at det skal lyde arrogant – faktisk ikke bare laver tøjkollektioner, konservesdåser, leverpostej, boliglån eller mobiltelefoner. Vi beskæftiger os med at levere en demokratisk grundforsyning til borgerne.

Uanset hvor meget tid folk bruger på at cykle rundt på de sociale medier, og selv om ressourcerne er beskåret, så er det stadig de professionelle medier undergivet medieansvarsloven, der skaber mange nye dagsordener, leverer den kulegravende, undersøgende journalistik og den debat, som giver opmærksomhed. Det er stadig de professionelle medier, som leverer meget af det indhold, som deles på de sociale medier, når det handler om nyheder og debat. Men de professionelle medier er under pres for at kunne opretholde den position, hvis ikke der findes en ny forretningsmodel. Så eroderer selve fundamentet.

Hvad gør vi så med demokratiet, hvis vi ikke har stærke, uafhængige, troværdige medier til at holde det rent for korruption, magtmisbrug og til at gennemskue den værste del af vælgermanipulationen? Mediernes klassiske rolle som demokratiets vagthund er danskerne aldrig holdt op med at ønske sig. Men de er bare ikke længere så villige til at betale for den fundamentale funktion i demokratiet. Husholdningernes samlede forbrug på medier og underholdning er stærkt stigende, men det er ikke på de demokratibærende medier, at forøgelsen er sket.

Det er der ganske enkelt behov for, at der gøres noget ved i en kommende politisk drøftelse om mediepolitikken i Danmark. Vi taler rigtigt meget om public service-mediernes fremtid. Og det er vigtigt, fordi de ejes af os alle sammen. Men jeg er faktisk ikke så bekymret for, om public service-medierne overlever på det danske marked. Der kan findes mange modeller for det, også selv om der skulle være flertal for en beskæring af DR og et frasalg af TV2.

Min bekymring angår de private, nationale og lokale mediers styrke i fremtiden. For uden mangfoldighed og forskellighed på det danske mediemarked mister vi noget meget væsentligt dansk for meningsdannelsen, som de sociale medier ikke kan udfylde. Uden journalistisk slagstyrke til at gå kritisk til magthaverne både lokalt, regionalt og nationalt, så mister vi det tillidsbaserede samfund, som medvirker til at gøre danskerne til et af verdens lykkeligste folk.

En bevægelse for bedre oplysning

I marketingsproget taler man om USP’er (unique selling propositions) og POD’er (points of difference). Det handler alt sammen om at finde ind til kernen af eksistensberettigelsen for et produkt og den måde, det skiller sig ud fra andre på. De professionelle medier må benhårdt gøre det samme. Og medierne må definere sig selv i forhold til den nye verden af sociale medier, streamingtilbud, populære digitale spil og andre underholdningstilbud. Vi er vant til at tænke os selv som verdens navle, men vi skal til at lære, at vi skal kæmpe os til fremtiden.

Sat på spidsen: Vil vi være trendy livsstilsorganer med supplement af relevansnyheder og indforståede diskussioner for eliten eller trendy folkehøjskoleorganer med supplement af samfundsoplysning, satire og debat i bedste danske tradition for at bygge bro mellem mennesker med forskellig uddannelse og erhverv, mellem elite og bredde og mellem by og land. Tænk, hvis medierne f.eks. tog en aktiv rolle i at gøre os til det digitalt mest veluddannede folk?

Så i stedet for at gå underholdningsvejen som alle andre i disse år, så skal de professionelle medier efter min mening definere en anden opgave. Den trendy folkehøjskoleopgave, der forbinder folkelighed, viden, perspektiv og national identitet. Vi undervurderer læserne, seerne og brugerne af medierne, hvis vi tror, at interesse for Netflix og Snapchat betyder manglende interesse for politik, kultur, udenrigsstof eller erhvervsstof. Hvis vi tror, at brugerne kun vil pille i egen navle. Eller at de har manglende lyst til at blive guidet til den troværdige information og den kloge baggrund.

I stedet for at jagte at være først med nyhederne for enhver pris, skal vi så at sige jagte at være bedst på andre kriterier, som skaber værdi, kvalitet og indsigt. I stedet for at jagte forsimplinger og forenklinger og konfrontation, skal vi jagte at forklare kompleksitet, nuancer og forskellige argumenter og scenarier.

Der er ikke bare brug for, at medierne finder en ny rolle, men også for en nyfortolkning af vores demokrati i den digitale og forandrede verden. En fremtid med masser af muligheder for at involvere og engagere folk mere i politikskabelsen og de politiske afgørelser.

Der er brug for, at politikerne og medierne åbner en bramfri debat om de politiske processer, om lovgivningsarbejdet, om politikskabelsen, om politikerrollen og den politiske dækning. Politikerne skal selvfølgelig ikke blande sig i, hvad uafhængige medier foretager sig, men tilsammen scorer vi bundkarakterer i troværdighed hos borgerne. Det er pinligt. Tilsammen er vi helt afhængige af borgerne, og af at de føler sig oplyst, involveret og engageret i politikskabelsen. Og tilsammen har vi et alvorligt problem med manglende forbindelse til den folkelige offentlighed. Nogen skal tage initiativet. Bolden er hermed givet op.

Forrige artikel Sådan går det, når man glemmer den menneskelige faktor Næste artikel Mure skaber deroute, broer skaber fremgang

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.