Den publicistiske rolle genopfundet

De professionelle publicistiske medier må tage et aktivt ansvar for at bygge bro mellem eliten og folket, bekæmpe forsimplingen af den offentlige debat og bidrage til at opbygge kundskab og dannelse.

Aldrig har ansvarlige medier haft så stor og vigtig en rolle at spille som netop nu. Ja, jeg skrev ansvarlige medier og ikke sociale medier. Den demokratiske samtale er flyttet til fora ejet af internationale, kommercielle virksomhedsgiganter uden publicistisk ansvar, uden for dansk lovgivning og styret af en udefinerbar global logik, censur og etik. Og vi kaster os frådende over de nye muligheder for at få luft, eksponering og opmærksomhed i ytringsfrihedens ubegrænsede ocean af informationer og rygter, sandheder og falsknerier, væsentligheder og ligegyldigheder på Facebook, snapchat, YouTube m.v.

Derfor har de ansvarlige medier aldrig været så vigtige som nu for et demokratisk samfund, der bygger på antagelsen om oplyste, velinformerede borgere. Som indsigtsfuld modvægt til faktaresistens og populisme. Som troværdig modvægt til desinformation og propaganda. Som kritisk modvægt til uvidenhed og magtarrogance. Som uafhængig brobygger mellem folket og eliten. Som inkluderende modvægt til rodløshed og afmagt.

Tager de ansvarlige medier den opgave alvorligt at nydefinere deres egen rolle i det 21. århundredes demokratiske arena? Nej, desværre. De private medier har lige nu travlt med at overleve og public service-medierne med at gå i beskyttelsesrum for at afparere politiske angreb.

Peger udviklingen af journalistikken så i den retning? Nej, desværre. Den har svært ved at finde en ny mening, svært ved at blive troværdig, autentisk og indsigtsfuld i den nye digitale virkelighed. Når alle i dag er blevet publicister, hvad skal så de professionelle publicister tage sig af? At være netop troværdig, autentisk og indsigtsfuld. Men hvordan? Når ressourcerne bliver mindre. Når informationsstøjen er infernalsk høj. Når reportage og kommentar æltes sammen i en pærevælling, og det kan være svært at skelne mellem uafhængigt og sponseret stof.

Laves der slet ikke god og vigtig journalistik i dag? Jo, bestemt. Masser af det. Det drukner bare i mængden af tomme proceshistorier, rullende live-sendinger, historieløse analyser og overfladiske interviews, hvor alle meninger er lige gode, bare de giver en god konflikt eller fremkalder stærke følelser. Tid til egentligt at efterprøve validiteten af de enkelte udsagn er der ikke. Vi skal videre til næste emne.

De kommercielle mediers forretningsmodel er ikke langtidsholdbar. En ny model skal findes hurtigt. Og mens jagten på overlevelse er i gang, drejes forretningen gradvis fra hovedvægt på at producere viden og kundskab om vigtige samfundsdagsordener til at producere mere underholdning, relevansstof til hverdagslivet, stof til følelserne og identifikationen, livsstilsstof og kontroversielle meninger – alt sammen elementer, som giver flere klik og mere trafik.

Også de statsejede public service-medier er udfordret. På den ene side af politikerne, som vil have dem til at fylde mindre, koste mindre og zoome ind på et snævrere felt af kerneopgaver, og på den anden side af brugerne, som bliver mere fragmenterede i deres forbrug, kræver mere og gerne bruger mange penge på indkøb af diverse streamingtjenester og anden underholdning. Og er der ikke et publikum tilbage af en vis størrelse, så fjerner det den politiske legitimitet for public service. Og det ved ledelserne i DR og TV2 ganske udmærket. Derfor slipper de ikke bredden og går smalt med programmer og sendeflader, men prøver med flere platforme og segmenterede kanaler og nye digitale tilbud at være noget for alle.

En forretningsmodel der blev væk

Man kan nemt blive sortseer af at beskæftige sig med mediebranchen, men i virkeligheden handler den teknologiske, adfærdsmæssige og økonomiske disruption af mediebranchen om det samme, som kommer til alle andre brancher. Medie- og underholdningsbranchen kom bare til at køre først ind i det 21. århundredes nye realiteter. Nu er detailhandlen, finanssektoren og andre brancher fulgt hastigt efter.

Og så er der lige den forskel, at mediebranchen – uden at det skal lyde arrogant – faktisk ikke bare laver tøjkollektioner, konservesdåser, leverpostej, boliglån eller mobiltelefoner. Vi beskæftiger os med at levere en demokratisk grundforsyning til borgerne.

