Penge til vindmøller DONG
Energy satser 12 mia. på vindenergi
Men afviser andre alternative energiformer
DONG Energy går nu massivt ind i vedvarende energi. Koncernen vil frem mod 2010 bruge mellem 10-12 milliarder kr. på vindmølleenergi. Det siger administrerende direktør Anders Eldrup til Ugebrevet. På energimarkedet har man længe afventet, hvordan DONG vil agere, og nu sætter koncernledelsen for første gang tal på satsningen. På andre alternative energiområder er DONG langt mere forsigtige. DONG går kun ind i nye energiformer, når de kan fungere kommercielt, fastslår direktøren. Men dermed mister DONG en række first mover-fordele, mener en af Danmarks førende vindenergieksperter, Peter Hjuler Jensen, Risø. “De spiller i virkeligheden sig selv ud af markedet, ” siger han.