Større end terrortruslen
Drivhuseffekten er den alvorligste globale sikkerhedstrussel
Klimaforandringer skaber nye spændinger og konflikter
Klimaforandringer er en langt større trussel mod verdens sikkerhed end terror. Det konkluderer både Pentagon og det britiske forsvarsministerium. Drivhuseffekten har potentiale til at igangsætte konflikter over store dele af kloden. Europa og USA vil opleve et massivt pres fra personer, som flygter fra tørke, ørken og tropiske storme. Vandmangel kan skabe nye spændinger – selv mellem nære venner som USA, Canada og Mexico, forudsiger forsvarseksperterne. I Asien kan klimaforandringerne føre til nye sammenstød mellem Indien og Bangladesh og skabe interne spændinger i blandt andet Indonesien. Afrika vil igen være den store taber. Klimaforandringerne vil skærpe den globale kamp om adgangen til verdens energiressourcer, og Pentagon opererer med scenarier, hvor det kommer til egentlige konflikter mellem USA og Kina.