Det er tid til Rigsfællesskabet 2.0

Der er ingen realisme – højst en tragedie – i grønlandsk selvstændighed. Men på Færøerne har man både en økonomi og en veluddannet elite, der kan og vil gøre sig helt fri af Danmark. Folketinget skal arbejde for at genopfinde Rigsfællesskabet.

De grønlandske vælgere har talt. De har valgt de 31 medlemmer af Landstinget, der skal danne den regering, som i de kommende år skal sikre en velfungerende statsadministration og fornuftige rammevilkår for store Grønlands lille erhvervsliv.

Dette gensyn med virkeligheden bliver sundt efter et valg, som set fra København har været præget af det, man kunne kalde arktisk populisme, der har mange lighedstræk med den populisme, der i de senere år har præget dansk, europæisk og amerikansk politik.

Alt for mange grønlandske politikere har alt for travlt med at tale om grønlandsk selvstændighed. Ikke fordi grønlænderne ikke skal have lov til at afgøre deres egen skæbne. Det skal de bestemt. Problemet er, at grønlandsk selvstændighed ud fra enhver simpel realpolitisk og -økonomisk analyse er en umulighed.

Grønland med dets små 56.000 indbyggere og dets helt ekstraordinære geografi har ganske enkelt ikke et bæredygtigt erhvervsmæssigt grundlag for at være en selvstændig stat. Grønland vil ikke kunne hævde sin sikkerheds- og fiskeripolitiske suverænitet, og uddannelsesniveauet i befolkningen er i dag ikke til, at man vil kunne udfylde de funktioner, der er nødvendige for at kunne tilbyde befolkningen et acceptabelt serviceniveau.

Sådan er de iskolde realiteter, og det ville de grønlandske politikere stå sig bedst ved at gøre klart over for deres vælgere, sådan som eksempelvis den besindige 34-årige Randi Vestergaard Evaldsen, leder af det liberale midterparti Demokraterne, har gjort det.

MEN SELV OM grønlandsk selvstændighed ligger langt ude i fremtiden, gør man i København klogt i at arbejde meget seriøst på at finde ud af, hvordan Rigsfællesskabet skal fungere i fremtiden. Sagen er nemlig, at det ikke er i Nuuk, men derimod i Torshavn på Færøerne, at den største trussel mod det Danmark, vi kender i dag, findes.

Mens Grønland er uendeligt langt fra selv at kunne rejse de omkring fem milliarder kroner om året, som lavt sat vil være prisen for selvstændighed fra Danmark, så forholder det sig helt anderledes på Færøerne. Her boomer fiskeriet, og færingerne har på opportunistisk vis etableret en indbringende milliardforretning på at sælge fisk til det sanktionsramte Rusland.

LÆS OGSÅ: Den færøske stat sætter sig tungt på fiskeriet

Færøerne er som samfund langt mere modent end det grønlandske. Geografien er langt mere fremkommelig, og de naturlige ressourcer er langt mere tilgængelige. Sidst, men ikke mindst, råder Færøerne som samfund over en væsentligt bedre uddannet befolkning, end det er tilfældet i Grønland.

En veluddannet samfundselite er den helt basale forudsætning for, at nye små – og for den sags skyld store – nationer kan etablere det embedsværk og den statsadministration, der er en forudsætning for, at eventuel selvstændighed kan få andre og mere varige fordele for befolkningen end den umiddelbare tilfredshed, som for nogle vælgere kan ligge i at give den gamle kolonimagt fingeren, når man står i stemmeboksen.

Færøerne har ikke alene en ’nationaløkonomi’, der er meget tæt på at være finanspolitisk bæredygtig – især hvis man skruer bare en anelse ned for dyre trafikale infrastrukturprojekter. Færøerne har også en politisk ledelse, hvor ønsket om fuldstændig selvstændighed er meget tæt på at have flertal i Lagtinget.

Ganske vist er det den samarbejdsorienterede socialdemokrat Aksel V. Johannesen, der leder regeringen i Torshavn. Men Johannesen har kun de otte af de 17 mandater, der er nødvendige for at have et flertal i Lagtinget.

Hans to regeringspartnere, det borgerlige Fremskridt og det venstreorienterede Republikanerne, går begge ind for fuld færøsk selvstændighed fra Danmark. Især republikanernes leder, Høgni Hoydal, der råder over syv mandater og fiskeriministerposten, er en stærk politisk leder på Færøerne, hvor der efter et lagtingsvalg i 2019 meget vel kan være flertal for at sige farvel til Danmark.

LÆS OGSÅ: Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise 

DANMARK ANNO 2018 er i realiteten en trenationersstat. Grønlændernes og færingernes status som selvstændige kulturnationer med egne sprog og kulturer står ikke til diskussion. Det store spørgsmål er, om dette Danmark også vil bestå i 2030.

Hvis det skal være tilfældet, kræver det, at et bredt flertal i Folketinget i København er i stand til at opstille et indbydende alternativ til den selvstændighed, som grønlandske og færøske politikere med mere eller mindre lødige argumenter stiller deres vælgere i udsigt.

For Danmark er det relativt beskedne milliardbeløb, som udbetales i bloktilskud til Grønland og Færøerne, reelt en lav pris at betale for den globale politiske indflydelse, som ikke mindst Grønland med dets strategiske betydning giver Danmark.

Samtidig viser både færingernes kissemissen med Rusland og Kinas iver efter at investere i Grønland på samme måde, som man gør det i Island, at Arktis i dag er en region af interesse for autoritære stormagter, der direkte modarbejder det demokrati og den samfundsmodel, vi sværger til i Danmark.

Derfor må man hilse velkomment, at så forskellige stemmer som statsminister Lars Løkke Rasmussen, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, Folketingets nestor Bertel Haarder, ambassadør Peter Taksøe Jensen og Forsvarsakademiets chef, kontreadmiral Nils Wang alle har gjort sig til fortalere for en revision af relationerne mellem Nuuk, Torshavn og København.

I en tid, hvor identitetspolitik præger politiske debatter og sætter følelserne i kog, er det på høje tid, at vi i Danmark – i tæt dialog med grønlænderne og færingerne – begynder at arbejde på Rigsfællesskabet 2.0.

Forrige artikel De bedste mål er fælles mål De bedste mål er fælles mål Næste artikel Sundhedsdata er nøglen til sundhedsvæsen i verdensklasse Sundhedsdata er nøglen til sundhedsvæsen i verdensklasse
  • Anmeld

    Peter Hansen

    Ideen er god men...

    Som sådan enig, men så skal det også gå begge veje, det skal være noget for noget, og ikke kun Danmark der skal yde.

    Jeg kunne sagtens forestille mig en lovning på mere investering og f.eks. udbygning af infrastruktur og lignende, men så skulle det også være på betingelse af, at alt den selvstændighedssnak forstummer, så man for alles bedste kan skabe udvikling, jobs og fremgang.

    Snakken ødelægger mere end den gavner, og den skubber befolkningerne væk fra hinanden.

    Færøerne, Grønland og Danmark står stærkest samlet, se bare på de store nye havområder, som Danmark på Færøernes og Grønlands vegne er ved, at lægge ind under riget. Hvis alle parter forstod at udnytte, og benytte sig proaktivt af det samarbejde vi burde have i Rigsfællesskabet, så kunne vi komme langt i verden.

    I dag synes der mere at være modarbejde end samarbejde i Rigsfællesskabet, og det bør man forsøge, at ændre. Lad os lave nogle foranstaltninger som genopretter tilliden til hinanden, og nogle nye proaktive samarbejdsfora, som i fællesskab udvikler hele kongeriget.


Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.