På sporet af Danmarks kernekompetencer
Social innovation har skabt milliardindustrier. . .
. . . og gjort os til et af verdens rigeste lande
Det er snarere sociale end teknologiske kompetencer, der har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Vores velstand bygger på en unik forståelse af menneskets muligheder og behov. Social innovation og markedsforståelse er en væsentlig del af forklaringen på Danmarks største erhvervssucceser og har gjort danske virksomheder til nogle af de mest fleksible og omstillingsparate. Det fremgår af et oplæg fra Innovationsrådets strategigruppe. Men den konkluderer samtidig, at kompetencerne er under pres, og at Danmark risikerer at tabe sit måske stærkeste kort i den globale konkurrence. Konklusionerne støttes af ny forskning fra Copenhagen Business School. Et projekt med titlen “The State of Denmark ” forsøger også at forklare, , hvordan Danmark har kunnet udvikle så megen vækst og velstand. Innovationsrådet vil nu undersøge om social-og markedsinnovationen også kan sikre fremtidens vækstmiljøer. Serie | Den danske strategi