Drop sortsynet på Afrika

Gør som Mærsk, Vestas og Kamstrup: Drop sortsynet og åbn øjnene for mulighederne i Afrika. Verdens fremtid er i høj grad afrikansk.

MM Special: Verden bliver mere afrikansk

Sandheden om Afrika er ikke sort, og den er ikke hvid. Sandheden om Afrika er fuld af gråtoner.

Den helt overordnede tendens i Afrika er, at kontinentets befolkninger vokser eksplosivt. Det er på en og samme tid en massiv udfordring og en historisk mulighed for både Afrikas og Europas politiske ledere. En udfordring, fordi Afrikas unge mænd og kvinder vil skabe et migrationspres på Europas grænser i årtier fremover; en mulighed, fordi alle disse unge mennesker med deres stræben efter lykke og velstand vil skabe den massive efterspørgsel, der er forudsætningen for den vækst, som skal til for, at alle kan leve værdige liv.

Folkevandringerne i Afrika og ud af Afrika vil vokse i de kommende år, og det vil give yderligere næring til den sociale uro, ekstremisme og populisme, som migrationen allerede nu har skabt på begge sider af Middelhavet. Fremmedhad og benhård udlændingelovgivning er et lige så udbredt fænomen i Afrika, som det er tilfældet i Europa, hvor vi i øvrigt gør klogt i at holde os for øje, at positiv økonomisk udvikling i Afrika i første omgang vil øge migrationen mod Europa og altså ikke bremse den, sådan som det ofte formuleres af håbefulde udviklingseksperter og politikere.

Dette er nogle af de ubehagelige konklusioner fra både den fransk-amerikanske Afrika-ekspert, Stephen Smith, og Danmarks tidligere danske udenrigsminister, Per Stig Møller, som begge her i foråret har udgivet debatbøger, der sætter fokus på befolkningsudviklingen i Afrika. En udvikling, der er uden sidestykke i verdenshistorien.

Frem mod år 2050 vil Europa være hjemsted for sølle 7 pct. af verdens befolkning, mens Afrikas vil vokse til at huse 26 pct. Den udvikling fortsætter, mener FN’s befolkningseksperter, så afrikanere i år 2100 vil udgøre 40 pct. af verdens befolkning.

Men frygten er en dårlig rådgiver, og det gælder også i forhold til Afrika. Hvis vi kun diskuterer Afrika som en sikkerhedstrussel og en udfordring for vores velfærdsstater i Europa, risikerer vi at gå glip af de store erhvervseventyr, der venter i Afrika, når kontinentet i de kommende årtier vil blive yderligere urbaniseret og industrialiseret. Den udvikling er i fuld sving. Tidligere i år underskrev knap 50 afrikanske regeringsledere en aftale om en ny panafrikansk frihandelszone, som skal gøre hele Afrika til et fællesmarked.

Set fra et pragmatisk, dansk perspektiv står det klart, at befolkningsudviklingen og klimaforandringerne i Afrika skaber stigende pres på kontinentets knappe ressourcer som vand, frugtbar landjord og energikilder. Der er altså massiv efterspørgsel på viden inden for vand- og energiteknologi og landbrugsknowhow.

Det har en række danske virksomheder heldigvis også allerede erkendt. Selv om dansk eksport til Afrika stadig er pinligt lille i forhold til mange andre europæiske lande, er enkelte danske virksomheder en slags pionerer på de afrikanske markeder.

Tag f.eks. den østjyske vækstvirksomhed Kamstrup, der er globalt førende inden for måling af vand og energi. Virksomheden står over for en ordre på et trecifret millionbeløb i den gamle danske koloni, Ghana, for at opsætte vandmålere på landets vandforsyning.

Forsyning af vand og energi til de mange afrikanere er nogle af de områder, som i de kommende år vil tiltrække massive investeringer i Afrika, hvor urbaniseringen går meget hurtigt. Kamstrup viser sammen med vindmølleleverandørerne fra Vestas og Siemens vejen for teknologileverandører, der står med meget store muligheder i Afrika, hvis man forstår at skabe de alliancer, konsortier og finansieringsløsninger, der kan forandre åbenlyse forretningspotentialer til sorte tal på bundlinjen.

Og inden for landbruget – der i det meste af Afrika stadig er primitivt og med forholdsvis få midler kan effektiviseres massivt – inviterer afrikanske ledere allerede danske virksomheder til landene for at gøre forretninger. Dér er et stort økonomisk potentiale, som kan være en mulighed for Mali og for danske virksomheder, siger Malis udenrigsminister eksempelvis i et interview med Mandag Morgen.

I et lidt større perspektiv kan man også se Afrikas ungebombe som en mulighed for at afmontere Europas egen truende ældrebombe. Efterhånden som Europas befolkninger ældes, og der derfor bliver færre i den arbejdsdygtige alder, er det en potentiel gevinst for både de europæiske og afrikanske lande, at der vil være ledige arbejdskraftsressourcer i Afrika, som kan bruges i Europa – under ordnede forhold, selvfølgelig. Dette forudsætter, at de europæiske lande når til enighed om fælles regler for både asyl og migration. Det er som bekendt ikke nogen let opgave, hvilket også vil stå klart, når EU’s stats- og regeringschefer holder topmøde i Bruxelles i slutningen af næste uge.

Der er ingen tvivl om, at hele Europas Afrika-politik må og skal bestå af konsekvent grænsekontrol, styret indvandring og offensive investeringer. Europa og Afrika har fælles interesser. Kun ved at se sandhederne i øjnene og ved at overkomme frygten kan vi drage nytte af de muligheder, der gemmer sig i løsningen af enhver udfordring.

Forrige artikel Kulturopgør i den offentlige sektor Kulturopgør i den offentlige sektor Næste artikel Kunstig intelligens angår os alle Kunstig intelligens angår os alle
  • Anmeld

    Michael Mathiesen · CEO

    Afrika kan springe vore sidste 100 års udvikling over!

    Hvis vi, i Europa, kender vor besøgstid, kan vi hjælpe Afrika med at gennemføre en af de hurtigste udviklinger et samfund nogensinde har gennemløbet.
    Vi skal stille vor teknologi og viden til afrikanernes rådighed, så de kan anvende den på den måde som psser til dem. Det vil sige at de ikke bare skal kopiere vore løsninger, men skele til hvordan de kan lave deres egne løsningsmodeller. Så undgår de måske også at lave nogle af de fejl vi har gjort.
    Dette kræver at vi er villige til at definere vore fremtidige relationer med Afrika, ud fra en "partner strategi", og ikke mere bare tænker i køb/salg/donationer!
    Efter mine 30 års erfaringer med VC og entrepreneurship i Europa, US og Asien, og de seneste 10 år i Afrika, mener jeg der er en lang liste over gode argumenter for at ovenstående kan lykkes, men det kræver initiativ, viden og relationer!


Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.