Det ikoniske æble

Apples førerposition på techmarkedet hviler på grundpillerne unikt design, høj kvalitet, høj pris, kreativitet, trofaste fans og alt andet end salg af et produkt. Apple sælger livsstil og oplevelser pakket ind i æstetik og enkelthed, og det har gjort selskabet til verdens mest værdifulde, skriver chefredaktør Lisbeth Knudsen.

MM Special: Alle mod techgiganterne

Når bildesignere skal skabe en excellent kørende, dyr og flot ny model, så handler det ikke bare om at udvikle den rigtige motor, de gode instrumentbrætfunktioner, det helt rigtige vejgreb, køreegenskaber, rummelighed og design. Det handler om at skabe den rigtige motorlyd. Og ikke mindst den helt rigtige lyd, når bildøren lukkes. Den lyd skal være blid, behagelig og med et karakteristisk sug, som kendere kan identificere bilmærket på.

Det handler om æstetik og enkelthed. Mange kunder får deres første oplevelse af en bil i et showroom, hvor motor, hestekræfter og køreegenskaber ikke kan testes. Og her er en af de første afgørende ting, som kunden registrerer, hvordan lyden af bildøren er, når den smækker.

Når man køber et Apple-produkt, er kundeoplevelsen gennemtænkt ned til mindste detalje. Her er ingen afvigelser fra kravet om høj lækkerhedsfaktor, for det er ikke en hvilken som helst computer, smartphone eller tablet, man har købt. Der er en klar identifikation i designet, indpakningen og brandingen. Med det ikoniske æble som brandsignaturen over alle brands, så køber man sig med Apple ind på en livsstil, en historiefortælling og nogle værdier, som signalerer kreativitet, innovation, vilje til forandring, individualitet og personlighed. Man melder sig umærkeligt ind i en fanklub.

Alt fra den tætsluttende, hvide emballage, hvor produkt og tilbehør har hver sin præcise plads og indpakning, er en del af brandet. Apropos historien om suget fra bildøren, så er heller intet overladt til tilfældighederne, når æsken til et Apple-produkt åbnes eller lukkes. Produktdesignet i sig selv udstråler elegance, æstetik og enkelthed, og udpakningen sætter scenen for forventningens glæde ved købet af et originalt kvalitetsprodukt, der ikke bare er en brugsting eller et arbejdsredskab, men er med til at karakterisere køberens egen personlighed. Prøv ved lejlighed at se en Apple-video om ’unboxing’ af en iPhone, der bliver ’serveret’, som var det den dyrebareste parfume.

Når Apple nu er blevet det mest værdifulde selskab på aktiemarkedet nogensinde med en børsværdi på 6.374 mia. kr., er det ikke alene et godt udgangspunkt for respekt og beundring rent forretningsmæssigt, men også grunden til, at virksomheder over hele verden prøver at afkode, hvordan Apple har nået den milepæl. Hvad er den strategiske manual, og hvordan har Apple skabt sin enorme, globale fanklub?

Æblet og historiefortællingen

I dag tales der meget om designledelse og betydningen af design for innovationen i en virksomhed. Den mest kendte af Apples stiftere, Steve Jobs, var manden bag den kompromisløse dedikation, der gjorde Apple til et designikon og ikke bare en hvilken som helst teknologivirksomhed. Hans marketingstrategi har gjort alle led i Apples produktionskæde fra første idé til færdigt produkt til systematiske bidragsydere til en historiefortælling, der oser af livsstil, kvalitet og god smag.

8 tegn på, at du er Apple-afhængig

Apple har ikke bare kunder. Apple har fans, der er emotionelt forbundne til produkterne på en måde, som alle andre techselskaber må misunde. På den anden side lægger det et enormt forventningspres på Apple for hvert eneste nye produkt, virksomheden lancerer. Det vendes, drejes og vurderes langt hårdere end noget andet produkt og præsenteres på særlige events, der giver opmærksomhed og omtale, som var det en månelanding.

Hvad er det så, Apple gør for at udvikle sit succesfulde brand, som andre kan lære noget af? Og som det ser ud til, at Steve Jobs’ arvtager som CEO, Tim Cook, trods manges indledende skepsis vil lykkes med at fortsætte.

Men først lidt historiefortælling. Verdens mest værdifulde virksomhed fik sit navn, fordi vegetaren Jobs var på frugtkur (sædvanligvis rå gulerødder og æbler) og af og til hjalp en ven fra studietiden med drift af en æbleplantage i Oregon. De oplevelser var ifølge Steve Jobs’ egne ord i bestsellerbiografien ’Steve Jobs – En biografi om manden bag Apple’ af Walter Isaacson med til at bestemme navnet på verdens i dag mest værdifulde virksomhed. Her skulle æblet symbolisere det umiddelbare, sjove og uhøjtidelige. Som et kuriosum medførte netop navnet Apple en næsten 20 år lang konflikt mellem Apple Computer Co., som det hed dengang, og pladeselskabet Apple Corps, ejet af The Beatles. Konflikten blev dog senere forligt.

