Disruptionen har sejret ad helvede til

LEDELSE Vi skal tænke på jobs som en fornybar ressource, der skal upcycles og ikke ’kreativt destrueres’ i en forherligelse af det nye og skalerbare. Ligesom vi elsker slow food, skal vi lære at elske slow innovation. Det er ægte bæredygtighed, skriver Mads Thimmer.

Vi har i mange år tiljublet de stores fald.

Kodak, Nokia, Blockbuster. Dem, der ikke omfavnede forandring, og måtte tage deres hundredtusindvis af ansatte med i faldet.

De blev disruptet – spist af software og deres eget hovmod. Kodak var selv en disrupter, der opfandt både farvefilm og biografen og havde 145.000 ansatte, inden de blev lagt i graven af firmaer som Instagram, der havde blot 13 ansatte, da de samme år som Kodaks konkurs blev en del af Facebooks datahøstende overvågningskapitalisme.

Disruption, Clayton Christensens kærlige begreb for innovation, der med voldsomhed fornyer en branche, har været et toptrendy buzzword i et årti. Mulighederne for skalerbar udnyttelse af software og internet-teknologi til at vende op og ned på det eksisterende har gjort os forelskede i iværksætteri og entreprenørskab i alle dets eksotiske former.

CEO’s og ledere verden over er draget på kurser i disruption og har startet små kannibaliserende alternativer til kerneforretningen efter devisen, at hvis ikke vi selv gør det, kommer der nogen og gør det mod os. Selv det offentlige har leget med tanken om at disrupte sig selv, mest tydeligt med oprettelsen af den forrige regerings Disruptionsråd.

Bye bye disruption

Men lige nu er begejstringen blandt iværksætterlaget af enmands- og fåmandsforetagender ikke så jubelbåret. Selv de store virksomheder har travlt med at holde skruen i vandet efter massive kæberaslere fra disruptere som covid-19 og Brexit.

Endnu har de nødvendige CO2-afgifter og klimajusteringer ikke ramt, men de kommer. Ja, der er masser af muligheder for onlinesalg, men det er næppe til stor gavn for samfundet, at hele brancher og selvforsynende kulturinstitutioner braser sammen om sig selv og overlader ævred til internetbutikker med robotlagre og algoritmebetjening. Når vi alle er blevet disruptede, føles det pludselig ikke så cool. 

Det er unægteligt meget nemmere at starte forfra end at forny noget eksisterende. Jo større, jo sværere og jo mindre tradition for at indtænke organisatorisk fornyelse, jo mere umuligt føles det.

En Deloitte-undersøgelse blandt ledere verden over afdækkede, at hvor 93 procent så et begreb som agilitet eller forandringsparathed som essentielt, fandt kun 6 procent af ledere, at de var gode til at være forandringsparate.

Ikke underligt, at standarden i langt højere grad går på at tænke nyt end at forny noget eksisterende. Det er simpelthen uendeligt meget nemmere at starte forfra end at gå i krig med at ændre noget eksisterende.

Men det er bare ikke godt nok. Det er en tilgang til ressourcer, der næsten slår udvindingen af fossile brændstoffer i idioti set fra et rent optimeringsperspektiv. At vi i stedet for at forny indholdet i eksisterende jobs, virksomhedskonstruktioner og organisationer skal forherlige deres fald og sammenbrud og se med enøjet fascination på nyskabte jobs, virksomheder, produkter.

Ikke underligt, at den gennemsnitlige levealder for en virksomhed er faldet fra 90 år i 1935 til 14 år i 2010 ifølge McKinsey. Vi forbruger arbejdspladser præcis som vi har forbrugt andre ressourcer – i en lineær progression fra ressource til udtjent ressource, fra råvare til affald.

Fra slow food til slow innovation

Så hvad med, at vi levede lidt mere op til bæredygtighedsnålen og i stedet så på at indføre en cirkulær tilgang til jobs, også indenfor egen organisation? Hvad nu hvis det var mere cool at ændre jobindhold og holde sine mange tusinde ansatte relevante end at prale med at kunne klare sig med 10 procent af sin eksisterende arbejdsstyrke, som jeg engang hørte en større nordisk bank bryste sig af? 

Hvad nu hvis vi vekslede forherligelsen af eksponentialteknologier og accelerator-miljøer til en forherligelse af relevans og ressourceudnyttelse i langtidsholdbare kvalitetsorganisationer?