Uanset hvor meget tid folk bruger på at cykle rundt på de sociale medier, og selv om ressourcerne er beskåret, så er det stadig de professionelle medier undergivet medieansvarsloven, der skaber mange nye dagsordener, leverer den kulegravende, undersøgende journalistik og den debat, som giver opmærksomhed. Det er stadig de professionelle medier, som leverer meget af det indhold, som deles på de sociale medier, når det handler om nyheder og debat. Men de professionelle medier er under pres for at kunne opretholde den position, hvis ikke der findes en ny forretningsmodel. Så eroderer selve fundamentet.

Hvad gør vi så med demokratiet, hvis vi ikke har stærke, uafhængige, troværdige medier til at holde det rent for korruption, magtmisbrug og til at gennemskue den værste del af vælgermanipulationen? Mediernes klassiske rolle som demokratiets vagthund er danskerne aldrig holdt op med at ønske sig. Men de er bare ikke længere så villige til at betale for den fundamentale funktion i demokratiet. Husholdningernes samlede forbrug på medier og underholdning er stærkt stigende, men det er ikke på de demokratibærende medier, at forøgelsen er sket.

Det er der ganske enkelt behov for, at der gøres noget ved i en kommende politisk drøftelse om mediepolitikken i Danmark. Vi taler rigtigt meget om public service-mediernes fremtid. Og det er vigtigt, fordi de ejes af os alle sammen. Men jeg er faktisk ikke så bekymret for, om public service-medierne overlever på det danske marked. Der kan findes mange modeller for det, også selv om der skulle være flertal for en beskæring af DR og et frasalg af TV2.

Min bekymring angår de private, nationale og lokale mediers styrke i fremtiden. For uden mangfoldighed og forskellighed på det danske mediemarked mister vi noget meget væsentligt dansk for meningsdannelsen, som de sociale medier ikke kan udfylde. Uden journalistisk slagstyrke til at gå kritisk til magthaverne både lokalt, regionalt og nationalt, så mister vi det tillidsbaserede samfund, som medvirker til at gøre danskerne til et af verdens lykkeligste folk.

En bevægelse for bedre oplysning

I marketingsproget taler man om USP’er (unique selling propositions) og POD’er (points of difference). Det handler alt sammen om at finde ind til kernen af eksistensberettigelsen for et produkt og den måde, det skiller sig ud fra andre på. De professionelle medier må benhårdt gøre det samme. Og medierne må definere sig selv i forhold til den nye verden af sociale medier, streamingtilbud, populære digitale spil og andre underholdningstilbud. Vi er vant til at tænke os selv som verdens navle, men vi skal til at lære, at vi skal kæmpe os til fremtiden.

Sat på spidsen: Vil vi være trendy livsstilsorganer med supplement af relevansnyheder og indforståede diskussioner for eliten eller trendy folkehøjskoleorganer med supplement af samfundsoplysning, satire og debat i bedste danske tradition for at bygge bro mellem mennesker med forskellig uddannelse og erhverv, mellem elite og bredde og mellem by og land. Tænk, hvis medierne f.eks. tog en aktiv rolle i at gøre os til det digitalt mest veluddannede folk?

Så i stedet for at gå underholdningsvejen som alle andre i disse år, så skal de professionelle medier efter min mening definere en anden opgave. Den trendy folkehøjskoleopgave, der forbinder folkelighed, viden, perspektiv og national identitet. Vi undervurderer læserne, seerne og brugerne af medierne, hvis vi tror, at interesse for Netflix og Snapchat betyder manglende interesse for politik, kultur, udenrigsstof eller erhvervsstof. Hvis vi tror, at brugerne kun vil pille i egen navle. Eller at de har manglende lyst til at blive guidet til den troværdige information og den kloge baggrund.

I stedet for at jagte at være først med nyhederne for enhver pris, skal vi så at sige jagte at være bedst på andre kriterier, som skaber værdi, kvalitet og indsigt. I stedet for at jagte forsimplinger og forenklinger og konfrontation, skal vi jagte at forklare kompleksitet, nuancer og forskellige argumenter og scenarier.

Der er ikke bare brug for, at medierne finder en ny rolle, men også for en nyfortolkning af vores demokrati i den digitale og forandrede verden. En fremtid med masser af muligheder for at involvere og engagere folk mere i politikskabelsen og de politiske afgørelser.

Der er brug for, at politikerne og medierne åbner en bramfri debat om de politiske processer, om lovgivningsarbejdet, om politikskabelsen, om politikerrollen og den politiske dækning. Politikerne skal selvfølgelig ikke blande sig i, hvad uafhængige medier foretager sig, men tilsammen scorer vi bundkarakterer i troværdighed hos borgerne. Det er pinligt. Tilsammen er vi helt afhængige af borgerne, og af at de føler sig oplyst, involveret og engageret i politikskabelsen. Og tilsammen har vi et alvorligt problem med manglende forbindelse til den folkelige offentlighed. Nogen skal tage initiativet. Bolden er hermed givet op.

Forrige artikel Sådan går det, når man glemmer den menneskelige faktor Næste artikel Mure skaber deroute, broer skaber fremgang
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.