Mens advokater, læger og apotekere må vinke farvel til øremærkede skattelettelser, kan sygeplejersken, skolelæreren og metalarbejderen blive nogle af vinderne i spillet om skattelettelsernes milliarder. Indtil nu har lønmodtagere i mellemindkomstgrupperne ellers været glemt i diskussionerne om regeringens bebudede skattereform.

Sådan kommer det i al fald til at gå, hvis regeringen bygger reformen på helt nye beregninger fra Skatteministeriet. Beregningerne viser, at skattelettelser til sygeplejersker, skolelærere og metalarbejdere øger arbejdsudbuddet mere end andre lettelser af personskatterne. Det gælder både i forhold til de nu droppede lettelser af topskatten og i forhold til alle andre lettelser af skatten i ’bunden’.

”Der er mange sygeplejersker, skolelærere og metalarbejdere og andre borgere med en mellemindkomst, så hvis man letter skatten for dem, kommer der en stor effekt,” siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Og det er lige netop de store grupper af lønmodtagere, der står i centrum for Skatteministeriets hidtil oversete, men opsigtsvækkende regneeksempler, der sætter fokus på en reform af jobfradraget.

I 2017 omfatter jobfradraget indkomster op til ca. 342.000 kr. Ved indkomster derover forøges fradraget ikke, og man betaler fuld skat af den del af indkomsten, der ligger over de 342.000 kr.

I tre forskellige regneeksempler hæver Skatteministeriet maksimum for jobfradraget med hhv. 8, 30 og 75 pct. Alle tre regneeksempler indebærer, at sygeplejersken kan beholde en større andel af den ekstra indkomst, hvis hun tjener mere end 342.000 kr. Se figur 1.

Netop sundhedsområdet er karakteriseret ved, at en stor del af de ansatte arbejder deltid. Den seneste opgørelse fra Danske Regioner viser, at næsten hver tredje medarbejder i sundhedssystemet, 33,1 pct., arbejder på deltid.

Ender en skattereform med at skubbe jobfradragets maksimum op ad lønskalaen, kan det give de deltidsansatte et ekstra incitament til at øge deres ugentlige arbejdstid.

”Nogle sygeplejersker arbejder på deltid og har en indkomst på mindre end de 342.000 kr. Når maksimum for jobfradraget hæves, kan vedkommende arbejde flere timer og få glæde af det større fradrag. Det kan give en stor effekt,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Hæves grænsen for jobfradraget vil det også bryde med den aftalte udvikling. Som følge af skattereformen fra 2012 forhøjes jobfradragets sats helt frem til 2022, hvor satsen bliver 10,65 pct. mod de nuværende 8,75 pct.

Samlet set ender det dog med, at jobfradraget i 2022 bortfalder ved en indkomst på godt 331.000 kr. – altså ved et lidt lavere niveau end i dag.

Jobfradraget er kernen i skattereform

Efter at Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, har trukket forslagene om at lette i topskatten, står netop jobfradraget i centrum af diskussionerne om regeringens skattereform.

Forklaringen er, at regeringsgrundlaget lægger op til at lette skatten i bunden, ”så det bedre kan betale sig at være i arbejde.” Der er med andre ord ikke tale om generelle skattelettelser i bunden, der både omfatter borgere på overførselsindkomst og borgere i job.

”Hvis det bedre skal kunne betale sig at arbejde, sådan som det er beskrevet i regeringsgrundlaget, så kan det kun handle om jobfradraget og ikke om andre lettelser af skatten i bunden,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Jobfradraget blev indført under statsminister Anders Fogh Rasmussen som led i skattereformen fra 2003. Også dengang var målet at gøre det ekstra attraktivt at få et arbejde og tjene mere. Senere skattereformer har øget satsen på jobfradraget.

Alt tyder på, at den kommende skattereform igen vil øge satserne og altså lægge nogle procent oven på de forhøjelser, der allerede er aftalt.

Det vil lavindkomstgrupper som f.eks. kassedamer få glæde af.

”Vi ved, at jobfradraget påvirker borgernes adfærd, og at en højere sats vil trække folk ud på arbejdsmarkedet. Men det er en dyr måde at øge beskæftigelsen på,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Skattevæsenets beregninger giver Bo Sandemann Rasmussen ret.

Hvis regeringen bruger 5 mia. kr. på at forhøje jobfradragets procentsats, vil det øge arbejdsudbuddet med 1.670 borgere. Vælger regeringen i stedet at bruge de 5 mia. kroner på at hæve maksimumbeløbet for jobfradraget, øger det arbejdsudbuddet med 4.450 borgere. Se figur 2.

”Ved at hæve maksimum for jobfradraget får flere borgere mere ud af at arbejde en time mere. Derfor påvirker det arbejdsudbuddet så meget,” siger han.

På forhånd ser det ud til, at skattereformen både kan indeholde forhøjelser af jobfradragets procentsats og af maksimumbeløbet.

”Jeg vil være glad, hvis vi kan fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, fordi det vil påvirke adfærden markant,” siger Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen.

Men for ham giver det også mening at hæve satsen.

”Det giver ikke den samme effekt på arbejdsudbuddet, men hæver vi satsen på jobfradraget, får folk flere penge til sig selv. Det er også en velfærdsgevinst,” siger han.

Efter De Konservatives sommergruppemøde i sidste uge sagde gruppeformand Mette Abildgaard, at det vil være ”oplagt” at hæve maksimum for jobfradraget.

Også Dansk Folkeparti er klar til at forhandle jobfradrag.

”Vi er glade for, at man diskuterer jobfradrag og ikke topskat. På forhånd vil vi ikke afvise noget, men det er ikke et enten-eller for os. Ændrer vi på procentsatsen, betyder det mest helt i bunden, ændrer vi på maksimum, betyder det noget for lidt højere indkomster,” siger René Christensen, finanspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.

På vej til en blå skattereform

Det gode spørgsmål er så, hvilke partier der kommer til at stå bag den kommende skattereform, der teknisk set betegnes som Jobreform II. Den kommende skattereform er altså en opfølger til Lars Løkke Rasmussens Jobreform I, som blev vedtaget i efteråret 2015.

De bedst kendte elementer i Jobreform I er kontanthjælpsloftet og et skærpet krav til kontanthjælpsmodtagere om at arbejde mindst 225 timer om året. Det er mindre kendt, at de fire partier bag reformen, dvs. de tre nuværende regeringspartier, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, samt Dansk Folkeparti, også aftalte, at overskuddet på Jobreform I skulle bruges på skattelettelser i den Jobreform II, der altså nu er på trapperne.

På forhånd ser det derfor ud til, at Jobreform II bliver indgået mellem de fire blå partier.

Det tyder altså på en blå skattereform. Ender det sådan, følger Lars Løkke traditionen fra de mange skattereformer under VK-regeringen i perioden fra 2001 til 2011. De i alt fire større skattereformer blev alle gennemført med stemmer fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Et historisk tilbageblik viser, at også skattereformerne tilbage i 1990’erne blev vedtaget af partierne i den regerende blok, dengang dog under en socialdemokratisk statsminister. Af de seneste syv skattereformer er kun to gennemført med et flertal, der rækker hen over midten.

Det er den store skattereform i 1987 under den konservative Poul Schlüter og den seneste skattereform, der blev gennemført med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister i 2012. Se figur 3.

Set med politiske briller er det til at forstå, hvorfor skattereformer ofte gennemføres som blokpolitik. Skat er traditionelt en ideologisk markør, der skiller de blå fra de røde partier. Sammenhængen mellem Jobreform I og II tyder også på, at den kommende skattereform vil følge traditionen og blive vedtaget med stemmerne fra den regerende (blå) blok.