Thumbs up.

På to vigtige områder leverer sygehusene. For det første er flere danskere i live fem år efter en behandling for kræft. For det andet dør færre som følge af en blodprop i hjertet.

De gode nyheder kan man finde i Danske Regioners nye opgørelse over, hvordan og i hvilket omfang sundhedsvæsenet leverer på de otte nationale mål for sundhed, som regeringen, Danske Regioner og KL aftalte i forsommeren 2016.

I aftalen har de tre parter også udpeget de 31 indikatorer, der tilsammen viser, hvordan det går med de 8 sundhedsmål. De 31 indikatorer rækker lige fra de politisk ømtålelige ventelister til det helt afgørende punkt om overlevelse. Det er her, man finder de to indikatorer om kræft- og hjertepatienter. Se figur 1.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), er glad for fremgangen.

”Fremgangen viser, at det nytter noget, at vi som politikere opstiller mål for sundhed. Målene giver mening for os politikere, og administrationen arbejder med målene. Også ude på sygehusenes afdelinger holder man øje med, om man leverer på de mål, der er relevante for lige netop deres patientgruppe,” siger Stephanie Lose.

Samlet set viser Mandag Morgens gennemgang af den seneste opgørelse, at der er fremgang for 19 af de 31 indikatorer, tilbagegang for 9 og status quo for 3.

Stephanie Lose forklarer, at de otte mål ikke har fået den store omtale uden for sundhedsvæsenet, men at de til gengæld bliver brugt ”rigtig meget” i sundhedsvæsenet. Kvartal for kvartal opdaterer Danske Regioner udviklingen på de 31 indikatorer, der tilsammen danner et billede af, hvordan det går med målene.

Ifølge Stephanie Lose bliver de løbende opdateringer sat på dagsordenen på alle niveauer af sundhedsvæsenet. I Danske Regioner følger bestyrelsen op på tallene, og det samme gør regionsrådene i de fem regioner. Også ledelserne på de enkelte sygehuse er hele tiden opmærksomme på udviklingen.

Dermed er sundhed det nok bedste eksempel på, hvordan et politisk fokus på udvalgte mål for velfærden kan sive ned gennem systemet og påvirke frontpersonalets indsats. 

Smæk for skillingerne

For både kræft- og hjertepatienter skyldes de gode resultater ikke bare indsatsen siden aftalen i 2016, men de seneste mange års fokus på, at bevillingerne til sundhed skal skabe mærkbare effekter for patienterne. Et eksempel er her, at Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister i 00’erne præmierede sygehusene for at udføre ekstra aktiviteter. Med ekstra milliarder i den såkaldte ’Løkke-pose’ belønnede han og den daværende regering sygehusene for at behandle flere patienter og på den måde nedbringe ventelisterne.

Med aftalen fra 2016 har regeringen, Danske Regioner og KL taget endnu et stort skridt fra ’blot’ at se på ressourcer og økonomi til også at have fokus på resultater. Sat på spidsen handler det om effekten af skattekronerne.

Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed i VIVE, mener, at de otte sundhedsmål er en effektiv måde at styre sundhedsvæsenet på, og at det er vigtigt at holde sig det lange perspektiv for øje frem for at stirre sig blind på, om der er tilbagegang på et område et enkelt år.

”Grundlæggende går det i den rigtige retning. Den bevægelse bør anerkendes. Hvis der som her er tale om tilbagegang et enkelt år, skal man nok ikke slå alarm, før man har fundet ud af, om det skyldes enkeltstående forhold, eller om det er udtryk for en ny tendens,” siger Jakob Kjellberg.

Geografisk ulighed

Mandag Morgens optælling viser, at sundhedsvæsenet på afgørende punkter samlet set leverer varen. Men dykker man dybere ned i tallene, dukker der endda meget store forskelle op mellem den service, som borgerne i de fem regioner oplever. Det gælder f.eks. indikatoren for, hvordan det går med udredningsretten for somatiske patienter, dvs. patienter med fysiske lidelser.

Opgørelsen viser her, at Region Nordjylland udreder 94 pct. af patienterne inden for de fastsatte 30 dage, og at andelen stiger støt fra kvartal til kvartal. Helt modsat går det i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor introduktionen af Sundhedsplatformen er en forklaring på, at stadig færre patienter i de to regioner bliver udredt inden for de 30 dage. Trods en fremgang i det seneste kvartal udreder Region Hovedstaden kun 61 pct. af patienterne inden for de fastsatte 30 dage.

Nu kunne man mene, at de store forskelle ikke nødvendigvis betyder så meget for den enkelte patient, fordi udredningsretten netop betyder, at patienter kan blive udredt på et privat hospital eller på et sygehus i en af de andre regioner, hvis ikke ens egen region kan nå det inden for de 30 dage.

Den tilgang præger imidlertid ikke den politiske diskussion af forskellene regionerne imellem. En forespørgselsdebat i Folketinget i begyndelsen af februar handlede bl.a. om netop de regionale forskelle, og resultatet blev en vedtagelse, der pålægger regionerne at arbejde for at sikre en ensartet kvalitet over hele landet.

”Regeringen har i forhold til den tidligere socialdemokratiske regering mindre fokus på social ulighed, men større fokus på geografisk ulighed. Selv om ansvaret for driften af sundhedsvæsenet i princippet ligger hos regionerne, skal de levere en ensartet kvalitet. I Danmark accepterer vi ikke store forskelle mellem regioner,” siger Jakob Kjellberg.

Her er diskussionen ifølge Kjellberg helt anderledes i Sverige. Her har de 21 svenske län, der svarer til de danske regioner, større frihedsgrader, og politikere og offentlighed accepterer også, at den større frihedsgrad kan føre til forskelle i de tilbud, som borgerne i de forskellige län får.

Til kamp mod forskellene

Selv om borgerne kan gøre brug af både udredningsret og behandlingsret, mener Stephanie Lose, at for store geografiske forskelle kan være et problem.

”Jeg er enig i, at udredningsretten og behandlingsretten betyder, at vi må oppe os og levere de tilbud, borgerne ønsker. Men det skulle også gerne være sådan, at man i nogenlunde nærhed af, hvor man bor, kan få så megen hjælp som muligt,” siger hun.

Derudover peger hun på, at der kan være områder, hvor de regionale forskelle betyder noget, og hvor borgerne ikke uden videre kan gøre brug af deres rettigheder og søge udredning eller behandling på et privathospital eller i en anden region. Stephanie Lose nævner f.eks. psykiatrien, hvor 9 pct. af de tvangsindlagte borgere bæltefikseres i Region Midtjylland, mens det ’kun’ er tilfældet for 5 pct. i Region Hovedstaden.

Også på andre områder peger Stephanie Lose på, at behandlingen bør ske tæt på borgernes bopæl. Det gælder især for psykiatrien generelt og i særlig grad inden for børne- og ungepsykiatrien.

Den seneste opgørelse viser, at forskellene mellem de fem regioner i langt de fleste tilfælde bliver mindre og mindre. Men det har altså ikke været nok for Folketinget, der med vedtagelsen fra februar kræver, at regionerne leverer samme høje kvalitet i hele landet.

”Det går i den rigtige retning, men på nogle af de områder, hvor der er forskelle, må vi undersøge, om regionerne kan tilbyde hinanden ekstra kapacitet. På andre områder må vi se på, hvor vi kan lære af hinanden ude i regionerne,” siger Stephanie Lose.

Sundhed – mere end sygehuse

Regionerne har med et årligt budget på ca. 112 mia. kr. ansvaret for driften af sygehuse og samarbejdet med de praktiserende læger. Samlet set har regionerne ansvaret for langt den største del af samfundets tilbud på sundhedsområdet. De otte mål omfatter dog ikke bare regionernes, men også statens og kommunernes indsats.

”Vi har en stor del af ansvaret, men når det f.eks. gælder rygning, må vi have hjælp af politikerne på Christiansborg. De har også et ansvar for, at færre ryger,” siger Stephanie Lose og henviser til den af de 31 indikatorer, der handler om rygning.

Problemet er, at selv om andelen af rygere samlet set falder, begynder flere unge nu at ryge. Her kan regionerne sætte ind med kampagner og rådgivning. Men det er op til Folketinget, om afgifterne på tobak skal sættes i vejret, eller om det eksisterende forbud mod rygning på gymnasier f.eks. skal udvides, så det også omfatter erhvervsskolerne.

I den anden ende betyder samarbejdet mellem regioner og kommuner også noget for, hvordan det går med de otte sundhedsmål. Det gælder f.eks. et af de helt centrale mål, der handler om, at borgerne skal tilbage i job så hurtigt som muligt.

”Når en borger bliver udskrevet fra behandling i psykiatrien, er det ikke altid, at kommunerne er klar med en støtteperson. Så skal borgeren vente i nogle uger, og det kan forsinke det tidspunkt, hvor han eller hun er tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Stephanie Lose.

Regeringen fremlægger om kort tid en større evaluering af udviklingen inden for sundhedsvæsenet.