DR-chef får fine karakterer for sine kommunikationsevner
Strategisk kommunikation skal fremtidssikre DR
DRs bestyrelse har grund til at være tilfreds, hvis den gik efter en topchef, som kan kommunikere DR sikkert ind i fremtiden. Alt tyder nemlig på, at Kenneth Plummer er den mand. Det viser Mandag Morgens analyse, der bygger på en gennemgang af generaldirektørens første 100 dage i medierne samt et rundspørge blandt nøje udvalgte iagttagere i DRs interessentkreds. De giver ham et 10-tal for hans evne til at sælge og motivere sine budskaber. Og Kenneth Plummer arbejder meget bevidst med strategisk kommunikation som et ledelsesværktøj: “Missionen med min kommunikation er at synliggøre DRs mål og visioner og skabe en bedre forståelse for DR, ” siger generaldirektøren.