Reform med svaghed
Kvalitet kan ikke sættes på formel
Behov for begrebsafklaring
Kvalitet i den offentlige sektor er langt fra det entydige begreb, som det hidtil har været postuleret af regeringen. I realiteten ved ingen, hvad “kvalitet” egentlig vil sige, når vi taler offentlige velfærdsydelser. Opfattelsen af god kvalitet afhænger i høj grad af, om man er medarbejder, bruger eller politiker. Det gør det i sagens natur vanskeligt at måle den – for slet ikke at tale om at iværksætte reformer for at forbedre den. Heller ikke forud for temamødet på torsdag har regeringen vovet at give et bud på, hvad den selv forstår ved kvalitet. Uklarheden kan blive afgørende for, om kvalitetsreformen bliver en succes.