Dong valgte vinderkursen

Dong valgte rigtigt, da man i 2008 satsede massivt på vindenergi. Det viser Mandag Morgens analyse af de økonomiske problemer, som hersker blandt Europas store energiselskaber. På grund af faldende energipriser og statsstøtte til den grønne omstilling er bl.a. de tyske energigiganter E.ON, EnBW og RWE brændt inde med kæmpeaktiver i fossile kraftværker, der ikke længere er rentable. Et fossilt finanskrak truer og vil uundgåeligt koste både energikunder og skatteydere dyrt.

Også Dong har mistet penge på investeringer i gaskraftværker i Storbritannien og Holland. Men overordnet valgte det danske energiselskab rigtigt, da man i samspil med et bredt flertal i det daværende folketing valgte vindvejen i 2008. I dag er Dong Wind Power Danmarks nye industrielle succeshistorie på linje med Danfoss, Grundfos og Lego. Selskabet spinder guld på den vedvarende energi, og samtidig er Danmark blevet rollemodel for effektiv grøn omstilling. 

Claus Kragh

Mark Carney lignede nærmest James Bond, da han veltrænet og iført smoking, butterfly og hvid skjorte indtog podiet ved forsikringsselskabet Lloyd’s årlige City Dinner, der udgør den selskabelige sæsonstart for topfolkene i Londons finansielle virksomheder.

Den 50-årige canadier har nu i to år ledet den britiske nationalbank, Bank of England, og samtidig er han leder af G20-landenes rådgivende udvalg om finansiel stabilitet. Tidligere har han været en meget rost nationalbankdirektør i Canada, og før dette gjorde han karriere hos den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Mark Carney er med andre ord en af de allertungeste stemmer i den globale finansielle sektor, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at han nu advarer i utvetydige vendinger om de betydelige finansielle risici, der er forbundet med de globale klimaforandringer og med den kapitaldestruktion, der følger med, når verdens energisystem omstilles til grønnere energiproduktion.

”Der er transitionsrisici – altså finansielle risici – forbundet med de justeringer, der finder sted i forbindelse med overgangen til en kulstoffattig økonomi. Politiske forandringer og teknologiske og fysiske risici kan medføre en revurdering af værdien af en bred vifte af aktiver, efterhånden som omkostninger og muligheder materialiserer sig,” sagde Mark Carney.

[graph title="Sorte selskaber taber på børsen" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19ef8-ckr_fig01_sorte-selskaber-taber-pu-borse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/578f3-ckr_fig01_sorte-selskaber-taber-pu-borse.png" text="De tyske energiselskaber, som op til finanskrisen satsede på fossil energi, har de seneste år tabt terræn på børsen i forhold til de konkurrenter, som i højere grad har investeret i grøn omstilling."]Kilde: Forsyningsselskabernes regnskaber for 2014 og Yahoo Finance. [/graph]

Denne lidt snørklede sætning er i realiteten en skarp advarsel til topfolkene i den finansielle sektor om, at de ikke må overse bagsiden af tidens grønne væksteventyr: At aktiver i fossile industrier i øjeblikket taber værdi, i samme takt som hastigheden i den grønne omstilling øges. Med andre ord truer et fossilt finanskrak i horisonten.

Milliardtab på fossile aktiver

Gallamiddagen i London fandt sted den 29. september kun en kort tur i helikopter fra Nordsøen, hvor den teknologiske transition, Mark Carney hentyder til, lige nu bliver til virkelighed. Her skyder stadigt større vindmøller i disse år op som paddehatte og vidner om et nyt historisk væksteventyr, der skaber titusinder af arbejdspladser og nye milliardgevinster. Men den succesrige og klimamæssigt nødvendige omstilling af Nordvesteuropas energiproduktion har også en ubehagelig bagside, understreger Mark Carney.

På linje med finansfolkene i London City skal politikere i Bruxelles, København og i andre EU-hovedstæder forholde sig til, hvem der skal betale de milliardregninger for udfasningen af de fossile kraftværker og atomkraftværker, som folkevalgte politikere siden klimapolitikkens gennembrud i Europa i 2007-2008 har lyst i band.

Hovedparten af de førende forsyningsselskaber i det rige og tætbefolkede Nordvesteuropa har det nu så dårligt rent økonomisk, at de kvartal efter kvartal må foretage milliardnedskrivninger på deres aktiver i konventionelle kraftværker drevet af kul og gas, viser Mandag Morgens analyse. Se figur 1.

Over de næste ti år bliver der ifølge rapporten ”Moving to a Low-Carbon Economy: The Impact of Policy Pathways on Fossil Fuel Asset Values” fra tænketanken Climate Policy Initiative tale om firecifrede milliardtab, som meget vel kan ende som en ubetalt regning hos energiforbrugere og skatteydere. Disse ubehagelige sandheder nyder ikke nær den samme medieopmærksomhed som de mange positive fremskridt i omstillingen til et mere klimavenligt energi- og samfundssystem. Men ikke desto mindre skal de håndteres i et samspil mellem EU-landenes nationale regeringer, private energiaktører og det europæiske politiske niveau i Bruxelles.

[quote align="left" author="Anders Eldrup, topchef i Dong Energy 2001-2012"]Lave elpriser og udbygningen med vedvarende energi har tvunget de store, gamle forsyningsselskaber til at tage deres liv op til seriøs overvejelse[/quote]

”Det, der er i gang, er det, man kalder en disruptiv proces. Den er blevet meget kraftigere, end nogen havde ventet. Kombinationen af meget lave elpriser og udbygningen med vedvarende energi – både vind og sol – har tvunget de store, gamle forsyningsselskaber til at tage deres liv op til seriøs overvejelse,” siger tidligere topchef for Dong Energy Anders Eldrup, der sad i spidsen for det danske energiselskab fra 2001 til 2012 og dermed førte an i selskabets fremsynede satsning på især havvindmølleparker.

Eldrup peger på den tyske energigigant E.ON som eksempel på et selskab, der er blevet fanget med alt for store aktiver inden for kul- og gasenergi på et tidspunkt, hvor energipriserne er røget i bund, og politikerne har banet vej for en omstilling til mere vedvarende energiproduktion.

”Det har betydet, at eksempelvis tyske E.ON har splittet hele deres forretning op i to selskaber. Et nyt E.ON med de nye vedvarende aktiviteter. Og et selskab for de gamle aktiviteter – det selskab må man vel kalde et afviklingsselskab,” siger Eldrup.

E.ON er blot et af mange energiselskaber i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Belgien og Holland, der er fanget i et krydsfelt mellem de historisk lave elpriser og en stålsat, politisk drevet satsning på klimavenlig vedvarende energi.

Mens det samfundsmæssige rationale bag den grønne omstilling bliver stadig stærkere, står det lige så klart, at den europæiske energisektor befinder sig i en smertefuld fase af værdidestruktion i en svimlende størrelsesorden, når det gælder afvikling af fossile og atomare kraftværker.

Energiselskaberne tjener i dag stort set ingen penge på at producere elektricitet på kul- og gaskraftværker, påpeger Eldrup. Atomkraften er på samme måde blevet en solnedgangsindustri i Nordeuropa efter Fukushima-ulykken i marts 2011, som førte til Tysklands beslutning om at udfase atomkraft frem mod 2022.

Til gengæld er der lovende energiforretninger for alle Europas energiselskaber i den udbygning af vindkraft, som Dong i årevis har stået i spidsen for. Selv om det danske energiselskab har taget betydelige tab på frasalg af gasdrevne kraftværker i England og Holland, har Dong Energy over en periode på bare syv år udviklet sin vindforretning til både en god forretning og et nyt dansk industripolitisk lokomotiv.

[graph title="Dong vinder på vind" caption="Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/aae68-ckr_fig02_dong-vinder-paa-vind.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/401fb-ckr_fig02_dong-vinder-paa-vind.png" text="Dong er bedst til at tjene på den vedvarende energi. Også konkurrenterne tjener mere på vedvarende energi end på konventionelle energikilder, dog, i modsætning til Dong, udgør deres andel af vind- og solenergi kun en brøkdel af deres samlede energiproduktion."]Kilde: Forsyningsselskabernes regnskaber for 2014 [/graph]

Det vil afspejle sig i aktiekursen, når selskabet ifølge planen børsnoteres inden udgangen af 2017. Se figur 2.

Energiens brydningstid

En af de eksperter og erfarne branchekendere, som bekræfter, at store dele af Europas energiinfrastruktur – i kul, gas og atomkraft – ikke længere er økonomisk bæredygtig, er Pier Stapersma, seniorforsker med speciale i energi ved det anerkendte Clingendael-institut for internationale relationer i Haag. Han forklarer, at forsyningsselskaberne lige nu befinder sig i en energimæssig brydningstid:

”Når der kommer nye teknologier på markedet, sker der en destruktion af værdier inden for konkurrerende teknologier. Men det er endnu ikke muligt at lave et energisystem baseret udelukkende på vedvarende energi. Så man må finde en balance mellem de nye teknologier, som vi gerne vil betale for, og så de gamle, der fortsat er nødvendige, men som man ikke kan tjene penge på,” siger Pier Stapersma og fortsætter:

”Hvis man kan privatisere tabene på de konventionelle kraftværker, er det fint. Men hvis udviklingen kommer for hurtigt, kan man blive nødt til at socialisere tabene i sidste ende. For tabene er der. Spørgsmålet er bare, hvem der skal betale for det: Er det investorerne, forbrugerne eller skatteyderne?”

Forsyningsselskabernes aktuelle krise er et resultat af både svingninger i de økonomiske konjunkturer og af energibranchens fejllæsning af, at Europas politikere ville være så stålsatte i deres satsning på vedvarende energi, som de siden viste sig at være, forklarer han.

[quote align="left" author="Pier Stapersma, energiforsker ved Clingendael-instituttet i Haag"]De største europæiske forsyningsselskaber undervurderede skalaen af den støtte, der kom til vedvarende energi[/quote]

”Omkring 2005 herskede der betydelig optimisme blandt de største forsyningsselskaber i Europa, som forventede kraftige stigninger i elforbruget. Derfor valgte de at investere massivt i nye konventionelle kraftværker, primært drevet af gas. De fulgte anvisningerne fra Bruxelles, der ønskede at realisere det indre energi- og elektricitetsmarked. Energien skulle flyde frit over grænserne, og man satsede på, at det europæiske kvotehandelssystem, ETS, ville regulere markedet i retning af lavere CO2-udledninger,” siger Pier Stapersma.

”Da finanskrisen indtraf i 2008, blev det svært. Elforbruget faldt kraftigt, samtidig med at der fra politisk side var et stærkt ønske om teknologisk forandring i form af mere vedvarende energi. Det stod klart, at det frie marked og ETS-systemet aldrig ville give det spring i vedvarende energi, som man ønskede. Derfor indførte man en masse statstilskud som feed-in-tariffer for at få gang i vedvarende energi. De største europæiske forsyningsselskaber undervurderede skalaen af den støtte, der kom til vedvarende energi. Og de undervurderede, at regeringerne var villige til at holde sig til den kurs, i den skala og over så lang tid, som det har været tilfældet,” siger han.

Stapersma fortæller videre, at man i f.eks. Holland havde haft en lang forhistorie med stor politisk usikkerhed omkring statsstøtten til vedvarende energi. De store energiselskaber havde ikke tilstrækkelig tiltro til, at man kunne regne med statsstøtte til vedvarende energi, som de borgerlige partier i Holland længe var modstandere af.

”Derfor blev det opfattet som risikabelt at kaste sig ud i investeringer i vindenergi, mens eksempelvis gaskraftværker blev anset for at være mere sikre,” siger Pier Stapersma.

[graph title="Skandinavien er foran på vedvarende energi" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e9281-ckr_fig03_skandinavien-er-foran-paa-den-vedvarende-energi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/aaedb-ckr_fig03_skandinavien-er-foran-paa-den-vedvarende-energi.png" text="I kraft af Danmarks tidlige satsning på vedvarende energi giver vi i dag sammenlignet med vores naboer mindre støtte i forhold til, hvor meget vedvarende strøm vi producerer. "]Note: 1 Støtte til vedvarende energi er baseret på tal fra 2012, og energiforbruget er baseret på tal fra 2013., Kilde: Europa-Kommissionen og Eurostat [/graph]

Han fortæller, at Holland i dag har taget ved lære af de danske erfaringer, som viser, at politisk stabilitet er en helt afgørende faktor, når det gælder udnyttelsen af vedvarende energiressourcer. Se også artiklen ”Holland vil kopiere dansk vindeventyr”.

Dong er grøn ledestjerne

I Danmark traf man både i Dong Energy og i Folketinget i 2008 en række beslutninger, som siden har vist sig helt afgørende for den danske førerposition på det grønne energiområde. VK-regeringen havde med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen gjort den grønne omstilling til Danmarks nye nationale vækst- og brandingstrategi. Han indgik seks måneder før krakket i Lehman Brothers i september 2008 en omfattende energiaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og det daværende Ny Alliance. Aftalens vigtigste punkt var, at vedvarende energi i 2011 skulle dække 20 pct. af Danmarks energiforbrug. Og den aftale var afgørende for de beslutninger, som Anders Eldrup traf i forhold til Dong Energys strategi. Se figur 3.

”Vi besluttede at neddrosle kulkraftværker, at bygge om til biomasse og at satse benhårdt på vind. Det er det, de andre gør nu, men Dong gjorde det seks-syv år tidligere. Dong blev også ramt af de lave elpriser, og vi måtte opgive de gaskraftværker, vi byggede på i Storbritannien og Holland. Vind er i dag meget tæt på at være Dongs største forretningsområde. I 2008 var vind nul og niks. Det er en meget hurtig udvikling,” siger Anders Eldrup.

Dong Energys nuværende topchef, Henrik Poulsen, har også kun rosende ord til sin forgængers strategiske beslutninger og forretningsmæssige udførelse.

”Man taler altid om, at Danmark ikke skaber det nye Danfoss, Grundfos eller Lego. Men det har vi gjort her. Vores forretning for havvind er et nyt dansk industrieventyr af de dimensioner. Tilmed adresserer det udfordringen med at nedbringe CO2-udslippet, der er en af de største samfundsudfordringer,” sagde Henrik Poulsen forleden til Politiken i forbindelse med Folketingets beslutning om igen at forsøge at børsnotere Dong Energy, som ifølge børsanalytikere vurderes til at have en værdi på op imod 70 milliarder kroner.

EU-lande skal harmonisere statsstøtte

Når Dong Energy i dag tjener rigtig gode penge på sine vindforretninger, skyldes det ikke mindst, at man har formået at vokse kraftigt på særligt det tyske og det britiske marked, hvor statsstøtteordningerne i dag er væsentligt mere rundhåndede, end de eksempelvis er i Danmark. Denne store variation i statstilskud er ifølge den tidligere danske klimakommissær Connie Hedegaard ikke hensigtsmæssig.

”Hvis vi skal udbygge den vedvarende energi og have et større indre marked af vedvarende energi, skal medlemsstaterne ikke længere konkurrere på, hvem der kan give den største statsstøtte til vedvarende energi. Vi skal i langt højere grad have et dynamisk system, hvor statsstøtten til modne teknologier udfases, sådan at vi hurtigere bliver i stand til i Europa at støtte umodne teknologier,” sagde Connie Hedegaard ved et seminar i København i sidste uge om den efter hendes opfattelse nødvendige europæisering af EU-landenes fortsat meget nationale energipolitikker.

”Energipolitik bliver nødt til at være et europæisk anliggende og ikke kun fungere på nationalt niveau. Ellers bliver der lavet for mange fejl, og for mange penge bliver spildt. Kun ved en samlet strategi kan medlemslandene udbygge deres vedvarende energi på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde,” sagde Hedegaard.

[quote align="left" author="Connie Hedegaard, tidl. EU-kommissær for klima"]Da Tyskland efter Fukushima-ulykken valgte at udfase deres atomkraft inden 2022 uden at orientere andre, ændrede det fuldstændig vilkårene for nabolandenes energipolitik fra den ene dag til den anden[/quote]

Både hun, Anders Eldrup og Pier Stapersma påpeger, at Tyskland i kraft af sin størrelse, sin geografi og sine nationale energipolitiske valg spiller en helt central rolle i Europas aktuelle energiøkonomiske krise.

”Da Tyskland efter Fukushima-ulykken (i marts 2011, red.) valgte at udfase deres atomkraft inden 2022 uden at orientere andre, ændrede det fra den ene dag til den anden fuldstændig vilkårene for nabolandenes energipolitik. Så en del af ideen med Energiunionen er også, at man orienterer og i en hvis grad når til enighed med sine naboer, inden man tager større energipolitiske beslutninger,” sagde Hedegaard.

Den europæiske energiunion, som Hedegaard refererer til, er et af de helt centrale projekter i den nye EU-Kommissions vækst- og investeringspolitik. Dette storstilede energipolitiske initiativ skal dels sikre den moderne energiinfrastruktur, som kan gøre det muligt at integrere den megen vedvarende energi. Og dels forsøge at bidrage til håndteringen af de fossile kraftværker, som ikke længere er rentable, men som fortsat er nødvendige i forhold til forsyningssikkerheden.

Bundlinjen er, at en række EU-lande på den ene side har opnået de ønskede og nødvendige klimapolitiske fremskridt gennem udbetaling af massiv statsstøtte til vedvarende energi som vind og sol, men at man samtidig også forsyner de europæiske energimarkeder med så megen ekstra strøm, at priserne er faldet drastisk. Derfor bliver det også nødvendigt at støtte uønskede fossile kraftværker med milliarder af skatteydernes penge.

I øjeblikket har EU-Kommissionens konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, en sag kørende mod 11 medlemslande – herunder Danmark – som alle er under mistanke for at skævvride konkurrencen på de europæiske energimarkeder gennem såkaldte kapacitetsmekanismer. Ordet dækker kort fortalt over statsstøtte til de fossile kraftværker, som forsyningsselskaberne ikke kan tjene penge på, men som man samtidig ikke kan undvære. En række EU-lande er med andre ord i den paradoksale situation, at de ser sig nødsagede til at bruge milliarder i statsstøtte på at sikre den økonomiske bæredygtighed i de fossile kraftværker, hvis forretningsmodel man selv har undermineret ved at give statsstøtte i stor stil til vedvarende energi.

Vindvarme skal afløse kraftvarme

Danmark har to stærke men dårligt forbundne søjler i sin energiinfrastruktur: Vindkraft og fjernvarmenettet. Her er store varmepumper en af nøglerne til at integrere vindkraften i varmesystemet, og derfor er det uklogt, hvis regeringen står fast på at fjerne støtten til varmepumper.

Danmarks og Europas store energipolitiske problem i øjeblikket er, at man producerer langt mere elektricitet, end der er efterspørgsel efter. Derfor har det afgørende strategisk betydning, at elektriciteten fra vindmøller og solceller i fremtiden kan bruges på områder, hvor man i dag bruger fossile brændsler.

Inden for transportområdet er elbiler oplagte, fordi forbruget af fossile brændsler til transport er stadigt voksende. Men elbiler i stor skala er næppe en realitet før omkring 2025.

I modsætning til mange andre europæiske lande har Danmark et veludbygget fjernvarmenet, hvor det vil være oplagt at lagre og udnytte store mængder af den vindkraft, der i øjeblikket bidrager til at presse elpriserne i bund.

Det mener både Anders Eldrup og Connie Hedegaard, som derfor advarer den siddende Venstreregering mod at gøre alvor af planerne i finanslovsforslaget om at fjerne statsstøtte til de store eldrevne varmepumper, der konverterer vind til varme.

”Vi har bygget en meget stærk vindsøjle op. Det fylder mere og mere. Og vi har bygget en meget stærk fjernvarmesøjle op. Men disse to søjler står og stritter lidt hver for sig. Vi har ikke fået dem tilstrækkeligt tænkt sammen,” forklarer tidligere topchef i Dong Energy Anders Eldrup.

”Varmepumper er en af nøglerne til at få de to systemer til at hænge sammen. Vindstrømmen skal lagres i varmesystemet. Det er vigtigt, at man får løst den udfordring nu. Det er rigtigt, at der fra politisk side har været angst for at vælge vinderteknologierne. Det skal man principielt heller ikke. Men vi skal jo have systemet til at hænge sammen,” siger han.

Den tidligere danske klimakommissær Connie Hedegaard undrer sig ligeledes over regeringens spareplaner, fordi det er investeringer, der skal langtidssikre fjernvarmesystemet.

”Jeg forstår ikke, at vi fjerner støtten til varmepumper. Alle eksperter vil sige, at varmepumper er nødvendige for, at den udbygning, vi har i gang i Danmark, hænger sammen. Hvis vi gør det uattraktivt at investere i dette led, så er det noget, der kommer til at gøre rigtig ondt lige om lidt,” siger Connie Hedegaard.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu