Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?

ANALYSE: Regeringen vil løfte Danmark ud af det digitale hængedynd med sin 'Strategi for Danmarks digitale vækst', der netop er lanceret. Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Spørgsmålet er, om det lykkes at levere. Et årligt topmøde skal følge op på strategiens udmøntning.

Det er egentlig på en halvdyster baggrund, at regeringen tirsdag har lanceret en på mange måder ambitiøs digital vækststrategi.

Op igennem nullerne har vi i de nationale skåltaler brystet os af en digital førerposition. Men langsomt, i takt med at nye og banebrydende teknologier som kunstig intelligens, internet of things og big data er spiret frem, er vi drysset stille og roligt ned ad listerne.

'Strategi for Danmarks digitale vækst' er regeringens startskud til at vende udviklingen.

Den hurtige dom, efter at erhvervslivet i snart et år har ventet i spænding på strategien fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, er: Der er faktisk tale om et tårnhøjt ambitionsniveau på det visionære plan. 

Strategien favner alt lige fra en styrkelse af de digitale kompetencer i folkeskolen over en forbedring af den tekniske forskning til en indsats for at rykke de små og mellemstore virksomheder op ad den digitale rangstige.

Der er med andre ord ikke bare tale om, at man justerer og drejer på en lovknap hist og her.

Regeringen har tilsyneladende læst den alvorlige skrift på væggen, som blandt andet blev slået an, da Det Digitale Vækstpanel i maj i fjor leverede sine 33 anbefalinger på en trist baggrund: Danmark halter efter på det digitale område, og der er brug for hurtig handling.

Danmark halter efter

Billedet af et digitalt Danmark i sneglefart ridses op igen i den nye vækststrategi. Her er blot et par udpluk:

For det første halter Danmark for eksempel klart efter i kapløbet om patenter, viser beregninger foretaget af regeringen på baggrund af OECD-tal. Se figur 1.

For det andet er virksomheder i Norden langsommere til at implementere nye teknologier målt i forhold til deres globale konkurrenter. Se figur 2.

Og for det tredje er danske virksomheder dårligere i en nordeuropæisk sammenhæng til at udnytte fjerde industrielle revolutions-teknologier såsom internet of things og big data ifølge EU-tal.

Der hersker med andre ord ingen tvivl om behovet for en ambitiøs vækststrategi. Den store udfordring bliver at leve op til det høje ambitionsniveau.

Penge og knofedt

Et godt eksempel på ambitionsniveauet – og på hvor meget knofedt, der egentlig skal lægges i opgaven med at udmønte strategien – er dens forslag om at etablere "Digital Hub Denmark". 

Det bliver et offentligt-privat partnerskab, der skal igangsætte aktiviteter, som styrker virksomhedernes adgang til specialiserede kompetencer og sikrer muligheden for samarbejde om nye forretningsmodeller.

Hubben skal være centrum for skabelsen af et stærkere digitalt vækstmiljø, der ifølge strategirapporten "skal være blandt de førende i Europa, så der udvikles flere nye vækstvirksomheder." Der skal opbygges viden og tiltrækkes talenter.

Idéen med sådanne hubs - klynger, økosystemer og vækstcentre - er god og velkendt. Et godt eksempel på et økosystem, der fungerer, er Silicon Valley, der igennem tiden har fostret den ene it-gigant efter den anden – og det er kun kongeeksemplet ud af mange. Vækstmiljøer med et digitalt islæt pibler frem i disse år.

I Berlin er man bl.a. kommet helt i front med at skabe onlineindhold, ligesom Paris betegnes som førende inden for udvikling af apps, underholdning og hardware.

Strategiens hovedinitiativer

Konkurrencen om at tiltrække talenter bliver altså ikke ligetil. Og regeringen lægger da heller ikke op til, at den helt ene og alene skal stå med denne opgave.

Det er ifølge regeringen "nødvendigt med en stærk, fælles indsats på tværs af bl.a. virksomheder, myndigheder, brancheorganisationer, universiteter mv." Flere organisationer har i kølvandet på strategilanceringen også meldt sig klar med opbakning til strategien. 

Men erfaringerne fra de veletablerede vækstmiljøer ude i verden er også, at det kræver en helt særlig kombination af talenter, risikovillig kapital og viden. Det er netop i denne treenighed, at væksten opstår, og den store prøve er nu, om det kan lykkes for alvor at få etableret det i Danmark på et område, hvor andre lande, ikke mindst de asiatiske, drøner derudad lige nu. 

Alting skal naturligvis begynde et sted, og regeringen skyder da også selv penge i projektet og etableringen af Center for Forskning i Digitale Teknologier. Derudover skyder erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv samt Industriens Fond også et indtil videre ukendt beløb i projektet. 

Men CBS-professor Jan Damsgaard, der også sidder i regeringens Disruptionråd, tvivler i dagens udgave af Berlingske Business på, om der reelt er nok midler til at løfte udfordringen.

I samme avis slår repræsentanter fra DanBAN, et netværk af danske business angels, til lyd for, at dét, der egentlig er behov for, er gode vilkår for risikovillig kapital, som vi også kender som en helt afgørende krumtap i andre succesfulde vækstcentre.

Netop den dimension bliver der ikke rådet bod på i den nye strategi. Til gengæld henvises der tilbage til efterårets "Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer", der bl.a. indeholdt elementer som aktiesparekonto og investorfradrag, der skal kanalisere flere private midler ud til investeringer. Men de initiativer er tilsyneladende - ifølge kendere af miljøet - slet ikke nok.

Klar plan for opfølgning

Uanset hvad: Strategien er ambitiøs. Der er afsat 1 mia. kr. frem mod 2025 til de 38 konkrete initiativer. Den efterlader dog fortsat en del spørgsmål, og derfor er det nærmest også lidt forløsende, at regeringen selv lægger op til, at den vil følge op på, hvordan det går med at udmønte strategien.

Regeringen vil nedsætte en kreds af ministre, som får til opgave at sikre fremdrift i strategien. Den vil også efter bl.a. tysk forbillede afholde et årligt digitalt topmøde i samarbejde med erhvervslivet, organisationer osv. Og hele strategien skal evalueres i 2021.

Og det er ikke uvæsentligt. Netop de klart definerede rammer for strategiopfølgning, evaluering og korrigering vidner om en central ting: At regeringen tager strategien - og den digitale udvikling - dybt alvorligt.

Forrige artikel En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op Næste artikel Socialdemokraterne overtager nationalkonservative mærkesager - og det sker over hele Europa Socialdemokraterne overtager nationalkonservative mærkesager - og det sker over hele Europa

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling