Det er tid til Rigsfællesskabet 2.0

Der er ingen realisme – højst en tragedie – i grønlandsk selvstændighed. Men på Færøerne har man både en økonomi og en veluddannet elite, der kan og vil gøre sig helt fri af Danmark. Folketinget skal arbejde for at genopfinde Rigsfællesskabet.

De grønlandske vælgere har talt. De har valgt de 31 medlemmer af Landstinget, der skal danne den regering, som i de kommende år skal sikre en velfungerende statsadministration og fornuftige rammevilkår for store Grønlands lille erhvervsliv.

Dette gensyn med virkeligheden bliver sundt efter et valg, som set fra København har været præget af det, man kunne kalde arktisk populisme, der har mange lighedstræk med den populisme, der i de senere år har præget dansk, europæisk og amerikansk politik.

Alt for mange grønlandske politikere har alt for travlt med at tale om grønlandsk selvstændighed. Ikke fordi grønlænderne ikke skal have lov til at afgøre deres egen skæbne. Det skal de bestemt. Problemet er, at grønlandsk selvstændighed ud fra enhver simpel realpolitisk og -økonomisk analyse er en umulighed.

Grønland med dets små 56.000 indbyggere og dets helt ekstraordinære geografi har ganske enkelt ikke et bæredygtigt erhvervsmæssigt grundlag for at være en selvstændig stat. Grønland vil ikke kunne hævde sin sikkerheds- og fiskeripolitiske suverænitet, og uddannelsesniveauet i befolkningen er i dag ikke til, at man vil kunne udfylde de funktioner, der er nødvendige for at kunne tilbyde befolkningen et acceptabelt serviceniveau.

Sådan er de iskolde realiteter, og det ville de grønlandske politikere stå sig bedst ved at gøre klart over for deres vælgere, sådan som eksempelvis den besindige 34-årige Randi Vestergaard Evaldsen, leder af det liberale midterparti Demokraterne, har gjort det.

MEN SELV OM grønlandsk selvstændighed ligger langt ude i fremtiden, gør man i København klogt i at arbejde meget seriøst på at finde ud af, hvordan Rigsfællesskabet skal fungere i fremtiden. Sagen er nemlig, at det ikke er i Nuuk, men derimod i Torshavn på Færøerne, at den største trussel mod det Danmark, vi kender i dag, findes.

Mens Grønland er uendeligt langt fra selv at kunne rejse de omkring fem milliarder kroner om året, som lavt sat vil være prisen for selvstændighed fra Danmark, så forholder det sig helt anderledes på Færøerne. Her boomer fiskeriet, og færingerne har på opportunistisk vis etableret en indbringende milliardforretning på at sælge fisk til det sanktionsramte Rusland.

LÆS OGSÅ: Den færøske stat sætter sig tungt på fiskeriet

Færøerne er som samfund langt mere modent end det grønlandske. Geografien er langt mere fremkommelig, og de naturlige ressourcer er langt mere tilgængelige. Sidst, men ikke mindst, råder Færøerne som samfund over en væsentligt bedre uddannet befolkning, end det er tilfældet i Grønland.

En veluddannet samfundselite er den helt basale forudsætning for, at nye små – og for den sags skyld store – nationer kan etablere det embedsværk og den statsadministration, der er en forudsætning for, at eventuel selvstændighed kan få andre og mere varige fordele for befolkningen end den umiddelbare tilfredshed, som for nogle vælgere kan ligge i at give den gamle kolonimagt fingeren, når man står i stemmeboksen.

Færøerne har ikke alene en ’nationaløkonomi’, der er meget tæt på at være finanspolitisk bæredygtig – især hvis man skruer bare en anelse ned for dyre trafikale infrastrukturprojekter. Færøerne har også en politisk ledelse, hvor ønsket om fuldstændig selvstændighed er meget tæt på at have flertal i Lagtinget.

Ganske vist er det den samarbejdsorienterede socialdemokrat Aksel V. Johannesen, der leder regeringen i Torshavn. Men Johannesen har kun de otte af de 17 mandater, der er nødvendige for at have et flertal i Lagtinget.

Hans to regeringspartnere, det borgerlige Fremskridt og det venstreorienterede Republikanerne, går begge ind for fuld færøsk selvstændighed fra Danmark. Især republikanernes leder, Høgni Hoydal, der råder over syv mandater og fiskeriministerposten, er en stærk politisk leder på Færøerne, hvor der efter et lagtingsvalg i 2019 meget vel kan være flertal for at sige farvel til Danmark.

LÆS OGSÅ: Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise 

DANMARK ANNO 2018 er i realiteten en trenationersstat. Grønlændernes og færingernes status som selvstændige kulturnationer med egne sprog og kulturer står ikke til diskussion. Det store spørgsmål er, om dette Danmark også vil bestå i 2030.

Hvis det skal være tilfældet, kræver det, at et bredt flertal i Folketinget i København er i stand til at opstille et indbydende alternativ til den selvstændighed, som grønlandske og færøske politikere med mere eller mindre lødige argumenter stiller deres vælgere i udsigt.

For Danmark er det relativt beskedne milliardbeløb, som udbetales i bloktilskud til Grønland og Færøerne, reelt en lav pris at betale for den globale politiske indflydelse, som ikke mindst Grønland med dets strategiske betydning giver Danmark.

Samtidig viser både færingernes kissemissen med Rusland og Kinas iver efter at investere i Grønland på samme måde, som man gør det i Island, at Arktis i dag er en region af interesse for autoritære stormagter, der direkte modarbejder det demokrati og den samfundsmodel, vi sværger til i Danmark.

Derfor må man hilse velkomment, at så forskellige stemmer som statsminister Lars Løkke Rasmussen, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, Folketingets nestor Bertel Haarder, ambassadør Peter Taksøe Jensen og Forsvarsakademiets chef, kontreadmiral Nils Wang alle har gjort sig til fortalere for en revision af relationerne mellem Nuuk, Torshavn og København.

I en tid, hvor identitetspolitik præger politiske debatter og sætter følelserne i kog, er det på høje tid, at vi i Danmark – i tæt dialog med grønlænderne og færingerne – begynder at arbejde på Rigsfællesskabet 2.0.

Forrige artikel De bedste mål er fælles mål De bedste mål er fælles mål Næste artikel Sundhedsdata er nøglen til sundhedsvæsen i verdensklasse Sundhedsdata er nøglen til sundhedsvæsen i verdensklasse
  • Anmeld

    Peter Hansen

    Ideen er god men...

    Som sådan enig, men så skal det også gå begge veje, det skal være noget for noget, og ikke kun Danmark der skal yde.

    Jeg kunne sagtens forestille mig en lovning på mere investering og f.eks. udbygning af infrastruktur og lignende, men så skulle det også være på betingelse af, at alt den selvstændighedssnak forstummer, så man for alles bedste kan skabe udvikling, jobs og fremgang.

    Snakken ødelægger mere end den gavner, og den skubber befolkningerne væk fra hinanden.

    Færøerne, Grønland og Danmark står stærkest samlet, se bare på de store nye havområder, som Danmark på Færøernes og Grønlands vegne er ved, at lægge ind under riget. Hvis alle parter forstod at udnytte, og benytte sig proaktivt af det samarbejde vi burde have i Rigsfællesskabet, så kunne vi komme langt i verden.

    I dag synes der mere at være modarbejde end samarbejde i Rigsfællesskabet, og det bør man forsøge, at ændre. Lad os lave nogle foranstaltninger som genopretter tilliden til hinanden, og nogle nye proaktive samarbejdsfora, som i fællesskab udvikler hele kongeriget.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.