Da italienske Folco Portinari i 1987 udgav sit Slow Food Manifesto, var det en reaktion mod at blive disruptet af tidens forherligelse af fast life, herunder fastfood. I dag står manifestet stærkere end nogensinde – med solide vækstrater og indtjeningsgrader for langsomme fødevarer, eksempelvis indenfor dyrevelfærd, økologi og højkvalitetsprodukter, mens konventionelle tilgange halter på indtjening, og McDonalds er på retræte i USA.

Hvad hvis vi gjorde det samme for innovation og opstillede nogle principper for slow innovation og slog et slag for den opmærksomhedskrævende, nænsomme og diversitets-sikrende innovation?

Det kunne være …

  • Sænk farten på din egen innovation. Kig på de besværlige steder og prioriter, at du selv og din organisation kan favne nyt og arbejde agilt i stedet for blot at købe nye, hurtige teknologier, hente konsulenthjælp til smarte produkter eller lave et inkubationsmiljø til redningsbådene. Hjælp de ældre medarbejdere med nyt jobindhold, mål på graden af jobbevarelse og vær omhyggelig med at få hele organisationen med. Det tager tid og kræver tålmodighed og vedholdenhed.
  • Dyrk de store fornyere mere end de små kometer. Programmer som Løvens Hule og Danmarks Bedste Idé fejrer de nye, de smarte og de hurtige. Ofte med blik for, om der er en chance for at disrupte og æde en branche. Vi bør vælge vores rollemodeller med omhu – og det giver mere samfundsmæssig mening at se på, hvad Henrik Poulsen har gjort for DONG, nu Ørsted, eller Mads Nipper for Grundfos, end på hvor hurtigt en tøjbutik på nettet kan vækste sin kundekonvertering.
  • Mål på impact, ikke på performance. Hvorfor er det vigtigere at kunne skalere lynhurtigt end at kunne etablere sig på en måde, der giver værdi videre omkring sig? Hvis forbrugere – og offentligt forbrug – begyndte at sætte pengene efter, hvor der var maksimal samfundsgavn, ville vi ikke behøve døje med den leflen for gigavirksomhed, som også gjalder, når stolte kommuner annoncerer, at endnu en serverpark fra big tech er landet i baghaven.
  • Indfør mærkning for jobsikring. Lad os gøre det nemt at se, om vi støtter bevarelsen af arbejdsliv, eller om vi støtter en founder med at købe sit tredje sommerhus. Er det her en virksomhed, der kæmper for at holde folk i sit brød, eller en virksomhed, der slagter kerneforretningen for at satse mere på skalerbare koncepter med zero marginal cost?
  •  Invester efter langtidsholdbarhed. Når investorer smider penge, kigger de på traction og konverteringsrater – altså hvor hurtigt kan væksten indfries og markedet indtages. Det favoriserer sjældent de jobskabende virksomheder og koncepter. Men herhjemme er mange investorer institutionelle, så hvorfor stiller vi ikke krav til vores pensionskasser om, at vores mange pensionsmilliarder dedikeres til langsigtet jobskabelse?
  • Understøt flere fornyelsesprogrammer end vækst- og startup-programmer. Regeringens nye strategi for erhvervsfremme 2020-2023 har rigtigt nok fokus på grøn omstilling. Men hvis vi gør, som vi plejer, bliver det lig med fokus på en masse ny teknologi, vækst i omsætning og produktudvikling og mindre fokus på det svære men nødvendige træk: at forny organisationer, så de bliver mere relevante.
  • Samtænk virksomheder i økosystemer mere end værdikæder. Vi bør i det offentlige gøre mere for at facilitere attraktive miljøer, hvor virksomheder kan blive bedre til at tænke på tværs af organisatoriske skel og samarbejde på tværs af brancher, traditioner og størrelser til alles gavn og fortsatte relevans. Overladt til sig selv kobler virksomhederne kun med kendte aktører, typisk leverandører og kunder, i en farligt indspist værdikædedans, der kan føre ud over afgrunden, når disrupterne kommer.


Forrige artikel Lars Løkke har fået et nyt ’vi’ Lars Løkke har fået et nyt ’vi’ Næste artikel Nu kommer regningen for et år med frygt og bekymring Nu kommer regningen for et år med frygt og bekymring
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.