Hvad der derimod ikke er helt enighed om er, hvordan æblet i selskabets logo endte med at få skåret en bid ud. Om det er tænkt som et symbol på æblet fra Kundskabens Træ i syndefaldsmyten i Det Gamle Testamente står stadig lidt uklart.

Derudover er fortællingen om Apple en nu 42-årig og til tider tumultarisk iværksætter- og udviklingshistorie med alt, hvad det indebærer af op- og nedture – for Apple bare i ekstra stor skala. Grundlæggerne var to gange Steve, Wozniak og Jobs, samt Ronald Wayne.

Undervejs i historien bliver Steve Jobs i 1985 presset ud af virksomheden og starter et nyt selskab, som han kalder NeXT. Senere opkøber Apple selskabet, Steve Jobs vender tilbage til sit kreative udgangspunkt, sætter gang i en entusiastisk innovationsproces og redder selskabet ud af en krise. Da Jobs dør af kræft i 2011, tager Tim Cook over som CEO.

Tilbage står, at de to gange Steve og Apple med deres produktlinje fra den allerførste Macintosh til den kulørte iMac computer, iPod’en, iTunes, MacBook Pro, iPhone, iPad, iCloud, Apple Store, Apple TV, Apple Watch, Apple Home, Apple Music, iPhone X, AirPods, Apple Pay og meget, meget mere med et ’i’ forrest i navnet har forandret vores hverdag og andre tech-giganters tilgang til produktudvikling og design.

Opskriften på æblekagen

Apple-opskriften på succes har otte punkter, som virksomheder over hele verden taler om at forstå og kopiere:

Enkelheden. Apple er verdensmester i minimalisme. Det var nærmest Steve Jobs evangelium. Produktdesign, brugerinterface, brandidentitet, supportfunktioner, manualer og markedsføring er skåret ind til mest mulig enkelhed. Produkterne har enkle, rene linjer og selvforklarende navne. Det er en forretningsreligion for Apple, at deres produkter skal være nemme, sjove og intuitive at bruge. Hver eneste detalje skal være brugervenlig, helt ned til hvordan man pakker produktet ud og kommer i gang med sit Apple-produkt. Supporten skal være hurtig og effektiv. Annonceringen er som regel en fuldstændig ren hvid baggrund, hvorpå så produktet serveres helt enkelt som et klassisk maleri uden tekniske detaljer eller lovprisninger. Ingen personer eller andet forstyrrende. Blot produktet som et majestætisk kunstværk i sig selv.

Økosystemet: Apple fokuserer på kundeoplevelsen i alle detaljer. Når man køber et Apple-produkt, køber man ind i et økosystem med tilbud, som det er svært at komme ud af igen eller undvære. Det er et system, som sikrer, at man forbliver i fanklubben. Til at sørge for det lukkes man ind i Apple-familien med The App Store, Apple Music, iTunes, Apple TV, iMessage, Apple Pay, Apple Home osv. Det er præcis den tankegang, som andre tech-virksomheder nu forsøger at gøre Apple kunsten efter.

Fanklubben: Apple har skabt en unik loyalitet til brandet blandt deres brugere, særligt blandt de unge, de kreative og de innovative. Her er fanklubben, som ikke vil overhøres, og som ikke vil skuffes. Det er cool og smart at være Apple-bruger. Apple formår desuden at lægge afstand til andre tech-virksomheders problemer med håndtering af brugerdata, og Apple er topsensitive overfor brugernes forventninger til virksomhedens samfundsansvar og politiske korrekthed, f.eks. når det gælder diversitet og respekt for mindretal. Til gengæld har virksomheden ikke evnet at styre uden om sager med konkurrencemyndighederne, men det rammer i mindre grad brandet i forhold til fanklubben.

Prissætningen: Apple har en meget klar og stringent holdning til det at være et højkvalitets- og højprisprodukt. Ingen slinger i valsen på prissætning, og slet ingen billige slagtilbud. Marketingsstrategien handler om de fire p’er: Product, promotion, placement and price. Dvs. det unikke produkt, leveret med den unikke promotion, placeret i de rigtige kreative, innovative, fremtidsorienterede feel-good-miljøer og til en høj pris.

Produktet: Apple taler ikke til brugerne om at skabe produkter med angivelse af alle mulige tekniske detaljer, men om at skabe kompatible oplevelser, hvor enheder og platforme integreres sømløst og automatisk, hvis man skifter model eller anvender forskelligt Apple-udstyr. Selskabet har også været indstillet på at kannibalisere på egne produkter ved at opfinde nye. De lancerer aldrig mange produkter, men holder fokus på få.

Kundefokus: Når man nærstuderer Apples marketingstrategi og kommunikation, så taler den til brugernes følelser, drømme og behov. Det handler ikke om tekniske vidundere, men om hvordan disse ’vidundere’ skaber en sjovere, bedre og mere interessant hverdag for brugerne.

Mystik og overraskelse: Apple har formået at skabe en aura af mystik, overraskelse og forventningsopbygning omkring hver af deres lanceringer. Steve Jobs og nu Tim Cooks iscenesættelse af en Apple-event er legendarisk, emotionel og forsøgt kopieret af andre med mindre held.

Konsistensen: Apple-brandet, dets udtryk, dets kommunikation er genkendelig og vedholdende og med umiddelbart genkendelige værdier. Think Different-sloganet koger Apples værdigrundlag ind til en bouillonterning.

Ormen i æblet

Et så stærkt brandikon som Apple med den form for iscenesættelse og fanklub, som er firmaets kendetegn, lægger et enormt ydre pres på selskabets evne til at blive ved med at levere det unikke. Hvis Apple taber sin innovationskraft, og den globale fanklub ikke længere bare må have den nyeste model, så ses det omgående på salgskurverne. Da det kom frem, at Apple gjorde deres gamle versioner af mobiltelefoner langsommere for hver opdatering for at få folk til at købe en ny smartphone, udeblev reaktionen da heller ikke, og selskabet måtte ud med en sjælden undskyldning.

Når nye versioner af iPhonen ikke fornemmes at levere nyheder nok til brugerne, så er skuffelsen udbredt og hørlig i fanklubben. Når nye versioner af iPads eller iPhones pludselig skifter stik, så strømforsyning og øretelefoner ikke længere passer, eller nyt tilbehør som AirPods ikke kan bruges til den forrige model, så reagerer brugerne straks negativt. Og når produkter i Apples appstore ikke fungerer optimalt eller lover mere, end de holder, så falder det tilbage på Apple, der dyrker den høje kvalitet og den intuitive funktionalitet.

Apple har gennem tiden været ude i forskellige retssager med andre techselskaber og har også været genstand for undersøgelser fra konkurrencemyndighederne. Lige nu gælder opmærksomheden betalingsløsningen Apple Pay. Her har Apple bl.a. blokeret konkurrenternes adgang til den særlige teknologi på iPhones, der kan anvendes til at gennemføre kontaktløse betalinger – den såkaldte NFC-chip.

Virksomhedens indre pres fornemmes nok lige nu mindre end det ydre kunde- og myndighedspres, men det er afgørende for, at Apple kan holde positionen som verdens mest værdifulde selskab. Og ikke mindst, at man kan blive ved med at rekruttere og udvikle det talent og den innovationskraft, som har skabt et selskab, der for 42 år siden startede en teknologisk revolution.

Sagt af Steve Jobs

"Det er meget svært at designe produkter baseret på fokusgrupper. Mange gange ved folk ikke, hvad de vil have, før du viser dem det."

"At være den rigeste mand på kirkegården betyder ikke noget for mig. At gå i seng om aftenen og kunne sige, at vi har lavet noget vidunderligt … det er vigtigt for mig."

”Vi fik knapperne på skærmen til at se så godt ud, at du vil have lyst til at slikke dem.” 

”Når du først begynder at forsøge at løse et problem, bliver de første løsninger, du finder på, meget komplekse, og de fleste mennesker stopper der. Men hvis du fortsætter og arbejder med problemet og skræller flere lag af løget væk, kan du ofte komme til nogle meget elegante og enkle løsninger. De fleste mennesker bruger ikke tid eller energi på at nå dertil.”

"Jeg ville sælge al min teknologi til fordel for en eftermiddag med Sokrates.”

"At blive fyret fra Apple var det bedste, der nogensinde er sket mig. Tyngden ved at være succesfuld blev erstattet glæden ved at være nybegynder igen. Det var befriende for mig at komme ind i et af de mest kreative perioder i mit liv." 

”Dit arbejde skal udfylde en stor del af dit liv, og den eneste måde at være virkelig tilfreds på er at gøre, hvad du mener er et fantastisk arbejde. Og den eneste måde at gøre godt arbejde på er, at du elsker, hvad du gør." 

"Min model for at lave forretning er som The Beatles. De afbalancerede hinanden, og summen var større end hver enkelt af dem. Sådan ser jeg forretninger: Store ting i erhvervslivet bliver aldrig gjort af én person, de er lavet af et hold af mennesker."

"Jeg er faktisk lige så stolt af de ting, vi ikke har gjort, som af de ting, jeg har gjort. Innovation er også at sige nej til 1.000 ting."



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Perspektivet der blev væk Perspektivet der blev væk Næste artikel Sverige — et 'folkhem' i splid med sig selv Sverige — et 'folkhem' i splid med sig selv
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.