Drop sortsynet på Afrika

Gør som Mærsk, Vestas og Kamstrup: Drop sortsynet og åbn øjnene for mulighederne i Afrika. Verdens fremtid er i høj grad afrikansk.

MM Special: Verden bliver mere afrikansk

Sandheden om Afrika er ikke sort, og den er ikke hvid. Sandheden om Afrika er fuld af gråtoner.

Den helt overordnede tendens i Afrika er, at kontinentets befolkninger vokser eksplosivt. Det er på en og samme tid en massiv udfordring og en historisk mulighed for både Afrikas og Europas politiske ledere. En udfordring, fordi Afrikas unge mænd og kvinder vil skabe et migrationspres på Europas grænser i årtier fremover; en mulighed, fordi alle disse unge mennesker med deres stræben efter lykke og velstand vil skabe den massive efterspørgsel, der er forudsætningen for den vækst, som skal til for, at alle kan leve værdige liv.

Folkevandringerne i Afrika og ud af Afrika vil vokse i de kommende år, og det vil give yderligere næring til den sociale uro, ekstremisme og populisme, som migrationen allerede nu har skabt på begge sider af Middelhavet. Fremmedhad og benhård udlændingelovgivning er et lige så udbredt fænomen i Afrika, som det er tilfældet i Europa, hvor vi i øvrigt gør klogt i at holde os for øje, at positiv økonomisk udvikling i Afrika i første omgang vil øge migrationen mod Europa og altså ikke bremse den, sådan som det ofte formuleres af håbefulde udviklingseksperter og politikere.

Dette er nogle af de ubehagelige konklusioner fra både den fransk-amerikanske Afrika-ekspert, Stephen Smith, og Danmarks tidligere danske udenrigsminister, Per Stig Møller, som begge her i foråret har udgivet debatbøger, der sætter fokus på befolkningsudviklingen i Afrika. En udvikling, der er uden sidestykke i verdenshistorien.

Frem mod år 2050 vil Europa være hjemsted for sølle 7 pct. af verdens befolkning, mens Afrikas vil vokse til at huse 26 pct. Den udvikling fortsætter, mener FN’s befolkningseksperter, så afrikanere i år 2100 vil udgøre 40 pct. af verdens befolkning.

Men frygten er en dårlig rådgiver, og det gælder også i forhold til Afrika. Hvis vi kun diskuterer Afrika som en sikkerhedstrussel og en udfordring for vores velfærdsstater i Europa, risikerer vi at gå glip af de store erhvervseventyr, der venter i Afrika, når kontinentet i de kommende årtier vil blive yderligere urbaniseret og industrialiseret. Den udvikling er i fuld sving. Tidligere i år underskrev knap 50 afrikanske regeringsledere en aftale om en ny panafrikansk frihandelszone, som skal gøre hele Afrika til et fællesmarked.

Set fra et pragmatisk, dansk perspektiv står det klart, at befolkningsudviklingen og klimaforandringerne i Afrika skaber stigende pres på kontinentets knappe ressourcer som vand, frugtbar landjord og energikilder. Der er altså massiv efterspørgsel på viden inden for vand- og energiteknologi og landbrugsknowhow.

Det har en række danske virksomheder heldigvis også allerede erkendt. Selv om dansk eksport til Afrika stadig er pinligt lille i forhold til mange andre europæiske lande, er enkelte danske virksomheder en slags pionerer på de afrikanske markeder.

Tag f.eks. den østjyske vækstvirksomhed Kamstrup, der er globalt førende inden for måling af vand og energi. Virksomheden står over for en ordre på et trecifret millionbeløb i den gamle danske koloni, Ghana, for at opsætte vandmålere på landets vandforsyning.

Forsyning af vand og energi til de mange afrikanere er nogle af de områder, som i de kommende år vil tiltrække massive investeringer i Afrika, hvor urbaniseringen går meget hurtigt. Kamstrup viser sammen med vindmølleleverandørerne fra Vestas og Siemens vejen for teknologileverandører, der står med meget store muligheder i Afrika, hvis man forstår at skabe de alliancer, konsortier og finansieringsløsninger, der kan forandre åbenlyse forretningspotentialer til sorte tal på bundlinjen.

Og inden for landbruget – der i det meste af Afrika stadig er primitivt og med forholdsvis få midler kan effektiviseres massivt – inviterer afrikanske ledere allerede danske virksomheder til landene for at gøre forretninger. Dér er et stort økonomisk potentiale, som kan være en mulighed for Mali og for danske virksomheder, siger Malis udenrigsminister eksempelvis i et interview med Mandag Morgen.

I et lidt større perspektiv kan man også se Afrikas ungebombe som en mulighed for at afmontere Europas egen truende ældrebombe. Efterhånden som Europas befolkninger ældes, og der derfor bliver færre i den arbejdsdygtige alder, er det en potentiel gevinst for både de europæiske og afrikanske lande, at der vil være ledige arbejdskraftsressourcer i Afrika, som kan bruges i Europa – under ordnede forhold, selvfølgelig. Dette forudsætter, at de europæiske lande når til enighed om fælles regler for både asyl og migration. Det er som bekendt ikke nogen let opgave, hvilket også vil stå klart, når EU’s stats- og regeringschefer holder topmøde i Bruxelles i slutningen af næste uge.

Der er ingen tvivl om, at hele Europas Afrika-politik må og skal bestå af konsekvent grænsekontrol, styret indvandring og offensive investeringer. Europa og Afrika har fælles interesser. Kun ved at se sandhederne i øjnene og ved at overkomme frygten kan vi drage nytte af de muligheder, der gemmer sig i løsningen af enhver udfordring.

Forrige artikel Kulturopgør i den offentlige sektor Kulturopgør i den offentlige sektor Næste artikel Kunstig intelligens angår os alle Kunstig intelligens angår os alle
  • Anmeld

    Michael Mathiesen · CEO

    Afrika kan springe vore sidste 100 års udvikling over!

    Hvis vi, i Europa, kender vor besøgstid, kan vi hjælpe Afrika med at gennemføre en af de hurtigste udviklinger et samfund nogensinde har gennemløbet.
    Vi skal stille vor teknologi og viden til afrikanernes rådighed, så de kan anvende den på den måde som psser til dem. Det vil sige at de ikke bare skal kopiere vore løsninger, men skele til hvordan de kan lave deres egne løsningsmodeller. Så undgår de måske også at lave nogle af de fejl vi har gjort.
    Dette kræver at vi er villige til at definere vore fremtidige relationer med Afrika, ud fra en "partner strategi", og ikke mere bare tænker i køb/salg/donationer!
    Efter mine 30 års erfaringer med VC og entrepreneurship i Europa, US og Asien, og de seneste 10 år i Afrika, mener jeg der er en lang liste over gode argumenter for at ovenstående kan lykkes, men det kræver initiativ, viden og relationer!


Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist