Rygter om storudsalg af ELSAM-aktier
En sjettedel afhændet til ukendt køber
Sammenholdet i ELSAMs aktionærkreds er ved at krakelere. En stor del af ejerne overvejer deres fremtidige engagement i det jysk-fynske samarbejde, og en aktiepost på 16, 3
procent er allerede solgt for cirka 2, 6 milliarder kr. i en optionshandel. Endnu er køberen hemmelig, men kilder i branchen regner med, at det er DONG, der dermed ad bagvejen får adgang til NESA og det eftertragtede elmarked. Rygterne svirrer om, at en endnu større portion ELSAM-aktier er på vej til salg. Med opkøbet af EnergiGruppen i Jylland sidste år har DONG forkøbsret.