Drop sortsynet på Afrika

Gør som Mærsk, Vestas og Kamstrup: Drop sortsynet og åbn øjnene for mulighederne i Afrika. Verdens fremtid er i høj grad afrikansk.

MM Special: Verden bliver mere afrikansk

Sandheden om Afrika er ikke sort, og den er ikke hvid. Sandheden om Afrika er fuld af gråtoner.

Den helt overordnede tendens i Afrika er, at kontinentets befolkninger vokser eksplosivt. Det er på en og samme tid en massiv udfordring og en historisk mulighed for både Afrikas og Europas politiske ledere. En udfordring, fordi Afrikas unge mænd og kvinder vil skabe et migrationspres på Europas grænser i årtier fremover; en mulighed, fordi alle disse unge mennesker med deres stræben efter lykke og velstand vil skabe den massive efterspørgsel, der er forudsætningen for den vækst, som skal til for, at alle kan leve værdige liv.

Folkevandringerne i Afrika og ud af Afrika vil vokse i de kommende år, og det vil give yderligere næring til den sociale uro, ekstremisme og populisme, som migrationen allerede nu har skabt på begge sider af Middelhavet. Fremmedhad og benhård udlændingelovgivning er et lige så udbredt fænomen i Afrika, som det er tilfældet i Europa, hvor vi i øvrigt gør klogt i at holde os for øje, at positiv økonomisk udvikling i Afrika i første omgang vil øge migrationen mod Europa og altså ikke bremse den, sådan som det ofte formuleres af håbefulde udviklingseksperter og politikere.

Dette er nogle af de ubehagelige konklusioner fra både den fransk-amerikanske Afrika-ekspert, Stephen Smith, og Danmarks tidligere danske udenrigsminister, Per Stig Møller, som begge her i foråret har udgivet debatbøger, der sætter fokus på befolkningsudviklingen i Afrika. En udvikling, der er uden sidestykke i verdenshistorien.

Frem mod år 2050 vil Europa være hjemsted for sølle 7 pct. af verdens befolkning, mens Afrikas vil vokse til at huse 26 pct. Den udvikling fortsætter, mener FN’s befolkningseksperter, så afrikanere i år 2100 vil udgøre 40 pct. af verdens befolkning.

Men frygten er en dårlig rådgiver, og det gælder også i forhold til Afrika. Hvis vi kun diskuterer Afrika som en sikkerhedstrussel og en udfordring for vores velfærdsstater i Europa, risikerer vi at gå glip af de store erhvervseventyr, der venter i Afrika, når kontinentet i de kommende årtier vil blive yderligere urbaniseret og industrialiseret. Den udvikling er i fuld sving. Tidligere i år underskrev knap 50 afrikanske regeringsledere en aftale om en ny panafrikansk frihandelszone, som skal gøre hele Afrika til et fællesmarked.

Set fra et pragmatisk, dansk perspektiv står det klart, at befolkningsudviklingen og klimaforandringerne i Afrika skaber stigende pres på kontinentets knappe ressourcer som vand, frugtbar landjord og energikilder. Der er altså massiv efterspørgsel på viden inden for vand- og energiteknologi og landbrugsknowhow.

Det har en række danske virksomheder heldigvis også allerede erkendt. Selv om dansk eksport til Afrika stadig er pinligt lille i forhold til mange andre europæiske lande, er enkelte danske virksomheder en slags pionerer på de afrikanske markeder.

Tag f.eks. den østjyske vækstvirksomhed Kamstrup, der er globalt førende inden for måling af vand og energi. Virksomheden står over for en ordre på et trecifret millionbeløb i den gamle danske koloni, Ghana, for at opsætte vandmålere på landets vandforsyning.

Forsyning af vand og energi til de mange afrikanere er nogle af de områder, som i de kommende år vil tiltrække massive investeringer i Afrika, hvor urbaniseringen går meget hurtigt. Kamstrup viser sammen med vindmølleleverandørerne fra Vestas og Siemens vejen for teknologileverandører, der står med meget store muligheder i Afrika, hvis man forstår at skabe de alliancer, konsortier og finansieringsløsninger, der kan forandre åbenlyse forretningspotentialer til sorte tal på bundlinjen.

Og inden for landbruget – der i det meste af Afrika stadig er primitivt og med forholdsvis få midler kan effektiviseres massivt – inviterer afrikanske ledere allerede danske virksomheder til landene for at gøre forretninger. Dér er et stort økonomisk potentiale, som kan være en mulighed for Mali og for danske virksomheder, siger Malis udenrigsminister eksempelvis i et interview med Mandag Morgen.

I et lidt større perspektiv kan man også se Afrikas ungebombe som en mulighed for at afmontere Europas egen truende ældrebombe. Efterhånden som Europas befolkninger ældes, og der derfor bliver færre i den arbejdsdygtige alder, er det en potentiel gevinst for både de europæiske og afrikanske lande, at der vil være ledige arbejdskraftsressourcer i Afrika, som kan bruges i Europa – under ordnede forhold, selvfølgelig. Dette forudsætter, at de europæiske lande når til enighed om fælles regler for både asyl og migration. Det er som bekendt ikke nogen let opgave, hvilket også vil stå klart, når EU’s stats- og regeringschefer holder topmøde i Bruxelles i slutningen af næste uge.

Der er ingen tvivl om, at hele Europas Afrika-politik må og skal bestå af konsekvent grænsekontrol, styret indvandring og offensive investeringer. Europa og Afrika har fælles interesser. Kun ved at se sandhederne i øjnene og ved at overkomme frygten kan vi drage nytte af de muligheder, der gemmer sig i løsningen af enhver udfordring.

Forrige artikel Kulturopgør i den offentlige sektor Kulturopgør i den offentlige sektor Næste artikel Kunstig intelligens angår os alle Kunstig intelligens angår os alle
  • Anmeld

    Michael Mathiesen · CEO

    Afrika kan springe vore sidste 100 års udvikling over!

    Hvis vi, i Europa, kender vor besøgstid, kan vi hjælpe Afrika med at gennemføre en af de hurtigste udviklinger et samfund nogensinde har gennemløbet.
    Vi skal stille vor teknologi og viden til afrikanernes rådighed, så de kan anvende den på den måde som psser til dem. Det vil sige at de ikke bare skal kopiere vore løsninger, men skele til hvordan de kan lave deres egne løsningsmodeller. Så undgår de måske også at lave nogle af de fejl vi har gjort.
    Dette kræver at vi er villige til at definere vore fremtidige relationer med Afrika, ud fra en "partner strategi", og ikke mere bare tænker i køb/salg/donationer!
    Efter mine 30 års erfaringer med VC og entrepreneurship i Europa, US og Asien, og de seneste 10 år i Afrika, mener jeg der er en lang liste over gode argumenter for at ovenstående kan lykkes, men det kræver initiativ, viden og relationer!


Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.