En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Foto: Morten_Voigt

En stemmeboks kan være en skræmmende størrelse for den uindviede. Bag gardinet lurer en alenlang stemmeseddel, som de øvrige vælgere synes at krydse af med samme lethed som en indkøbsseddel. Men er man hverken flasket op med Radioavisen eller morgenavis, er det snarere som at skulle til eksamen i et pensum, man ikke kender.  Og så er der vejen hen til valgstedet. Usikkerhed om, hvordan man kommer derhen, eller hvad der konkret sker, når man træder ind i lokalet, får hjemmets trygge vægge til at virke som et langt bedre valg

7 ud af 10 stemmer til kommunalvalg, og det kan få Danmark til at lyde som et demokratisk eventyrland. Men statistikken viser, at der er enorme forskelle på det demokratiske A- og B-hold. Højtuddannede voksne danskere i gode jobs har tårnhøje stemmeprocenter, mens grupper længere fra arbejdsmarkedet føler sig mindre godt hjemme i stemmeboksen.

Under det seneste kommunalvalg i 2017 afgav således blot 43,5 procent af kontanthjælpsmodtagere deres stemme. Det samme gjorde sig gældende for 42,8 procent af efterkommere af indvandrere, mens kun 61 procent af vælgere uden anden uddannelse end folkeskolen satte et kryds. Til sammenligning stemte 75,2 procent af alle etniske danskere og 80,5 procent af alle med en lang videregående uddannelse.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu